Eftersøgning!

Arbejdet med inklusion er på dagsordenen og skolerne efterspørger kompetenceudvikling. Mange børn med ADHD og lignende vanskeligheder, har det svært i skolen. Det giver store udfordringer for lærere og pædagoger i skolen at tilgodese både denne gruppe børn samtidig med alle andre børn.

ADHD-foreningen søger 4 projektskoler i en eller flere kommuner, som oplever et behov for mere viden og flere redskaber i deres indskolinger. Det er centralt for samarbejdet at der på kommunalt niveau er interesse for at forankre projektet. Drop mig en mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. hvis du vil høre mere, fortæller direktøren for ADHD-foreningen Camilla Louise Lydiksen

Kender du en skole, som kunne tænkes med i dette projekt, så kontakt direktøren for yderligere oplysninger.

Udgivet i ADHD
Søndag, 22 september 2013 17:32

STU-det handler kun om penge

Vores datter har lige været i erhvervspraktik.

Lad mig starte fra begyndelsen. Vores datter Diana, der egentlig skulle gå i 8. klasse, men går i 9. klasse, fordi vi valgte i børnehaven, at hun ikke skulle have skoleudsættelse. Dette valgte vi fordi hende veninde skulle i skole, og der så ikke var andre hun havde socialt samvær med. Derfor har hun hele tiden været den yngste i klassen, men på ingen måde den fagligt dårligste. Hun styrer i skolen, hvilket som forældre jo er imponerede over.

Når man så skal i erhvervspraktik, så begynder denne tidlige skolestart at melde sig igen. Skal hun følge med sine kammerater i praktik eller Brobygning eller skal hun vente - og vi valgte, at hun skulle følge med. På Dianas skole er der ingen faste regler for, hvornår erhvervspraktik skal foregår i 9. klasse, de har heller ikke noget kartotek for,{jacomment on} hvor de tidligere elever har været, så det er fuldstændig op til eleverne/forældrene at vælge. Som jeg før har skrevet herinde, så har min datter altid interesseret sig for dyr, men efter at have kontaktet samtlige dyreparker i Danmark, så viste det sig desværre ikke at være en mulighed for erhvervspraktik, så der skulle tænkes "ud-af-kassen". Det gjorde vi så en aften, hvor Dianas far, jeg og hende selv sad og brain stormede. Det endte så med, at hun kom på den ide, at se hvad TV Glad kunne tilbyde, og dem kontaktede vi så. Vi kommer fra Korsør, så det tætteste er det helt nyåbnede TV Glad i Ringsted, og der har hun så været i praktik her i uge 38. Og det er gået helt fantastisk. Vores datter elskede at være der, de andre elever var glade for at have hende tilknyttet holdet, selvom hun var 3 år yngre end de andre, og så var pædagogerne/lærerne meget imponeret af hendes faglighed, hendes gå-på-mod og evne til at gøre nye og uvante ting. Bl.a. var hun ude og lave et interview med nogle skoleelever, da ingen andre i gruppen turde stille op, ja så meldte Diana sig - den aller første dag :)

Nu vil vi jo gerne have Diana skal starte et STU forløb der efter endt 10. klasse, TV Glad vil så gerne have hende tilknyttet MEN så kommer problemet. Vi bor i den forkerte kommune. Slagelse Kommune vil åbenbart ikke tillade, at deres handicappede unge får en STU og måske senere arbejde i en anden kommune, da det koster penge, men kan man virkelig sætte pris på den enkelte elevs velbefindende? Vores datter psyke er ikke den bedste, og pludselig fandt vi et sted, hvor hun trives - og så handler det om kroner og øre, men hvor meget er der sparet, hvis Diana går psykisk ned et sted, hvor hun ikke fungerer? Hvor meget er der sparet, når der efter en STU på 3 år står et ungt menneske, der bliver placeret på et eller andet beskyttet værksted, hvor det ikke handler om trivsel, men om ophold. Hos TV Glad vil de på sigt ansætte de unge STU elever, så de får et virke på TV stationen....

Det handler om kamp, og min mand og jeg er klar.... fortsættelse følger helt sikkert.

Udgivet i Brugeroplevelser

Nedenstående blogindlæg er indsendt til redaktionen på HandicapBarn.dk - brugeren ønsker at være anonym, men redaktionen kender pågældendes identitet. Indlægget står for brugerens egen regning.

 

Det er meget problematisk at afkræve børn person-numre + meget personlige oplysninger… 

Oplysninger om familiens sygdomme og symptomer er også meget problematiske oplysninger og i allerhøjeste grad FORTROLIGE oplysninger, som BØRN hverken bør afgive eller bedes om at afgive. Tænk hvilke muligheder for fejlfortolkninger, som kunne opstå.. børn kan svare forkert for sjov, børn kan have misforstået noget i hjemmet, børn kan have sygdomme, som ikke kommer sådan en undersøgelse ved.. familier kan mistænkes for fejlagtige ting..

Der kan ske fejl med person-numre, det er sket før, så oplysninger om barnets og forældrenes helbred kommer i de forkerte hænder. Og det er jo ikke alle, som har computer, eller som læser på skolens intra-net, hvor man vel heller ikke kan melde tilbage.. Og man skal jo mindst have nem-id ind over, hvis man skal lave en underskrift på nettet, og det er ikke alle, som har det...

Jeg har fået henvendelser fra to bekymrede mødre fra to forskellige kommuner.

Brevet fra den ene mors kommune er sendt rundt på skolens intra-net EFTER den ene mors massive brev-skrivning til skoleledelse og skolebestyrelse om emnet. Så børnene på den ene skole blev bedt om at udfylde skemaerne i uge 36-37-38, men meddelelsen kom først på intra-nettet i uge 37 EFTER moderens beklagelser.

Den anden mor tvivler på, at forældrene havde hørt noget som helst, hvis hun ikke havde gjort opmærksom på problematikken. Mon andre skoler overhovedet har ulejliget sig med at sende et brev til forældrene, hvis ingen dér gør opmærksom på det problematiske i undersøgelsen? Læreren sagde til klassen, at skolen havde lavet en fejl, men at de stadig skulle udfylde skemaerne. 

Ingen af de to mødre fra to forskellige kommuner har fået et brev med barnet hjem til underskrivelse. Kan kommuner bare gå ud fra, at alle læser om Skolesundhed.dk på nettet, og at alle siger fra, hvis de ikke vil have deres barn til at medvirke? Passiv accept i stedet for aktiv underskrivelse. 

Underlig procedure i så fald. Og er det lovligt? 

https://www.skolesundhed.dk/ForaeldreInformation.aspx

Udgivet i Brugeroplevelser

Hallo hvad er det for et skolesystem vi har...

 

TAIS er lige startet på Alleskolen ( Frederiksodde) han er spastikker, hver onsdag skal de i svømmehallen, dejligt det er noget de kan lide..

 

Men Men Tais s mor og far har givet besked på han skal over på et sæde i bussen i hans autostol, når de kører, og stolen blev sat af i dag , med besked til lærer osv at her er hans stol.. Men da Tais bliver hentet af sin mor i dag fortæller han at han har siddet i sin kørestol i bussen, den er ikke godkendt til det, ingen nakkestøtte, kun liv sele..Efterfølgende er der en anden der fortæller at Tais var den eneste i bussen, de andre var gået i svømmehallen..

 

Tais ville helt sikke have nydt at gå der op der er 500 m fra hans skole, og hans kørestol er dejlig nem og gå med.. Samtidig er der givet besked at skal Tais i bus , skal der være en voksen der kan tage sig af ham, da han er utryg..

 

Ja som farmor til Tais kan jeg godt tænke, har de lærere og pædagoger kompetence til at have de børn i svømmehallen.. og Chaufføren skal jo have et klip i kortet.....

Udgivet i Brugeroplevelser
Onsdag, 17 Juli 2013 18:33

Brevet til min søns sagsbehandler

Delt med brugergruppen "Forældre med handicappede børn i København":

 

Har skrevet følgende til min søns sagsbehandler. Måske er der nogen der kan bruge det til inspiration.

Kære xxx

Jeg skriver til dig fordi X får det værre og værre. Han er utryg og bange fordi han ikke ved hvornår han kan komme i skole igen og hvor han skal gå. Han tænker tilbage på sidste sommerferie hvor han også sad og ventede på skoletilbud ovenpå et halvt år helt uden skolegang. Et halvt år hvor han ikke kunne få svar på hvornår han kunne komme i skole igen. Er der noget børn med autisme ikke tåler så er det uvished. Han bliver tiltagende angst og deprimeret. 

Jeg har brugt en masse tid på at tale med socialrådgivere i mit private netværk og med andre forældre til børn i dagbehandlingstilbud. Jeg har desuden læst i bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder kap. 2, §4. at den enkelte sagsbehandler/børnefamilieenhed kan vælge at visitere direkte til et dagbehandlingstilbud. Visitation gennem Center for specialinstitutioner er ikke et lovkrav, men en administrativ proces, som Københavns kommune arbejder med og som giver god mening i de fleste sager. Blot ikke i X's. 

Eftersom X bliver nemt køresyg, og tilmed angst ved bilkørsel, som beskrevet i udredningen fra Bispebjerg, er der allerede en del tilbud som ikke duer. Solbakken tager kun børn frem til tretten år, og det giver næppe mening at X skulle skifte til et fjerde skoletilbud allerede om halvandet år. Og så er der Emdrupgaard, om hvilken jeg i en tilsynsrapport fra ombudsmanden kan læse, at børnene er stærkt udadreagerende og seksualiseret i deres adfærd pga. seksuelt misbrug. Der skal mit barn ikke gå. Jeg kan således ikke se at Købenshavns kommune skulle have et relevant og optimalt tilbud til X. 

Jeg finder det således helt og aldeles fagligt ubegrundet at X skal igennem endnu et led i visitationsprocessen, hvilket vil forsinke hans skolestart med minimum tre uger i følge koordinatorenheden i visitationen jvf. samtale med xxx. Han har brug for at kunne tilbringe den resterende del af sommerferien uden bekymringer, ligesom jeg som forældre har brug for det samme. 

Jeg har altid sat stor pris på vores samarbejde om X, og jeg tror at du ved at jeg er et venligt og samarbejdsvilligt menneske. Desværre sidder jeg i den sitation at både X og jeg selv er slidt op af uvished og af systemets træghed. Jeg er derfor parat til at handle som jeg finder det nødvendigt. Jeg ved godt at du på ingen måde var ansvarlig for at det tog to år at få X på specialskole, men for X er det her bare endnu mere angstprovokerende ventetid. Som forælder kan jeg ikke sige så meget til ham, udover at der arbejdes på at finde en god skole til ham, men det ændrer jo ikke på hans angst grundet tidligere erfaringer med at stå helt uden skoletilbud. Selv om jeg finder det meget ubehageligt at skulle skrue bissen på, er det mit ansvar som forælder at gøre det, når jeg finder det bydende nødvendigt af hensyn til mit barns trivsel for det er kommet dertil at han ikke kan holde til mere. 

Jeg er således parat til at skrive en klage til socialborgmesteren og socialudvalget for så vidt der ikke kan findes en hurtig løsning, som tilgodeser X's behov.

Med venlig hilsen

Udgivet i Brugeroplevelser
Torsdag, 27 juni 2013 17:34

En kamp for min søn med asperger

Indlæg delt med forældregruppen med børn med handicap i København

jeg havde en kamp, min søn har asperger, 

alle var enige om at han ej ku en normal folkeskole, så vi søgte om specialskole, fik afslag, m svar om han var for handicappet, så søgte vi dagstilbud, fik afslag, han var ej handicappet nok, sjovt nok, samme visitations gruppe der sad m begge ansøgninger, 

så klagede vi over begge afgørelser, og minsandten om det ik var de samme igen, der også sku behandle klagen, m det resultat at han sku på special skole, men da skoleåret nu var startet, blev vi tilbudt 1 skole, det el. folkeskole var svaret, charlottegården, der indtil t d skoleår aldrig have haft aspergere, kun ahd og indlæringsvansklige børn, 

søde lærer og pædagoer, men har kæmpet m dem i over 2 1/2 år nu, m at det ej er samme pædagogik man bruger, 

de vil ej lytte, så min søn er gået tilbage fagligt, og er ej blevet mer social, tvært i mod, men orker ej kampen m at få ham over på en anden special skole, da j selv lider af kronisk depression, og nu også for 4 mdr. siden har fået konstanteret sclerose, 

det har været en evig kamp fra han var 4 om han ej var social nok, at han fik dianosen asperger, der gik han på nyboder skole, taleklasserækkerne, det er nok de 2 1/2 år der var mest ro på, men han ku ej blive da han var færdig udredt talemæssigt, og havde fået dianosen, og folkeskole var klart at det ku han ej............

Udgivet i Brugeroplevelser
Torsdag, 27 juni 2013 17:34

En kamp for min søn med asperger

Indlæg delt med forældregruppen med børn med handicap i København

jeg havde en kamp, min søn har asperger, 

alle var enige om at han ej ku en normal folkeskole, så vi søgte om specialskole, fik afslag, m svar om han var for handicappet, så søgte vi dagstilbud, fik afslag, han var ej handicappet nok, sjovt nok, samme visitations gruppe der sad m begge ansøgninger, 

så klagede vi over begge afgørelser, og minsandten om det ik var de samme igen, der også sku behandle klagen, m det resultat at han sku på special skole, men da skoleåret nu var startet, blev vi tilbudt 1 skole, det el. folkeskole var svaret, charlottegården, der indtil t d skoleår aldrig have haft aspergere, kun ahd og indlæringsvansklige børn, 

søde lærer og pædagoer, men har kæmpet m dem i over 2 1/2 år nu, m at det ej er samme pædagogik man bruger, 

de vil ej lytte, så min søn er gået tilbage fagligt, og er ej blevet mer social, tvært i mod, men orker ej kampen m at få ham over på en anden special skole, da j selv lider af kronisk depression, og nu også for 4 mdr. siden har fået konstanteret sclerose, 

det har været en evig kamp fra han var 4 om han ej var social nok, at han fik dianosen asperger, der gik han på nyboder skole, taleklasserækkerne, det er nok de 2 1/2 år der var mest ro på, men han ku ej blive da han var færdig udredt talemæssigt, og havde fået dianosen, og folkeskole var klart at det ku han ej............

Udgivet i Brugeroplevelser
Tirsdag, 04 juni 2013 18:50

Om Frederiks sag i Gladsaxe kommune

Indlæg delt med Anders Dinsen, som har skrevet nedenstående på sin blog, som vi her deler. 

Dette indlæg handler om min søn Frederik. Jeg vil starte med at skrive, at Frederik selv har læst dette inden jeg trykkede ‘udgiv’. Han er okay med at jeg skriver om ham, han vil det faktisk gerne. Han har kun to-tre venner og har ikke en vigtig social identitet han skal beskytte. Jeg har hidtil afholdt mig fra at skrive om ham netop af respekt for hans identitet, men nu har vi valgt at bryde tavsheden og bidrage med dette indlæg i debatten om kvalitet i den kommunalle sagsbehandling i familie- og børnesager.

Frederik går p.t. i 9. klasse i et dagbehandlingstilbud. Dagbehandling er noget kommuner kan bevilge til udsatte børn med behov for psykosocial behandling. Frederik er psykisk syg. Han har diagnoserne Tourette syndrom, Asperger syndrom samt paranoid psykose. De første to er udviklingsforstyrrelser, det sidste er en alvorlig psykisk sygdom.

Han startede i dagbehandlingstilbuddet midt i 8. klasse i februar 2012 efter at have været indlagt i psykiatrien i 6 måneder og ikke været i rigtig skole i næsten et år.

Den 22/7 2011 oplevede Marianne og jeg ”vores Utøya”. Det var dagen, hvor uskyldige blev myrdet i Norge, og det var dagen, hvor vores efterhånden ret overdrevne forældre-optimisme blev lagt væk og vi endelig fik et realistisk syn på vores søn. Det var dagen, hvor en børnepsykiater kiggede os dybt i øjnene og sagde ord, der har gjort et uudsletteligt indtryk: ”Jeres barn er alvorligt syg. Han har nok skizofreni.” Vi var rystede og vores verden styrtede i grus.

Forud var gået flere år, hvor Frederik havde fået det tiltagende dårligt af at gå i skole. Mange møder var blevet afholdt med lærere, skoleledelse og skolepsykolog, sommetider med gode resultater, andre gange var det som at slå i en dyne.

- o -

I maj 2011 udtaler skolepsykologen at ”flere professionelle er af den opfattelse at det er familien, der gør Frederik og hans søskende mere syge end de er”. ”Det er forældrene, der er problemet”, siger hun. Vi har det på skrift.

Vores familie er presset, vi har jo flere børn med svære diagnoser og problemer, ligesom Marianne har ADHD. Den slags problemer påvirker familien.

Vores liv kan synes kaotisk, men alligevel var vi rystede. Åh Gud!, tænkte vi, det er derfor de ikke reagerer på Frederiks problemer. De ville bare have at vi tog os sammen.

Vi mener at Frederik vil have godt af 10. klasse i dagtilbuddet for at han kan komme længere med sin udvikling inden han starter på en ungdomsuddannelse, samt for at sikre han i det hele taget er klar til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Han kommer ikke til at få hele folkeskolens afgangseksamen nu og han mangler efter vores mening afgørende behandling af sine psykosociale problemer.

Frederik er autist og han er blevet psykotisk af mange års stress i skolen. Man mener ikke længere at han har skizofreni, men der er bekymring for at psykosen bliver kronisk. Så vil han i praksis være lige så ilde stedt som mennesker med skizofreni. Så sent som i dag var vi hos hans psykiater, der stadig er meget bekymret for ham.

Vi gør det okay – det synes vi selv, og det hører vi jævnligt fra professionelle omkring os. Marianne og jeg får hjælp og støtte fra Gladsaxe kommune, bl.a. får vi supervision mindst hver tredje uge. Vores vejleder kommer i morgen. Alle kan blive bedre forældre – også vi.

Så vi mener faktisk selv at vi har noget at byde på og derfor er vi begge engagerede i frivilligt arbejde. Det giver livsmod at gøre noget for andre, og det giver inspiration at se medmennesker udvikle sig. Det giver mening og synergi, som man siger, i forhold til det vi står med herhjemme.

Men selvom familiesituationen er vigtig, så er det også vigtigt at Frederik får hjælp.

Men Gladsaxe kommune har givet afslag på vores ønske og sagen er i hhv Det Sociale Nævn og Klagenævnet for specialundervisning. Vi har anmodet om hastebehandling af hans sag i Det Men Sociale Nævn, men har fået afslag da de vælger at behandle sagerne i den rækkefølge de er kommet ind. Det kan vi jo overordnet godt forstå, men står nu i en situation, hvor vi så først vil stå med en afgørelse til næste sommer – og det er jo et år for sent!

Frederik er i klemme i systemet.

- o -

Som forældre til en udsat ung med problemer som Frederiks ligger man en stor del af ansvaret for sit barns udvikling i det offentliges hænder. Man må i Danmark ikke selv vælge det man mener er bedst for sit barn med psykosociale problemer, der skal have hjælp efter f.eks. serviceloven. Det mener jeg faktisk rent personligt er en samfundsmæssigt okay løsning, og som forælder kan jeg jo heller ikke forventes at være ekspert i så svære problemer som Frederiks.

Men på den anden side: Det forpligter jo kommunen til at belyse sagen ordentligt så jeg (og skatteborgerne i øvrigt) kan have tillid til at de indsatser man vælger er ”i orden”. Discountløsninger er generelt noget skidt, for de bliver altid dyre på sigt, og forgyldte løsninger er måske spild af penge. Hvis der sjuskes med sagsbehandlingen og afgørelser er lemfældige, eller lavet uden grundlag, evt alene med et kortsigtet økonomisk fokus, så er der ikke længere tale om at kommunen varetager barnets eller de samfundsmæssige interesser. Så omgås man lemfældigt med skatteborgernes penge og så sker der i praksis overgreb på barnet. Og på mig som forælder, for jeg kan ikke længere tage forældreansvaret fuldt ud. Jeg er berøvet en afgørende frihed.

Desværre er det netop situationen i Frederiks sag. Mærkeligt nok er hans lillebrors sag bedre belyst, men Frederiks sag rummer fejl på fejl på fejl.

Hvordan ved jeg det?

Vi har søgt aktindsigt og kigget akterne igennem, og vi har fået en advokat med speciale i sociale sager til at forholde sig til det.

”Åh – I er dén type, der hænger jer i paragraffer og disker op med advokater og det hele, hva?”

Fordommene er mange om forældre, der hyrer advokater til at hjælpe deres børns sag. Jeg hørte for nogle år siden en embedsmand i Gladsaxe Kommune udtale sig meget negativt på et møde for skolebestyrelsesmedlemmer om det urimelige i at nogle forældre hænger sig overdrevent i paragrafferne og endda møder op til møderne med en advokat. Jeg blev frustreret over den udtalelse som jeg mener grundlægger i en misforstået opfattelse af forældrene. Frustrerede forældre hænger sig i det de kan hænge sig i. Dette blogindlæg blev til på bagkant: Forældre gør det godt, hvis de kan.

- o -

I behandlingen af Frederiks sag mener vi at der er fire hovedproblemer:

  • Manglende helhedsvurdering
  • Utilstrækkelig vejledning og dialog
  • Utilstrækkelig sagsoplysning
  • Ubestemthed og utilstrækkelig begrundelse

I et senere blogindlæg vil jeg måske belyse, hvad det præcis handler om og hvilke love og retningslinjer vi mener er blevet overtrådt. Men det afgørende nu er at disse problemer betyder at de afgørelser som kommunen har lavet er lavet på et stærkt mangelfuldt grundlag.

Vi ved i dag at man har brugt gamle papirer, herunder kladder til dokumenter som vi først ser da vi søger aktindsigt, samt forhåndenværende positive tilbagemeldinger fra Frederiks skole til at vurdere ham. Ja og måske har man igen tænkt, at det bare er forældrene, der er problemet. Det var det jo tidligere.

Vi har klaget vores nød til borgmester Karin Søjberg Holst, der har forhørt sig i forvaltningen, som det hedder.

Svaret derfra peger på at Frederik jo ikke er psykotisk mere (!), at vi selv har sagt nej til det tilbud de gav os om at han kunne starte på 10. klassecenteret, og at vi i øvrigt nu er med på tanken om at han skal på STU (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse) i stedet. Altså ingen grund til at handle.

Åh Gud!

STU er den næstdårligste løsning for Frederik, men vi tænkte at vi ville være dårlige forældre, hvis vi ikke gik med indpå at lave en indstilling til noget som vi havde fået tilkendegivet at man gerne vil forholde sig til, nu hvor vi vidste at sagen ville trække ud.

Svaret blev modtaget i dag og vi har allerede skrevet tilbage. Vi er utilfredse med svaret og beder nu borgmesteren bl.a. forholde sig til at Frederik stadig lider af psykosen, samt beder hende eksplicit forholde sig til de mange mangler i sagsbehandlingen. Det blev til 6 siders mail, men jeg er bange for at det er nyttesløst.

Kafka har ikke har levet forgæves. Som borger i et system, der for alt i verden ikke vil tabe ansigt, frygter jeg at jeg fortabt og nødt til at erklære mig selv skyldig i sidste ende for at bevare min forstand. Uanset om man allierer sig med de bedste advokater, læger og psykologer, ja uanset hvad man kommer med, så er systemet måske stadig uovervindeligt.

Problemet er måske at meget få offentlige ledere bliver mødt med forventninger om kvalitet i sagsbehandlingen. Børneområdet er mange steder underprioriteret og bliver set som en økonomisk risiko i kommunerne, ikke som en løsning på nogle vigtige samfundsproblemer. Mens politikerne vedtager fine politikker, sikrer en forvaltningskultur, hvor man for alt i verden ikke må tabe ansigt, at ingen nogensinde kan få indsigt i den reelle situation. I hvert tilfælde ikke før en skandale ruller og nogen sætter sig for at finde ud af, hvad der egentlig foregår.

Udgivet i Brugeroplevelser

Indlæg delt med "Forældregruppen til børn med handicap i København"

 

Kære Mikkel Warming, du glemte at svare…

For godt fire måneder siden, nærmere bestemt den 12.12.12, sendte jeg en mail til Københavns socialborgmester, Mikkel Warming. Selvom Københavns Kommune har en ”tilbagemeldingsgaranti”, hvor de er forpligtigede til at svare på skriftlige henvendelser fra borgere inden ti arbejdsdage, har jeg i skrivende stund endnu ikke modtaget noget svar. Måske læser Enhedsliste-borgmesteren ikke sine mails.  

Jeg håber, at han læser med her på siden.

Kære Mikkel

Som mor til en hjerneskadet pige på 15 år, er jeg på 16. år klient i Københavns Kommunes Socialforvaltning. En forvaltning, hvor Enhedslisten som bekendt har borgmesterposten. Med Enhedslistens aldrig svigtende omsorg for samfundets svageste, skulle man så tro, at livet var enkelt for familier med handicappede børn, men sådan forholder det sig ikke. Langt fra.

Jeg kunne skrive sidelange kronikker om sagsbehandlingstider på hele og halve år. Om afslag der gives pr. refleks - afslag som næsten altid omgøres af Det Sociale Nævn, efter lige så lange sagsbehandlingstider der. Om fornemmelsen af at afslagene bare er en praksis, der sparer kommunen penge i den tid sagsbehandlingen hos Det Sociale Nævn tager. Om skiftende sagsbehandlere. Og meget, meget mere. Men jeg orker ikke at skrive kronikker, for jeg vil meget hellere bare være mor for min datter - og det ville være så enkelt at koncentrere sig om det, hvis jeg ikke hele tiden havde Københavns Kommunes Socialforvaltning som modstander.

For kort tid siden var jeg til et opfølgningsmøde med Handicapcenteret. På møde opsummerede jeg, hvor håbløst det opleves at være tilknyttet Handicapcenteret og hvor frustrerende det er, at den instans, der egentlig skal hjælpe os, blot er en stor belastning og en ekstra arbejdsbyrde. Socialrådgiveren kunne dog trøste mig med, at nu blev det meget bedre, for nu var der ansat 40 nye sagsbehandlere - hun var tydeligvis selv i den tro, at det i sig selv ville løse alt!

I dag ringede jeg så til Handicapcenter København, for at få navnet på en sagsbehandler, som jeg kunne skrive på optagelsespapirerne til den efterskole, hvor min datter skal tilbringe sit 10. skoleår.  

Det kunne jeg ikke få - for som den sagsbehandler, jeg talte med, forklarede mig, så kører Handicapcenteret efter LEAN-princippet. Han bad mig i stedet møde op på Handicapcenteret i åbningstiden (dvs. min arbejdstid) og bede om at tale med en sagsbehandler. Da jeg spurgte om den sagsbehandler, så var en sagsbehandler, jeg kunne skrive på optagelsespapirene, var svaret, at det var ikke sikkert. Det måtte den pågældende sagsbehandler afgøre.

Undskyld Enhedslisten, men .... er det, som jeg oplever hos Handicapcenter København, det bedste I kanpræstere, de steder, hvor I rent faktisk har fået magten? For så skal I vide, at hver gang I toner frem på skærmen, og med lige dele entusiasme og indignation taler om alt det gode, I vil gøre for samfundets svage, så sidder jeg og ved bedre. For det er bare noget I siger. I virkeligheden vil I hellere LEAN! Det er nemlig meget billigere end omsorg.

Udgivet i Brugeroplevelser
Fredag, 03 maj 2013 18:39

Tvunget til forkert behandlingsskole

Indlæg delt med "Forældregruppen til børn med handicap i København"

Min søn går på en behandlingsskole (som jeg ikke selv har valgt) men har hele tiden ment han er fejlplaceret. Skolen mener han er i suveræn trivsel, tiltrods for at han kun giver skolen 3 (ud fra en scala hvor 10 er højest). Skole har nu overbevist kommune om at det er det rigtige sted. Det der undrer mig mest er at de forskellige instanser, Bispebjerg børnepsyk, psykiater, socialforvaltning alle har ændret mening EFTER de har talt med skolen.

Psykiater forklarede mens min søn hørte på det at han skulle skifte skole, men ændrede mening. Sagde at sagen var mere kompleks end som så. Kommunen siger hvis jeg ikke samarbejder med skole, vil de indstille til børne og unge vedr. anbringelse uden for hjemmet. Det ikke et spørgsmål om valg jeg SKAL samarbejde.

Skolen siger de må underrette kommunen, hvis jeg ikke vil samarbejde. Jeg er gået med til at" samarbejde i 3 måneder" velvidende at den pædagogiske plan bliver ændret så det passer på min søns behov. Det under mig, at netværksmøde ikke er taget alvorligt fra skolens side, da de stadig bruger den pædagogik de hele tiden har brugt og kan se at psykolog ikke har videregivet informationer til lærer og pædagoger.

Min søn har brug for et varmt miljø for at kunne "blomstre" og sejre og opbyggelse af selvværd. Han har brug for en pædagogik der passer til autismespektumet selvom han ikke har det, mere end den pædagogik de bruger overfor adhd børn. Den pædagogik de bruger nu er al for hård, til et så sentesiv barn som min søn, som har en del affektreaktioner. Men er snart træt med at tale for døve øre.

Under alle omstændigheder kommer han ikke til at fortsætte, så må jeg gå den tunge vej. Det jo ikke første gange de nævner de vil bringe min sag for børne og unge udvalget, hvis jeg ikke makker ret. Så alt andet lige ender den i børne og unge udvalget.

 

Udgivet i Brugeroplevelser
Side 1 ud af 2

HandicapPortal.dk

HandicapBarn.dk

HandicapForhold.dk

Ferie-Fritid

Nyhedsmail

Tilmeld vores e-mail Nyhedsbrev for at få øjeblikkelig opdatering når som helst

mod_eprivacy

EU e-Privacy Directive

This website uses cookies to manage authentication, navigation, and other functions. By using our website, you agree that we can place these types of cookies on your device.

View e-Privacy Directive Documents

You have declined cookies. This decision can be reversed.

You have allowed cookies to be placed on your computer. This decision can be reversed.