STU-det handler kun om penge

Vores datter har lige været i erhvervspraktik.

Lad mig starte fra begyndelsen. Vores datter Diana, der egentlig skulle gå i 8. klasse, men går i 9. klasse, fordi vi valgte i børnehaven, at hun ikke skulle have skoleudsættelse. Dette valgte vi fordi hende veninde skulle i skole, og der så ikke var andre hun havde socialt samvær med. Derfor har hun hele tiden været den yngste i klassen, men på ingen måde den fagligt dårligste. Hun styrer i skolen, hvilket som forældre jo er imponerede over.

Når man så skal i erhvervspraktik, så begynder denne tidlige skolestart at melde sig igen. Skal hun følge med sine kammerater i praktik eller Brobygning eller skal hun vente - og vi valgte, at hun skulle følge med. På Dianas skole er der ingen faste regler for, hvornår erhvervspraktik skal foregår i 9. klasse, de har heller ikke noget kartotek for,{jacomment on} hvor de tidligere elever har været, så det er fuldstændig op til eleverne/forældrene at vælge. Som jeg før har skrevet herinde, så har min datter altid interesseret sig for dyr, men efter at have kontaktet samtlige dyreparker i Danmark, så viste det sig desværre ikke at være en mulighed for erhvervspraktik, så der skulle tænkes "ud-af-kassen". Det gjorde vi så en aften, hvor Dianas far, jeg og hende selv sad og brain stormede. Det endte så med, at hun kom på den ide, at se hvad TV Glad kunne tilbyde, og dem kontaktede vi så. Vi kommer fra Korsør, så det tætteste er det helt nyåbnede TV Glad i Ringsted, og der har hun så været i praktik her i uge 38. Og det er gået helt fantastisk. Vores datter elskede at være der, de andre elever var glade for at have hende tilknyttet holdet, selvom hun var 3 år yngre end de andre, og så var pædagogerne/lærerne meget imponeret af hendes faglighed, hendes gå-på-mod og evne til at gøre nye og uvante ting. Bl.a. var hun ude og lave et interview med nogle skoleelever, da ingen andre i gruppen turde stille op, ja så meldte Diana sig - den aller første dag :)

Nu vil vi jo gerne have Diana skal starte et STU forløb der efter endt 10. klasse, TV Glad vil så gerne have hende tilknyttet MEN så kommer problemet. Vi bor i den forkerte kommune. Slagelse Kommune vil åbenbart ikke tillade, at deres handicappede unge får en STU og måske senere arbejde i en anden kommune, da det koster penge, men kan man virkelig sætte pris på den enkelte elevs velbefindende? Vores datter psyke er ikke den bedste, og pludselig fandt vi et sted, hvor hun trives - og så handler det om kroner og øre, men hvor meget er der sparet, hvis Diana går psykisk ned et sted, hvor hun ikke fungerer? Hvor meget er der sparet, når der efter en STU på 3 år står et ungt menneske, der bliver placeret på et eller andet beskyttet værksted, hvor det ikke handler om trivsel, men om ophold. Hos TV Glad vil de på sigt ansætte de unge STU elever, så de får et virke på TV stationen....

Det handler om kamp, og min mand og jeg er klar.... fortsættelse følger helt sikkert.

Log ind for at skrive kommentarer

HandicapPortal.dk

HandicapBarn.dk

HandicapForhold.dk

Ferie-Fritid

Nyhedsmail

Tilmeld vores e-mail Nyhedsbrev for at få øjeblikkelig opdatering når som helst

mod_eprivacy

EU e-Privacy Directive

This website uses cookies to manage authentication, navigation, and other functions. By using our website, you agree that we can place these types of cookies on your device.

View e-Privacy Directive Documents

You have declined cookies. This decision can be reversed.

You have allowed cookies to be placed on your computer. This decision can be reversed.