Onsdag, 18 februar 2015 09:35

Ny app kan stoppe mobning i folkeskolen

En ny mobbestop-app kan vende enhver mobbesituation på landets folkeskoler til en positiv situation i løbet af et splitsekund. Man skal blot pege sin smartphone mod mobbesituationen og trykke på App’ens røde stop-knap. Sekundet efter holder børnene op med at mobbe og behandler hinanden som de bedste venner.

Det lyder som ønsketænkning for enhver skolelærer eller skoleelev. Og det er det naturligvis også. Den nye mobbestop-app, der kan downloades til iPhone og Android, kan ikke i sig selv stoppe mobbesituationer, men anvise nogle handlemuligheder til elever, der oplever mobning.
Mobbestop-app’en er en del af kampagnen ‘Mobbestop – bland dig ikke udenom’, der skal gøre elever i 4., 5 og 6. klasse bevidste om mobningens konsekvenser og give dem nogle konkrete redskaber til at sige fra, når de oplever mobning. 

Som en del af kampagnen har 100 folkeskoler i Århus og omegn og Storkøbenhavn mulighed for at få besøg af ‘Mobbestop-mødet. Her skal eleverne sidde klar med deres mobiltelefon, idet de kan fortælle om deres oplevelser med mobning ved at sende anonyme sms’er op til salens storskærm, hvorfra mødets ordstyrer kan inddrage sms’erne i debatten. Eleverne kan også bruge deres mobiltelefon til at deltage i anonyme sms-spørgsmål om mobningens omfang på deres egen skole. 

“Vi har valgt at arbejde med anonyme sms’er som dialogform for at få flere elever til at deltage, da det kan være en stor mundfuld at skulle rejse sig op for skolekammeraterne og fortælle om mobning. Men det er naturligvis også muligt for eleverne at deltage mundtligt i dialogen,” fortæller Nicola Boserup, projektleder hos foreningen YouGlobe, der har udviklet kampagnen ‘Mobbestop – bland dig ikke udenom’.

I mobbestop-møderne indgår også tre kortfilm om mobning, som eleverne skal debattere med mødets ordstyrer enten mundtligt eller ved at sende sms’er op til storskærmen. Efter møderne har lærerne mulighed for at arbejde videre med mobning via et klassesæt, som stilles gratis til rådighed for alle skoler i landet via hjemmesiden mobbestop.dk.

‘Mobbestop – bland dig ikke udenom’ er udviklet af foreningen YouGlobe med støtte fra TrygFonden og faglig bistand fra Red Barnet. Kampagnen bygger på den nyeste forskning om mobning. Læs mere på mobbestop.dk, hvorfra man også kan booke et mobbestop-møde.

Udgivet i Aktiviteter

Ny forskning: Sådan kan vi hjælpe børn med særlige behov

Ny forskningsrapport fra Roskilde Universitet viser, hvordan man kan sikre bedre inklusion af børn med ADHD og autisme ved at styrke samarbejdet mellem folkeskoler og specialskoler

 

Børn med funktionsnedsættelser kan få et bedre livsforløb, lære mere og opnå større sociale kompetencer, hvis SFO´ens pædagoger og folkeskolens lærere bliver bedre til at samarbejde med specialskolernes lærere, special- og socialpædagoger.

 

Det konkluderer forskere fra RUC i ny rapport, som er resultatet af projektet ’Sundhedsfremmende Pædagogik i Hverdagskulturen.’

 

Inklusionsdiskussionen skabte oprindeligt en forestilling om, at man skulle hente børn og unge med funktionsnedsættelser ud af specialinstitutioner for at skabe et hverdagsliv med skoler og lokalsamfund, der kunne rumme de unge. Men i rapporten påpeger forskerne, at det tager flere år at opbygge en specialpædagogisk praksis og et miljø, som kan rumme de udsatte børn, så de oplever trivsel og dermed bliver i stand til at lære.

 

”Det er uhensigtsmæssigt at opløse fagligheden på området ved at overflytte børn til folkeskoler inden den tilsvarende faglige kompetence har nået at aflejre sig i personalegrupperne i folkeskolen,” siger leder af forskningsprojektet, Jesper Holm, som er lektor i miljø og sundhedsfremme på Roskilde Universitet.

 

”Stigningen i udgifterne til specialundervisning gjorde, at regeringen vedtog, at skoleledere fik økonomiske motiver til at inkludere flere børn i folkeskolen. Det kan være en fin målsætning, men folkeskolernes er ikke gode nok til at give børn med funktionsnedsættelser trygge og stimulerende vilkår. Børn med ADHD, udviklingshæmning, autisme og andre funktionsnedsættelser visiteres i dagens inklusionspolitik stadig oftere til den almindelige folkeskole med et vist antal specialtimer, men meget ofte klager pårørende over at de mistrives,” forklarer han.

 

Forskerne peger bl.a. på, at et af problemerne er, at forvaltningssproget definerer alle børn, der ikke går i folkeskolen som ”ekskluderede” på trods af, at mange af dem trives. De mener at, man skal anerkende, at nogle grupper af børn og unge har brug for en vis afskærmning for at kunne inkluderes på deres præmisser. Et andet konkret forslag går på, at man skal udpege nogle specialskoler som videnscentre, så man sikrer, at fagligheden i specialpædagogikken bliver bevaret og videregivet til folkeskolerne.

Om projektet

Formålet med projektet har været at undersøge og lære af tre specialinstitutioners særlige pædagogiske praksisser og erfaringer med at skabe den trivsel og udvikling, som muliggør sundhedsfremme og læring for børn og unge med funktionsnedsættelser. Projektet er finansieret af Region Sjælland, Trygfonden, RUC og de tre specialskoler. Projektets resultater er blevet præsenteret på et seminar af både forskere og praktikere med efterfølgende debat. Læs mere om rapporten og konklusionerne fra seminaret her.

Udgivet i Dagens historie
Onsdag, 27 marts 2013 10:07

KL lægger ansvaret over på kommunerne

Nødberedskab - kommunernes ansvar

KL er opmærksom på, at kommunerne har organiseret deres specialskoleundervisning forskelligt, således at der på nogle almindelige folkeskoler er specialklasseafdelinger med børn, som i andre kommuner ville gå i selvstændige specialskoler. KL har undtaget lærere ved selvstændige specialskoler af hensyn til børnene.

Nogle lærere på de almindelige folkeskoler underviser også i specialklasser, vil det være vanskeligt at afgøre, hvem der er i konflikt, forklarer afdelingschef Lene Møller, KL til HandicapBarn.dk. Derfor af hensyn til klarheden i konfliktvarslet har Kommunernes Landsforening var at afgrænse hele skoler.

"Hvis der er børn i specialklasserne, hvis helbred vil lide skade, hvis de ikke får undervisning, er der mulighed for at oprette et nødberedskab, hvor de sædvanlige lærere kan være til stede.

KL har foreslået LC (Lærernes Centralorganisation) at indgå en central rammeaftale om nødberedskab, som de lokale parter herefter kan bruge. Det har LC afslået. I stedet må de enkelte kommuner indsende en anmodning om nødberedskab til KL og LC for det enkelte barn med begrundelse for, hvorfor det er nødvendigt med nødberedskab. Det skal bemærkes, at hovedaftalens betingelser for at oprette nødberedskab er ganske stramme. Der skal være tale om en livstruende, helbredstruende eller varigt førlighedstruende situation" slutter afdelingschefen i KL i sine bemærkninger til HandicapBarn.dk

Lettere for kommunerne at holde specialbørn hjemme

Det er en besværlig proces der venter kommunerne når de skal søge om nødberedskab for det enkelte barn, når der skal en begrundelse for at der er tale om et nødberedskab, sådan som KL har afgrænset konfliktvarsel. Dette står i kontrast til at man uden problemer har kunnet fritage lærerne ved de selvstændige specialskoler.

HandicapBarn.dk har talt med vicedistriktsleder Jørn Wind ved Tønder Skoledistrikt, og han udtaler at der er ikke nogen problem i at opdele hvilke lærer der underviser i alm. folkeskole og hvem der rent underviser i specialklasserne. Yderligere kommentarer henviser han til skolechefen Per Hansen, Tønder kommune, og derved også fralægger sig ansvaret for de problemstillinger der er. 

Da HandicapBarn.dk spørger ind til omkring nødberedskabet kender Jørn Wind ikke noget til dette, og anfægter at det er skoleforvaltningen som skal afgøre dette, og dette har man ikke valgt at gøre.

Flere børn skal anbringes i plejefamilier, når de anbringes uden for hjemmet, og folkeskolens afgangsprøve skal gennemføres af flere udsatte unge end det sker i dag. Det er nogle af de mål for indsatsen på det sociale område, som regeringen og KL er blevet enige om i aftalen om kommunernes økonomi for 2013. 

 

Regeringen og KL har netop indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2013, og de har blandt andet aftalt, at  der skal være klare mål for indsatserne på det sociale område, der skal opbygges mere viden om, hvilke metoder der virker og dermed gør en forskel for borgerne. Og viden om metoder med en dokumenteret effekt skal udbredes til alle landets kommuner.

På området for udsatte børn og unge er regeringen og KL blevet enige om følgende mål for indsatsen:  

• Uddannelse. Kun 88 pct. af de udsatte børn og unge havde som 18-årige gennemført folkeskolens afgangsprøve i 2009, mens det tilsvarende tal for øvrige børn og unge var 98 pct.  Der er derfor  enighed om en målrettet indsats for at få flere udsatte børn og unge til at  gennemføre folkeskolens afgangsprøve i de kommende år. Det er derfor helt centralt, at kommunerne sætter fokus på bekymrende skolefravær.

• Udbredelse af familieprogrammer. Brugen af familieprogrammer skal udbredes i kommunerne.

• Øget brug af plejefamilier. Brugen af plejefamilier, herunder netværkspleje, skal anvendes mere i stedet for andre anbringelsesformer.

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup siger: 
De mennesker, som har brug samfundets hjælp, har krav på, at vi tilbyder dem en indsats, der rent faktisk gør en forskel. Det arbejde har vi  allerede taget hul på, og med aftalen om klare mål med KL tager vi nu de næste vigtige  skridt.”

”Når det gælder indsatsen for udsatte børn og unge, er det så vigtigt at få brudt den negative sociale arv. Og for at det skal lykkes, har vi brug for dokumentation for, hvad der virker, og hvad der ikke duer i indsatsen for at give disse  børn de samme muligheder i deres opvækst som alle andre børn.”

Regeringen og KL indgik i november sidste år et partnerskab på det sociale område, og  indsatsen for at nå de aftalte mål skal ske i regi af partnerskabet. Parterne er enige om løbende at følge op på de aftalte målsætninger i de kommende år.

Pressemeddelelse fra Social- og integrationsministeriet den 10. juni 2012

Flere børn skal anbringes i plejefamilier, når de anbringes uden for hjemmet, og folkeskolens afgangsprøve skal gennemføres af flere udsatte unge end det sker i dag. Det er nogle af de mål for indsatsen på det sociale område, som regeringen og KL er blevet enige om i aftalen om kommunernes økonomi for 2013. 

 

Regeringen og KL har netop indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2013, og de har blandt andet aftalt, at  der skal være klare mål for indsatserne på det sociale område, der skal opbygges mere viden om, hvilke metoder der virker og dermed gør en forskel for borgerne. Og viden om metoder med en dokumenteret effekt skal udbredes til alle landets kommuner.

På området for udsatte børn og unge er regeringen og KL blevet enige om følgende mål for indsatsen:  

• Uddannelse. Kun 88 pct. af de udsatte børn og unge havde som 18-årige gennemført folkeskolens afgangsprøve i 2009, mens det tilsvarende tal for øvrige børn og unge var 98 pct.  Der er derfor  enighed om en målrettet indsats for at få flere udsatte børn og unge til at  gennemføre folkeskolens afgangsprøve i de kommende år. Det er derfor helt centralt, at kommunerne sætter fokus på bekymrende skolefravær.

• Udbredelse af familieprogrammer. Brugen af familieprogrammer skal udbredes i kommunerne.

• Øget brug af plejefamilier. Brugen af plejefamilier, herunder netværkspleje, skal anvendes mere i stedet for andre anbringelsesformer.

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup siger: 
De mennesker, som har brug samfundets hjælp, har krav på, at vi tilbyder dem en indsats, der rent faktisk gør en forskel. Det arbejde har vi  allerede taget hul på, og med aftalen om klare mål med KL tager vi nu de næste vigtige  skridt.”

”Når det gælder indsatsen for udsatte børn og unge, er det så vigtigt at få brudt den negative sociale arv. Og for at det skal lykkes, har vi brug for dokumentation for, hvad der virker, og hvad der ikke duer i indsatsen for at give disse  børn de samme muligheder i deres opvækst som alle andre børn.”

Regeringen og KL indgik i november sidste år et partnerskab på det sociale område, og  indsatsen for at nå de aftalte mål skal ske i regi af partnerskabet. Parterne er enige om løbende at følge op på de aftalte målsætninger i de kommende år.

Pressemeddelelse fra Social- og integrationsministeriet den 10. juni 2012

Fredag, 06 april 2012 11:18

Bevar specialundervisning

Philip Nordstrøm, København, skriver i et læserbrev: Regeringen har fremsat et lovforslag, der præsenteres som en styrkelse af inklusionen i folkeskolen, men udelukkende indeholder forringelse af specialundervisningen.

Det er spin af værste skuffe. De økonomiske interesser kommer før barnets tarv. Regeringen vil fjerne al specialundervisning til elever, der modtager under 12 undervisningstimer ugentligt. Til gengæld skal midlerne bruges på undervisningsdifferentiering og holddannelse.

Problemet er, at det ikke vil fungere for alle børn. Samtidig vil regeringen gøre det vanskeligt at få medhold i Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Mange tror fejlagtigt, at inklusion af elever med særlige behov bare består i at inkludere dem i samme rum som mere ressourcestærke elever.

Det kan lykkes, men man bliver nødt til at tage udgangspunkt i det enkelte barn og lade ressourcerne følge med. Ellers kan det faglige niveau for majoriteten dale kraftigt, og eleven med handicap kan føle mindreværd og kan måske slet ikke overskue de mange børn.

Kilde: Information, 1. sektion, side 21 den 20. januar 2012

Lørdag, 05 marts 2011 00:00

Børnene er ved at overtage børnehaverne

 

I både børnehaver og vuggestuer kommer der flere og flere børn pr. ansat. For 25 år siden var der en voksen pr. 7,5 børnehavebørn. I år løber tallet op til 11,6 børn pr. voksen. I vuggestuerne er tendensen den samme. For 25 år siden var der 1 pædagog eller medhjælper pr. 4 børn. I dag har medarbejderne i gns. ansvaret for mere end 6. børn.

Det er analysefirmaet Bureau 2000 der har gennemført en undersøgelse for FOA, som afslører udviklingen på daginstitutionsområdet, som bl.a. har medført, at hvor de ansatte i børnehaver og vuggestuer i 1986 brugte 2/3 af deres arbejdstid på direkte samvær med børnene, er det i dag reduceret til halvdelen af arbejdstiden.

Prof. i pædagogisk psykologi Charlotte Ringsmose, Aarhus Universitet, trækker en lige linie fra de dårlige danske PISA-resultater i folkeskolen til  de pressede daginstitutioner. Hun kalder udviklingen 'forfærdelig' og peger på, at den især rammer de ressourcesvage børn, som udgør op til 20 % af en årgang.

Seniorkonsulent i Bureau 2000 Niels Glavind har beregnet, at pædagogerne bruger 36 % mindre tid sammen med børnene. Det skyldes dels det stagende antal børn pr. voksen, men også en række nye administrative arbejdsbyrder. - Tidligere var pædagoger lønnet direkte af kommunen, men i dag er institutionens budget afhængig af antallet af indskrevne børn  og lederen skal selv forhandle løn med de ansatte, samtidig med at kommunen kræver mere dokumentation for f.eks. fremmøde og sygefravær, siger Glavind.

Berlingske Tidende udpegede for 2 år siden Ringsted som kommunen med landets værste normeringer, hvor en voksen skulle tage sig af 12 børn.

Leder af Vigersted Børnehus i Ringsted, Anette Demuth, genkender billedet af en presset hverdag, hvor institutionen drænes for kræfter.

Ringsted Kommune har besluttet, at vuggestuebørn som tidligere skulle være 3 år, nu skal starte i børnehave allerede når de er 2 år og 10 måneder. Noget der ses i mange kommuner da børnehavebørn er billigere i drift end vuggestuebørn. Sygdom er dog det, der for alvor kan vælte læsset, fortæller Anne Demuth, som ca. har 70 børn i institutionen: - Hvis der er 4 der er syge, så er vi på den, siger hun.

Forskere fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd undersøgte for 2 år siden, hvad gode børnehaver gør ved børn, og iflg. seniorforsker Mogens Nygaard Christoffersen er der en klar tendens til, at børn med belastede opvækstvilkår får bedre uddannelsesresultater i skolen, hvis de har gået i en god børnehave, ligesom færre bliver arbejdsløse eller kriminelle i forhold til tilsvarende unge, som ikke har gået i børnehave eller gået i en ringe børnehave.

Kilde Ugebrevet A4 den 01. marts 2011 side 3 i pdf-udgaven.

En beregning af danske skoleelevers timeantal viser, at eleverne har mistet op til to skoleårs undervisning gennem deres samlede skoleforløb fra 1. til 9. klassetrin. Beregningen af den tabte undervisningstid er foretaget af skolelærer Tobias Zimling Kristiansen. Hans beregninger viser, at eleverne har mistet 1.300 klokketimers undervisning i løbet af et skoleforløb, siden staten for første gang formulerede et krav til antallet af undervisningstimer i den såkaldte Blå Betænkning fra 1960. Professor Niels Egelund, der er formand for det danske Pisa-konsortium og rådgiver for regeringen om skoleforhold, har gennemgået Tobias Zimling Kristiansens beregninger og giver dem det blå stempel. Resultaterne af Pisa-undersøgelsen bekræftede i sidste uge, at danske skoleelevers læsefærdigheder ikke er gode nok, og at de ikke har udviklet sig gennem de sidste ti år.

I regerings udspil til en skolereform oven på Pisa-undersøgelsen er et af punkterne netop en forøgelse af timetallet for de yngre elever. Niels Egelund har tidligere gennemført en undersøgelse, som viser, at når man skærer ned i undervisningstiden, medfører det, at flere elever skal have specialundervisning. "Det er jo logisk, at hvis man kommer til at mangle tid, så går det ud over de svageste elever, som ikke får tid til den gentagelser og repetition, som de burde have", siger han. På den baggrund tror skolelærer Tobias Zimling Kristiansen, at hans kollegaer vil tage godt imod regeringens forslag om flere undervisningstimer.

Kilde: Politiken, den 13. december 2010, 1. sektion, side 3

HandicapPortal.dk

HandicapBarn.dk

HandicapForhold.dk

Ferie-Fritid

Nyhedsmail

Tilmeld vores e-mail Nyhedsbrev for at få øjeblikkelig opdatering når som helst

mod_eprivacy

EU e-Privacy Directive

This website uses cookies to manage authentication, navigation, and other functions. By using our website, you agree that we can place these types of cookies on your device.

View e-Privacy Directive Documents

You have declined cookies. This decision can be reversed.

You have allowed cookies to be placed on your computer. This decision can be reversed.