Uddannelsesmesse for unge med særlige behov

I løbet af september kommer 'Ud i Fremtiden – uddannelsesmesse for unge med særlige behov' til Kolding, Silkeborg, Odense og Roskilde.

 

Ud i Fremtiden er det største arrangement nogensinde i Danmark, som henvender sig til unge, der grundet fysiske eller psykiske handicaps eller særlige behov ikke kan følge en normal ungdomsuddannelse. Samarbejdet med Ligeværd betyder, at messerne, der sidste år tiltrak mere end 4300 besøgende, bliver endnu bedre for både gæster og udstillere.



- Med inklusionsdagsordenen og knappe kommunale midler er det vigtigere end nogensinde, at elever, forældre og vejledere styrker deres viden om de tilbud, der findes på specialuddannelsesområdet, fortæller projektledere Jacob Porse og Heidi Franke.


- Vi ved, at der eksisterer et kæmpe behov for reel information og vejledning fra de unge og deres forældres side. Det er ingen hemmelighed, at kommunernes økonomi har forringet mulighederne. Ligeværd er et fyrtårn for unge med særlige behov, og Uddannelsesavisen har i mange år arrangeret messer på området. Samlet kan vi give de unge den information, de har svært ved at få andre steder, fastslår Heidi Franke og Jacob Porse.


Fra Ligeværds side har det i mange år været et ønske at give gruppen af unge med særlige behov muligheden for at blive præsenteret for skole- og uddannelsestilbud på samme måde som alle andre unge. Ligeværd har tidligere afholdt Messekaravanen rundt omkring i landet. Men den bliver nu en del af Ud i Fremtiden.

- Til trods for tidens strømninger om hjemtagning af unge med særlige behov til tilbud i kommunalt regi, ønsker vi at informere om alternativer – og på den måde ruste de unge, deres forældre og fagfolk med bedre viden på området, fortæller Jens Thygesen, forretningsudvalgsmedlem i Ligeværd og forstander på Munkegården.

Alle er velkomne til at lægge vejen forbi messerne – indgang er gratis.

Praktisk information
Åbningstider på alle messer er: 9-14 og 16-20 på førstedagen og 9-15 på andendagen.
Kolding, Bramdrupdam Hallerne, 4. – 5. september 2013
Silkeborg, Arena Midt, Kjellerup, 11. - 12. september 2013
Roskilde, Kongres- og Idrætscenter, 18. - 19. september 2013
Odense, Vissenbjerg Idræts- og Kulturcenter, 25. – 26. september 2013

Log ind for at skrive kommentarer

HandicapPortal.dk

HandicapBarn.dk

HandicapForhold.dk

Ferie-Fritid

Nyhedsmail

Tilmeld vores e-mail Nyhedsbrev for at få øjeblikkelig opdatering når som helst

mod_eprivacy

EU e-Privacy Directive

This website uses cookies to manage authentication, navigation, and other functions. By using our website, you agree that we can place these types of cookies on your device.

View e-Privacy Directive Documents

You have declined cookies. This decision can be reversed.

You have allowed cookies to be placed on your computer. This decision can be reversed.