Mandag, 20 oktober 2014 09:06

Det brænder hos handicapfamilierne

 Af Karina Rohrberg Jessen (V), folketingskandidat, socialordfører, medlem af Københavns Borgerrepræsentation

 (Bragt i Politiken d. 20. oktober 2014 som en kommentar og med tillaldelse fra Karina R Jessen gengives hele kommentaren hos HandicapBarn.dk)

Forestil dig, at dit hus brænder, mens du og din familie er i huset. Du ringer 112, fortæller at det brænder i dit hus, oplyser din adresse og hvor I befinder jer i huset. Derefter regner du med at brandvæsnet rykker ud. Men det viser sig, at du selv skal finde ud af, hvor mange mænd de skal sende og hvilke redningskøretøjer, der er brug for. Stigevogn? Sprøjte? Røgdykkere? En ambulance?

 

Det tager tid, for du har aldrig haft brand før, kender ikke praksis og er uforberedt på situationen. Men du går i gang med at undersøge, hvad I har brug for. Du ringer op igen og fortæller, hvad de skal sende. Men først skal du starte forfra med at beskrive branden og hvor du bor - for det er nemlig en anden, der svarer telefonen denne gang.  Dine behov noteres, og alarmcentralen går i gang med at behandle din henvendelse. Det viser sig, at du ikke har været helt præcis, så brandvæsnet har brug for at indhente yderligere oplysninger. Tiden går - og dit hus brænder stadig.

 

Jeg stopper historien her - for det er jo en helt absurd tanke, ikke?

 

Men det er desværre et ret præcist billede af, hvad familier med handicappede børn oplever i mødet med Socialforvaltningen i Københavns Kommune i disse år.

 

Du skal ikke bare kapere livet med et handicappet barn. Du skal kende Serviceloven og hvad der er mulighed for at søge om, for der er ingen proaktivitet og rådgivning om, hvad du kan få hjælp til. Du skal selv holde styr på din sag, for du mødes hele tiden af skiftende sagsbehandlere. Du skal væbne dig med tålmodighed, for sagsbehandlingstiden går konsekvent langt ud over de foreskrevne otte uger. Du skal forberede dig på rene udmattelseskampe, hvor der gives afslag på forkert grundlag (som så omgøres af Ankestyrelsen efter knap et års sagsbehandling). Oven i det skal du forberede dig på at blive mødt af mistænkeliggørelse - for tænk hvis du nu har fået et handicappet barn for at kunne malke systemet?

 

Trods politikernes forsikringer om det modsatte, så er der ikke bedring i sigte.

 

Jeg er mor til en 13-årig dreng med en erhvervet hjerneskade og et utal af udfordringer. Udfordringerne er i denne sammenhæng ligegyldige, for det jeg oplever, er det samme som forældre til børn med andre handicaps oplever.

 

I disse år er der en politisk og ideologisk bevægelse, hvor man med en kombination af gulerod og pisk forsøger at ændre på antallet af "passivt forsørgede". Ideologisk kan man stå på hver sin side og diskutere om en forringelse af vilkårene motiverer folk ud på arbejdsmarkedet.

 

Tilsvarende har der tidligere været stramninger af SU'en ud fra ønsket om at få de studerende hurtigt gennem uddannelsessystemet. Også her kan man have forskellige ideologiske tilgange til effekten.

 

Det store spørgsmål er, hvilken effekt politikerne forventer af stramninger og forringelser på handicapområdet? Hvis man formår at se det fra den humoristiske side, kunne man sige "hurtig helbredelse". Men det er svært at bevare humoren, når man lever med stramningerne dag ud og dag ind.

 

Min pointe er ikke, at der nødvendigvis skal postes flere midler ind på området. Men måske kunne man begynde, at bruge de eksisterende midler på at hjælpe familierne, i stedet for at sagsbehandle i flere måneder eller år. For det er jo heller ikke gratis.

 

Og lige præcis denne gruppe borgere bliver ikke billigere i det lange løb, hvis man undlader at hjælpe i tide. Børnene mister færdigheder, forældrene slides op eller mister deres jobs, søskende lider afsavn. Det er virkelighed i mange af de familier, jeg kender.

 

Branden er opstået og hvis man ikke sender den rette hjælp på det rette tidspunkt, brænder alt ned til grunden. Og det er som bekendt dyrt at bygge nyt.

Udgivet i Dagens historie
Tirsdag, 24 september 2013 19:02

Demonstration for Københavns skyggebørn

3. oktober beslutter politikerne i Borgerrepræsentationen budget for 2014. Det er et budget, som igen er blevet til uden at forældre til børn med handicap i København er blevet lyttet til. Der er afsat meget få midler til genopretning af HCK. Politikerne har travlt med at rose deres budget, og det er tydeligt, at hvis ikke vi selv råber op, så er børn med handicap ikke mærkesag for nogen politiker. Det vil vi gerne lave om. Vi vil minde dem om, at Københavns børn har forskellige behov, som politikerne skal tage hensyn, hvis de vil skabe landets bedste børneby. Københavns forældre har også forskellige behov – f.eks. stiller et barn med handicap større krav til sine omgivelser. 

Som vi ser, så står børn med handicap i skyggen af byens øvrige børn. Det er ikke rimeligt. Alle børn, med og uden handicap, skal prioriteres af byens politikere. Så kan vi få landets bedste børneby. 

Vi kan ikke rykke rundt på budget 2014, men vi kan markere at politikerne skal huske vores børn i fremtiden. Når vi sætter vores kryds til kommunalvalget d. 19. November 2013, forventer en ny borgerrepræsentation, hvor der sidder politikere med børn med handicap som mærkesag. Derfor inviteres I alle til en lille demonstration foran Rådhuset 3. oktober, så vi kan fortælle politikerne at vi ikke er glade for det budget de skal vedtage og vi håber på en bedre fremtid. Tag hele familien med og særligt dit barn med handicap, hvis han/hun kan klare det. Og inviter meget gerne alle vennerne, bedsteforældre, søskende og pædagoger og lærere med. Vi skal vise politikerne, at vores skyggebørn OGSÅ er en del af byens børn og derfor skal vi fylde MEGET på Rådhuspladsen. Meld dig til her og del gerne denne invitation på facebook.

Udgivet i Aktiviteter

Det er lykkedes os at få Anders Stjernholm til at komme og underholde os i ADHD ugen, udtaler Anders Dinsen, som er med i ADHD København, og vi er vældig stolte af at kunne præsentere ham.

 

"Man skal grine revner i hjerneskallen så fornuften kan komme ud," siger man. Med Anders Stjernholm er det netop det, der sker når vi snakker om ADHD. Det kan godt være du vil føle dig ramt, men det fede ved Anders er at du aldrig er alene, at han har både holdninger og viden - og at han ikke prøver at pådutte nogen noget.

 

Anders Stjernholm har selv ADHD, så han ved om nogen hvad det er, når han optræder med sit show.

 

Showet foregår den onsdag den 18. september 2013 kl. 19, og det foregår i Kulturstationen Vanløse, Jernbane Alle 38, 2720 Vanløse. 

 

Da der kun er begrænset plads til showet, så bedes man melde sig til på https://www.facebook.com/events/540601586013657/?ref=3

 

Mød op og bliv klogere på ADHD - og det er lige gyldigt om du selv har, kender nogen, der har - eller bare synes Anders er skæg.

 

Der er gratis adgang og der er plads til ca 70 mennesker.

Udgivet i ADHD
Mandag, 02 september 2013 18:22

Kære Overborgmester Frank Jensen, København

Indlæg delt med forældregruppen med handicappede børn i København

 

BREV SENDT TIL OVERBORGMESTER FRANK JENSEN den 02. september 2013:

Kære Frank Jensen,

Vi henvender os til dig på vegne af en stor gruppe forældre til handicappede børn og unge i Københavns Kommune. Du har uden tvivl kendskab til de kaotiske tilstande, der i efterhånden en del år har hersket på Handicapcenter København (HCK). På trods af utallige forældreklager til socialborgmester Mikkel Warming, direktør Anette Laigaard og skiftende myndighedschefer i HCK, lykkedes det først at få borgmester, direktion og HCK i tale, da Politiken bragte historier om de ulykkelige skæbner, der findes blandt Københavns Kommunes familier med handicappede børn. Det er selvfølgelig meget forudsigeligt, men ikke desto mindre usmageligt, at pressen skal blandes ind, før der for alvor sættes ind for at rette op på forholdene. 

Forældre til handicappede børn har for første gang i kommunens historie organiseret sig. Det sker på tværs af deres børns diagnoser og øvrige forhold – eneste fællesnævnere er, at de har et handicappet barn og bor i Københavns Kommune. Derudover har samme gruppe oprettet en offentlig side på facebook, hvor man kan læse mange familiers beretninger om deres oplevelser med HCK. Der er mange sørgelige historier imellem om hvordan familierne og ikke mindst børnene svigtes. Det er efterhånden helt almindeligt, at handicapforældre bryder sammen. 

Vores to mærkesager er: 

• At tvinge HCK til at genindføre socialfaglig kompetence i sagsbehandlingen (overholde Servicelovens ord og intention). 
• At HCKs medarbejdere skal behandle os menneskeværdigt og med respekt. 

Gruppen har nedsat en styregruppe, som bl.a. har holdt møder med socialborgmester og direktion, haft foretræde for Socialudvalget, og stået for gruppens kommunikation med Socialministeren og pressen.

Socialforvaltningen har på baggrund af tilstandene i HCK lavet en plan, som skal sikre, at HCK kan overholde Serviceloven og samtidig sikre de københavnske børn en ordentlig behandling. Herunder har HCK oprettet et Forældreråd under deres Centerråd. 

Vi kan nu begynde at evaluere på, om HCKs plan faktisk fører til forbedringer. På den positive side tæller samarbejdet i forældrerådet. Forældrerådet melder tilbage, at det virker som om, der er vilje til forandring, og der er utvivlsomt vilje til dialog. 

Vi kan se andre tegn på forbedringer: Flere oplever, at de nu bliver talt pænere til. Desuden har HCKs myndighedschef, Vibeke Ries, lovet at skrive til sagsbehandlerne, at de skal stoppe den ulovlige praksis, hvor der pr. automatik gives afslag, hvis der er søgt efter forkert paragraf. Det er en anerkendelse af, at det aldrig kan være brugernes opgave at finde ud af, hvilken paragraf de skal søge efter, men at de blot skal beskrive deres behov, og så er det HCKs opgave at vide hvilken paragraf, der er relevant. Det er små skridt i den rigtige retning. 

Men det ændrer ikke på det grundlæggende problem: At sagsbehandlings-paradigmerne indebærer en urimelig udfordring af serviceloven, og at vores retssikkerhed er sat i spil på grund af de lange behandlingstider for anker. Det kræver politisk bevågenhed at genindføre ordnede forhold for mennesker med handicap i København. Derfor vil vi gerne tale med dig, som øverste ansvarlige for borgerne i vores by. 

Hvordan er det hele endt så ulykkeligt? Vi har et par bud …

Myndighedschef Vibeke Ries har forklaret, at Socialministeriet har truet Københavns Kommune med krav om tilbagebetaling af et trecifret millionbeløb, hvis kommunen ikke rettede op på sin praksis. At der tidligere var blevet givet for rundhåndet støtte. Borgerrepræsentationen har diskuteret den dårlige sagsbehandling og har krævet genopretning. Ingen har dog politisk fulgt op på betydningen af den fejlslåede sagsbehandling for familierne. 
Efter historierne i pressen om forholdene i København, udtalte daværende Socialminister Karen Hækkerup sig meget kritisk i Folketinget og til pressen, om forholdene i Københavns Kommune. Hun gav ingen opbakning til Mikkel Warming, men lovede at følge sagen i København tæt og har blandt andet haft indkaldt Mikkel Warming til møde i Socialministeriet. 

Der er altså modstrid mellem hvad Mikkel Warming og hans forvaltning siger og hvad daværende socialminister Karen Hækkerup sagde. Enten har Socialministeriet truet København med krav om tilbagebetaling eller også har de ikke.

Har Karen Hækkerup udtalt sig mod bedre vidende og har hun et medansvar for de dramatiske og ulovlige nedskæringer, der er foretaget i HCK?

Vi har flere gange hørt rygter om, at du som Overborgmester har krævet forholdene i Socialforvaltningen bragt i orden. Man må sige, at det endnu ikke er lykkedes. 

Vi har fra forældregruppens side forsøgt at finde Københavns Kommunes dokumentation for, at der tidligere skulle have været et overforbrug på støtte og behandling til de handicappede børn. En sådan dokumentation har vi ikke kunnet finde, på trods af gentagne henvendelser om aktindsigt.

I 2012 brugte HCK som følge af de nye tiltag, væsentligt mindre på § 41 og 42 (merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste), end der var afsat på budgettet. Der er et mindreforbrug på 43,6 mio. (afhængig af, hvilket regnskab, man kigger på), eller op imod en tredjedel af det beløb, som Borgerrepræsentationen havde afsat til området. I regnskabet for 2012 står: 

”Mindreforbruget skyldes, at Socialforvaltningen i 2012 har udbetalt færre ydelser end forudsat i budgettet, svarende til 43,6 mio. kr. Dette skyldes forvaltningens øgede fokus på genopretning af sagsbehandlingen, der har øget antallet af sager med afslag.”

Vi har, som nævnt, ikke kunnet finde nogen dokumentation for, at der tidligere blev udbetalt for meget,men nok for at der har været rod i administrationen. Til gengæld er konsekvenserne af nedskæringerne dramatiske og alvorlige og betyder konkret, at mange familier er sat i en særdeles vanskelig situation og at deres børn bliver sat tilbage i udvikling. 

I din sidste valgkamp ønskede du at skabe landets bedste børneby. Meget er lykkedes, bare ikke for de handicappede børn. Aldrig har det fungeret dårligere end nu. Socialforvaltningen og Socialborgmesteren erkender, at der skal rettes op, og de har lavet en plan, som Socialudvalget har vedtaget. Forældregruppen har, som tidligere nævnt, haft foretræde for Socialudvalget, hvor vi gennemgik, hvorfor vi ikke tror planen er tilstrækkelig. 

Det billede, som tegner sig, er et uheldigt samspil af forskellige faktorer.
1. Politisk ligegyldighed med handicapområdet
2. Chefernes resultatkontrakter kan anspore til at forværre de problemer, vi som borgere oplever i sagsbehandlingen.
3. Det dårlige arbejdsmiljø i HCK medfører, at det er vanskeligt at rekruttere fagligt kompetente medarbejdere. Der er meget stor personaleomsætning.
4. Københavns Kommune udfordrer Serviceloven.

Ad 2: Resultatkontrakterne har fokus på flere områder. Kun få kan måles.
• Overholdelse af budget.
• Der skal være færre sager, som hjemvises fra Det Sociale nævn på grund af fejl.
• Der skal være jævn produktion/bevilling hen over året.

Vi oplever, at AL hjælp til mange familier pludselig stopper og efterlader familierne i akutte problemer. Vi oplever, at sager og ansøgninger forsvinder i måneder eller år. Vi oplever, at vores oplysninger fordrejes, så de passer til afslaget. Ekspertudtalelser ”glemmes”. Sagerne bliver renset for oplysninger og forhold, som kunne give familierne medhold i Det Sociale Nævn. Man laver ”vurderinger” uden faglig baggrund.

Ad 3: Sagsbehandlerne kender ikke til vores børns handicap. Når vi forsøger at forklare handicappet og dets centrale problematikker, bliver det betragtet som partsindlæg. 

Ad 4: Københavns Kommune udfordrer Serviceloven 
Socialforvaltningen i Københavns Kommune har anvendt udfordringsretten i forhold til Serviceloven. Vi frygter, at de af kommunen ønskede ændringer allerede er blevet gennemført, UDEN ministeriets godkendelse og med et stort retstab for familierne til følge. F.eks. har man ønsket at fravige kravet om individual sagsbehandling for at lette sagsgangen. Dette har Socialministeriet afvist med henvisning til borgernes retssikkerhed. Alligevel er det, så vidt vi kan se, daglig praksis i HCK. 

Af andre problemer kan nævnes det forhold, som Borgerrådgiver Johan Busse påpegede på et møde mellem forældre og HCK: de laver sagsproduktion og ikke sagsbehandling. HCK er blevet til en nejfabrik. Der bruges enorme ressourcer på at lave dårlig og mangelfuld sagsbehandling. De sidste 3 år er der bevilget omkring 12 mio. kr. per år til ekstra sagsbehandlere. Det vil sige at man har øget administrationsomkostningerne med et beløb, som cirka svarer til det, man så har sparet på de handicappede børn. De tragiske konsekvenser for familier med handicappede børn dokumenteres på vores offentlige side 

https://www.facebook.com/ForaeldreKbh?fref=ts


Vi oplever en nedværdigende og ydmygende behandling. Vi har oplevet, at Mikkel Warming og ledende medarbejdere i HCK gentagne gange har fortalt den samme historie, nemlig at ”Forældre til handicappede børn har fået udbetalt for mange penge, det er der rettet på nu. Så nu er forældrene sure, fordi de ikke får for mange penge mere”. 

http://kbh.enhedslisten.dk/node/2043

Det er uværdigt spin og oplagt forkert. Blandt andet har Borgerrådgiver Johan Busse har påpeget en massiv mængde fejl i sagsbehandlingen i København

http://www.kk.dk/da/om-kommunen/nyhedsliste/2013/2-kvartal/brg-borgerraadgiverensberetning2012

Borgerrådgiveren vil nu af egen drift undersøge HCK. Hans referat af stormøde på HCK findes her:

http://www.kk.dk/da/om-kommunen/nyhedsliste/2013/2-kvartal/brg-21062013

Vi vil på baggrund af ovenstående gerne bede dig om et møde, så også de handicappede børn kan blive en del af din vision for landets bedste børneby. 

Venlig hilsen

Styregruppen for Forældre med Handicappede Børn i Københavns kommune

Mogens Fosgerau
Stinne Gråkilde
Maren Grosen
Ulla Hovgaard Ramlau
Stephen Slot Odgaard 
Nina Reffstrup
Rie Graversen
Laura Molbæk-Steensig Hedemand
Morten Gantzler Oschlag
Lise Hansen(alias Viks Liks)

Børn med handicap i København
Vi tror, at opmærksomhed om forholdene for handicappede børn vil styrke den politiske vilje til forbedring. Det er der brug for. Forældre til Københavnske børn med handicap kan få adgang til Facebook-gruppen "Forældre med handicappede børn i Københavns kommune". Forældregruppen har en styregruppe

Udgivet i Brugeroplevelser

Indlæg delt med brugergruppen "Forældre med handicappede børn i København".

Vi havde et rigtig godt samarbejde med HCK med egen sagsbehandler og med et årligt møde, hvor vi gennemgik det tidligere år og planlagde de kommende. Hvad er der ikke behov for længere og hvilke udfordringer ligger der. Pludselig var det som om HCK ikke længere eksisterede. Endelig efter 2-3 år blev vi indkaldt til opfølgningsmøde i november 2011. Sagsbehandleren forklarede os det nye i HCK: At der ikke var tale om at HCK skulle spare men alene lave systemet om således at alle beløb til støtte ville blive lagt ind i det månedlige beløb så som kurser, medicin, enkeltudgifter (alt hvad vi tidligere havde søgt uden for det månedlige beløb) osv.

Vi havde undervejs søgt om dækning af merudgiften til ferien samt et psykologforløb til vores dreng, som stadig led og lider under traumer fra sit meget voldsomme skoleskift med svigt og mobning fra lærere, elever og forældre, som, fandt vi ud af, havde stået på i længere tid. men havde fået nej og sagerne var gået videre til Statsforvaltningen.

Ved mødet blev vi lovet 

• At sagerne ville blive trukket tilbage da det var helt relevant at vi skulle have dækket merudgifterne til at få kugledynen med på ferie. 
• Desuden kunne vi få dækket merudgiften til at kunne medbringe kugledynen på de fire årligt vi besøg hos familien på Fyn, da det er vigtigt for vores dreng at bevare kontakten til familien dér, som er den, han er tættest på socialt. 
• Jeg blev tilbudt 15 timers tabt arbejdsfortjeneste – og da jeg nævnte, at jeg var på understøttelse og dermed ikke kunne modtage TAF blev jeg bedt om lov til at tage kontakt til min a-kasse. 
• Vi kunne finde et relevant kursus i forhold til autisme og pubertet, som vi mente (og stadig mener) vi har brug for. 
• Vores støtte i hjemmet havde vi fra starten fået 60 kr. i timen, dette var nu ændret til fast 130 kr. i timen og det skulle vi da også have. 
• Vi søgte om et selvforståelseskursus til vores dreng.

Vi gik derfra meget stille – det virkede som et under i forhold til hvad vi havde regnet med. Vi var overbevist om at vi havde drømt det hele. OG DET VISTE SIG AT DET MENTE HCK OGSÅ!

Vi FIK bevilget selvforståelseskurset!

MEN alt andet blev puttet i glemmeposen. I sommeren 2012 fik vi et brev om ”- at da vi ikke havde været til opfølgningsmøde ville de forlænge vores ubetaling indtil et sådan møde var blevet afholdt”. Vi skrev til dem om alt det, vi var blevet lovet på opfølgningsmødet i november og at bortset fra selvforståelseskurset, var intet af det sat i gang.

Vi blev så indkaldt til opfølgningsmøde i december og det var en kold og klam afvaskning. Vi henviste til mødet i november 2011 og alt det, vi var blevet lovet. Koldt og klamt blev det tilbagevist med at der ikke var noget notat i sagen og hvis vi kunne komme med et skriftligt bevis, så kunne vi tale om dækning i den periode, der var gået siden sidste møde og desuden ville det hele under alle omstændigheder blive taget fra os. Med hensyn til betaling af vores støtte skulle vi kunne sandsynliggøre at vi havde betalt mere pr time end de udbetalte 60 kr/t. Vi fik strøget 7 ud af 10 timers støtte i hjemmet.

Vi har efterfølgende indsendt vores sandsynliggørelse på at vi siden mødet i november havde betalt 100 kr/t fordi vi ikke kunne være bekendt at betale en voksen og kompetens person 60 kr/t men samtidig turde vi ikke gå op på de lovede 130kr/t før vi så løftet udmøntet i det månedlige beløb. Dette har vi ikke fået svar på og det må vi så indklage til Statsforvaltningen.

Vi fortalte at vores dreng bruger alle sine kræfter på at være i skolen. At han gennem flere år havde svømmet flere ugentligt og at det var nødvendigt i forhold til hans ADHD og i forhold til at han kunne falde i søvn. Vi fortalte, at vi den senere tid oftere og oftere måtte hente ham akut pga. nedsmeltninger som følge af den voksende stress i skolen og uforstående svømmelærere. (Svømmeklubben krævede efterfølgende at han ikke måtte komme til svømning uden støtte). Vi har brugt vores egen ”støtte i hjemmet” til at være støtte for ham i svømningen, hvor vi så dels kunne være forældre til storesøster (som nu også har fået diagnosen AS)

På vores spørgsmål fik vi at vide, at ansøgninger IKKE blev videregivet til f.eks. børnefamilieteamet. At det ikke var deres opgave at rådgive os om mulighederne dér. Han ville da godt sætte os i forbindelse med dem, så vi kunne spørge dem, om vi kunne komme i betragtning dér på nogen af vores/vores drengs behov.

Efter mødet blev vi truet til at udlevere personlige oplysninger på vores støtte og hvis ikke ville man genoverveje vores behov.

Vi gav tilladelse til at indhente fra ADHD-klinikken, skolen, PPR og vi havde selv udtalelse med fra psykologen fra selvforståelseskurset til at understøtte vores drengs status. De valgte IKKE at hente udtalelse fra PPR, men har lagt deres afslag på skolens udtalelse. Det vil sige klasselærerens udtalelse om at han er velfungerende og med i timerne. Det er også rigtigt. Hun er en rigtig god lærer, som forstår at støtte ham på den rigtige måde. Desværre gælder det ikke de fleste andre lærere, han har. OG hun ser ikke hans sammenfald hjemme. Vi har løbende netværksmøder med skolen hver 2. måned og de er IKKE velvilligt indstillet på at støtte ham. PPR er med til møder og det ville være rigtig relevant med udtalelse derfra til netop vores dreng, men det blev valgt fra af HCK.

Vi har søgt om at han kunne komme i et netværk, hvor man arbejder på at skabe og vedligeholder venskaber. Det er en klub hvor mindre grupper af Aspergere/autister mødes 1 – 2 gange om måneden med en superviser, som underviser dem. Det er meningen at disse grupper holder sammen op i voksenlivet så der har nogle ligesindede at mødes med. Vores dreng kan ikke hverken skabe eller fastholde venskaber og han er virkelig ulykkelig, når nogen forsvinder ud af hans verden.

Vi har oplevet at modtage bevillinger, som IKKE vedrører vores dreng med en helt anden dreng i en helt anden familie.
Vi har oplevet ar modtage afslag på noget, som vi IKKE har søgt.
Vi har oplevet at vi ikke har kunnet komme i kontakt med andre end omstillingen på HCK. At vi på trods af rigtig mange beskeder (gennem omstillingen) om at kontakte os, har sagsbehandleren ikke ringet tilbage.

Vi har fået afslag på alt det, vi har søgt med den begrundelse at vi har været på poinergrupperne og derfor ved vi alt, hvad der er nødvendigt for at rumme ham i hjemmet!! At alt handler om at han kan opbevares i vores hjem (men ikke komme med på ferie) og ikke om hvad han har brug for af hjælp til at kunne klare sig selv eller i det mindste bedst muligt i fremtiden. At han ikke kan få hjælp og støtte til at fastholde venskaber og familierelationer, hvor vi ikke kan hjælpe ham.

Ved klagen over afgørelsen spurgte vi om hvor vi skulle gå hen for at få hjælp og rådgivning og blev vi henvist til SOF med adresse m.m. Det er i den grad at gå forkert i byen. SOF vil ikke have noget med vores dreng at gøre fordi han er visiteret til HCK.

Vi føler at vi og ikke mindst vores dreng er blevet tabt på gulvet i HCK. Hvor kan vores dreng få hjælp til det, han ikke selv kan?
Vores sager har ligget i statsforvaltningen siden afgørelsen og blev lige før sommerferien overgivet til ankestyrelsen, som pludselig er den eneste klageinstans. Det undrer mig at man kan fjerne en instans med et pennestrøg og overføre alle sager, som er i gang da beslutningen om fjernelse af statsforvaltningen blev taget. Er det ikke med tilbagevirkende kraft – kan man det?

Ankestyrelsen giver HCK ret hele vejen igennem og hilser desuden fra HCK med bemærkning om Autismeforeningens rådgivning og telefonnumre.

Vi kan ikke hjælpe vores dreng med at skabe og vedligeholde kammeratskaber, hvor gerne vi end vil. Der er ingen af de kurser vi har været på, der kan hjælpe med. Han savner venner (hans eget udsagn).

Udgivet i Brugeroplevelser
Onsdag, 17 Juli 2013 18:33

Brevet til min søns sagsbehandler

Delt med brugergruppen "Forældre med handicappede børn i København":

 

Har skrevet følgende til min søns sagsbehandler. Måske er der nogen der kan bruge det til inspiration.

Kære xxx

Jeg skriver til dig fordi X får det værre og værre. Han er utryg og bange fordi han ikke ved hvornår han kan komme i skole igen og hvor han skal gå. Han tænker tilbage på sidste sommerferie hvor han også sad og ventede på skoletilbud ovenpå et halvt år helt uden skolegang. Et halvt år hvor han ikke kunne få svar på hvornår han kunne komme i skole igen. Er der noget børn med autisme ikke tåler så er det uvished. Han bliver tiltagende angst og deprimeret. 

Jeg har brugt en masse tid på at tale med socialrådgivere i mit private netværk og med andre forældre til børn i dagbehandlingstilbud. Jeg har desuden læst i bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder kap. 2, §4. at den enkelte sagsbehandler/børnefamilieenhed kan vælge at visitere direkte til et dagbehandlingstilbud. Visitation gennem Center for specialinstitutioner er ikke et lovkrav, men en administrativ proces, som Københavns kommune arbejder med og som giver god mening i de fleste sager. Blot ikke i X's. 

Eftersom X bliver nemt køresyg, og tilmed angst ved bilkørsel, som beskrevet i udredningen fra Bispebjerg, er der allerede en del tilbud som ikke duer. Solbakken tager kun børn frem til tretten år, og det giver næppe mening at X skulle skifte til et fjerde skoletilbud allerede om halvandet år. Og så er der Emdrupgaard, om hvilken jeg i en tilsynsrapport fra ombudsmanden kan læse, at børnene er stærkt udadreagerende og seksualiseret i deres adfærd pga. seksuelt misbrug. Der skal mit barn ikke gå. Jeg kan således ikke se at Købenshavns kommune skulle have et relevant og optimalt tilbud til X. 

Jeg finder det således helt og aldeles fagligt ubegrundet at X skal igennem endnu et led i visitationsprocessen, hvilket vil forsinke hans skolestart med minimum tre uger i følge koordinatorenheden i visitationen jvf. samtale med xxx. Han har brug for at kunne tilbringe den resterende del af sommerferien uden bekymringer, ligesom jeg som forældre har brug for det samme. 

Jeg har altid sat stor pris på vores samarbejde om X, og jeg tror at du ved at jeg er et venligt og samarbejdsvilligt menneske. Desværre sidder jeg i den sitation at både X og jeg selv er slidt op af uvished og af systemets træghed. Jeg er derfor parat til at handle som jeg finder det nødvendigt. Jeg ved godt at du på ingen måde var ansvarlig for at det tog to år at få X på specialskole, men for X er det her bare endnu mere angstprovokerende ventetid. Som forælder kan jeg ikke sige så meget til ham, udover at der arbejdes på at finde en god skole til ham, men det ændrer jo ikke på hans angst grundet tidligere erfaringer med at stå helt uden skoletilbud. Selv om jeg finder det meget ubehageligt at skulle skrue bissen på, er det mit ansvar som forælder at gøre det, når jeg finder det bydende nødvendigt af hensyn til mit barns trivsel for det er kommet dertil at han ikke kan holde til mere. 

Jeg er således parat til at skrive en klage til socialborgmesteren og socialudvalget for så vidt der ikke kan findes en hurtig løsning, som tilgodeser X's behov.

Med venlig hilsen

Udgivet i Brugeroplevelser

Indlægget del med foreældregruppen med handicappede børn i København

Møde med Socialudvalget angående Handicapcenter København.

- Vores oplevelser og krav til HCKs udvikling 286 familier kan ikke tage fejl
20. juni 2013

Der har den sidste tid bl.a. i pressen været fokus på, hvor uacceptabelt dårligt HCK fungerer – til stor skade for de handicappede børn, der er visiteret til HCK og som for forældrene betyder, at de må bruge helt uacceptabelt meget tid på at ”samarbejde” med HCK – hvis de da ikke helt opgiver. Denne massive forældre-utilfredshed har stået på i årevis – uden at der er gjort noget for at rette op på det.

Mikkel Warming, HCK m.fl. har henvist til, at årsagen til denne negative udvikling i opfattelsen af HCK er, at HCK tidligere (før 2008) har truffet forkerte afgørelser og bevilget uden dokumentation i for mange § 41 og 42 sager. Nu er HCK ved at rydde op – og det er årsagen til, at forældrene nu er så utilfredse. Denne udlægning er forkert og er en helt forkert og urimelig retorik at anvende i forhold til de massive problemer, der er i HCK.

Blandt forskellige initiativer har vi i april 2013 etableret en Facebook-side for Familier med handicappede børn i Københavns Kommune, hvor der nu er 286 medlemmer – hver dag kommer der nye historier fra desperate forældre. Vi har også etableret en åben side, hvor nogle af de urimelige historier kan følges af alle. Historier der vidner om, hvor galt det står til i HCK. 283 familier kan ikke tage fejl! (bilag : Hvidbog med historier)

Problemerne i HCK stikker dybt og der skal ske fundamentale ændringer både hvad angår organisering, sagsbehandling og kultur, hvis centeret skal leve op til intentionerne i Serviceloven. Det er meget provokerende at erfare, at HCK har som målsætning i 2013 at være ”Danmarks bedste myndighedscenter”. Dette pinagtige udsagn vidner om, at HCK er helt ude af kontakt med virkeligheden. Eller også vidner det om, at HCK kun fokuserer på at overholde juraen (som Deloitte udlægger den) og tiden. Andre målsætningsparametre som socialfaglighed, helhedsorienteret indsats, proaktiv indsats og vejledning, dialog, vidensdeling mv. er tilsyneladende ikke parametre, der interesserer HCK. 

Neden for har vi samlet 9 punkter, som massivt kan dokumenteres. (Bilag x: Brugerundersøgelse fra Facebook, juni 2013)

1. VORES OPLEVELSER I HCK 

1. Ingen helhedsorienteret indsats og ingen fast sagsbehandler

Kontakten til HCK er organiseret i hermetisk lukkede delprocesser – som følge af LEAN princippet. Som bruger får du en ny sagsbehandler hver gang du henvender dig til HCK. Dette organiseringsprincip står i dyb modsætning til familiernes behov og betyder, at ingen tager ansvar for eller har overblik over ens sag. Dertil betyder det et kæmpe videns- og kvalitetstab i sagsbehandlingen. Dette sagsbehandlingsprincip har store negative konsekvenser for børnene og forældrene i relation til indsats og samarbejde. HCK overholder hermed heller ikke serviceloven/vejledningen, der foreskriver at der skal laves en helheds-betragtning på en familie, jf. kap 11, § 46, stk. 2. Det Sociale Nævn fremhæver også i afgørelser den manglende helhedstænkning.

2. Ingen reel dialog, empati eller forståelse for pressede familiers situation

Når der ingen gennemgående sagsbehandler er, bliver relevant dialog på et oplyst grundlag umuliggjort.Det er helt almindeligt, at sagsbehandlere enten spørger om noget som centeret ved i forvejen eller spørger helt irrelevant.
Dertil er der en tendens til, at vi som forældre bliver talt ned til, og at der i HCKs kultur er en manglende empati og forståelse for den situation vi ufrivilligt er sat i. 

Mens såvel Annette Laigård (under et møde med bestyrelsen fra Landsforeningen autisme i 2010), den tidligere myndighedschef Jimmy Streit (på et møde om HCK arrangeret af Landforeningen autisme i maj 2011) og Vibeke Ries( på det seneste møde om HCK arrangeret af Landforeningen autisme i maj 2013) alle fortæller brugerne, at der ikke er tale om en spareøvelse, kan man i de ansattes eget medlemsblad SOF-bladet få fornemmelsen af det modsatte. 

Herunder skal blot nævnes et par eksempler:

I SOF-bladet nr 3 2012 fremgår det klart af et interview med en jurist, der har ryddet op i paragraf 100 bevillinger via en gennemgang af 318 paragraf 100 sager (der ganske vist er på voksenområdet), at det drejer sig om at spare penge, og ikke om at undersøge behovet hos den handicappede. 

I artiklen fremhæver den pågældende jurist stolt at hun har frataget 222 borgere merudgifter og sparet kommunen for 3, 2 millioner. Og det hedder sig videre i artiklen at ”I dag har vi 100 procent tjek på begrundelserne, både når vi bevilliger, og når vi giver afslag på ydelsen” 

De mange efterfølgende klagesager, der har fået medhold synes vi dog vidner om, at denne skråsikkerhed ikke holder.

Der er i det hele taget i mange af SOF-artiklerne tale om et økonomisk juridisk fokus –ikke et socialfagligt fokus, og ikke mindst kan man iaggtage en problematisk diskursændring, der ser ud til at have skabt et meget negativt syn i hele organisationen på de handicapgrupper man har til opgave at hjælpe og vejlede. 

I SOF-bladet 4 december 2011 side 19 kan man f.eks. læse følgende i en artikel om ledelse i HCK: ”På Handicapcenter København er der nu et fokus på drift, og på hvad man bruger pengene til. ”Der er ikke længere noget der hedder ”det er synd for paragraffen”. Borgerne skal have det, de skal have ifølge lovgivningen. Vi følger mere op, end vi gjorde tidligere, og medarbejderne måles på hvor mange sager, der er løst pr. uge” For det første er det et fåtal af HCK-brugerne, der oplever en tættere opfølgning og at sagerne løses hurtigere. For det andet oplever mange, at den måde sager der endelig bliver løst, ofte er med afslag og begrundelser der ikke følger lovgivningen, og derfor – hvis ellers familierne orker at klage – omgøres i klagenævnet. 
Endelig vidner replikken ”der er ikke længere noget, der hedder ”det er synd for paragraffen” i artiklen om en temmelig bekymrende diskursændring i hvordan man i HCK forholder sig til handicappedes lovsikrede ret til hjælp indenfor lovgivningens rammer. 

Der skabes et fortegnet billede af, at handicappede har fået kompensation og hjælp fordi nogle blot har ment, at det var synd for dem.

Det er et helt igennem nedværdigende og udokumenteret postulat, og desværre går det rigtigt godt i tråd med Deloittes frit opfundne postulat om at ” Da det kan være forbundet med stor sorg at få et barn med nedsat funktionsevne, er det tillige vigtigt at sagsbehandler er opmærksom på at tilbyde hjælp hertil, og at være opmærksom på, at forældre kan projicere denne smerte ud i et økonomisk kompenserende behov, der ligger udover hvad funktionsevnenedsættelsen medfører” ( Står i Hjørningrapporten 2013 side 34, men det er samme revisionsselskab Københavns kommune benytter sig af) 

Hvis man fra myndighedsside opbygger en forestilling om den typiske HCK-bruger, som en art handicap-pendant til karikaturer som ”Dovne Robert” og Fattig Karina” er man godt på vej til at cementere et syn på handicappede, som snyltere, der forventer økonomisk kompensation som plaster på såret. Det kan måske forklare hvorfor så mange handicapfamilier bliver mødt med mistænksomhed i stedet for imødekommenhed. Det er ikke rimeligt. Det er et ledelsesmæssigt ansvar at sådanne forestillinger om brugergruppen kan få lov til at florere blandt medarbejderne, og det er et ledelsemæssigt ansvar at lave om på denne forestilling. 

3. Ingen anvendelse af al den viden, der ligger i sagen, og intet samarbejde på tværs

Som forældre starter man forfra ved hver kontakt med HCK. Forældrene bliver igen og igen bedt om de mest elementære informationer i deres sag, jvf. sagsbehandlingsprincippet om isolerede delprocesser. Ingen sagsbehandler har overblik eller tager ansvar – og den socialfaglige kompetence bliver effektivt skyllet ud af HCK. Det er ekstremt uhensigtsmæssigt for de handicappede børn og forældrene, der bruger ekstremt meget tid på at forsøge at samarbejde med HCK. Helt grelt bliver det, hvis man har sager på tværs af HCK’s tre enheder eller har flere børn visiteret til HCK.

4. Ingen proaktiv rådgivning og vejledning

HCK’s reaktionsmønster er defensivt og brugerne oplever ikke, at HCK rådgiver og vejleder proaktivt - selv ikke på baggrund af meget kritiske §50 undersøgelser. Så hvis du ikke tilfældigvis ved, hvilken hjælp du har mulighed for at søge – så er du på den. HCK har heller ikke udarbejdet ”Best practice” på ansøgninger som forældre kan bruge vejledende og fremadrettet. 

5. Jurist-argumentation frem for socialfaglig argumentation

HCK har organiseret det således, at man som hovedregel først har en samtale med en socialfaglig medarbejder, der til gengæld aldrig er den samme. Denne socialrådgiver har ikke kendskab til din sag – men interviewer dig uden at være rådgivende/vejledende ift. det, du søger om. Derefter overgår sagen så til en anden medarbejder – typisk en jurist– der så træffer afgørelsen, og som der absolut ingen dialog er med. 

6. Et ekstremt og ulovligt dokumentationskrav

Forældre skal dokumentere på helt urimelig vis – og ned i mindste detalje. Og børnenes fagpersoner/institutioner skal uanset størrelse på ansøgning besvare en række helt standardiserede spørgsmål. Der bruges urimelig meget tid på bureaukrati – og HCK sætter hele byen i arbejde for at søge dokumentation hos fagpersoner på spørgsmål, hvor HCK ofte har svaret i forvejen. Og fokus mistes på barnet! Forældres dokumentation mistænkeliggøres ofte, og fagpersonernes udtalelser manipuleres i afgørelserne.

7. Serviceloven overholdes ikke. 

Vi har i forældregruppen mange eksempler på, at serviceloven ikke overholdes. Det følgende er eksempler: 

• "Overser" begunstigende forvaltningsret.
• Kræver bagudrettet dokumentation 5 år tilbage, for allerede bevilligede udgifter.
• Har opgivet forpligtelsen som tovholder i forhold til skoletilbud, til især børn med autisme.
• Søger at ændre begrundelser for tildeling år tilbage, med henblik på afslag.
• Hvis noget er dokumenteret er det ikke sandsynliggjort, og omvendt: Kafkask helvede.
• Udelader systematisk ekspertudtalelser, til gunst for ansøgningen.
• Forhaler klokkeklare bevillinger. (Til næste budget år?)
• Overholder ikke rådgivningsforpligtelsen.
• Overholder ikke de 8 ugers svarfrist på afgørelser og giver ikke begrundelser for hvorfor.
• Overholder ikke de 4 uger de har til behandle klagesager som skal videre til nævnet.
• Overholder ikke 10 dages fristen i forbindelse med aktindsigt.
• Giver generelle afslag med begrundelsen: HCK giver ikke mere kurser/merudgifter til ødelæggelse af hjem/ekstra slid på tøj, uden individuel vurdering. 

8. Meget stort tidsforbrug for forældrene

"Samarbejdet" med HCK er for de handicappede børns forældre forbundet med et ekstremt tidsforbrug – tid der i stedet skulle bruges på børnene.

9. Mange familier har opgivet at samarbejde med HCK

De dårlige erfaringer med HCK har betydet, at mange ressourcestærke familier har valgt at klare sig selv, fordi de ikke magter kampen. Andre har hyret en advokat til at varetage kontakten. Og de ressourcesvage må være endnu dårligere stillet. Manglende vejledning, dårlig sagsbehandling, manglende empati for familiernes situation er hverdagskost i HCK og har store konsekvenser for børnenes og forældrenes livskvalitet.

2. SOCIALUDVALGETS HANDLEPLAN – 11 initiativer

Socialforvaltningen har på baggrund af forældrenes utilfredshed udarbejdet en handleplan for børnehandicap-området, der består af 11 initiativer.

Det er godt der sker noget! Men det er vores klare overbevisning, at de initiativer der er sat i værk, ikke er tilstrækkelige til at løse de massive problemer. Det svarer lidt til at pudse bilen, når det er motoren, det er galt med.

Generelt fokuserer initiativerne for meget på dialog og proces og der er for få konkrete handlingspunkter, der kan skabe fundamentale forandringer i HCKs praksis. Dertil er det uklart, hvad målet med initiativerne er – hvor er det særligt der skal skabes forandringer i brugernes oplevelse – udover at de skal være mindre utilfredse? Vi efterlyser konkret handling og ændring af HCKs adfærd og praksis. Vi vil langt hellere have, at HCKs sagsbehandling og dialog kommer til at fungere, end at der bruges energi og penge på at etablere et Familiehus, hvor målet og behovet er uklart. 

Socialforvaltningens 11 punkter gør ikke op med det grundlæggende princip for styk-vis-og-delt sagsbehandling og det er efter vores opfattelse det, der er problemets rod. Alle jeres projekter er projekter ”rundt om” dette fundamentale problem.

Kommentarer til initiativer:

- Etablering af et forældreråd
Vi ønsker formel og reel indflydelse.

- Temadag om udviklingen af børnehandicapområdet i regi af Centerrådet
Det er fint nok – men ikke noget der ændrer noget i sig selv.

- Flere koordinerende sagsbehandlere og udvikling af nyt koncept herfor
Ja tak – men det er helt utilstrækkeligt at starte op med 50 familier som et forsøg. Læs nedenfor.

- Etablering af Familiehus
Dette er vi meget forbeholdne overfor og det er uklart, hvad behovet og målet er med det? Mht kurser findes der allerede en række meget kompetente udbydere og der er et stort konkret behov for at HCK begynder igen at bevilge forældrekurser. Vi kan frygte at vi bliver tvunget til at bruge et dårligere og dyrere kommunalt tilbud. 

- Kompetenceudvikling af medarbejdere
Det lyder ekstremt relevant, at medarbejderne på HCK arbejder på at forbedre deres kompetencer. Vi protesterer over at HCK sætter jura og socialfaglighed som modsætninger. Det er en konstruktion, som ikke holder. Serviceloven er klar i ord og intention. Serviceloven skal overholdes. 

- Dialogforløb med de utilfredse forældre
Er gennemført og vi har selv deltaget. Under forløbet er vi blevet opmærksomme på, at HCKs ledelse tilsyneladende ikke selv ved, hvad der foregår i HCKs sagsbehandling. Vi kan stadig være ganske meget i tvivl om HCKs ledelse har forstået, hvor omfattende og alvorlige problemerne er og hvor dybt de stikker.

- Klager om fejl i sagsbehandlingen

- Inddragelse af borgerrådgiveren
Efter vores opfattelse vil det være relevant at afdække sammen med Ankestyrelsen/Det Sociale Nævn om der er generelle fejl i HCKs sagsbehandling. Vi ville også gerne vide, om HCK efterlever afgørelser fra Ankestyrelsen/Det Sociale Nævn, som går dem imod? 

- Styrket kommunikation
Dele af forslaget lyder relevant. Men hvorfor skal der nu også nedsættes en Borgerreferencegruppe i aug. 2013? Det lyder som en ineffektiv måde at løse problemerne på og for meget talen rundt om i stedet for at løse kommunikationsproblemerne tæt på kilden i HCK. Der er jo også et Forældreråd og et Centerråd. 

- Øget brug af borgertilfredshedsundersøgelser

- Henvendelse til Social- og Integrationsministeriet om §§ 41 og 42.
Er lovgivningen virkelig så kompliceret? I andre kommuner kan man tilsyneladende godt finde ud af at administrere korrekt. Det er refusions komplikationer, som er centrale vanskeligheder. Serviceloven er helt klar: § skal bruges til at yde den støtte, som skal til, for at forældre kan magte opgaven, at opfostre handicappede børn i eget hjem. Men de sager vi ser, hvor selv små børn truer med selvmord og det er mere reglen end undtagelsen, at forældre er i behandling for stress og depression, som følge af mangel på støtte, så er intentionen i serviceloven IKKE overholdt. De forældre fik IKKE den støtte, som skulle til for at magte opgaven.

3. VORES FORSLAG – DER SKAL MERE TIL

Vores ønsker til initiativer der skal sættes i værk:

1. Koordinerende fast sagsbehandler til alle familier.
2. Sagsbehandlere med kendskab til vores børns handicap.
3. En ændring af HCKs kultur og adfærd, med fokus på socialfaglighed, respekt og ligeværdig dialog.

Venlig hilsen

Styregruppen på vegne af

Indtil videre 286 familier med handicappede børn i Københavns Kommune

Udgivet i Brugeroplevelser

Indlægget del med foreældregruppen med handicappede børn i København

Møde med Socialudvalget angående Handicapcenter København.

- Vores oplevelser og krav til HCKs udvikling 286 familier kan ikke tage fejl
20. juni 2013

Der har den sidste tid bl.a. i pressen været fokus på, hvor uacceptabelt dårligt HCK fungerer – til stor skade for de handicappede børn, der er visiteret til HCK og som for forældrene betyder, at de må bruge helt uacceptabelt meget tid på at ”samarbejde” med HCK – hvis de da ikke helt opgiver. Denne massive forældre-utilfredshed har stået på i årevis – uden at der er gjort noget for at rette op på det.

Mikkel Warming, HCK m.fl. har henvist til, at årsagen til denne negative udvikling i opfattelsen af HCK er, at HCK tidligere (før 2008) har truffet forkerte afgørelser og bevilget uden dokumentation i for mange § 41 og 42 sager. Nu er HCK ved at rydde op – og det er årsagen til, at forældrene nu er så utilfredse. Denne udlægning er forkert og er en helt forkert og urimelig retorik at anvende i forhold til de massive problemer, der er i HCK.

Blandt forskellige initiativer har vi i april 2013 etableret en Facebook-side for Familier med handicappede børn i Københavns Kommune, hvor der nu er 286 medlemmer – hver dag kommer der nye historier fra desperate forældre. Vi har også etableret en åben side, hvor nogle af de urimelige historier kan følges af alle. Historier der vidner om, hvor galt det står til i HCK. 283 familier kan ikke tage fejl! (bilag : Hvidbog med historier)

Problemerne i HCK stikker dybt og der skal ske fundamentale ændringer både hvad angår organisering, sagsbehandling og kultur, hvis centeret skal leve op til intentionerne i Serviceloven. Det er meget provokerende at erfare, at HCK har som målsætning i 2013 at være ”Danmarks bedste myndighedscenter”. Dette pinagtige udsagn vidner om, at HCK er helt ude af kontakt med virkeligheden. Eller også vidner det om, at HCK kun fokuserer på at overholde juraen (som Deloitte udlægger den) og tiden. Andre målsætningsparametre som socialfaglighed, helhedsorienteret indsats, proaktiv indsats og vejledning, dialog, vidensdeling mv. er tilsyneladende ikke parametre, der interesserer HCK. 

Neden for har vi samlet 9 punkter, som massivt kan dokumenteres. (Bilag x: Brugerundersøgelse fra Facebook, juni 2013)

1. VORES OPLEVELSER I HCK 

1. Ingen helhedsorienteret indsats og ingen fast sagsbehandler

Kontakten til HCK er organiseret i hermetisk lukkede delprocesser – som følge af LEAN princippet. Som bruger får du en ny sagsbehandler hver gang du henvender dig til HCK. Dette organiseringsprincip står i dyb modsætning til familiernes behov og betyder, at ingen tager ansvar for eller har overblik over ens sag. Dertil betyder det et kæmpe videns- og kvalitetstab i sagsbehandlingen. Dette sagsbehandlingsprincip har store negative konsekvenser for børnene og forældrene i relation til indsats og samarbejde. HCK overholder hermed heller ikke serviceloven/vejledningen, der foreskriver at der skal laves en helheds-betragtning på en familie, jf. kap 11, § 46, stk. 2. Det Sociale Nævn fremhæver også i afgørelser den manglende helhedstænkning.

2. Ingen reel dialog, empati eller forståelse for pressede familiers situation

Når der ingen gennemgående sagsbehandler er, bliver relevant dialog på et oplyst grundlag umuliggjort.Det er helt almindeligt, at sagsbehandlere enten spørger om noget som centeret ved i forvejen eller spørger helt irrelevant.
Dertil er der en tendens til, at vi som forældre bliver talt ned til, og at der i HCKs kultur er en manglende empati og forståelse for den situation vi ufrivilligt er sat i. 

Mens såvel Annette Laigård (under et møde med bestyrelsen fra Landsforeningen autisme i 2010), den tidligere myndighedschef Jimmy Streit (på et møde om HCK arrangeret af Landforeningen autisme i maj 2011) og Vibeke Ries( på det seneste møde om HCK arrangeret af Landforeningen autisme i maj 2013) alle fortæller brugerne, at der ikke er tale om en spareøvelse, kan man i de ansattes eget medlemsblad SOF-bladet få fornemmelsen af det modsatte. 

Herunder skal blot nævnes et par eksempler:

I SOF-bladet nr 3 2012 fremgår det klart af et interview med en jurist, der har ryddet op i paragraf 100 bevillinger via en gennemgang af 318 paragraf 100 sager (der ganske vist er på voksenområdet), at det drejer sig om at spare penge, og ikke om at undersøge behovet hos den handicappede. 

I artiklen fremhæver den pågældende jurist stolt at hun har frataget 222 borgere merudgifter og sparet kommunen for 3, 2 millioner. Og det hedder sig videre i artiklen at ”I dag har vi 100 procent tjek på begrundelserne, både når vi bevilliger, og når vi giver afslag på ydelsen” 

De mange efterfølgende klagesager, der har fået medhold synes vi dog vidner om, at denne skråsikkerhed ikke holder.

Der er i det hele taget i mange af SOF-artiklerne tale om et økonomisk juridisk fokus –ikke et socialfagligt fokus, og ikke mindst kan man iaggtage en problematisk diskursændring, der ser ud til at have skabt et meget negativt syn i hele organisationen på de handicapgrupper man har til opgave at hjælpe og vejlede. 

I SOF-bladet 4 december 2011 side 19 kan man f.eks. læse følgende i en artikel om ledelse i HCK: ”På Handicapcenter København er der nu et fokus på drift, og på hvad man bruger pengene til. ”Der er ikke længere noget der hedder ”det er synd for paragraffen”. Borgerne skal have det, de skal have ifølge lovgivningen. Vi følger mere op, end vi gjorde tidligere, og medarbejderne måles på hvor mange sager, der er løst pr. uge” For det første er det et fåtal af HCK-brugerne, der oplever en tættere opfølgning og at sagerne løses hurtigere. For det andet oplever mange, at den måde sager der endelig bliver løst, ofte er med afslag og begrundelser der ikke følger lovgivningen, og derfor – hvis ellers familierne orker at klage – omgøres i klagenævnet. 
Endelig vidner replikken ”der er ikke længere noget, der hedder ”det er synd for paragraffen” i artiklen om en temmelig bekymrende diskursændring i hvordan man i HCK forholder sig til handicappedes lovsikrede ret til hjælp indenfor lovgivningens rammer. 

Der skabes et fortegnet billede af, at handicappede har fået kompensation og hjælp fordi nogle blot har ment, at det var synd for dem.

Det er et helt igennem nedværdigende og udokumenteret postulat, og desværre går det rigtigt godt i tråd med Deloittes frit opfundne postulat om at ” Da det kan være forbundet med stor sorg at få et barn med nedsat funktionsevne, er det tillige vigtigt at sagsbehandler er opmærksom på at tilbyde hjælp hertil, og at være opmærksom på, at forældre kan projicere denne smerte ud i et økonomisk kompenserende behov, der ligger udover hvad funktionsevnenedsættelsen medfører” ( Står i Hjørningrapporten 2013 side 34, men det er samme revisionsselskab Københavns kommune benytter sig af) 

Hvis man fra myndighedsside opbygger en forestilling om den typiske HCK-bruger, som en art handicap-pendant til karikaturer som ”Dovne Robert” og Fattig Karina” er man godt på vej til at cementere et syn på handicappede, som snyltere, der forventer økonomisk kompensation som plaster på såret. Det kan måske forklare hvorfor så mange handicapfamilier bliver mødt med mistænksomhed i stedet for imødekommenhed. Det er ikke rimeligt. Det er et ledelsesmæssigt ansvar at sådanne forestillinger om brugergruppen kan få lov til at florere blandt medarbejderne, og det er et ledelsemæssigt ansvar at lave om på denne forestilling. 

3. Ingen anvendelse af al den viden, der ligger i sagen, og intet samarbejde på tværs

Som forældre starter man forfra ved hver kontakt med HCK. Forældrene bliver igen og igen bedt om de mest elementære informationer i deres sag, jvf. sagsbehandlingsprincippet om isolerede delprocesser. Ingen sagsbehandler har overblik eller tager ansvar – og den socialfaglige kompetence bliver effektivt skyllet ud af HCK. Det er ekstremt uhensigtsmæssigt for de handicappede børn og forældrene, der bruger ekstremt meget tid på at forsøge at samarbejde med HCK. Helt grelt bliver det, hvis man har sager på tværs af HCK’s tre enheder eller har flere børn visiteret til HCK.

4. Ingen proaktiv rådgivning og vejledning

HCK’s reaktionsmønster er defensivt og brugerne oplever ikke, at HCK rådgiver og vejleder proaktivt - selv ikke på baggrund af meget kritiske §50 undersøgelser. Så hvis du ikke tilfældigvis ved, hvilken hjælp du har mulighed for at søge – så er du på den. HCK har heller ikke udarbejdet ”Best practice” på ansøgninger som forældre kan bruge vejledende og fremadrettet. 

5. Jurist-argumentation frem for socialfaglig argumentation

HCK har organiseret det således, at man som hovedregel først har en samtale med en socialfaglig medarbejder, der til gengæld aldrig er den samme. Denne socialrådgiver har ikke kendskab til din sag – men interviewer dig uden at være rådgivende/vejledende ift. det, du søger om. Derefter overgår sagen så til en anden medarbejder – typisk en jurist– der så træffer afgørelsen, og som der absolut ingen dialog er med. 

6. Et ekstremt og ulovligt dokumentationskrav

Forældre skal dokumentere på helt urimelig vis – og ned i mindste detalje. Og børnenes fagpersoner/institutioner skal uanset størrelse på ansøgning besvare en række helt standardiserede spørgsmål. Der bruges urimelig meget tid på bureaukrati – og HCK sætter hele byen i arbejde for at søge dokumentation hos fagpersoner på spørgsmål, hvor HCK ofte har svaret i forvejen. Og fokus mistes på barnet! Forældres dokumentation mistænkeliggøres ofte, og fagpersonernes udtalelser manipuleres i afgørelserne.

7. Serviceloven overholdes ikke. 

Vi har i forældregruppen mange eksempler på, at serviceloven ikke overholdes. Det følgende er eksempler: 

• "Overser" begunstigende forvaltningsret.
• Kræver bagudrettet dokumentation 5 år tilbage, for allerede bevilligede udgifter.
• Har opgivet forpligtelsen som tovholder i forhold til skoletilbud, til især børn med autisme.
• Søger at ændre begrundelser for tildeling år tilbage, med henblik på afslag.
• Hvis noget er dokumenteret er det ikke sandsynliggjort, og omvendt: Kafkask helvede.
• Udelader systematisk ekspertudtalelser, til gunst for ansøgningen.
• Forhaler klokkeklare bevillinger. (Til næste budget år?)
• Overholder ikke rådgivningsforpligtelsen.
• Overholder ikke de 8 ugers svarfrist på afgørelser og giver ikke begrundelser for hvorfor.
• Overholder ikke de 4 uger de har til behandle klagesager som skal videre til nævnet.
• Overholder ikke 10 dages fristen i forbindelse med aktindsigt.
• Giver generelle afslag med begrundelsen: HCK giver ikke mere kurser/merudgifter til ødelæggelse af hjem/ekstra slid på tøj, uden individuel vurdering. 

8. Meget stort tidsforbrug for forældrene

"Samarbejdet" med HCK er for de handicappede børns forældre forbundet med et ekstremt tidsforbrug – tid der i stedet skulle bruges på børnene.

9. Mange familier har opgivet at samarbejde med HCK

De dårlige erfaringer med HCK har betydet, at mange ressourcestærke familier har valgt at klare sig selv, fordi de ikke magter kampen. Andre har hyret en advokat til at varetage kontakten. Og de ressourcesvage må være endnu dårligere stillet. Manglende vejledning, dårlig sagsbehandling, manglende empati for familiernes situation er hverdagskost i HCK og har store konsekvenser for børnenes og forældrenes livskvalitet.

2. SOCIALUDVALGETS HANDLEPLAN – 11 initiativer

Socialforvaltningen har på baggrund af forældrenes utilfredshed udarbejdet en handleplan for børnehandicap-området, der består af 11 initiativer.

Det er godt der sker noget! Men det er vores klare overbevisning, at de initiativer der er sat i værk, ikke er tilstrækkelige til at løse de massive problemer. Det svarer lidt til at pudse bilen, når det er motoren, det er galt med.

Generelt fokuserer initiativerne for meget på dialog og proces og der er for få konkrete handlingspunkter, der kan skabe fundamentale forandringer i HCKs praksis. Dertil er det uklart, hvad målet med initiativerne er – hvor er det særligt der skal skabes forandringer i brugernes oplevelse – udover at de skal være mindre utilfredse? Vi efterlyser konkret handling og ændring af HCKs adfærd og praksis. Vi vil langt hellere have, at HCKs sagsbehandling og dialog kommer til at fungere, end at der bruges energi og penge på at etablere et Familiehus, hvor målet og behovet er uklart. 

Socialforvaltningens 11 punkter gør ikke op med det grundlæggende princip for styk-vis-og-delt sagsbehandling og det er efter vores opfattelse det, der er problemets rod. Alle jeres projekter er projekter ”rundt om” dette fundamentale problem.

Kommentarer til initiativer:

- Etablering af et forældreråd
Vi ønsker formel og reel indflydelse.

- Temadag om udviklingen af børnehandicapområdet i regi af Centerrådet
Det er fint nok – men ikke noget der ændrer noget i sig selv.

- Flere koordinerende sagsbehandlere og udvikling af nyt koncept herfor
Ja tak – men det er helt utilstrækkeligt at starte op med 50 familier som et forsøg. Læs nedenfor.

- Etablering af Familiehus
Dette er vi meget forbeholdne overfor og det er uklart, hvad behovet og målet er med det? Mht kurser findes der allerede en række meget kompetente udbydere og der er et stort konkret behov for at HCK begynder igen at bevilge forældrekurser. Vi kan frygte at vi bliver tvunget til at bruge et dårligere og dyrere kommunalt tilbud. 

- Kompetenceudvikling af medarbejdere
Det lyder ekstremt relevant, at medarbejderne på HCK arbejder på at forbedre deres kompetencer. Vi protesterer over at HCK sætter jura og socialfaglighed som modsætninger. Det er en konstruktion, som ikke holder. Serviceloven er klar i ord og intention. Serviceloven skal overholdes. 

- Dialogforløb med de utilfredse forældre
Er gennemført og vi har selv deltaget. Under forløbet er vi blevet opmærksomme på, at HCKs ledelse tilsyneladende ikke selv ved, hvad der foregår i HCKs sagsbehandling. Vi kan stadig være ganske meget i tvivl om HCKs ledelse har forstået, hvor omfattende og alvorlige problemerne er og hvor dybt de stikker.

- Klager om fejl i sagsbehandlingen

- Inddragelse af borgerrådgiveren
Efter vores opfattelse vil det være relevant at afdække sammen med Ankestyrelsen/Det Sociale Nævn om der er generelle fejl i HCKs sagsbehandling. Vi ville også gerne vide, om HCK efterlever afgørelser fra Ankestyrelsen/Det Sociale Nævn, som går dem imod? 

- Styrket kommunikation
Dele af forslaget lyder relevant. Men hvorfor skal der nu også nedsættes en Borgerreferencegruppe i aug. 2013? Det lyder som en ineffektiv måde at løse problemerne på og for meget talen rundt om i stedet for at løse kommunikationsproblemerne tæt på kilden i HCK. Der er jo også et Forældreråd og et Centerråd. 

- Øget brug af borgertilfredshedsundersøgelser

- Henvendelse til Social- og Integrationsministeriet om §§ 41 og 42.
Er lovgivningen virkelig så kompliceret? I andre kommuner kan man tilsyneladende godt finde ud af at administrere korrekt. Det er refusions komplikationer, som er centrale vanskeligheder. Serviceloven er helt klar: § skal bruges til at yde den støtte, som skal til, for at forældre kan magte opgaven, at opfostre handicappede børn i eget hjem. Men de sager vi ser, hvor selv små børn truer med selvmord og det er mere reglen end undtagelsen, at forældre er i behandling for stress og depression, som følge af mangel på støtte, så er intentionen i serviceloven IKKE overholdt. De forældre fik IKKE den støtte, som skulle til for at magte opgaven.

3. VORES FORSLAG – DER SKAL MERE TIL

Vores ønsker til initiativer der skal sættes i værk:

1. Koordinerende fast sagsbehandler til alle familier.
2. Sagsbehandlere med kendskab til vores børns handicap.
3. En ændring af HCKs kultur og adfærd, med fokus på socialfaglighed, respekt og ligeværdig dialog.

Venlig hilsen

Styregruppen på vegne af

Indtil videre 286 familier med handicappede børn i Københavns Kommune

Udgivet i Brugeroplevelser

Indlæg delt med "Forældregruppen til børn med handicap i København"

SVAR FRA KAREN HÆKKERUP

”Forældre med handicap i Københavns Kommune”
________________________________________________________________
Dato: 19. juni 2013

Vedrørende henvendelse af 28. april 2013

Tak for henvendelsen, som jeg modtog den 28. april 2013, hvor I skriver på vegne af en gruppe af forældre til børn med handicap i Københavns Kommune.

Jeg vil gerne starte med at sige, at det naturligvis ikke er acceptabelt, at I som familier gennem længere tid har oplevet, at det er svært at få den nødvendige hjælp fra Handicapcenter København. Det både bekymrer og berører mig, at I oplever ekstreme ventetider, brug af tvang eller forældrepålæg og manglende rådgivning og vejledning, og at I oplever, at kommunen forsøger at undgå at yde den nødvendige hjælp.

Jeg lægger derfor også vægt på, at Købehavns Kommune har tilkendegivet, at dialogen med jer som forældre har været for dårlig, og at de er gået i gang med at rette op på de kritiske forhold. Jeg vil derfor opfordre jer til at fortsætte dialogen med både ledelsen og med de valgte og ansvarlige politikere i København. Selv vil jeg stadig følge sagen i Københavns Kommune meget tæt.

Derfor har jeg også inviteret socialborgmester Mikkel Warming til en drøftelse af udfordringerne i Københavns Kommune her i denne uge.

Desuden har ministeriet bedt kommunen om en status for sagen, og hvad man fremadrettet gør for at rette op på de udfordringer, der er, bl.a. omkring dialogen med jer som forældre.

I skriver, at I ikke oplever, at det grundlæggende problem er et spørgsmål om dokumentationskrav, men i stedet at kommunen mangler den nødvendige socialfaglige tilgang til sagerne, ligesom I oplever, at helhedssynet er fraværende.

Jeg er meget enig med jer i, at et helhedsorienteret syn på baggrund af en solid socialfaglig tilgang er hele grundlaget for at kunne yde den rigtige hjælp – både konkret i forhold til jeres børn og også til familien generelt.

Samtidig vil jeg også gerne understrege, at jeg løbende ser på lovgivningen på området, og jeg er bl.a. meget opmærksom på, at der er mange kommuner, der oplever udfordringer med at administrere særligt reglerne om merudgiftsydelse. Jeg vil konkret se på mulighederne for at ændre reglerne, så bestemmelsens anvendelsesområde bliver tydeligere, og så det bliver lettere at beregne ydelsen.

Jeg sætter pris på jeres henvendelse. Det er blandt andet input fra jer, der har personlige erfaringer med området, som kan kvalificere vores arbejde med, hvordan reglerne kan indrettes på en mere hensigtsmæssig måde. Jeg håber samtidig, at kommunens håndtering af udfordringerne på området hurtigt vil føre til mærkbare forbedringer for jer som forældre både i forhold til dialog og sags-behandlingen.

Med venlig hilsen

Karen Hækkerup

Udgivet i Brugeroplevelser
Fredag, 10 maj 2013 18:23

Time-timeren tog tid

Indlæg delt med "Forældregruppen til børn med handicap i København"

Søgte om time-timer + medicinsk alarm-ur til vores ene søn samt i senere ansøgning om time-timer til vores anden søn.

Kontaktes for anden gang telefonisk af ergoterapeut fra Afd for Hjælpemidler, HCK: Vedkommende foreslår, som ved første samtale, at et kombineret medicin-timetimer-armbåndsur er en mulighed. Alarmfunktionen kan dog ikke fungere samtidig med time-timer funktionen. Hun spørger, om jeg tror et sådant kombinationsur er en mulighed, eller om det vil være bedre at skille det ad – til et armbåndsmedicinur og en lille timetimer til skrivebordet. Jeg gentager, at jeg mener at det er bedst at skille det ad.  

Både af hensyn til, at vores søn skal kunne overskue begge dele samt grundet den manglende samtidige kombi-funktion (Ved telefonsamtalen nogle dage før, svarede jeg det samme og understregede, at hvis det kom til at handle om, at vi kun kunne bevilges én af delene, så er det medicinske alarm-ur det vigtigste). 

I dét jeg siger at adskilte hjælpemidler er bedst, siger hun, at SÅ må hun desværre informere om, at kun timetimeren kan udlånes til os fra hjælpemiddelcentralen, og at det medicinske armbåndsur betragtes som et genoptræningsremedie og ikke et hjælpemiddel, hvorfor det igen skal ansøges via § 41. (Vi startede med at ansøge om det via §41 i september 2011, på opfordring fra sagsbehandler i HCK. De gav afslag og bad os  om i stedet at ansøge under §113, hjælpemidler).

Jeg spurgte til ansøgningen på timetimer til vores anden søn. Hun vidste ikke lige, at der var en ansøgning på ham, for hun sad med vores formalitetsklage som vi havde indgivet. Hun sagde derefter, at hun håbede, at der nu ikke var mere i dén klage.

Jeg spurgte, om ansøgningen vedrørende vores anden søn kunne blive behandlet af hende også, nu da jeg har angivet nøjagtig samme grund til, at han har behovet for time-timer som sin bror. Det kunne desværre ikke lade sig gøre. Hans ansøgning må gå sin gang med 8 ugers behandlings tid +/-, som vi jo desværre kender det.

Epilog: Vi har modtaget en time-timer, vi har fået afslag på merudgiftydelse til medicinsk alarm-ur og vi har fået brev om forlænget behandlingstid på ansøgning om time-timer til vores anden søn.

Udgivet i Brugeroplevelser
Side 1 ud af 2

HandicapPortal.dk

HandicapBarn.dk

HandicapForhold.dk

Ferie-Fritid

Nyhedsmail

Tilmeld vores e-mail Nyhedsbrev for at få øjeblikkelig opdatering når som helst

mod_eprivacy

EU e-Privacy Directive

This website uses cookies to manage authentication, navigation, and other functions. By using our website, you agree that we can place these types of cookies on your device.

View e-Privacy Directive Documents

You have declined cookies. This decision can be reversed.

You have allowed cookies to be placed on your computer. This decision can be reversed.