Lørdag, 26 november 2016 07:41

Socialstyrelsen indbød til dialogmøde

Socialstyrelsen arbejder i denne tid med at udarbejde en rapport, der skal være færdig til Socialministeren og socailpolitikerne i Folketinget i marts 2017. 

Derfor har der været afholdt flere møder på det seneste. HandicapBarn deltog på dialogmødet i Middelfart i denne uge, hvor der var udvalgt 60 deltagere til mødet af dem som havde ønsket at deltage i dette. Det skulle være 30 professionelle og 30 forældre. På deltagerlisten kan vi konstatere at der kun var 10 rene forældre, øvrige kom som repræsentanter for forskellige sygdomsorganisationer, hvoraf en del af disse også havde et barn med handicap.

Herudover var der også arbejdsgruppen repræsenteret i dialogmødet. Arbejdsgruppen består af deltagere fra fire ministerier, KL og Danske Regioner. Under dialogmødet skulle deltagerne drøfte "Udfordringer med sammenhæng og koordination i indsatserne for børn med handicap" og "Gode løsninger og sammenge insatser" dertil.

Der var også indlæg fra VISO, som vi bringer senere da vores redaktør på HandicapBarn kom for sent grundet at han måtte sidde i kø efter et større uheld på motorvejen ved Kolding i over 45 minutter.

HandicapBarn deltog i den 4. af de fire grupper som mødedeltagerne var opdelt i.

Hvorfor overgang ved 18 år?

En af gruppedeltagerne bemærkede, at hun ikke kunne forstå at man automatisk overfører det handicappede barn når det fylder 18 år. Det skyldes, at for manges vedkommende så er deres hjerne først udviklet når de når 25-26 år, og for autister skal man op på 30 år, hvilket afsted kom en opfordring til Socialstyrelsen om at man også indstiller til at aldersgrænsen bliver rykket til 30 år.

Under frokosten fortælle nogle af mødedeltagerne at det havde været svært i flere af grupperne at komme igang med at udpege udfordringerne helt nøjagtigt, men generelt var der efterlysning af kassetænkning, hvor forvaltninger og sektorer i forvaltningerne ikke arbejder sammen om barnets handicap.

Ligeledes inddrages forældreerfaringerne ikke. En forældre fortalte om at hun havde stået ene og alene uden erfaring med hendes barns handicap, og ville gerne hjælpe andre med den erfaring som hun havde oparbejdet. Flere sagsbehandlere på mødet udtalte at de mangler information om de specifikke behov, hvilket gør at man taber de ressourcer som de handicappede børn faktisk har. Man skal ikke se dem som en udgift men en langtidsinvestering, hvor der er behov for langtidsplanlægning. Flere sagsbehandlere klagede over at politikerne kun tænker korttidsplanlægning og i besparelser. Ligesom der er alt for lang og tung sagsbehandling, hvor det ikke er sagsbehandleren

I forbindelse med mødeevalueringen fortælle mødegrupperne samstemmigt at der ønskes en koordinerende sagsbehandler, hvor også en gruppe kom med at det er vigtigt at denne koordinerende sagsbehandler også opfylder sin vejledningspligt. 

Udfordringer kan deles op i tre sammenhængende problemstillinger

En af grupperne opstillede udfordringerne i tre sammenhængende problemstillinger:

  • Økonomisk
  • Strukturelt
  • Personlige

Med økonomiske udfordringer på området tænkte grupper på den lovgivning der er på området, hvor penge kommer fra forskellige kasser og der mangler lange handlingsplaner, hvor det uden disse er ikke muligt at arbejde langsigtet med det handicappede barns ressourcer

Gennem de strukturelle udfordringer skal beslutningskompetencen meget længere ud i beslutningsleddet, så når sagsbehandleren sidder til møde, så kan denne beslutte hvad der skal ske uden at denne skal hjem og spørge en gruppeleder og andre før en afgørelse kan træffes. Ligeledes mangler der videnscentre i kommunerne samt borgerinddragelse i sagerne, da borger tit ikke bliver hørt før der er truffet en afgørelse.

Udfra de personlige udfordringer på området, så bliver de private ressourcer ikke nok medinddraget i beslutningsprocesserne, og flere på mødet påpegede igen og igen, at amterne kørte bedre med sagsbehandlingen af handicapsagerne da der er forsvundet stor vidensgrundlag efter at det er kommet ud i kommunerne. Nogle mødedeltagerne kom også med udtalelser om at VISO gør det godt og de har stor vidensgrundlag, men når kommunerne skal udmønte det VISO kommer med sker der ikke mere, og så er man på status que igen.

Et par af de deltagende sagsbehandlere mente at den måde hvor sagsbehandlingen kører på i kommunerne er godt nok set med at de har sager efter CPR nr og er generalister og at det ikke skal samles i regionale enheder. Det var sagsbehandlere som kom fra kommuner, hvor det er kendt for problematik omkring sagsbehandlingen.

En af grupperne fortalte på evuleringen af mødet, at de gerne så at der kommer en koordinering af overgange, så de forskellige sektorer bliver inddraget, hvorved der ikke kommer stop for borgeren da alt skal findes ud af fra ny af. Desuden opfordrede de til at der kommer en politistik prioritering af helhedsløsninger på området. Det bliver derfor spændende at se hvad forslag som Socialstyrelsen fremlægger for Socialministeren i marts 2017 og hvad der så sker på området fremover?

PRESSEMEDDELELSE

Det er uværdigt for velfærdssamfundet, når lokalpolitikere med åbne øjne lader udsatte børn i stikken.

Sådan siger Liberal Alliances kommunal- og socialordfører, Laura Lindahl, efter at DR Nyheder har afsløret, at Odense Kommune har lagt op til at lukke 20 procent af de forebyggende børne- og ungesager for at spare penge. Ifølge flere eksperter er denne beslutning ulovlig.

Derfor vil den liberale ordfører nu indkalde socialminister, Karen Ellemann, til et samråd i Folketinget for at få svar på, hvordan regeringen vil sikre, at kommunerne ikke lader svage børn i stikken.

"Det gør ondt helt ind i hjertet, når jeg hører, at lokalpolitikerne i Odense Kommune kan finde på at nægte op mod 180 udsatte familier og børn hjælp af hensyn til kommunekassen - endda vel vidende, at det vil føre til regulært lovbrud. Det er så forkert, som noget kan være, og derfor må vi simpelthen have ministeren på banen, så vi kan få endevendt den her sag og finde ud af, hvordan det overhovedet kan nå dertil. For det er helt uacceptabelt, at børn, som mistrives, på den her måde lades i stikken," siger Laura Lindahl.

Ifølge DR Nyheder var Børne- og Ungeudvalget i byrådet orienteret om, at beslutningen ville føre til lovbrud, og sidenhen har Børne- og Ungerådmanden meldt ud, at sagerne vil blive genoptaget, fordi der er skabt tvivl om lovligheden af praksissen. Ombudsmanden er også gået ind i sagen, men dette er ifølge Laura Lindahl ikke tilstrækkeligt.

"Jeg kan godt forstå, de ansvarlige sidder tilbage med røde ører, for det er direkte usympatisk, når man tager penge fra udsatte børn, så der fortsat kan blive råd til alt mulig andet, der ikke har noget som helst med velfærd at gøre. Men sager slutter ikke her, for vi er nødt til at få undersøgt, hvordan den slags sager forhindres, og hvorvidt det her forløb kan og bør have konsekvenser. Jeg er helt bevidst om, at der skal prioriteres ude i kommunerne, men de allermest udsatte har altså nogle rettigheder, som man ikke kan spare væk. Det har Odense Kommune tilsyneladende glemt, og derfor er det helt på sin plads, at ministeren hives ind i den her sag," siger Laura Lindahl.

Søndag, 19 januar 2014 18:14

Hvem har ansvaret fru Socialminister?

På tirsdagens samråd i Folketingets Socialudvalg foretog Danmarks Socialminister en opremsning af den gældende lovgivning om at kommunerne skal overholde loven, men hvad gøres der så ved det?

Intet, må man desværre sige efter det samråd der var, hvor Socialministeren direkte fejlinformerede Socialudvalget om at hun ikke kan gøre noget for at udsende Socialministeriets Tasc Force enhed til kommuner, der har problemer gang på gang med at overholde lovgivningen. Hun har overladt ansvaret for sociallovgivningen til landets 98 socialminister der sidder rundt om i landets kommunale socialforvaltninger og som hvis det skal siges på en grov måde administrerer efter deres egne skuffecirkulærer til skade for de borgere, der har behov for hjælp til at komme igennem hverdagen.

Under samrådet udtalte Socialminister A. Vilhelmsen at kommunerne selv skulle komme og bede om at få udsendt Task Force enheden til at belyse kommunens sagsbehandling af de sociale sager. Det er langt langt fra alle kommuner, som har behov for at der bliver genoprettet en ordentlig sagsbehandling, der ønsker at få besøg af Task Forc enheden.

Samrådet var indkaldt af Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti og Ejvind Hesselbo, Venstre for at få belyst børnenes retssikkerhed på plejeområdet, hvor der blandt andet har været senest Odensesagen hvor to plejebørn på forkert grundlag er tvangsfjernet fra deres plejefamilie, hvor de har boet nærmest hele deres liv. Under samrådet gled af på spørgsmålene omkring handling på retssikkerhedsområdet, og var ikke villig til at komme med nogle initiativer til handling.

Karina Adsbøl skriver på Facebook, at "det var et meget frustrerende samråd, hvor ministeren på den ene side anerkender at der sker fejl, men at hun ikke vil komme med nogle initiativer til handling".

Desværre er det ikke kun på plejeområdet at der er mange problemer med at kommunerne overholder den lovgivning vi har på området, og hvornår ser vi så handling på disse områder også - for det er jo ikke i hverken børnenes eller deres forældres interesser at Danmark har 98 lokale socialministre der sidder og administrere lovgivningen udfra deres vinkel i stedet for at vi har én Socialminister for hele Danmark, der lidt groft sagt bare læner sig tilbage og ikke tager handling. Det vil alle være bedst tjent med både på kort og særdeles på lang sigt!

Udgivet i Redaktørens blog

Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen og satspuljepartierne støtter blinde og svagsynede børn og unge med knapt én mio. kr. Pengene skal gå til kurser og fysiske aktiviteter, der skal give børnene en sundere hverdag.

Børn og unge med stærkt nedsat syn slipper nu for, at deres handicap skal forhindre, at de kan udfolde sig fysisk og til fritidsaktiviteter som unge med et normalt syn. Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen og satspuljepartierne giver nemlig knap én mio. kr. til fire projekter rundt omkring i landet, der på forskellig vis skal hjælpe børnene med at få en mere aktiv hverdag.

 

Formålet med puljen er at sætte fokus på blinde og stærkt svagsynede børn og unges generelle sundhed, for derved at styrke deres helbred og sociale kompetencer, ved at gøre det lettere for dem at deltage i organiserede idrætsaktiviteter. Projekterne indeholder blandt andet muligheden for at få en motionsven, deltage i løbehold eller Goalball. Goalball er et dynamisk og intensivt boldspil udviklet til mennesker med synshandicap.

Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen siger:

”Det kan være svært for mange børn og unge med et stærkt nedsat syn at deltage i fysiske aktiviteter pga. deres handicap. Derfor er jeg glad for at støtte de fire projekter, der alle på forskellig vis er en hjælpende hånd til blinde og svagtseende børn og unge. Projekterne vil både bestå af ekstra aktiviteter, som henvender sig direkte til de svagsynede børn og unge, men der bliver også mulighed for, at de svagsynede kan deltage i de eksisterende tilbud på lige fod med børn og unge, der ikke har et nedsat syn.”

 

Puljen "Forsøg med kurser og aktiviteter med fokus på motion og sundhed for blinde og stærkt svagsynede børn og unge" er en del af satspuljeaftalen for 2012, der blev forhandlet i efteråret 2011, og henvender sig til blinde og svagsynede børn og unge i alderen 6-18 år.

Udgivet i Dagens historie
Mandag, 02 september 2013 18:22

Kære Overborgmester Frank Jensen, København

Indlæg delt med forældregruppen med handicappede børn i København

 

BREV SENDT TIL OVERBORGMESTER FRANK JENSEN den 02. september 2013:

Kære Frank Jensen,

Vi henvender os til dig på vegne af en stor gruppe forældre til handicappede børn og unge i Københavns Kommune. Du har uden tvivl kendskab til de kaotiske tilstande, der i efterhånden en del år har hersket på Handicapcenter København (HCK). På trods af utallige forældreklager til socialborgmester Mikkel Warming, direktør Anette Laigaard og skiftende myndighedschefer i HCK, lykkedes det først at få borgmester, direktion og HCK i tale, da Politiken bragte historier om de ulykkelige skæbner, der findes blandt Københavns Kommunes familier med handicappede børn. Det er selvfølgelig meget forudsigeligt, men ikke desto mindre usmageligt, at pressen skal blandes ind, før der for alvor sættes ind for at rette op på forholdene. 

Forældre til handicappede børn har for første gang i kommunens historie organiseret sig. Det sker på tværs af deres børns diagnoser og øvrige forhold – eneste fællesnævnere er, at de har et handicappet barn og bor i Københavns Kommune. Derudover har samme gruppe oprettet en offentlig side på facebook, hvor man kan læse mange familiers beretninger om deres oplevelser med HCK. Der er mange sørgelige historier imellem om hvordan familierne og ikke mindst børnene svigtes. Det er efterhånden helt almindeligt, at handicapforældre bryder sammen. 

Vores to mærkesager er: 

• At tvinge HCK til at genindføre socialfaglig kompetence i sagsbehandlingen (overholde Servicelovens ord og intention). 
• At HCKs medarbejdere skal behandle os menneskeværdigt og med respekt. 

Gruppen har nedsat en styregruppe, som bl.a. har holdt møder med socialborgmester og direktion, haft foretræde for Socialudvalget, og stået for gruppens kommunikation med Socialministeren og pressen.

Socialforvaltningen har på baggrund af tilstandene i HCK lavet en plan, som skal sikre, at HCK kan overholde Serviceloven og samtidig sikre de københavnske børn en ordentlig behandling. Herunder har HCK oprettet et Forældreråd under deres Centerråd. 

Vi kan nu begynde at evaluere på, om HCKs plan faktisk fører til forbedringer. På den positive side tæller samarbejdet i forældrerådet. Forældrerådet melder tilbage, at det virker som om, der er vilje til forandring, og der er utvivlsomt vilje til dialog. 

Vi kan se andre tegn på forbedringer: Flere oplever, at de nu bliver talt pænere til. Desuden har HCKs myndighedschef, Vibeke Ries, lovet at skrive til sagsbehandlerne, at de skal stoppe den ulovlige praksis, hvor der pr. automatik gives afslag, hvis der er søgt efter forkert paragraf. Det er en anerkendelse af, at det aldrig kan være brugernes opgave at finde ud af, hvilken paragraf de skal søge efter, men at de blot skal beskrive deres behov, og så er det HCKs opgave at vide hvilken paragraf, der er relevant. Det er små skridt i den rigtige retning. 

Men det ændrer ikke på det grundlæggende problem: At sagsbehandlings-paradigmerne indebærer en urimelig udfordring af serviceloven, og at vores retssikkerhed er sat i spil på grund af de lange behandlingstider for anker. Det kræver politisk bevågenhed at genindføre ordnede forhold for mennesker med handicap i København. Derfor vil vi gerne tale med dig, som øverste ansvarlige for borgerne i vores by. 

Hvordan er det hele endt så ulykkeligt? Vi har et par bud …

Myndighedschef Vibeke Ries har forklaret, at Socialministeriet har truet Københavns Kommune med krav om tilbagebetaling af et trecifret millionbeløb, hvis kommunen ikke rettede op på sin praksis. At der tidligere var blevet givet for rundhåndet støtte. Borgerrepræsentationen har diskuteret den dårlige sagsbehandling og har krævet genopretning. Ingen har dog politisk fulgt op på betydningen af den fejlslåede sagsbehandling for familierne. 
Efter historierne i pressen om forholdene i København, udtalte daværende Socialminister Karen Hækkerup sig meget kritisk i Folketinget og til pressen, om forholdene i Københavns Kommune. Hun gav ingen opbakning til Mikkel Warming, men lovede at følge sagen i København tæt og har blandt andet haft indkaldt Mikkel Warming til møde i Socialministeriet. 

Der er altså modstrid mellem hvad Mikkel Warming og hans forvaltning siger og hvad daværende socialminister Karen Hækkerup sagde. Enten har Socialministeriet truet København med krav om tilbagebetaling eller også har de ikke.

Har Karen Hækkerup udtalt sig mod bedre vidende og har hun et medansvar for de dramatiske og ulovlige nedskæringer, der er foretaget i HCK?

Vi har flere gange hørt rygter om, at du som Overborgmester har krævet forholdene i Socialforvaltningen bragt i orden. Man må sige, at det endnu ikke er lykkedes. 

Vi har fra forældregruppens side forsøgt at finde Københavns Kommunes dokumentation for, at der tidligere skulle have været et overforbrug på støtte og behandling til de handicappede børn. En sådan dokumentation har vi ikke kunnet finde, på trods af gentagne henvendelser om aktindsigt.

I 2012 brugte HCK som følge af de nye tiltag, væsentligt mindre på § 41 og 42 (merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste), end der var afsat på budgettet. Der er et mindreforbrug på 43,6 mio. (afhængig af, hvilket regnskab, man kigger på), eller op imod en tredjedel af det beløb, som Borgerrepræsentationen havde afsat til området. I regnskabet for 2012 står: 

”Mindreforbruget skyldes, at Socialforvaltningen i 2012 har udbetalt færre ydelser end forudsat i budgettet, svarende til 43,6 mio. kr. Dette skyldes forvaltningens øgede fokus på genopretning af sagsbehandlingen, der har øget antallet af sager med afslag.”

Vi har, som nævnt, ikke kunnet finde nogen dokumentation for, at der tidligere blev udbetalt for meget,men nok for at der har været rod i administrationen. Til gengæld er konsekvenserne af nedskæringerne dramatiske og alvorlige og betyder konkret, at mange familier er sat i en særdeles vanskelig situation og at deres børn bliver sat tilbage i udvikling. 

I din sidste valgkamp ønskede du at skabe landets bedste børneby. Meget er lykkedes, bare ikke for de handicappede børn. Aldrig har det fungeret dårligere end nu. Socialforvaltningen og Socialborgmesteren erkender, at der skal rettes op, og de har lavet en plan, som Socialudvalget har vedtaget. Forældregruppen har, som tidligere nævnt, haft foretræde for Socialudvalget, hvor vi gennemgik, hvorfor vi ikke tror planen er tilstrækkelig. 

Det billede, som tegner sig, er et uheldigt samspil af forskellige faktorer.
1. Politisk ligegyldighed med handicapområdet
2. Chefernes resultatkontrakter kan anspore til at forværre de problemer, vi som borgere oplever i sagsbehandlingen.
3. Det dårlige arbejdsmiljø i HCK medfører, at det er vanskeligt at rekruttere fagligt kompetente medarbejdere. Der er meget stor personaleomsætning.
4. Københavns Kommune udfordrer Serviceloven.

Ad 2: Resultatkontrakterne har fokus på flere områder. Kun få kan måles.
• Overholdelse af budget.
• Der skal være færre sager, som hjemvises fra Det Sociale nævn på grund af fejl.
• Der skal være jævn produktion/bevilling hen over året.

Vi oplever, at AL hjælp til mange familier pludselig stopper og efterlader familierne i akutte problemer. Vi oplever, at sager og ansøgninger forsvinder i måneder eller år. Vi oplever, at vores oplysninger fordrejes, så de passer til afslaget. Ekspertudtalelser ”glemmes”. Sagerne bliver renset for oplysninger og forhold, som kunne give familierne medhold i Det Sociale Nævn. Man laver ”vurderinger” uden faglig baggrund.

Ad 3: Sagsbehandlerne kender ikke til vores børns handicap. Når vi forsøger at forklare handicappet og dets centrale problematikker, bliver det betragtet som partsindlæg. 

Ad 4: Københavns Kommune udfordrer Serviceloven 
Socialforvaltningen i Københavns Kommune har anvendt udfordringsretten i forhold til Serviceloven. Vi frygter, at de af kommunen ønskede ændringer allerede er blevet gennemført, UDEN ministeriets godkendelse og med et stort retstab for familierne til følge. F.eks. har man ønsket at fravige kravet om individual sagsbehandling for at lette sagsgangen. Dette har Socialministeriet afvist med henvisning til borgernes retssikkerhed. Alligevel er det, så vidt vi kan se, daglig praksis i HCK. 

Af andre problemer kan nævnes det forhold, som Borgerrådgiver Johan Busse påpegede på et møde mellem forældre og HCK: de laver sagsproduktion og ikke sagsbehandling. HCK er blevet til en nejfabrik. Der bruges enorme ressourcer på at lave dårlig og mangelfuld sagsbehandling. De sidste 3 år er der bevilget omkring 12 mio. kr. per år til ekstra sagsbehandlere. Det vil sige at man har øget administrationsomkostningerne med et beløb, som cirka svarer til det, man så har sparet på de handicappede børn. De tragiske konsekvenser for familier med handicappede børn dokumenteres på vores offentlige side 

https://www.facebook.com/ForaeldreKbh?fref=ts


Vi oplever en nedværdigende og ydmygende behandling. Vi har oplevet, at Mikkel Warming og ledende medarbejdere i HCK gentagne gange har fortalt den samme historie, nemlig at ”Forældre til handicappede børn har fået udbetalt for mange penge, det er der rettet på nu. Så nu er forældrene sure, fordi de ikke får for mange penge mere”. 

http://kbh.enhedslisten.dk/node/2043

Det er uværdigt spin og oplagt forkert. Blandt andet har Borgerrådgiver Johan Busse har påpeget en massiv mængde fejl i sagsbehandlingen i København

http://www.kk.dk/da/om-kommunen/nyhedsliste/2013/2-kvartal/brg-borgerraadgiverensberetning2012

Borgerrådgiveren vil nu af egen drift undersøge HCK. Hans referat af stormøde på HCK findes her:

http://www.kk.dk/da/om-kommunen/nyhedsliste/2013/2-kvartal/brg-21062013

Vi vil på baggrund af ovenstående gerne bede dig om et møde, så også de handicappede børn kan blive en del af din vision for landets bedste børneby. 

Venlig hilsen

Styregruppen for Forældre med Handicappede Børn i Københavns kommune

Mogens Fosgerau
Stinne Gråkilde
Maren Grosen
Ulla Hovgaard Ramlau
Stephen Slot Odgaard 
Nina Reffstrup
Rie Graversen
Laura Molbæk-Steensig Hedemand
Morten Gantzler Oschlag
Lise Hansen(alias Viks Liks)

Børn med handicap i København
Vi tror, at opmærksomhed om forholdene for handicappede børn vil styrke den politiske vilje til forbedring. Det er der brug for. Forældre til Københavnske børn med handicap kan få adgang til Facebook-gruppen "Forældre med handicappede børn i Københavns kommune". Forældregruppen har en styregruppe

Udgivet i Brugeroplevelser

Socialminister Karen Hækkerup har nedsat en kommission, der skal kulegrave brugen af magt og tvang overfor anbragte børn og unge. Børnerådets formand, Per Larsen, roser ministeren for at tage initiativ til at få ryddet op på området, der er præget af vilkårlighed og procedurefejl.

De fleste børn og unge, der har været anbragt på en institution eller et opholdssted, har oplevet, at personalet bruger magt – enten på egen krop eller de har set deres kammerater blive holdt fast eller tvunget til at ligge på gulvet. Børnene oplever magtanvendelser som krænkende og som noget, der så vidt muligt bør undgås. Samtidig er der kæmpestor forskel på, hvordan magtanvendelser bliver brugt på institutioner og opholdssteder i Danmark.

Per Larsen: "Det er en god dag for anbragte børn i dag. Med ministerens initiativ kan vi nu få ryddet op på et område, hvor der sker alt for mange fejl, og hvor børn ofte føler sig komplet retsløse. En kulegravning vil kaste et klart lys over forholdene og bane vej for en kritisk debat i det faglige miljø. Det vil være til gavn for de anbragte børn og for personalet på anbringelsesstederne." 

Plejefamilierne med i fokus
Børnerådet interviewede i 2011 over 100 anbragte børn og unge. Mange af dem fortalte, at de godt kan forstå, at det kan være nødvendigt for personalet at anvende magt engang i mellem. Men børnene oplever ofte, at procedurerne ikke bliver overholdt, og at magtanvendelserne helt kunne være undgået. Den nye kommission skal bl.a. se på, om reglerne skal være klarere og lettere for personalet at forholde sig til. 

Børnerådets formand glæder sig også over, at kommissionen skal se på forholdene i plejefamilierne. I den gældende lovgivning må plejeforældre ikke anvende magt overfor deres plejebørn. 

"Den bestemmelse ønsker vi sådan set ikke at ændre, for magtanvendelse hører ikke hjemme i en familie - og heller ikke overfor børn og unge, man har i pleje. Men der er brug for en kortlægning af de dilemmaer, man ofte har i familieplejen, og dem skal vi naturligvis have diskuteret, så de anbragte børn får den bedst mulige behandling," siger Per Larsen. Han peger på, at plejefamilierne ofte står overfor store pædagogiske udfordringer, som kan føre til brud i anbringelserne. 

Børnerådet deltager i kommissionen
Børnerådet er inviteret til at deltage i kommissionen, og rådet har allerede sagt ja til ministerens invitation.

"Børnerådet kan bidrage med at få børnenes oplevelser gjort helt klare for juristerne i ministerierne, så de kan skrue reglerne ordentligt sammen fremover. Hvis magtanvendelserne skal fungere ordentligt, så skal reglerne være klare og tydelige, så personalet ved, hvad de må og ikke må. Vi skal have børneperspektivet frem i lyset, så børns rettigheder bliver sikret. Det gør vi bedst ved at inddrage dem, det handler om, nemlig børnene og de unge selv, " siger Per Larsen.

Rettelse: Magtanvendelsesudvalg

Social- og Integrationsminister Karen Hækkerup har i dag nedsat et udvalg, der skal kulegrave brugen af magt og tvang overfor anbragte børn og unge.

Der er ikke tale om en kommission, som det fremgik af den tidligere mail fra Børnerådet. 

Med venlig hilsen 
Børnerådet

Indlæg delt med "Forældregruppen til børn med handicap i København"

SVAR FRA KAREN HÆKKERUP

”Forældre med handicap i Københavns Kommune”
________________________________________________________________
Dato: 19. juni 2013

Vedrørende henvendelse af 28. april 2013

Tak for henvendelsen, som jeg modtog den 28. april 2013, hvor I skriver på vegne af en gruppe af forældre til børn med handicap i Københavns Kommune.

Jeg vil gerne starte med at sige, at det naturligvis ikke er acceptabelt, at I som familier gennem længere tid har oplevet, at det er svært at få den nødvendige hjælp fra Handicapcenter København. Det både bekymrer og berører mig, at I oplever ekstreme ventetider, brug af tvang eller forældrepålæg og manglende rådgivning og vejledning, og at I oplever, at kommunen forsøger at undgå at yde den nødvendige hjælp.

Jeg lægger derfor også vægt på, at Købehavns Kommune har tilkendegivet, at dialogen med jer som forældre har været for dårlig, og at de er gået i gang med at rette op på de kritiske forhold. Jeg vil derfor opfordre jer til at fortsætte dialogen med både ledelsen og med de valgte og ansvarlige politikere i København. Selv vil jeg stadig følge sagen i Københavns Kommune meget tæt.

Derfor har jeg også inviteret socialborgmester Mikkel Warming til en drøftelse af udfordringerne i Københavns Kommune her i denne uge.

Desuden har ministeriet bedt kommunen om en status for sagen, og hvad man fremadrettet gør for at rette op på de udfordringer, der er, bl.a. omkring dialogen med jer som forældre.

I skriver, at I ikke oplever, at det grundlæggende problem er et spørgsmål om dokumentationskrav, men i stedet at kommunen mangler den nødvendige socialfaglige tilgang til sagerne, ligesom I oplever, at helhedssynet er fraværende.

Jeg er meget enig med jer i, at et helhedsorienteret syn på baggrund af en solid socialfaglig tilgang er hele grundlaget for at kunne yde den rigtige hjælp – både konkret i forhold til jeres børn og også til familien generelt.

Samtidig vil jeg også gerne understrege, at jeg løbende ser på lovgivningen på området, og jeg er bl.a. meget opmærksom på, at der er mange kommuner, der oplever udfordringer med at administrere særligt reglerne om merudgiftsydelse. Jeg vil konkret se på mulighederne for at ændre reglerne, så bestemmelsens anvendelsesområde bliver tydeligere, og så det bliver lettere at beregne ydelsen.

Jeg sætter pris på jeres henvendelse. Det er blandt andet input fra jer, der har personlige erfaringer med området, som kan kvalificere vores arbejde med, hvordan reglerne kan indrettes på en mere hensigtsmæssig måde. Jeg håber samtidig, at kommunens håndtering af udfordringerne på området hurtigt vil føre til mærkbare forbedringer for jer som forældre både i forhold til dialog og sags-behandlingen.

Med venlig hilsen

Karen Hækkerup

Udgivet i Brugeroplevelser

Forældregruppens brev til Karen Hækkerup

København, 28-04 2013

 

Kære Karen

 

Tak for din interesse for situationen vedrørende Handicapcenter København og dialogen mellem forældrene og København. Først lidt om hvem vi er.

1. Vi skriver som styregruppe for en gruppe af forældre med handicappede børn i Københavns Kommune. Der har været afholdt et stormøde, hvor vi fik mandat til at udtale os på gruppens vegne. I mellemtiden er gruppen vokset. I dette øjeblik er der 220 i gruppen, og den vokser hver dag.

2. Der findes en anden mindre gruppe, som har været i kontakt med os, men som nu kører deres egne veje. Det er dem, der har skrevet de åbne breve til Mikkel Warming, som har foretaget politianmeldelser, og som benytter advokat Gry Rambusch.

Vi oplever, i meget store træk, situationen som følger.

3. Socialforvaltningen i København og specielt Handicapcenter København byder børnene og deres familier på :

a. Ekstreme ventetider. Der er mange eksempler på børn, der har været kastet rundt i flere år, uden at have fået den anbefalede hjælp. I ventetiden får børnene det værre, de sættes tilbage i deres udvikling, hvilket kan være kritisk. Familierne bryder sammen; den største belastning er ikke barnet og dets handicap, men kommunens sagsbehandling.

b. Mange, mange tilfælde hvor specialfaglig viden fra læger, psykiatrikere, psykologer, pædagoger, lærere mv. afvises til fordel for socialforvaltningens ”vurdering”, der ofte ikke består af andet end selve ordet ”vurdering”, hvorefter ansøgning afvises.

c. Et klagesystem, som ikke længere kan opfylde sin rolle. De mange afslag med mildest talt søgte begrundelser har ført til en eksplosiv stigning i antallet af klagesager. Liggetiden er nu så lang, så klagesystemet er reelt ubrugeligt, idet en afgørelse først kan foreligge, når det er for sent. Det kan for eksempel dreje sig om et barn, der har behov for et specielt skoletilbud.

d. Brug af tvang (forældrepålæg) overfor familier for at tvinge forældrene til at acceptere tilbud til børnene, som forældrene i samråd med fagfolk afviser som skadelige.

e. Manglende rådgivning og vejledning. Som forælder er man nødt til selv at opsøge den faglige ekspertise, for at finde ud af, hvad der er den bedste hjælp for ens barn. Derefter kan man begynde at ansøge socialforvaltningen, hvis hovedfunktion synes at være at finde grunde til at afvise ansøgningen.

Herefter begynder et udmattende forløb, med klager etc., hvor man skal være meget stærk eller heldig for at komme igennem. Det er en ekstremt belastende situation for en familie. Følgeomkostningerne ved at familien bryder sammen, eller barnet får det være, vil ofte være langt større, end det kommunen sparede i første omgang.

Vi arbejder på at samle forældrene og på at påvise problemerne. Vi er nu i kontakt med flere end 200 forældre, så vi kan klart afvise, at der er tale om enkeltstående tilfælde.

Det er endvidere klart, at problemerne stikker meget dybere, end lige hvordan §41 og §42 håndteres. Dermed ikke sagt, at Københavns håndtering af disse paragraffer ikke er et problem, for det er det. 

København har bremset meget hårdt op i udgifterne efter disse paragraffer, hvor regnskabet for Handicapcenter København viser et meget stort fald i forbruget fra 2011 til 2012, som kommunen ikke været i stand til at forklare.

Mikkel Warming har i to omgange præsenteret nogle initiativer, der skulle forbedre situationen. Vi opfatter Mikkel Warmings første udmelding som særdeles vag og et forsøg på at snakke uden om. Den læner sig op af den officielle fortælling, som Københavns Kommune har holdt sig til, nemlig at loven er så kompleks, at det næsten er umuligt at yde tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter uden at overtræde loven. Som vi har forklaret ovenfor, er problemerne meget mere vidtgående end det. Desuden giver serviceloven rig mulighed for at hjælpe, hvis man bruger den i den intention, den er lavet.

Mikkel Warming og socialforvaltningen har henvist til skærpede dokumentationskrav og har gennem nogle år nu gennemgået sager, hvor forvaltningen tidligere har givet tilsagn om støtte. Forvaltningen har valgt ikke at undersøge de sager, hvor der tidligere er givet afslag. Der kunne man ellers nok forvente at finde mange flere fejl. Mikkel Warming og socialforvaltningen spinner historien om, at de tidligere har været for rundhåndede og nu blot vender tilbage til en normalsituation etc. Som det fremgår, er dette ikke rigtigt, de har derimod skærpet dokumentationskravene overfor en lang række borgere ud i det absurde 

Grundproblemet er ikke et spørgsmål om dokumentation, men den manglende socialfaglige tilgang, det fraværende helhedssyn, og de mange måder kommunen forsøger at undgå bevilling af ydelser ved at tviste og manipulere facts.

Mikkel Warmings andet udspil er mere konkret og indeholder tiltag, som med tiden kan vise sig at føre til forbedring. Det må vi se, og vi deltager meget gerne i den kommende proces. 

Vi er dog stadig bekymrede for, om den gode vilje er tilstrækkelig til at få løst problemerne. Erkendelsen af at der er problemer, er først kommet efter, der har været sager i pressen, og efter vi forældre er begyndet at samle os. Men allerede for cirka to år siden sendte Autismeforeningen KBH en række eksempler på svigt ind. Derudover har kommunen og borgmesterne jo modtaget et hav af individuelle klager inden da, som de ikke har taget tilstrækkeligt alvorligt.

Kan man tro på, at det først er nu, at de erkender problemernes omfang?

Mikkel Warming siger stadig, at ” Handicapcenter København har i de senere år haft øget fokus på at overholde lovgivningen og hjemtage statsrefusion på korrekt grundlag. Dette har haft en stor effekt på den juridiske del af kvaliteten af afgørelserne, men har kostet på samarbejdet og dialogen med familierne.” Som vi har beskrevet ovenfor, er der mange familier, der ikke har oplevet en forbedret juridisk kvalitet, ihvertfald ikke, hvis ”juridisk kvalitet” skal forstås sådan, at afgørelserne bygger på solide faglige vurderinger og bruger lovgivningen, som den er tænkt. Det er helt hen i vejret at gøre problemerne til et spørgsmål om dialog og samarbejde.

Endelig er der mange familier, som her og nu står i en meget alvorlig situation på grund af manglende, utilstrækkelig eller forkert hjælp til deres barn og deres familie. Vi anerkender, at man ikke kan lave alt om med et slag, der er hele tiden en drift at tage hensyn til, men vi savner en erkendelse af, at der er begået mange alvorlige fejl, og at det er nødvendigt at rette op på disse fejl overfor de berørte familier så hurtigt som overhovedet muligt.

Vi står meget gerne til rådighed for yderligere dialog. Vi er klar over, at problemerne ikke alene vedrører Socialforvaltningen i København, men findes i større eller mindre grad landet over. Der kan derfor være grund til at se på lovgivningen også. Vi vil også i den kommende tid tage kontakt til relevante politikere i København og i folketinget for at drøfte emnerne, som vi har berørt her. Først og fremmest vil vi forsætte arbejdet med at samle forældrene og at skabe opmærksomhed om forholdende for børn med støttekrævende handicap.

De bedste hilsner

På vegne af ”Forældre med handicap i Københavns Kommune”

Mogens Fosgerau, Morten Gantzler Oschlag, Stinne Gråkilde, Nina Reffstrup, Maren Grosen, Ulla Hovgaard Ramlau, Lise Hansen, Rie Gravesen, Stephen Slot Odgaard, Laura Molbæk-Steensig Hedemand

Vi har en åben side på http://www.facebook.com/ForaeldreKbh, hvor vi poster forældrehistorier og henviser til gruppens side for forældre med handicappede børn i Københavns Kommune.

Udgivet i Brugeroplevelser

Forældregruppens brev til Karen Hækkerup

København, 28-04 2013

 

Kære Karen

 

Tak for din interesse for situationen vedrørende Handicapcenter København og dialogen mellem forældrene og København. Først lidt om hvem vi er.

1. Vi skriver som styregruppe for en gruppe af forældre med handicappede børn i Københavns Kommune. Der har været afholdt et stormøde, hvor vi fik mandat til at udtale os på gruppens vegne. I mellemtiden er gruppen vokset. I dette øjeblik er der 220 i gruppen, og den vokser hver dag.

2. Der findes en anden mindre gruppe, som har været i kontakt med os, men som nu kører deres egne veje. Det er dem, der har skrevet de åbne breve til Mikkel Warming, som har foretaget politianmeldelser, og som benytter advokat Gry Rambusch.

Vi oplever, i meget store træk, situationen som følger.

3. Socialforvaltningen i København og specielt Handicapcenter København byder børnene og deres familier på :

a. Ekstreme ventetider. Der er mange eksempler på børn, der har været kastet rundt i flere år, uden at have fået den anbefalede hjælp. I ventetiden får børnene det værre, de sættes tilbage i deres udvikling, hvilket kan være kritisk. Familierne bryder sammen; den største belastning er ikke barnet og dets handicap, men kommunens sagsbehandling.

b. Mange, mange tilfælde hvor specialfaglig viden fra læger, psykiatrikere, psykologer, pædagoger, lærere mv. afvises til fordel for socialforvaltningens ”vurdering”, der ofte ikke består af andet end selve ordet ”vurdering”, hvorefter ansøgning afvises.

c. Et klagesystem, som ikke længere kan opfylde sin rolle. De mange afslag med mildest talt søgte begrundelser har ført til en eksplosiv stigning i antallet af klagesager. Liggetiden er nu så lang, så klagesystemet er reelt ubrugeligt, idet en afgørelse først kan foreligge, når det er for sent. Det kan for eksempel dreje sig om et barn, der har behov for et specielt skoletilbud.

d. Brug af tvang (forældrepålæg) overfor familier for at tvinge forældrene til at acceptere tilbud til børnene, som forældrene i samråd med fagfolk afviser som skadelige.

e. Manglende rådgivning og vejledning. Som forælder er man nødt til selv at opsøge den faglige ekspertise, for at finde ud af, hvad der er den bedste hjælp for ens barn. Derefter kan man begynde at ansøge socialforvaltningen, hvis hovedfunktion synes at være at finde grunde til at afvise ansøgningen.

Herefter begynder et udmattende forløb, med klager etc., hvor man skal være meget stærk eller heldig for at komme igennem. Det er en ekstremt belastende situation for en familie. Følgeomkostningerne ved at familien bryder sammen, eller barnet får det være, vil ofte være langt større, end det kommunen sparede i første omgang.

Vi arbejder på at samle forældrene og på at påvise problemerne. Vi er nu i kontakt med flere end 200 forældre, så vi kan klart afvise, at der er tale om enkeltstående tilfælde.

Det er endvidere klart, at problemerne stikker meget dybere, end lige hvordan §41 og §42 håndteres. Dermed ikke sagt, at Københavns håndtering af disse paragraffer ikke er et problem, for det er det. 

København har bremset meget hårdt op i udgifterne efter disse paragraffer, hvor regnskabet for Handicapcenter København viser et meget stort fald i forbruget fra 2011 til 2012, som kommunen ikke været i stand til at forklare.

Mikkel Warming har i to omgange præsenteret nogle initiativer, der skulle forbedre situationen. Vi opfatter Mikkel Warmings første udmelding som særdeles vag og et forsøg på at snakke uden om. Den læner sig op af den officielle fortælling, som Københavns Kommune har holdt sig til, nemlig at loven er så kompleks, at det næsten er umuligt at yde tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter uden at overtræde loven. Som vi har forklaret ovenfor, er problemerne meget mere vidtgående end det. Desuden giver serviceloven rig mulighed for at hjælpe, hvis man bruger den i den intention, den er lavet.

Mikkel Warming og socialforvaltningen har henvist til skærpede dokumentationskrav og har gennem nogle år nu gennemgået sager, hvor forvaltningen tidligere har givet tilsagn om støtte. Forvaltningen har valgt ikke at undersøge de sager, hvor der tidligere er givet afslag. Der kunne man ellers nok forvente at finde mange flere fejl. Mikkel Warming og socialforvaltningen spinner historien om, at de tidligere har været for rundhåndede og nu blot vender tilbage til en normalsituation etc. Som det fremgår, er dette ikke rigtigt, de har derimod skærpet dokumentationskravene overfor en lang række borgere ud i det absurde 

Grundproblemet er ikke et spørgsmål om dokumentation, men den manglende socialfaglige tilgang, det fraværende helhedssyn, og de mange måder kommunen forsøger at undgå bevilling af ydelser ved at tviste og manipulere facts.

Mikkel Warmings andet udspil er mere konkret og indeholder tiltag, som med tiden kan vise sig at føre til forbedring. Det må vi se, og vi deltager meget gerne i den kommende proces. 

Vi er dog stadig bekymrede for, om den gode vilje er tilstrækkelig til at få løst problemerne. Erkendelsen af at der er problemer, er først kommet efter, der har været sager i pressen, og efter vi forældre er begyndet at samle os. Men allerede for cirka to år siden sendte Autismeforeningen KBH en række eksempler på svigt ind. Derudover har kommunen og borgmesterne jo modtaget et hav af individuelle klager inden da, som de ikke har taget tilstrækkeligt alvorligt.

Kan man tro på, at det først er nu, at de erkender problemernes omfang?

Mikkel Warming siger stadig, at ” Handicapcenter København har i de senere år haft øget fokus på at overholde lovgivningen og hjemtage statsrefusion på korrekt grundlag. Dette har haft en stor effekt på den juridiske del af kvaliteten af afgørelserne, men har kostet på samarbejdet og dialogen med familierne.” Som vi har beskrevet ovenfor, er der mange familier, der ikke har oplevet en forbedret juridisk kvalitet, ihvertfald ikke, hvis ”juridisk kvalitet” skal forstås sådan, at afgørelserne bygger på solide faglige vurderinger og bruger lovgivningen, som den er tænkt. Det er helt hen i vejret at gøre problemerne til et spørgsmål om dialog og samarbejde.

Endelig er der mange familier, som her og nu står i en meget alvorlig situation på grund af manglende, utilstrækkelig eller forkert hjælp til deres barn og deres familie. Vi anerkender, at man ikke kan lave alt om med et slag, der er hele tiden en drift at tage hensyn til, men vi savner en erkendelse af, at der er begået mange alvorlige fejl, og at det er nødvendigt at rette op på disse fejl overfor de berørte familier så hurtigt som overhovedet muligt.

Vi står meget gerne til rådighed for yderligere dialog. Vi er klar over, at problemerne ikke alene vedrører Socialforvaltningen i København, men findes i større eller mindre grad landet over. Der kan derfor være grund til at se på lovgivningen også. Vi vil også i den kommende tid tage kontakt til relevante politikere i København og i folketinget for at drøfte emnerne, som vi har berørt her. Først og fremmest vil vi forsætte arbejdet med at samle forældrene og at skabe opmærksomhed om forholdende for børn med støttekrævende handicap.

De bedste hilsner

På vegne af ”Forældre med handicap i Københavns Kommune”

Mogens Fosgerau, Morten Gantzler Oschlag, Stinne Gråkilde, Nina Reffstrup, Maren Grosen, Ulla Hovgaard Ramlau, Lise Hansen, Rie Gravesen, Stephen Slot Odgaard, Laura Molbæk-Steensig Hedemand

Vi har en åben side på http://www.facebook.com/ForaeldreKbh, hvor vi poster forældrehistorier og henviser til gruppens side for forældre med handicappede børn i Københavns Kommune.

Udgivet i Brugeroplevelser

Dansk Folkepartis socialordfører, Karin Nødgaard, indkalder nu socialminister Karen Hækkerup (S) i samråd om de kommende kommunale besparelser på udsatte børn og unge. Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik forventer kommunerne at spare 458 millioner kroner på den nævnte gruppe.

- Jeg kan da ikke sige andet, end at det er bekymrende, at kommunerne vil spare så meget på dette område. Børns tarv må og skal have en meget høj prioritet i Danmark. Fra Christiansborgs side har vi også med satspuljeaftalen på det sociale område netop prioriteret udsatte børn, og så er det meget uheldigt, hvis kommunerne nu gør det stik modsatte, siger Karin Nødgaard.

Satspuljeaftalen for 2013-2016 indeholder blandt andet 268 millioner kroner over fire år til udmøntning af en række initiativer, der skal sikre en langt bedre beskyttelse af børn mod overgreb.

- På samrådet vil jeg blandt andet spørge ministeren til, hvordan hun forholder sig til de bebudede besparelser og til, hvordan hun vil sikre, at en så stor nedskæring ikke vil få konsekvenser for udsatte børn og unge, siger Karin Nødgaard.

Side 1 ud af 2

HandicapPortal.dk

HandicapBarn.dk

HandicapForhold.dk

Ferie-Fritid

Nyhedsmail

Tilmeld vores e-mail Nyhedsbrev for at få øjeblikkelig opdatering når som helst

mod_eprivacy

EU e-Privacy Directive

This website uses cookies to manage authentication, navigation, and other functions. By using our website, you agree that we can place these types of cookies on your device.

View e-Privacy Directive Documents

You have declined cookies. This decision can be reversed.

You have allowed cookies to be placed on your computer. This decision can be reversed.