af Søren Malchow, redaktør og stifter

af Søren Malchow, redaktør og stifter

Skal pressede autistiske unge nu dømmes for vold? spørger landsformand Heidi Thamestrup i et debatindlæg i Politiken den 24. november 2015.

Det sker på baggrund af, at Erstatningsnævnet for voldsofre pludselig har ændret praksis, og kræver nu at vold fra handicappede nu fra september 2015 skal meldes til politiet indenfor 72 timer fra hændelsen. Hvis det ikke anmeldes til politiet, så kan vedkommende ikke længere få erstatning.

Autister kan pludselig befinde sig i en situation, der virker uoverskuelig, og derfor kan komme til at lade det gå ud over omgivelserne, skriver Heidi i sit debatindlæg. Hidtil har sådanne episoder blevet klaret internt på den skole eller bosted hvor de er opstået, men nu tvinger nævnet det i retten i stedet for.

Nævnet har ellers i snart 30 år dispenseret for at sådanne krav ikke politianmeldes, når omsorgspersonale var involveret. Allerede nu har det medført at de første autister har fået dom for vold. I debatindlægget fortæller landsformanden for Autismeforeningen om et eksempel. Episoden blev meldt til politiet. Under den efterfølgende retssag fik hverken Sebastians far eller en psykolog mulighed for at vidne, da Sebastian tilstod. Det endda på trods af at hans familie forinden havde fået medhold i en klage til Københavns Kommune over bostedet. Der blev derfor ikke taget hensyn til hans handikap.

Landsformanden fortæller, at det har fået flere fagforbund på banen. Således tilskynder socialpædagogernes forbund, DSL, Skolelederforeningen og pædagogernes forbund, Bupl, nu deres medlemmer til at melde den handikappede til politiet. Forbundet af Offentligt Ansatte anslår, at den ændrede praksis vil medføre omkring 40.000 flere anmeldelser om året. Alene fra deres medlemmer.

Danmarks Lærerforening advarer om, at en politianmeldelse af et barn har katastrofale følger for såvel samarbejdet med forældrene som for det pædagogiske arbejde. Advarslen har indtil videre været forgæves.

Landsforeningen for Autisme arbejder kraftigt på at få den ændrede praksis annulleret. Således har foreningen kontaktet mange skoler for med opfordring til at man derfra opkvalificere fagligheden hos dem der arbejder med autister. Blandt tilbagemeldingerne har været, at 4 skoler har meddelt landsforeningen, at man ikke ønsker at anmelde børn fortæller Heidi Thamestrup til HandicapBarn.

En skoleleder, som HandicapBarn har haft fat på omkring fagligheden, har direkte bedt redaktionen om at etablere et kursus omkring forståelse at arbejde med specielle behov, herunder de forskellige aspekter omkring autisme.

Du kan læse hele Heidi Thamestrups's debatindlæg her (åbner i nyt vindue)

Den 1. oktober træder en række ændringer til forældreansvarsloven i kraft. Det betyder bl.a., at der indføres en ny regel om automatisk erstatningssamvær, hvis den ene forælder aflyser barnets samvær med den anden forælder.

I foråret 2015 vedtog Folketinget en ny skilsmissepakke, som indeholder ændringer til den eksisterende forældreansvarslov. De nye regler skal være med til at sikre, at børn ikke kommer i klemme, hv is der opstår konflikter, når forældrene går fra hinanden.

”Lovændringerne betyder, at barnet i højere grad sikres muligheden for at bevare regelmæssig kontakt med den forælder, der ikke har barnet boende. Det sker alt for ofte, at barnet ikke ser den ene forælder i længere tid efter en samlivsophævelse, fordi forældrene ikke kan blive enige om rammerne for barnets kontakt med den forælder, der ikke har barnet boende”, oplyser advokat Lene Brun fra ADVODAN i Holstebro.

Automatisk erstatningssamvær

”Fra 1. oktober har samværsforælderen krav på, at der fastsættes et nyt samvær, hvis fx bopælsforælderen aflyser barnets samvær med samværsforælderen. Samværet fastsættes automatisk til den efterfølgende uge i samme omfang, på samme tidspunkt (ugedag) og på samme vilkår som det aflyste samvær”, forklarer Lene Brun og uddyber:

”Det kræver således ikke en ansøgning fra samværsforælderen at få fastsat et erstatningssamvær. Men samværsforælderen skal umiddelbart efter aflysningen blot meddele bopælsforælderen, at samværsforælderen ønsker at have erstatningssamvær”.

Den nye ordning omfatter alle aftalte og fastsatte samvær, men den er ikke til hinder for, at forældrene kan indgå andre aftaler om ændring af samvær.

Hurtige afgørelser i Statsforvaltningen

For at imødegå samarbejdschikane fra bopælsforælderen bliver der også indført en ny mulighed for, at Statsforvaltningen kan træffe en hurtig, foreløbig afgørelse om kontaktbevarende samvær i de situationer, hvor forældrene lige har ophævet samlivet, og der ikke kan opnås enighed om samvær. Reglen skal sikre, at barnet ikke mister kontakten til den ene forælder efter samlivsophævelsen.

Endelig indføres der tilbud om børnesagkyndig rådgivning i de tilfælde, hvor en forælder har indbragt en sag om udlevering af barnet via fogedretten.

Fakta om de nye regler
- Der indføres fast erstatningssamvær i den følgende uge i samme omfang, på samme tidspunkt og samme vilkår som et aflyst samvær.
- Statsforvaltningen skal hurtigst muligt og inden tre uger fastsætte midlertidig kontaktbevarende samvær.
- Der indføres tilbud om børnesagkyndig rådgivning i forbindelse med børnesager i fogedretten
- Lovændringerne træder i kraft 1. oktober 2015.

DUKH har netop udgivet en opdateret lovguide om merudgifter til børn - servicelovens § 41. Guiden er lavet som en PDF, så den er muligt at downloade til ens PC. 

I guiden kan man læse om hvem der kan få hjælpen og hvor der skal søges om den, ligesom hvad er betingelserne for at kunne modtaget støtte for de nødvendige merudgifter der hyppigst er når man har et barn med specielle behov. De forskellige begreber som varig, nedsat funktionsevne, fysisk eller psykisk og indgribende samt blandt andet kronisk bliver gennemgået tydeligt i den netop opdaterede guide som DUKH har udsendt.

Hvordan man beregner ydelsen hjælper guiden også med at kunne forstå, hvor der også er et afsnit omkring minimumsgrænse. En udgift kan enten være løbende eller enkeltstående og her afdækker guiden også hvordan dette kan forstås.

Hvad kan der ydes hjælp til efter servicelovens § 41 - merudgifter til børn med specielle behov?

Her følger der en række eksempler på merudgifter, der kan ydes hjælp til efter § 41: Kost og diætpræparater,Medicin og særlige cremer og olier, Briller, Befordring (til f.eks. dagtilbud, uddannelse, fritidsaktiviteter, behandling og til besøg på sygehus), Drift af bil, Handicaprettede kurser til forældre og andre pårørende, Ferie og fritidsaktiviteter, Beklædning og fodtøj, Vask og vaskemaskine, Bolig og boligskift samt Aflastning

Læs hele guiden her og lovgrundlaget kan finder her, der er grundlaget for at der er sket ændringer / forenklinger i fastsættelse af merudgifter til børn med specielle behov

Hvad beyder den nye lovændring?

Med den nye affattelse af servicelovens § 41, stk. 2 og 3, som ændres udmålingssystemet for merudgiftsydelsen, således at de faste satser, som tilskuddet udbetales efter i henhold til gældende ret, afskaffes.

Det tidligere udmålingssystem med ottendedele af et standardbeløb er blevet afskaffet og, at udmålingen af ydelsen fremover sker ved, at der afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100 kr. i forhold til de sandsynliggjorte merudgifter. Minimumsgrænsen på 4.596 kr. årligt svarende til 383 kr. månedligt (2015-priser) foreslås bevaret. 

Der er nu blevet skabt en tættere sammenhæng mellem den udmålte ydelse og det konkrete behov for hjælp, idet omfanget af over- og underkompensation mindskes i forhold til det tidlgiere system. Da minimumsgrænsen bevares, vil forslaget ikke ændre på den økonomiske nedre grænse for, hvem der er berettiget til hjælp efter bestemmelsen. Den nye lovændring betyder også, at udmålingen af merudgiftsydelsen skal ske på grundlag af det konkrete behov for det enkelte barn. 

Endvidere vil der i bekendtgørelsen blive fastsat regler om, hvornår ydelsesmodtageren har ret til at få omberegnet et tidligere fastsat tilskud til dækning af merudgifter. Her tænkes på den situation, hvor de sandsynliggjorte merudgifter er steget, efter at kommunalbestyrelsen har fastsat tilskuddet. Det vil i bekendtgørelsen blive fastsat, at uanset stigninger i de sandsynliggjorte merudgifter, som ligger til grund for kommunalbestyrelsens fastsættelse af den udbetalte hjælp, kan ydelsesmodtageren først forlange at få fastsat ydelsen på ny, når der er forløbet et år regnet fra den seneste fastsættelse. Såfremt kommunalbestyrelsen herefter finder grundlag for en ændret fastsættelse af den udbetalte hjælp, skal ændringen ske med tilbagevirkende kraft til det tidspunkt, hvor stigningen i de sandsynliggjorte merudgifter fandt sted.

Dermed kommer ydelsesmodtageren højst til at bære ekstra merudgifter et år, hvorefter der skal ydes hjælp med tilbagevirkende kraft. Men det vil kun ske i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen ikke selv har ændret i løbet af året, f.eks. ved nye hjælpebehov. Er der derimod tale om, at merudgifterne skal sættes ned, er det kommunalbestyrelsen, der bærer risikoen, indtil den træffer en ny afgørelse om omberegning. Her vil kommunalbestyrelsen ikke kunne kræve tilbagebetaling til det tidspunkt, hvor faldet i merudgifterne blev konstateret.

Formålet med denne regel er at sikre, at det foreslåede udmålingssystem for merudgiftsydelsen ikke medfører væsentligt øget administration i kommunerne. Samtidig skal reglen også sikre, at ydelsesmodtagerne inden for en rimelig periode (et år fra seneste fastsættelse) kan forlange at få fastsat deres merudgiftsydelse på ny, hvis der sker stigninger i de sandsynliggjorte merudgifter.

 

Redaktøren på HandicapBarn har vi to børn med specielle behov. I forrige uge havde den ene en halsbetændelse, og i starten af sidste uge fik hun så mavesmerter, som vi opfattede i starten som en mavevirus. Det var dog starten til den Schönlein-Henochs Purpurra hun har fået. Schönlein-Henochs Purpurra lidelsen er en virusinfektion i kroppens mindste blodkar fremkommer en betændelseslignende reaktion.

I første omgang kunne vores egen læge ikke finde ud af hvad det var (den første henviste til ham vi normalt bruger, som var i tvivl hvad det kunne være) Men fredag var vi hos ham igen for tredie formiddag i træk, og her var han sikker på at det var Sjølin Hanock Purpurra. Efter flere lægekonsultationer viste det sig, at hun har fået det som hedder Schönlein-Henochs Purpurra, og vi blev sendt til Esbjerg sygehus for at få taget blodprøver mm på hende. 

        ...hun var den tredie på 5 dage, der blev henvist til børneafdelingen. Normalt ser de kun en hver 2-3 uge, så bagvagten konkluderede, at der må være tale om en epidemi lige nu...

Dette blev bekræftet på Esbjerg Børneafdeling fredag eftermiddag/aften, hvor der i første omgang var en turnuslæge som kikkede på pigen. Turnuslægen hev derefter bagvagten ind for at være sikker på at det er omtalte lidelse, som Domenika har fået.

Vi er hjemsendt lige nu på åben indlæggelse, som varer 4 uger, og det næste halve år vil pigen, som er 7 år, skulle løbende til kontrol for lidelsen. De første 2-4 uger skal hun være under opsyn hele tiden, da det pludselig kan udvikle sig og hun må ikke anstrege sig foreløbig grundet betændelse i blodkarerne.

På Esbjerg sygehus var bagvagten noget overrasket over at Domenika også kom ind med denne Sjølin lidelse, da hun var den tredie siden sidste mandag der blev henvist til børneafdelingen. Normalt ser de kun en hver 2-3 uge, så bagvagten konkluderede overfor mig, at der må være tale om en epidemi lige nu, og at virusinfektionen er i en virus der huserer lige nu. Vær derfor obs på om andre børn også udvikler pletter på kroppen startede med mavesmerter! Selve Sjølin smitter ikke.

Tegn og symptomer

  • Hud: Blodudtrædninger, både som små prikker og større plamager, oftest på underben, balder og arme. Der kan ses hævelse i huden. 
  • Ledsmerter, hyppigst i fod-, knæ- og ankelled. 
  • Mavesmerter evt. blod i afføringen. Sjældent alvorlige maveproblemer, som kan kræve operation. 
  • Blod i urinen. Holder ofte op af sig selv. Sjældent ses længerevarende nyreproblemer (utætte nyrer med tab af protein og/eller blod). 
  • Træthed og humørsvingninger.

Der findes ikke nogen specifik behandling af sygdommen, men i nogle tilfælde gives antiinflammatorisk medicin for at lindre smerterne. Hos langt de fleste går symptomerne helt væk af sig selv i løbet af 2-4 uger, men der kan være tilbagefald i måneder efter sygdommen begyndte.

Nogle patienter, som tidligere har haft sygdommen, kan få det igen, men det er sjældent.

Nogle ganske få, mindre end 5 %, får længerevarende nyrepåvirkning. Barnet må være oppegående efter evne. Nogle børn kan have behov for at holde sig i ro og der er da mulighed for at låne en kørestol. Hvis barnet ikke kan komme i daginstitution eller i skole og derfor skal passes hjemme, kan der søges om orlov til en af forældrene.

Du kan læse mere om sygdommen ved at klikke her.

Når et barn får en alvorlig livstruende sygdom, er det hele familien, der bliver ramt. På børne- og ungehospice er det derfor ikke kun det syge barn, der tilbydes lindring og aflastning, men også søskende, forældre og bedsteforældre, sådan skriver Sankt Lukas Stiftelsen om deres nye Lukashuset børne og ungehispice som er klar den 01. november til at tage familier ind.

Her vil livstruede børn og unge kunne få lindring på et høj niveau, hvor livskvaliteten er det centrale omdrejningspunkt. Der vil man have fokus på barnet og hvad der er vigtigt her og nu.

Når et barn bliver alvorlig syg, bliver det normale familieliv forandret, hvor familien oftest igennem lange perioder både må være på sygehus og hjemmel. Derfor kan det være svært at finde plads til at samles som familie, og forældres og søskendes følelser af sorg, utryghed, angst og jalousi bliver nemt overset. Det vil Sankt Lukas Stiftelsen nu råde bod på med Lukashuset, hvor der bliver palds til samvær, leg og hygge både inden- og udendørs. 

Du kan læse mere om Lukashuset på sanktlukas.dk/bornehospice/

Dansk Epilepsiforening er ude med riven efter Sundhedsstyrelsen. Det sker efter at styrelsen i denne uge har været ude med nye nationale kliniske retningslinier for epilepsiområdet.

Foreningen mener at retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen er et lille, men begrænset skridt frem for epilepsibehandling

Sundhedsstyrelsen udsendte den 1. juli den endelige version af Nationale Kliniske Retningslinjer (NKR) for epilepsiområdet. 

Dansk Epilepsiforening har afgivet høringssvar i sammenhæng med arbejdet, og vi kan konstatere, at de endelige retningslinjer er udkommet uden de store ændringer i forhold til høringsudkastet.

Det er dermed fortsat foreningens holdning, at de foreliggende retningslinjer kun i meget begrænset omfang kan løse de betydelige praksisudfordringer, som mennesker med epilepsi oplever i forbindelse med dagligdagen.

Det skyldes i vid udstrækning den metode, som retningslinjerne udarbejdes efter, da den sætter snævre rammer for resultatet. Det giver et entydigt og stærkt afgrænset sundhedsfagligt perspektiv i det foreliggende dokument.

Det er særligt ærgerligt, at de foreliggende retningslinjer:
• Udelukkende fokuserer på børn under 18 år.
• Ikke i højere grad metodisk kan inddrage værdifulde praksiserfaringer.
• Ikke rummer en mere udførlig og præcis målgruppebeskrivelse og tager hensyn til, hvor kompleks og forskelligartet en sygdom epilepsi er.
• Ikke rummer anbefalinger for et sammenhængende udrednings- behandlings- og rehabiliteringsforløb p å tværs af sektorer.

Det er særligt positivt, at de nye retningslinjer:
• Fremhæver vigtigheden af en hurtig udredning og behandling.
• Berører det vigtige spørgsmål om hvad man som fagperson kan vælge - buccal midazolam eller rektal diazepam - ved epileptiske anfald, der varer længere end 3-5 minutter.
• Slår fast, at man er medicinsk intraktabel (ikke kan behandles med medicin) efter forsøg på behandling med to forskellige velvalgte og velafprøvede slags medicin.
• Fremhæver et betydeligt behov for en række konkrete supplerende forskningsindsatser.

Elipelsiforeningen har haft afgivet et større høringsvar som var kritisk overfor NKR, og du kan læse høringsvaret her.

I forbindelse med satspuljeaftalen for 2015 blev der afsat 12 mio. kr til at afprøve aflastningstilbud med et sundhedsfagligt indhold til familier med uhelbredelige syge børn. Udmøntningen skal ske for perioden 2015-18.

Derfor indkalder Sundhedsstyrelsen nu ansøgninger om at komme i betragtning til disse midler. 

Støtte til syge børn og deres familier

Formålet med den nye pulje er, at støtte uhelbredelige syge børn og deres familier i form af aflastningstilbud og rekreation undervejs i sygdomsforløb. Her kan der være faser, hvor den svære sygdom præger barnet og familiens hverdagsliv, eller som den sidste tid i sygdomsforløbet.

Sundhedsstyrelsen påpeger at de nye aflastningstilbud skal kunne tilbyde barnet og dens familie ophold af kortere varighed, hvor der fokuceres på at fremme livskvalitet ud fra en tværfaglig tilgang. 

Institutionen skal desden også kunne tilbyde støtte, undervisning og rådgivning til familien inden for det sundhedsfaglige, sociale, fysiologiske (motoriske), pædagogiske og psykologiske område. Aflastningstilbuddet skal desuden kunne understøtte den behandling, som er igangsat af den behandlende afdeling.

Læs mere på Sundhedsstyrelsens satspuljeopslag 

Socialstyrelsen ønsker, at der skal fremstilles inspirationsmateriale til kommunerne til styrket tidlig og forebyggende indsats til forældre med børn med handicap. Derfor har de nu sendt dette i begrundet udbud, hvor beløbsrammen for dette er sat til ca 776K. 

Planen er at der den 01. december næste år skal være et klart inspirationsmateriale klar til kommunerne. Formålet med projektet er at få udarbejdet et inspirationsmateriale til anvendelse i kommunerne, så de får mulighed for at tilbyde familier med børn med handicap indsatser, der har den ønskede effekt. Inspirationsmaterialet skal give kommunerne et indgående kendskab til forskellige indsatser til målgruppen og skal, ud fra inspirationsmaterialet, udvælge og implementere de formidlede metoder i arbejdet med familierne.

Formålet med projektet er at få udarbejdet et inspirationsmateriale til anvendelse i kommunerne, så de får mulighed for at tilbyde familier med børn med handicap indsatser, der har den ønskede effekt. Inspirationsmaterialet skal give kommunerne et indgående kendskab til forskellige indsatser til målgruppen og skal, ud fra inspirationsmaterialet, udvælge og implementere de formidlede metoder i arbejdet med familierne.

Pt. er en kortlægning under udarbejdelse. Denne kortlægning identificerer aktuel viden og udpeger gode kommunale eksempler på forskellige typer af tidlig og forebyggende indsats, målrettet hele familien. Rambøll er leverandør af denne kortlægning, som ventes færdig i starten af december 2015.

Inspirationsmaterialet skal udarbejdes i en form, som Socialstyrelsen let kan formidle, og som kan bruges af kommunerne, uanset kommunestørrelse og geografisk placering. Inspirationsmaterialet skal have en beskaffenhed, så alle har mulighed for at bruge det, i det daglige arbejde.

Målet med inspirationsmaterialet er, at kommunerne bliver støttet i at tilbyde de metoder, de kurser og den rådgivning, som kortlægningen har vist som mest virkningsfulde for målgruppen.

HandicapBarn anbefaler, at der bruges model HandicapBarn, der netop har fokus på en den forebyggende indsats. En model, der samlet vil betyde færre udgiftskroner på handicapområdet incl. anbringelsesområdet, færre anbringelser, færre skilsmisser og bedre livskvalitet hos familier med handicappede børn. Se mere på Model HandicapBarn

 

Så kom vores nye template op at køre på www.HandicapBarn.dk igen. Som du nok vil se så er der sket nogle ændringer ift den gamle template. Vi har rykket rundt på flere ting - nogle flyttet over på www.HandicapPortal.dk, hvor vi skriver om handicap generelt, mens vi skriver om handicap / specielle behov hos børn på HandicapBarn.dk.

HandicapPortal.dk gik online i sidste uge, og vi arbejder løbende med at få alt på plads. Elin's hjørne finder du nu på HandicapPortal.dk, hvor hun også har en brevkasse der.

Ligeledes er der kommet nogle flere menupunkter på, herunder social- og sundhedspolitik.

Vores webteam og redaktionen på HandicapBarn/HandicapPortal har prøvet at lave begge webplatforme så ens som muligt, hvor det er muligt, så det bliver lettere for jer brugere at bruge begge sider. Håber I bliver glade for det. Hvis du opdager linkfejl eller andet der skal rettes så skriv lige en besked til os, så vi kan få rettet evt. linkfejl mm.

Årsagen til at vi har ændret template (webplatformens udseende) skyldes de ændringer Google kræver for at websiden er mobilvenlig fra den 21. april, idet man ellers ryger ud af søgeresultaterne derefter hvis siden ikke er mobilvenlig.

Håber I vil være glade for de forbedringer og ændringer der er lavet. Hvis du har spørgsmål eller forslag til noget på webplatformene så kontakt os.

Vores tilknyttede HandicapForhold.dk og www.Ferie-Fritidsaktiviteter.dk vil blive de næste, som får en større overhaling. Det bliver den samme template som HandicapBarn.dk og HandicapPortal.dk kører på, så det bliver lettere at manøvrere imellem de forskellige platforme vi har.

Vi er en gruppe forældre, der på nuværende tidspunkt tæller 118 personer.

Fælles for os alle er, at vi er bosiddende i Odense kommune, og vi er forældre til et handicappet barn.

Det er en stor sorg at få et handicappet barn. Sorgen forsvinder aldrig. Bekymringerne for det sårbare barn forsvinder heller aldrig. Men heldigvis bor vi i Danmark, som i teorien har et fantastisk velfærdssystem, især i form af Serviceloven. Intentionen med Serviceloven er bl.a. at sikre, at mennesker med handicap kan leve på lige fod med mennesker, der ikke har et handicap. Serviceloven sikrer, at vi kan blive kompenseret for størstedelen af de udgifter, vi har i forhold til vores børns handicap – hverken mere eller mindre.

Vi er så privilegerede, at der findes en hel afdeling i Odense kommune, der hedder ”Børne- og Ungerådgivning Handicap,” og den eksisterer alene af den grund, at Odense kommune ud fra Serviceloven, skal hjælpe familier med handicappede børn. Hvert barn har sin egen sagsbehandler, som skal bistå os i at få den rette hjælp. Sagsbehandlerne er uddannede, så de kan hjælpe os bedst muligt. Et helt fantastisk system i teorien.

På trods af de bedst mulige forudsætninger, som det danske velfærdssystem i princippet giver os, får kun de færreste af os den hjælp, som vi har så hårdt brug for.

Vi oplever i stedet gentagne lovbrud, løftebrud, dårlig forvaltningsskik og manipulation fra Odense kommunes side. Vores børn har efterhånden ingen retssikkerhed længere.

Den konkrete og individuelle vurdering eksisterer ikke længere i sagsbehandlingen vedr. barnets og familiens behov. I stedet er sagsbehandlingen hovedsageligt styret af generelle retningslinjer, og sagerne ender stort set altid med et afslag og en tur i Ankestyrelsen. Hvordan hænger det sammen?

Følgende er typiske eksempler på vores oplevelser og står ikke alene:

”Min søn er 16 år og vejer kun 30 kg. Vi har ansøgt om en tryk aflastende madras, da jeg er oppe og vende ham 10-15 gange hver nat. Kørestolen skal der også kigges på, men der sker ingenting.”

”Jeg har ventet i mere end halvandet år på at få svar på min ansøgning. DUKH (Den uvildige konsulentordning på Handikapområdet) har henvendt sig flere gange og har til sidst opgivet at kontakte Odense Kommune, da Kommunen ikke svarer DUKH på deres henvendelser.”

”Vi har ansøgt Odense kommune om en nødvendig behandling af vores datters syn. Kommunen har bevidst syltet sagen i over 3 år. Og nu afviser de at dække behandlingen, fordi de påstår, at hun i mellemtiden er blevet for gammel (hvilket hun ikke er).”

"Kommunen overholder ikke reglerne om aktindsigt, der er ifølge Forvaltningsloven en frist på 7 hverdage. Trods adskillige rykkere tog det kommunen mere end et halvt år at imødekomme min ansøgning, uden jeg har fået en begrundelse herfor."

”Odense kommune giver afslag på behandlingen af min datter og af en eller anden grund, beslutter Odense kommune så samtidig, at min datter med diagnosen ”Infantil Autisme” ikke længere er handicappet og derfor ikke længere hører til i Handicapafsnittet.”

”Vores personlige rådgiver og jurist påpegede, at hun ikke længere kunne hjælpe os, når det gjaldt Odense kommune. Hun sagde, at vi lige så godt kunne spare vores penge, da Odense kommune er fuldstændig ligeglad med lovgivningen.”

”Vores sagsbehandler spørger os: ”kan jeres 3 årige barn transportere sig selv i specialbørnehave?”

"Der er ingen retssikkerhed. Afgørelser er fyldt med fejl, og der er ikke mulighed for partshøring, inden de bliver eksekveret. De sager, Odense kommune sender til Ankestyrelsen, indeholder ikke alle sagsakter.”

"Socialrådgivere er i perioder umulige at træffe. Reagerer ikke på skriftlige eller telefoniske henvendelser. Det hjælper heller ikke, hvis jeg møder personligt op. Det samme er tilfældet 

hver nat. Kørestolen skal der også kigges på, men der sker ingenting.”

”Jeg har ventet i mere end halvandet år på at få svar på min ansøgning. DUKH (Den uvildige konsulentordning på Handikapområdet) har henvendt sig flere gange og har til sidst opgivet at kontakte Odense Kommune, da Kommunen ikke svarer DUKH på deres henvendelser.”

”Vi har ansøgt Odense kommune om en nødvendig behandling af vores datters syn. Kommunen har bevidst syltet sagen i over 3 år. Og nu afviser de at dække behandlingen, fordi de påstår, at hun i mellemtiden er blevet for gammel (hvilket hun ikke er).”

"Kommunen overholder ikke reglerne om aktindsigt, der er ifølge Forvaltningsloven en frist på 7 hverdage. Trods adskillige rykkere tog det kommunen mere end et halvt år at imødekomme min ansøgning, uden jeg har fået en begrundelse herfor."

”Odense kommune giver afslag på behandlingen af min datter og af en eller anden grund, beslutter Odense kommune så samtidig, at min datter med diagnosen ”Infantil Autisme” ikke længere er handicappet og derfor ikke længere hører til i Handicapafsnittet.”

”Vores personlige rådgiver og jurist påpegede, at hun ikke længere kunne hjælpe os, når det gjaldt Odense kommune. Hun sagde, at vi lige så godt kunne spare vores penge, da Odense kommune er fuldstændig ligeglad med lovgivningen.”

”Vores sagsbehandler spørger os: ”kan jeres 3 årige barn transportere sig selv i specialbørnehave?”

"Der er ingen retssikkerhed. Afgørelser er fyldt med fejl, og der er ikke mulighed for partshøring, inden de bliver eksekveret. De sager, Odense kommune sender til Ankestyrelsen, indeholder ikke alle sagsakter.”

"Socialrådgivere er i perioder umulige at træffe. Reagerer ikke på skriftlige eller telefoniske henvendelser. Det hjælper heller ikke, hvis jeg møder personligt op. Det samme er tilfældet med den daværende leder – hvor rådmanden eller andre ledere over ham måtte kontaktes før et møde var muligt. Det drejer sig om sager, hvor hele familiens økonomi/eksistensgrundlag står på spil."

”Efter det eneste personlige møde, der har været med en sagsbehandler i børneregi, modtager jeg (mor) et journalnotat, hvori der står; ”mor udviser ikke sorg over at datteren er alvorligt syg” og ”mor virker glad for datteren er syg, så mor kan gå hjemme og hente lillesøster tidligt fra institution”. Det slog mig ud at blive mødt på en så uempatisk, nedladende og krænkende måde.”

"Jeg gik personligt selv ned med stress i 2013 efter vores datter i december 2012 havde fået en hjerneblødning. Hun kunne lige pludselig slet ingen ting og vi bad derfor kommunen om yderligere 20 timers aflastning i en afgrænset periode på 3 mdr. til vi havde et overblik over, hvad fremtiden bragte. Kommunen var desværre 4 mdr. om at behandle sagen og så var det ligesom for sent."

"Min datters hjemmetræningsordning er forsøgt stoppet i over 5 år af kommunen. Dette til trods for at min datter har gode ”målsætnings-resultater” og tilsynsrapporter. Advokathjælp har været nødvendig for at stoppe Odense kommunes ulovlige handlinger vedr. hjemmetræningsordningen."

”Jeg er telefonisk blevet oplyst om at Kommunen har indhentet oplysninger, som jeg ikke har givet samtykke til.”

”Ankestyrelsen hjemviser sagen til kommunen til fornyet sagsbehandling. De skriver, at kommunen ikke har undersøgt tingene ordentligt og at det er ulovligt at stoppe tabt arbejdsfortjeneste uden varsel. Efter ca. 14 mdr., nægter kommunen stadig at tage Ankestyrelsens afgørelse til efterretning."

”Vi har haft 10 forskellige sagsbehandler på 1 år”

"Efter mange års kamp for at holde sammen på ægteskabet, bliver min mand og jeg skilt. Direkte herefter melder kommunen, at de vil fratage os aflastning og afviser samtidig også vores ansøgning om mere handicaphjælp til vores to  med den daværende leder – hvor rådmanden eller andre ledere over ham måtte kontaktes før et møde var muligt. Det drejer sig om sager, hvor hele familiens økonomi/eksistensgrundlag står på spil."

”Efter det eneste personlige møde, der har været med en sagsbehandler i børneregi, modtager jeg (mor) et journalnotat, hvori der står; ”mor udviser ikke sorg over at datteren er alvorligt syg” og ”mor virker glad for datteren er syg, så mor kan gå hjemme og hente lillesøster tidligt fra institution”. Det slog mig ud at blive mødt på en så uempatisk, nedladende og krænkende måde.”

"Jeg gik personligt selv ned med stress i 2013 efter vores datter i december 2012 havde fået en hjerneblødning. Hun kunne lige pludselig slet ingen ting og vi bad derfor kommunen om yderligere 20 timers aflastning i en afgrænset periode på 3 mdr. til vi havde et overblik over, hvad fremtiden bragte. Kommunen var desværre 4 mdr. om at behandle sagen og så var det ligesom for sent."

"Min datters hjemmetræningsordning er forsøgt stoppet i over 5 år af kommunen. Dette til trods for at min datter har gode ”målsætnings-resultater” og tilsynsrapporter. Advokathjælp har været nødvendig for at stoppe Odense kommunes ulovlige handlinger vedr. hjemmetræningsordningen."

”Jeg er telefonisk blevet oplyst om at Kommunen har indhentet oplysninger, som jeg ikke har givet samtykke til.”

”Ankestyrelsen hjemviser sagen til kommunen til fornyet sagsbehandling. De skriver, at kommunen ikke har undersøgt tingene ordentligt og at det er ulovligt at stoppe tabt arbejdsfortjeneste uden varsel. Efter ca. 14 mdr., nægter kommunen stadig at tage Ankestyrelsens afgørelse til efterretning."

”Vi har haft 10 forskellige sagsbehandler på 1 år”

"Efter mange års kamp for at holde sammen på ægteskabet, bliver min mand og jeg skilt. Direkte herefter melder kommunen, at de vil fratage os aflastning og afviser samtidig også vores ansøgning om mere handicaphjælp til vores to børn, som begge har autisme samt svære mentale handicaps. Ingen af os kan få hverdagen med jobs til at hænge sammen uden hjælp, men kommunen virker ligeglad."

”Gentagne gange har vi konstateret, at vores socialrådgiver ikke har overholdt vores aftaler, hendes deadlines, hendes frister ved både ansøgninger og klager.”

”Når vi, som familie, søger om noget, gør vi det udelukkende for at få vores familie til at fungere, men gang på gang bliver vi spist af med, at vi selv må løse problemerne”.

”De reagerede ikke på mine beskeder på telefonsvaren, selvom det var en hastesag. Nå, vi havde så skiftet sagsbehandler igen. Vi skifter sagsbehandler ca. hvert halve år.”

"Merudgifter dækkes med mere end 1.5 års forsinkelse. Ingen afgørelser træffes inden for de 6 uger der er angivet på Odense kommunes hjemmeside. Ansøgninger og andre vigtige papirer sendes ikke til visitationsudvalget, når denne gruppe mødes for at drøfte min datter og hendes fremtid i hjemmetræningsordningen."

"Der er ikke mulighed for aflastning efter uger uden søvn om natten. Det vægtes ikke, at vi skal have overskud til vores andre børn."

”Sagsbehandler beder fars kone, bonusmor til handicappet dreng i gennem 11 år, lave en underretning i stedet for at kigge på familiens behov.

”Det er over et år siden, at Ankestyrelsen sendte sagen retur til Odense kommune og pointerede, at vi skulle have vores hjælp tilbage. Kommunen har stadig ikke behandlet sagen, og vi står stadig helt uden hjælp”.

”Odense kommune citerede et personligt opslag fra ”Facebook” og brugte det som begrundelse for afslaget på vores ansøgning. De havde printet en kopi ud fra Facebook og vedlagt det i afslaget. Det må jo betyde, at de tjekker os ud på Facebook! ”

Denne kronik har også været bragt i Kristelig Dagblad den 21. september 2015 og skrevet af Carina Andersen med flere.

Læs også mere på Kristelig Dagblad - tryk her

HandicapPortal.dk

HandicapBarn.dk

HandicapForhold.dk

Ferie-Fritid

Nyhedsmail

Tilmeld vores e-mail Nyhedsbrev for at få øjeblikkelig opdatering når som helst

mod_eprivacy

EU e-Privacy Directive

This website uses cookies to manage authentication, navigation, and other functions. By using our website, you agree that we can place these types of cookies on your device.

View e-Privacy Directive Documents

You have declined cookies. This decision can be reversed.

You have allowed cookies to be placed on your computer. This decision can be reversed.