Indlæg delt med "Forældregruppen til børn med handicap i København"

Brev sendt til socialfaglig specialist, som svar på HCK’s forklaring på vores daværende sagsforløb: (vi havde to igangværende ankesager vedr. merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste)

19. nov 2012

Vedrørende svar på brev om sagsbehandling Mange tak for det udførlige svar på min frustration over sagsbehandling. Mit problem er grundlæggende, at jeg i årene hvor dette har forløbet, har manglet konsultativ bistand fra handicapcentret(HKC) og socialforvaltningen(SOF). Jeg har følt, at vi har været kastebold imellem HKC børnefamilieenheden og SOF. Ingen vil rent faktisk tage ejerskab på sagerne. Min beskrivelse af en del af forløbet er gengivet nedenfor:

Efter udredning på Skole Psykiatrisk Center (SPC) fik vores barn i juni 2009 diagnosen Aspergers Syndrom (har sidenhen fået tre tillægsdiagnoser). Desværre var SPC under udfasning til Bispebjerg, og derfor kunne vi ikke tilbydes opfølgning i deres regi, som de normalt ville have tilbudt. Vi modtog et afslutningsbrev brev med diagnosen, og en henstilling om, at vi ”…anbefales kontakt til handicapcentret.” 

I august kontaktede jeg derfor handicapcentret som havde modtaget vores sag, men som ”mente” at de havde videresendt den til socialforvaltningen. De følgende måneder gik med at jeg kontaktede HCK og SOF på skift, hver gang fik jeg at vide at de mente at sagen hørte til det andet sted. Altså: SOF syntes, at det var handicapcenterets ansvar og vice versa. Til sidst gav jeg op.

I marts 2010 pressede jeg på for at få lavet en §50, hvilket blev afslået af vores daværende sagsbehandler i socialforvaltningen, med begrundelsen : at vi var en ressourcestærk familie. Den blev dog senere lavet efter indberetning fra skolen om dårlig trivsel og bekymrende adfærd. Den var først afsluttet april 2011.  

Vores barn blev tiltagende dårlig (havde bl.a. suicidal tanker og konkrete forklaringer på hvordan han kunne tage sit eget liv), samtidig med at der kom fokus på, at vores yngste barn også havde psyko-sociale vanskeligheder. Jeg fik derfor vanskeligt ved at overskue mit arbejde og talte med min sagsbehandler i SOF om muligheden for kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Hun mente ikke, at det var en mulighed for mig, pga mit arbejdes karakter, i form af skiftende arbejdstider og deltidsansættelse. 

Samme besked fik jeg, da vi var til møde i handicapcenteret jan 2012, plus at jeg fik oplistet en række negative konsekvenser: for eksempel at der var risiko for at jeg kunne miste retten til dagpenge på sigt.  

Jeg blev rådet til nøje at overveje om det var det jeg ville. Der var ikke yderligere rådgivning i nogen af de ovennævnte tilfælde.

På tidspunktet for mødet i handikapcentret var jeg sygemeldt med panikangst og depression. Jeg var selv i behandling for dette, og havde derfor ikke overskud til at gå videre med muligheden for kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Problemet var ikke umiddelbart presserende, da jeg jo gik sygemeldt derhjemme, og fysisk kunne være til stede for børnene i det omfang det var påkrævet. Da jeg havde fået det bedre og raskmeldte mig, var der endnu ikke fundet en løsning på, hvad vi nu skulle gøre (jeg var blevet opsagt på arbejdet som jordemoder pga langtidssygefravær). Børnene går på en behandlingsskole, og kan kun være dér eller herhjemme, de kan ikke magte øvrige dagtilbud.

Jeg ansøger 27. juni 2012 om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, men jeg ved at der kan gå meget lang tid med sagsbehandlingen, og kender selvsagt ikke udfaldet. Derfor finder jeg i panik over vores økonomiske situation et deltidsarbejde (14 timer/ugtl). 

Tilbage i maj 2012, hvor vores yngste barn, på grund af særdeles negativ adfærd og dårlig trivsel, ikke længere kan gå i sin indskolingsklasse ( magtede i første omgang heller ikke sin alm børnehaveklasse), træder en sagsbehandler, fra Børnegruppen i SOF, ind i vores sag. Hun har under hele forløbet taget sig godt af os, men har fortalt os, at det er en midlertidig løsning (som det var da hun i oktober 2011, hjalp vores andet barn). Hun er af dén opfattelse, at vores børns funktionsniveau gør, at de hører til i handicapcentret. Det er altså på baggrund af ovenstående, at vi fra 2009 har haft opfattelsen af, at børnene hører til hos HCK.

Du skriver, at vores børn ikke er vurderet dårlige nok til, at høre til i Børnefamilieenheden. Hvem har ansvaret for denne vurdering af vores børns handicap og dermed hvor de hører til? Har nogen konkret lavet den vurdering? Jeg er aldrig blevet informeret om en sådan vurdering. Det jeg har fået at vide er, at SOF siger børnene hører til hos HCK børnefamilieenheden.

Nu har du baggrunden for min frustration over sagsbehandlingsforløbet. Jeg vil gerne opfordre til, at du, eller en anden rette vedkommende, kontakter børnenes sagsbehandler xxx, for at finde ud af hvor børnene rent faktisk skal høre til. Hendes telefon nummer er xxx. Det er mit ønske, at der kan komme en afklaring på det, én gang for alle.

Log ind for at skrive kommentarer

HandicapPortal.dk

HandicapBarn.dk

HandicapForhold.dk

Ferie-Fritid

Nyhedsmail

Tilmeld vores e-mail Nyhedsbrev for at få øjeblikkelig opdatering når som helst

mod_eprivacy

EU e-Privacy Directive

This website uses cookies to manage authentication, navigation, and other functions. By using our website, you agree that we can place these types of cookies on your device.

View e-Privacy Directive Documents

You have declined cookies. This decision can be reversed.

You have allowed cookies to be placed on your computer. This decision can be reversed.