Brevet til min søns sagsbehandler

Delt med brugergruppen "Forældre med handicappede børn i København":

 

Har skrevet følgende til min søns sagsbehandler. Måske er der nogen der kan bruge det til inspiration.

Kære xxx

Jeg skriver til dig fordi X får det værre og værre. Han er utryg og bange fordi han ikke ved hvornår han kan komme i skole igen og hvor han skal gå. Han tænker tilbage på sidste sommerferie hvor han også sad og ventede på skoletilbud ovenpå et halvt år helt uden skolegang. Et halvt år hvor han ikke kunne få svar på hvornår han kunne komme i skole igen. Er der noget børn med autisme ikke tåler så er det uvished. Han bliver tiltagende angst og deprimeret. 

Jeg har brugt en masse tid på at tale med socialrådgivere i mit private netværk og med andre forældre til børn i dagbehandlingstilbud. Jeg har desuden læst i bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder kap. 2, §4. at den enkelte sagsbehandler/børnefamilieenhed kan vælge at visitere direkte til et dagbehandlingstilbud. Visitation gennem Center for specialinstitutioner er ikke et lovkrav, men en administrativ proces, som Københavns kommune arbejder med og som giver god mening i de fleste sager. Blot ikke i X's. 

Eftersom X bliver nemt køresyg, og tilmed angst ved bilkørsel, som beskrevet i udredningen fra Bispebjerg, er der allerede en del tilbud som ikke duer. Solbakken tager kun børn frem til tretten år, og det giver næppe mening at X skulle skifte til et fjerde skoletilbud allerede om halvandet år. Og så er der Emdrupgaard, om hvilken jeg i en tilsynsrapport fra ombudsmanden kan læse, at børnene er stærkt udadreagerende og seksualiseret i deres adfærd pga. seksuelt misbrug. Der skal mit barn ikke gå. Jeg kan således ikke se at Købenshavns kommune skulle have et relevant og optimalt tilbud til X. 

Jeg finder det således helt og aldeles fagligt ubegrundet at X skal igennem endnu et led i visitationsprocessen, hvilket vil forsinke hans skolestart med minimum tre uger i følge koordinatorenheden i visitationen jvf. samtale med xxx. Han har brug for at kunne tilbringe den resterende del af sommerferien uden bekymringer, ligesom jeg som forældre har brug for det samme. 

Jeg har altid sat stor pris på vores samarbejde om X, og jeg tror at du ved at jeg er et venligt og samarbejdsvilligt menneske. Desværre sidder jeg i den sitation at både X og jeg selv er slidt op af uvished og af systemets træghed. Jeg er derfor parat til at handle som jeg finder det nødvendigt. Jeg ved godt at du på ingen måde var ansvarlig for at det tog to år at få X på specialskole, men for X er det her bare endnu mere angstprovokerende ventetid. Som forælder kan jeg ikke sige så meget til ham, udover at der arbejdes på at finde en god skole til ham, men det ændrer jo ikke på hans angst grundet tidligere erfaringer med at stå helt uden skoletilbud. Selv om jeg finder det meget ubehageligt at skulle skrue bissen på, er det mit ansvar som forælder at gøre det, når jeg finder det bydende nødvendigt af hensyn til mit barns trivsel for det er kommet dertil at han ikke kan holde til mere. 

Jeg er således parat til at skrive en klage til socialborgmesteren og socialudvalget for så vidt der ikke kan findes en hurtig løsning, som tilgodeser X's behov.

Med venlig hilsen

Log ind for at skrive kommentarer

HandicapPortal.dk

HandicapBarn.dk

HandicapForhold.dk

Ferie-Fritid

Nyhedsmail

Tilmeld vores e-mail Nyhedsbrev for at få øjeblikkelig opdatering når som helst

mod_eprivacy

EU e-Privacy Directive

This website uses cookies to manage authentication, navigation, and other functions. By using our website, you agree that we can place these types of cookies on your device.

View e-Privacy Directive Documents

You have declined cookies. This decision can be reversed.

You have allowed cookies to be placed on your computer. This decision can be reversed.