af Søren Malchow, redaktør og stifter

af Søren Malchow, redaktør og stifter

(U)hyggen spreder sig i LEGOLAND, når parken 7. oktober til 5. november, slår dørene op til det største og længste Halloween. I hele efterårsferien gentager parken Brick or Treat succesen fra 2016, holder åbent helt til klokken 21 og afslutter hver eneste aften med et kæmpe halloween-fyrværkeri kl. 20.

I 2016 skruede LEGOLAND op på fuldt blus med et kæmpe Halloween, og i år bliver det igen med det største Halloweenprogram til dato. Parken åbner op for hele fire uger, hvor der overalt vil være spækket med LEGO tematiserede Halloween dekorationer, kryb og kravl og finurlige detaljer. Som noget nyt vil gæsterne i efterårsferien kunne opleve et mesterligt fyrværkerishow ved Kongeborgen hver aften kl. 20 og LEGOLAND er åben helt til kl. 21.

- Halloween i LEGOLAND har taget vores gæster med storm, og derfor har vi valgt at skrue endnu mere op for stemningen igen i år. Det er noget ganske særligt, når mørket falder på, og LEGOLAND bliver lidt mere uhyggelig end normalt med smuk lyssætning og små mystiske væsner i blandt andet Miniland, siger Pernille Steffensen, Event Manager i LEGOLAND.

Endnu mere Brick or Treat
Igen i år kan gæsterne gå på Brick or Treat jagt i hele efterårsferien, hvor børnene kan tage deres forældre i hånden og se, hvad der gemmer sig af skumle men sandsynligvis rare væsner i de små huse.

- Brick or Treat er en LEGOLAND udgave af det kendte ”trick or treat”, som vi introducerede med stor succes i 2016. Vi har øget kapaciteten i år med dobbelt så mange huse, så der er endnu flere børn, der kan gå på opdagelse og møde de fem særlige Halloween beboere, som har en lille overraskelse til børnenes poser, forklarer Pernille Steffensen.

Græskar i alle afskygninger 
Udover Brick or Treat vil parken som altid være spækket med Halloweenaktiviteter. Gæsterne kan skære ægte græskar eller bygge dem af LEGO og udstille dem i parkens store græskarlandskab. Herudover vil der også være brug for små modelbyggere til at bygge en kæmpe LEGO mosaikvæg.

- Foruden alle byggeaktiviteterne kan børnene kravle op i vores kæmpe LEGO græskar, der er bygget af mere end 100.000 LEGO klodser. Det er virkelig imponerende og noget, vi kan se, giver smil på læben hos både store og små, siger Pernille Steffensen.

Der er Halloween i LEGOLAND fra den 7. oktober til den 5. november. I hele efterårsferien er parken åbent fra 10-21 med fyrværkeri hver aften kl. 20. Se hele programmet på LEGOLAND.dk

Tænketanken Justitia og Danske Advokater starter nyt akademi for jurastuderende

”Justitia Akademi” er navnet på et nyt akademi, som skal styrke jurastuderendes viden om nogle af retsstatens grundlæggende byggesten som frihedsrettigheder, retssikkerhed og domstolsprøvelse, og som skal ruste de studerende til aktivt at kunne tage del i samfundsdebatten om disse temaer.

”De seneste år har vi set en øget tendens til, at man fra politisk side  tillægger retssikkerhed stadig mindre vægt i forhold til konkurrende hensyn hvad enten det gælder økonomi, national sikkerhed, effektivisering mv. Det har konsekvenser for beskyttelsen af helt fundamentale rettigheder, som udgør grundlaget i et liberalt demokrati som det danske. Løbende files der på demokratiets og retsstatens grundsøjler, og det er derfor helt afgørende, at flere jurister og kommende advokater uddannes til at varetage rollen som ”retssikkerhedsmæssige vagthunde”, så retssikkerhed bliver noget, man forholder sig til, uanset om man efter studiet skal sidde med lovgivningsprocessen i centraladministrationen, eller varetage klienters interesser i et advokatfirma”, siger direktør Jacob Mchangama, Justitia.

HandicapBarn.dk ser med stor interesse frem til fokus på retssikkerheden

HandicapBarn.dk finder det positivt at der tages initiativ til at sætte fokus på retssikkerheden. Gang på gang ser og høre vi på redaktionen om sager, hvor retssikkerheden ikke er i orden, eller hvor der er let omgang med denne, udtaler redaktøren på HandicapBarn.dk Søren Malchow. "Vi er sikker på at det vil komme mange forældre til gavn, når der bliver endnu mere fokus på retssikkerheden, som mange familier kæmper med at få overholdt."

"Vi har også noteret os, at de nye studerende ikke kan afslå sig frem at sige at de ikke har råd til at deltage i det nye akademi, da Tænketanken Justitia og Danske Advokater står for finansieringen af akademiet. De studerende skal selv betale ophold og transport" udtaler redaktøren til HandicapBarn.dk, og tilføjer, at det er et fantastisk initiativ til gavn for familier med handicappede børn.

Akademiundervisning af førende eksperter

På Justitia Akademiet vil de studerende blive undervist af en række førende eksperter, advokater og praktikere, blive oplært i hvordan de selv kan tage del i samfundsdebatten, og få muligheden for at opbygge et solidt netværk til andre studerende og aktører med interesse for disse temaer. 

”I advokatbranchen og blandt jurister generelt er der mange andre ting at forholde sig til, ud over de mere principielle og grundlæggende juridiske forhold som retssikkerhed mm., når man sidder på kontoret. Justitia Akademiet skal derfor sikre, at retssikkerhed vedbliver at være en central del af kommende juristers DNA. På den måde vil Akademiet være med til at skabe en kultur, hvor fremtidens ledende jurister fortsat sætter retssikkerhed og frihedsrettigheder i højsædet, uanset deres videre karrierevalg”, siger direktør Paul Mollerup. 

Justitia Akademiet etableres i et samarbejde mellem den uafhængige juridiske tænketank Justitia og Danske Advokater. Etableringen af akademiet iværksættes på baggrund af støtte fra Dreyers Fond. Det forventes, at første semester på Akademiet vil påbegyndes februar 2018, hvor jurastuderende over hele landet vil kunne søge om optagelse fra november 2017. Læs mere om Justitia-Akademiet påwww.justitiaakademi.dk

Der søges på nuværende tidspunkt en projektleder for akademiet

Tænketanken Justitia har udsendt en stærk kritisk rapport om boligens krænkelighed, hvor direktøren for tænketanken Jakob Macangama har gennemført en større undersøgelse om hvor mange love der kan føre til krænkning af boligen, og det viser sig at der er en støt stigende antal regler som tillader myndigheder at trænge ind i boligen. 

Denne analyse er skrevet før regeringens udmelding den 15. marts 2017 om nedsættelsen af en arbejdsgruppe, som skal gennemgå samtlige af de regler, der giver myndighederne adgang til at gennemføre kontrolbesøg hos borgere og virksomheder.

Grundlovens § 72 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 er beskytter boligen

Såvel Grundlovens § 72 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 beskytter mod vilkårlige og uretmæssige tvangsindgreb.

Grundlovens § 72 fastslår, at en række tvangsindgreb, herunder husundersøgelser og andre myndighedskontrolbesøg, kræver forudgående retskendelse, medmindre de, som en særegen undtagelse, er hjemlet i lov. I 2003 var der ca. 185 love, bekendtgørelser m.v., der bemyndigede sådanne tvangsindgreb uden retskendelse for offentlige myndigheder.

I 2009 var tallet 225, og siden da er antallet af hjemler hvert år kontinuerligt steget, således at det i 2017 er oppe på 276 hjemler – igen i år det højeste antal nogensinde.

Alene siden 2016 under en borgerlig-liberal regering er det samlede antal altså steget med 5 hjemler. Udviklingen underminerer grundlovens beskyttelse mod tvangsindgreb uden retskendelse, og kravet om retskendelse er dermed blevet undtagelsen frem for hovedreglen. V/VLAK-regeringen har det sidste år vedtaget 8 nye hjemler. Det er sket på trods af, at ledende politikere fra VLAK-regeringen har kritiseret det stigende antal hjemler. Dertil er den konkrete anvendelse og udbytte af de 276 hjemler ikke kendt, hvilket skyldes manglende politisk fokus på evaluering af og oprydning i unødvendige bestemmelser. Særligt er der i det sidste år sket en udvidelse af og stigning i hjemler, der giver myndigheder videre

”En række af de lovforslag, der enten er vedtaget eller er i støbeskeen, virker unødvendigt vidtgående både for erhvervsdrivende men også for mange almindelige borgere. Eksempelvis giver § 64 i serviceloven kommunerne adgang til privat hjem bl.a. som led i en børnefaglig undersøgelse. Det betyder eks., at hvis du som forældre har et handicappet barn, kan du risikere at få uventet besøg af kommunen. I støbeskeen er sågar også et forslag om at give SKAT adgang til privat bolig, hvis erhvervet drives fra hjemmet, uden retskendelse”, siger direktør Jacob Mchangama, Justitia, og roser derfor regeringens tiltag om at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal gennemgå samtlige af de regler, der giver myndighederne adgang til at gennemføre kontrolbesøg hos borgere og virksomheder.

Grundlovens § 72 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 beskytter mod vilkårlige og uretmæssige tvangsindgreb. Henset til disse bestemmelser er den fortsatte udbredelse af offentlige myndigheders adgang til ejendom uden retskendelse problematisk fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt, uanset, at sådanne hjemler ikke i sig selv kan anses som værende i strid med disse retssikkerhedsgarantier, jf. nærmere herom i notat af 16. januar 2009. Det retssikkerhedsmæssige aspekt er blevet behandlet indgående i den juridiske litteratur. Peter Germer har bl.a. anført, at: ”Grundlovsbeskyttelsen efter § 72 går ud på, at de af bestemmelsen omfattede indgreb, »hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelser«, kun må finde sted efter en retskendelse.... Udviklingen er gået i retning af, at man i stigende omfang har gjort undtagelse fra reglen om forudgående retskendelse. Lovgivningsmagten har derved stillet tingene på hovedet. Det, der skulle være enkeltstående undtagelser, er tæt på at blive den praktiske hovedregel.”

Fra myndighedernes side er denne problematik blevet bagatelliseret. I Betænkning 1039/1985 om tvangsindgreb uden for strafferetsplejen blev følgende anført:”Langt de fleste indgreb er begrundet i kontrolhensynet, ofte stikprøvekontrol. [Det er] netop det stikprøvemæssige - og dermed uforudsigeligheden - der giver ordningen værdi. På denne baggrund kan retsfaktumbeskrivelsen i disse tilfælde vanskeligt være præcis. [...]Et krav om retskendelse vil efter udvalgets opfattelse derfor ofte være et unødigt omsvøb, der vil belaste domstolene med unødige sager og svække forvaltningsmyndighedens kontrolmuligheder, uden at der reelt er vundet noget i retssikkerhedsmæssig henseende.”

Du kan læse hele rapporten her

 

Hvem bestemmer hvad et menneskes liv er værd?

27-årige Hassan Osman bliver ikke reddet, hvis hans sygdom blusser op igen. Ifølge papirerne er det fordi, han er udadreagerende og ikke følger lægernes anvisninger. Altså fordi han er autist!

Det kan simpelthen ikke være rigtigt! Det handler om liv og død, og autister har samme ret til at leve, som alle andre. Alt andet er diskrimination og imod vores menneskerettigheder.

Og Haawa Abshir kæmper lige nu for sin søns ret til at leve! Pårørende, autister og forældre er bange og vrede, fordi de frygter for deres børn med autismes liv.

”Dagen har bragt en ekstrem mængde henvendelser fra forældre, som frygter at deres børn med autisme bliver nedprioriteret af sundhedsvæsenet, fordi de har et handicap. Og der er et skræmmende spørgsmål, der går igen: Lader de vores børn dø, hvis de bliver syge?” siger Heidi Thamestrup, formand i Landsforeningen Autisme.

Der bliver skåret så meget ned på området, at fagpersoner ikke har den tætte tilknytning og relation til autister, så de kan opdage deres sygdomme. Det kan ikke passe, at når vi endelig opdager en kræftknude eller en infektion – så lader vi dem dø. Der er autister uden sprog, hvis handicap er, at de ikke kan tolke andres forventninger til dem især ikke i en akut situation – betyder det, at de skal dø?

utister bliver gang på gang svigtet hos læger og på sygehuse, fordi de ikke kan sige, hvad der er galt – eller fordi de bliver utrygge over forandringer. Det komplekse handicap kræver specialiseret viden, som lægerne ikke har!

Det kan ikke være rigtigt, at autister ikke får hjælp til at overleve helt almindelige sygdomme, som er dagligdag på vores sygehuse! Hvad vil Sundhedsministeren gøre? Og hvad skal vi svare alle de bekymrede forældre og autister?

Lader vi autister dø – fordi de ikke reagere som gennemsnittet af befolkningen?

Hvorfor skulle de ønske at dø mere end alle andre? For autister betyder udadreagerende adfærd ikke, at livet ikke har værdi – det betyder, at de er bange og har brug for hjælp til at forstå, hvad der foregår.

De sidste dages reaktioner fra læger på Nordsjællands Hospitalviser tydeligt, at de ikke er specialiserede nok til at stå med ” liv eller død” ansvaret, for autistiske patienter.

Socialstyrelsen arbejder i denne tid med at udarbejde en rapport, der skal være færdig til Socialministeren og socailpolitikerne i Folketinget i marts 2017. 

Derfor har der været afholdt flere møder på det seneste. HandicapBarn deltog på dialogmødet i Middelfart i denne uge, hvor der var udvalgt 60 deltagere til mødet af dem som havde ønsket at deltage i dette. Det skulle være 30 professionelle og 30 forældre. På deltagerlisten kan vi konstatere at der kun var 10 rene forældre, øvrige kom som repræsentanter for forskellige sygdomsorganisationer, hvoraf en del af disse også havde et barn med handicap.

Herudover var der også arbejdsgruppen repræsenteret i dialogmødet. Arbejdsgruppen består af deltagere fra fire ministerier, KL og Danske Regioner. Under dialogmødet skulle deltagerne drøfte "Udfordringer med sammenhæng og koordination i indsatserne for børn med handicap" og "Gode løsninger og sammenge insatser" dertil.

Der var også indlæg fra VISO, som vi bringer senere da vores redaktør på HandicapBarn kom for sent grundet at han måtte sidde i kø efter et større uheld på motorvejen ved Kolding i over 45 minutter.

HandicapBarn deltog i den 4. af de fire grupper som mødedeltagerne var opdelt i.

Hvorfor overgang ved 18 år?

En af gruppedeltagerne bemærkede, at hun ikke kunne forstå at man automatisk overfører det handicappede barn når det fylder 18 år. Det skyldes, at for manges vedkommende så er deres hjerne først udviklet når de når 25-26 år, og for autister skal man op på 30 år, hvilket afsted kom en opfordring til Socialstyrelsen om at man også indstiller til at aldersgrænsen bliver rykket til 30 år.

Under frokosten fortælle nogle af mødedeltagerne at det havde været svært i flere af grupperne at komme igang med at udpege udfordringerne helt nøjagtigt, men generelt var der efterlysning af kassetænkning, hvor forvaltninger og sektorer i forvaltningerne ikke arbejder sammen om barnets handicap.

Ligeledes inddrages forældreerfaringerne ikke. En forældre fortalte om at hun havde stået ene og alene uden erfaring med hendes barns handicap, og ville gerne hjælpe andre med den erfaring som hun havde oparbejdet. Flere sagsbehandlere på mødet udtalte at de mangler information om de specifikke behov, hvilket gør at man taber de ressourcer som de handicappede børn faktisk har. Man skal ikke se dem som en udgift men en langtidsinvestering, hvor der er behov for langtidsplanlægning. Flere sagsbehandlere klagede over at politikerne kun tænker korttidsplanlægning og i besparelser. Ligesom der er alt for lang og tung sagsbehandling, hvor det ikke er sagsbehandleren

I forbindelse med mødeevalueringen fortælle mødegrupperne samstemmigt at der ønskes en koordinerende sagsbehandler, hvor også en gruppe kom med at det er vigtigt at denne koordinerende sagsbehandler også opfylder sin vejledningspligt. 

Udfordringer kan deles op i tre sammenhængende problemstillinger

En af grupperne opstillede udfordringerne i tre sammenhængende problemstillinger:

  • Økonomisk
  • Strukturelt
  • Personlige

Med økonomiske udfordringer på området tænkte grupper på den lovgivning der er på området, hvor penge kommer fra forskellige kasser og der mangler lange handlingsplaner, hvor det uden disse er ikke muligt at arbejde langsigtet med det handicappede barns ressourcer

Gennem de strukturelle udfordringer skal beslutningskompetencen meget længere ud i beslutningsleddet, så når sagsbehandleren sidder til møde, så kan denne beslutte hvad der skal ske uden at denne skal hjem og spørge en gruppeleder og andre før en afgørelse kan træffes. Ligeledes mangler der videnscentre i kommunerne samt borgerinddragelse i sagerne, da borger tit ikke bliver hørt før der er truffet en afgørelse.

Udfra de personlige udfordringer på området, så bliver de private ressourcer ikke nok medinddraget i beslutningsprocesserne, og flere på mødet påpegede igen og igen, at amterne kørte bedre med sagsbehandlingen af handicapsagerne da der er forsvundet stor vidensgrundlag efter at det er kommet ud i kommunerne. Nogle mødedeltagerne kom også med udtalelser om at VISO gør det godt og de har stor vidensgrundlag, men når kommunerne skal udmønte det VISO kommer med sker der ikke mere, og så er man på status que igen.

Et par af de deltagende sagsbehandlere mente at den måde hvor sagsbehandlingen kører på i kommunerne er godt nok set med at de har sager efter CPR nr og er generalister og at det ikke skal samles i regionale enheder. Det var sagsbehandlere som kom fra kommuner, hvor det er kendt for problematik omkring sagsbehandlingen.

En af grupperne fortalte på evuleringen af mødet, at de gerne så at der kommer en koordinering af overgange, så de forskellige sektorer bliver inddraget, hvorved der ikke kommer stop for borgeren da alt skal findes ud af fra ny af. Desuden opfordrede de til at der kommer en politistik prioritering af helhedsløsninger på området. Det bliver derfor spændende at se hvad forslag som Socialstyrelsen fremlægger for Socialministeren i marts 2017 og hvad der så sker på området fremover?

Torsdag den 24. november har Socialstyrelsen inviteret både fagfolk og forældre til et stort dialogmøde. Her vil man gerne spørge deltagerne om "Hvordan sikrer vi mere sammenhængende indsatser?" og opfordrer folk til at komme og være med til at pege på udfordringer og løsninger.
 
Børn med funktionsnedsættelser og deres familier vil ofte have brug for indsatser på en række områder - fx sundhed, social og skole. Det kan give udfordringer - men hvori består vanskelighederne helt præcist, og hvor er de gode løsninger?

Dette diskuteres på et åbent dialogmøde, hvor der sættes fokus på forenkling af hjælp til børn med handicap. Mødet holdes den 24. november 2016 kl. 10-14 i Middelfart.

 

Vil sætte fokus på de sammenhængende indsatser

Dialogmødet afholdes i regi af en arbejdsgruppe, som social- og indenrigsministeren har nedsat. Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Social- og Indenrigsministeriet, Sund-heds- og Ældreministeriet, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Finansministeriet, Danske Regioner og KL., og den skal fremsætte forslag, som kan understøtte mere sammenhængende indsatser på området.

Socialstyrelsen er vært for dialogmødet i Middelfart. Interessenter på området, herunder både fagpersoner og forældre til børn med handicap, inviteres til at deltage og komme med input til arbejdsgruppen.

Praktiske oplysninger

Programmet består af et kort oplæg efterfulgt af to workshops, hvor deltagerne i grupper skal finde frem til de udfordringer og forslag til løsninger, de finder mest centrale. Deltagelse i dialogmødet er gratis men efter først-til-mølle princippet ved tilmelding. Der er frist for tilmelding 14. november 2016. HandicapBarn.dk deltager i mødet.

Yderligere oplysninger om program, tilmelding m.v.

Kritikken omkring den meget omstridte vaccine mod livmoderhalskræft har taget en ny drejning, da også en ledende overlæge Kim Varming ved Aalborg Universitetshospital går ind i debatten. Kim Varming anklager nu direkte Sundhedsstyrelsen for at vildlede om HPV-vaccinen. 

"Der er ikke bevis for, at den omstridte HPV-vaccine kan redde liv." Det siger Kim Varming i en udtalelse til dagbladet Information. Kim Varming går nu kraftigt i rette med Sundhedsstyrelsens information om vaccinen, som gratis tilbydes yngre kvinder.

Anklages for misinformation

Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm anklages i samme artikel i Dagbladet Information af den ledende overlæge ved Aalborg Universitetshospital for at udføre videnskabelig uredelighed. Det sker på baggrund af, at Sundhedsstyrelsen med deres direktør Søren Brostrøm i front har udtrykt bekymringer for at sige ta HPVvaccinen beskytter imod livmoderhalskræft og at den redder liv. 

Sundhedsstyrelsen og Søren Brostrøm skal ifølge de udtalelser, som Kim Varming fremkommer med, oplyse, at HPV-vaccinen beskytter mod livmoderhalskræft og det redder ca 100 pigers liv om året, hvilket ikke er korrekt ifølge overlægen. Der er tale om misinformation, da det ikke er blevet bevidst at vaccinen beskytter mod kræft. Derfor anklager han nu igen styrelsen og dens direktør for at føre befolkningen og de politikere bag lyset, som ellers skal træffe beslutninger om vaccinatiosnprogrammer. Det siger han til Information

Det Europæiske lægemiddelagentur modtog fredag en omfattende kalge over sin håndtering af sagen omkring mulige bivirkninger, da de skulle undersøge sidste år sagen om bivirkninger af HPV-vaccinen.

Men det er ikke første gang at ledende overlæge Kim Varming ved Aalborg Universitetshospital er ude med riven efter Sundhedsstyrelsen. På Twitter den 17. november 2015 skrev Warming også "HPV Når en myndighed fejltolker en konklusion på en rapport, der ikke er tilgængelig, har det karakter af uredelighed og folkeforførelse".

Andre læger både fra Danmark og udlandet bakker op om kritikken, som du kan læse mere om i Dagbladet Informations artikel

 

INDKALDELSE TIL STIFTENDE GENERALFORSAMLING

Hermed indkaldes der til stiftende generalforsamling i støtteforeningen HandicapBarn. Den stiftende generalforsamling vil blive afholdt lørdag den 20. august 2016 kl 14 i Fredericia / Odense området, idet vi afholder det i passende lokale hvor dem som er tilmeldt kan være.

Den konkrete adresse, hvor afviklingen af den stiftende generalforsamling, vil blive offentliggjort på
https://www.facebook.com/events/1602988293351768/ inden afholdelsen af den stiftende generalforsamling.

Dagsorden for stiftende generalforsamling

1. Valg af dirigent og referent
2. Præsentation af tankerne bag foreningen
3. Godkendelse af vedtægter
4. Beslutning om kontingent
5. Valg af bestyrelse
6. Valg af revisor

TILMELDING / VIS OM DU ER INTERESSERET I AT DELTAGE

Derfor vil vi gerne bede jer som ønsker at deltage i den stiftende generalforsamling, at tilmelde jer på nedenstående begivenhed.

Tilmeld / vis interesse helst inden den 01. august, så vi kan finde de passende lokaler til afholdelsen af den stiftende generalforsamling.

TANKERNE BAG STØTTEFORENINGEN
Årsagen til at vi vil afholde den stiftende generalforsamling er, at vi er nået til det tidspunkt, hvor vi også gerne vil være fysisk med webportalen HandicapBarn og ønsker også at få igangsat nogle forskellige projekter, som koster en hel del økonomi.

Her er nogle af de aktiviteter, som vi tænker på at Støtteforeningen vil have og/eller kunne støtte:
* Projekt Rådgivning
* Projekt Netværksgrupper
* Projekt Ferie-Fritidsaktiviteter - fokus på handicapforhold
* Projekt HandicapBarn - udvikling af webportalen
* Projekt Netværksweekend
* Projekt Dialoggrupper
* Projekt Medlemstilbud

Det HELE vil naturligvis ikke kunne ske fra dag 1 men udvikles som der bliver økonomi til dette.

YDERLIGERE INFORMATION OM STØTTEFORENINGEN

Vi vil løbende informere mere om støtteforeningen på facebook.com/HandicapBarn.dk/ og naturligvis også på selve webplatformen www.stotte.HandicapBarn.dk og www.HandicapBarn.dk

SE UDKAST TIL FORENINGENS WEBSIDE
Allerede nu kan I se et udkast til foreningens webside på www.stotte.handicapbarn.dk.

Den endelige udformning bliver først når den stiftende generalforsamling er afholdt.

Hilsen stifterne Marina & Søren Malchow

PS! Hvis du vil dele indkaldelsen så ligger den også på https://www.facebook.com/events/1602988293351768/

Mange børn med autisme har svært ved at kunne klare den almindelige folkeskole, som tidligere havde mulighed for at gå i specialklasse. En del af disse børn dropper simpelt ud af skolen, og må undervises hjemmefra i stedet for.

En af disse forældre, som oplever dette er Inga H. Kallestrup fra Viborg, der har en handicappet pige med autisme.

Ny gruppe på facebook for forældre, som hjemmeunderviser autismebørn

Når man står alene med hjemmeundervisningen, så melder der sig mange spørgsmål om forskellige ting om det er godt eller slet ikke dur.

"Vi rummer en bred aldersfordeling, helt fra de små børn i børnehavealderen og godt oppe i skoleklasserne." fortæller Inga Kallestrup til HandicapBarn. "Vi er ret nye og derfor skal vi lige finde ud af hvordan vi gør med gruppen, men det er et dejligt sted hvor vi kan udveksle erfaringer" tilføjer Inga. 

Gruppen "Autismebørn som hjemmeundervises, passes eller hjemmetrænes" er KUN for forældre til børn med autisme, hvor man selv har valgt at passe, pleje og/eller hjemmetræne samt undervise sit barn på fuld tid i hjemmet, pointere initiativtageren overfor HandicapBarn. "Når folk anmoder anmoder om at blive medlem af gruppen, så er det vigtigt at de sender en privatbesked til mig" fortæller Inga "Vi ønsker nemlig ikke uvedkomne fagpersoner, pårørende eller lignende og opfordre gruppens medlemmer til at give administrator besked, hvis der skulle smutte sådanne uvedkommende personer ind i gruppen."

Den nye undervisningsgruppe er tænkt, som et sted hvor man har mulighed for at drøfte alt som indgår i livet, da det er et kæmpe ansvar at hjemmeundervise et sådant dejligt barn, siger Inga Kallestrup til sidst i den snak HandicapBarn har haft med initiativtageren.

 

Side 1 ud af 48

HandicapPortal.dk

HandicapBarn.dk

HandicapForhold.dk

Ferie-Fritid

Nyhedsmail

Tilmeld vores e-mail Nyhedsbrev for at få øjeblikkelig opdatering når som helst

mod_eprivacy

EU e-Privacy Directive

This website uses cookies to manage authentication, navigation, and other functions. By using our website, you agree that we can place these types of cookies on your device.

View e-Privacy Directive Documents

You have declined cookies. This decision can be reversed.

You have allowed cookies to be placed on your computer. This decision can be reversed.