Tænketanken Justitia og Danske Advokater starter nyt akademi for jurastuderende

”Justitia Akademi” er navnet på et nyt akademi, som skal styrke jurastuderendes viden om nogle af retsstatens grundlæggende byggesten som frihedsrettigheder, retssikkerhed og domstolsprøvelse, og som skal ruste de studerende til aktivt at kunne tage del i samfundsdebatten om disse temaer.

”De seneste år har vi set en øget tendens til, at man fra politisk side  tillægger retssikkerhed stadig mindre vægt i forhold til konkurrende hensyn hvad enten det gælder økonomi, national sikkerhed, effektivisering mv. Det har konsekvenser for beskyttelsen af helt fundamentale rettigheder, som udgør grundlaget i et liberalt demokrati som det danske. Løbende files der på demokratiets og retsstatens grundsøjler, og det er derfor helt afgørende, at flere jurister og kommende advokater uddannes til at varetage rollen som ”retssikkerhedsmæssige vagthunde”, så retssikkerhed bliver noget, man forholder sig til, uanset om man efter studiet skal sidde med lovgivningsprocessen i centraladministrationen, eller varetage klienters interesser i et advokatfirma”, siger direktør Jacob Mchangama, Justitia.

HandicapBarn.dk ser med stor interesse frem til fokus på retssikkerheden

HandicapBarn.dk finder det positivt at der tages initiativ til at sætte fokus på retssikkerheden. Gang på gang ser og høre vi på redaktionen om sager, hvor retssikkerheden ikke er i orden, eller hvor der er let omgang med denne, udtaler redaktøren på HandicapBarn.dk Søren Malchow. "Vi er sikker på at det vil komme mange forældre til gavn, når der bliver endnu mere fokus på retssikkerheden, som mange familier kæmper med at få overholdt."

"Vi har også noteret os, at de nye studerende ikke kan afslå sig frem at sige at de ikke har råd til at deltage i det nye akademi, da Tænketanken Justitia og Danske Advokater står for finansieringen af akademiet. De studerende skal selv betale ophold og transport" udtaler redaktøren til HandicapBarn.dk, og tilføjer, at det er et fantastisk initiativ til gavn for familier med handicappede børn.

Akademiundervisning af førende eksperter

På Justitia Akademiet vil de studerende blive undervist af en række førende eksperter, advokater og praktikere, blive oplært i hvordan de selv kan tage del i samfundsdebatten, og få muligheden for at opbygge et solidt netværk til andre studerende og aktører med interesse for disse temaer. 

”I advokatbranchen og blandt jurister generelt er der mange andre ting at forholde sig til, ud over de mere principielle og grundlæggende juridiske forhold som retssikkerhed mm., når man sidder på kontoret. Justitia Akademiet skal derfor sikre, at retssikkerhed vedbliver at være en central del af kommende juristers DNA. På den måde vil Akademiet være med til at skabe en kultur, hvor fremtidens ledende jurister fortsat sætter retssikkerhed og frihedsrettigheder i højsædet, uanset deres videre karrierevalg”, siger direktør Paul Mollerup. 

Justitia Akademiet etableres i et samarbejde mellem den uafhængige juridiske tænketank Justitia og Danske Advokater. Etableringen af akademiet iværksættes på baggrund af støtte fra Dreyers Fond. Det forventes, at første semester på Akademiet vil påbegyndes februar 2018, hvor jurastuderende over hele landet vil kunne søge om optagelse fra november 2017. Læs mere om Justitia-Akademiet påwww.justitiaakademi.dk

Der søges på nuværende tidspunkt en projektleder for akademiet

Udgivet i Nyheder generelt

HandicapPortal.dk

HandicapBarn.dk

HandicapForhold.dk

Ferie-Fritid

Nyhedsmail

Tilmeld vores e-mail Nyhedsbrev for at få øjeblikkelig opdatering når som helst

mod_eprivacy

EU e-Privacy Directive

This website uses cookies to manage authentication, navigation, and other functions. By using our website, you agree that we can place these types of cookies on your device.

View e-Privacy Directive Documents

You have declined cookies. This decision can be reversed.

You have allowed cookies to be placed on your computer. This decision can be reversed.