Syge skal have bedre lægevagt
Berlingske Tidende, 1. sektion, side 1, 6 og 7, Kristeligt Dagblad/netavisen, JyllandsPosten, 1. sektion, side, 2 19.11.2010Vagtlægen skal udstyres med ét landsdækkende telefonnummer. Lægerne skal behandle ud fra et sæt nationale, kliniske retningslinjer, der skal sikre bedre behandling og færre fejl. Og møder borgerne op i vagtlægens konsultation, kan det være en sygeplejerske, som tager imod og behandler småskader, så lægerne i stedet kan koncentrere sig om de alvorligt syge. Det er hovedpunkterne for en ny vagtlægeordning og et styrket akutsystem, som et ekspertudvalg under regeringen præsenterer fredag. Vagtlægerne skal i fremtiden knyttes tættere til landets skadestuer og akutmodtagelser, blandt andet ved at regionerne overtager driften af vagtlægeordningen fra lægerne. Praktiserende Lægers Organisation er positive overfor hovedlinjerne, men vægrer sig ved at opgive driftsansvaret for vagtlægeordningen.