Sundhedsstyrelsen har den 21. februar 2014 udsendt i høriing om en national klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge i høring.

 

ADHD er den hyppigste psykiatriske diagnose blandt børn og unge. Der er herhjemme sket en stor stigning i antallet af børn, der på de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger får diagnosen ADHD, fra ca. 1.000 børn og unge i 2001 til ca. 8.000 i 2011. I samme periode har der ligeledes været en stigning i forbruget af ADHD-medicin til børn og unge, og i 2010 blev 1,56 % af alle børn og unge under 18 år behandlet med ADHD-medicin. Dertil kommer, at der er væsentlige regionale forskelle i forbruget af ADHD-medicin.

RETNINGSLINJE DEL AF SAMLET INDSATS

Sundhedsstyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe, der systematisk har gennemgået evidensen på få udvalgte områder inden for udredning og behandling af børn og unge med ADHD. Det har Sundhedsstyrelsen gjort for at sikre, at udredning og behandling foregår på et evidensbaseret grundlag og med tilstrækkelig høj faglig kvalitet. Anbefalingerne i retningslinjen er således blot en del af en samlet tværfaglig indsats over for børn og unge diagnosticeret med ADHD.

 

Retningslinjen er i høring fra den 21. februar til den 14. marts 2014.

 

Du kan læse mere om høringsudkastet på dette link

Udgivet i ADHD

En landsdækkende kampagne, der skal bekæmpe fordomme og diskrimination af mennesker med en psykisk lidelse, får 10 millioner kroner af TrygFonden.

Det er stadig tabubelagt at lide af en psykisk sygdom. Men det skal ændres. TrygFonden giver 10 millioner til en femårig kampagne, der skal ændre danskernes syn på og adfærd over for mennesker med psykisk sygdom.

Donationen fra TrygFonden indgår i kampagnen sammen med satspuljemidler, midler fra Danske Regioner og regionerne samt arbejdsressourcer fra blandt andet PsykiatriFonden og bruger- og pårørende organisationerne i Det Sociale Netværk.

Kampagnen starter med en national mediekampagne i foråret 2011. Derefter bliver den fulgt op af mere målrettede indsatser på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner.

Kampagnen styrkes

''Projektets parter har alle været meget generøse, men bevillingen fra TrygFonden gør, at vi har mulighed for at styrke kampagnen yderligere, hvilket har stor betydning for, at vi kan nå i mål med den,'' siger formanden for styregruppen, Psykiatri- og Socialdirektør i Region Syddanmark, Agnete Philipsen.

''Vi er glade for at kunne støtte kampagnen og være med til at give befolkningen større viden om psykiske lidelser og gøre det legalt at tale åbent om det at have en psykisk lidelse. Vi skal have gjort op med, at fordomme bliver en yderligere belastning for mennesker med psykisk lidelse og deres pårørende,'' siger Gurli Martinussen, direktør i TrygFonden.

Udover TrygFonden er projektets parter i den landsdækkende indsats Danske Regioner, regionerne, Sundhedsstyrelsen, Det Sociale Netværk, PsykiatriFonden, KL og Socialministeriet.

Kilde: kommunalhandicapraad.dk

Udgivet i Dagens historie

HandicapPortal.dk

HandicapBarn.dk

HandicapForhold.dk

Ferie-Fritid

Nyhedsmail

Tilmeld vores e-mail Nyhedsbrev for at få øjeblikkelig opdatering når som helst

mod_eprivacy

EU e-Privacy Directive

This website uses cookies to manage authentication, navigation, and other functions. By using our website, you agree that we can place these types of cookies on your device.

View e-Privacy Directive Documents

You have declined cookies. This decision can be reversed.

You have allowed cookies to be placed on your computer. This decision can be reversed.