af Søren Malchow, redaktør og stifter

af Søren Malchow, redaktør og stifter

Indlæg delt med "Forældregruppen til børn med handicap i København"

 

Pga. mange faldepisoder, har neuropædiater xxx anbefalet at vi får væg til væg tæppe så min datter ikke glider og falder, samt en hjelm med hagebeskytter til ture ud af huset. Han beskriver bl.a. i sit lægenotat, som er sendt med ansøgningerne, at min datter nu har en kronisk skade på hagen. Samt at hun har problemer med hyppige faldepisoder. Hun kravler men falder ofte og slår hovedet og hagen i gulvet. Ud over dette har min datter en høj smertetærskel, og kan komme ud for smertefulde ting, uden at hun reagerer på det. Han anbefaler tæppet og en hjelm.

Jeg har undersøgt om der findes sådanne hjelme, men er endt med at den skal special fremstilles (og dermed meget dyr).

Jeg søger så om begge dele.Tæppet får jeg afslag på med den begrundelse at det må ”betragtes som almindeligt indbo og noget enhver der ønsker det, kan anskaffe sig” Øhhh i min regnebog vil det koste ca. 30.000,- men det er jo godt, hvis Københavns borgere er så rige, at de bare kan anskaffe sig sådan et tæppe efter behov:-/

Jeg klagede over afgørelsen og modtog derefter afgørelse på hjelm. Og nu bliver det rigtig sjovt: Begrundelse: ”Vi har ved afgørelsen lagt vægt på at hjelmen ikke i væsentlig  grad afhjælper de varige følger af xxx’s nedsatte funktionsevne og at formålet med anvendelsen af hjelmen udelukkende er, at forebygge at hun slår hovedet ved fald”

Hvis ikke der er den mest urimelige begrundelse af et afslag, så ved jeg ikke hvad jeg skal tænke! Hvad har de tænkt sig? At en hjelm kun kan bevilliges, hvis den gør hende mindre hjerneskadet??

Jeg er bare så træt af elendig sagsbehandling! 

Nå, nu er jeg jo efterhånden ved at være vant til HCK og er ikke gået ned med flaget – Jeg var tæt på for et par år siden, men jeg traf dengang en beslutning om at jeg IKKE vil lade mit tvangsægteskab med kommunen gå ud over mit psykiske helbred. Min datter har brug for mig til at kæmpe sine kampe, og dem vil jeg kæmpe så godt som jeg kan. Derfor har jeg også bare gjort det jeg kan og har klaget over afgørelserne. For det er jo i virkeligheden det eneste jeg kan, som systemet er skruet sammen nu – og så vente…

Indlægget del med foreældregruppen med handicappede børn i København

Møde med Socialudvalget angående Handicapcenter København.

- Vores oplevelser og krav til HCKs udvikling 286 familier kan ikke tage fejl
20. juni 2013

Der har den sidste tid bl.a. i pressen været fokus på, hvor uacceptabelt dårligt HCK fungerer – til stor skade for de handicappede børn, der er visiteret til HCK og som for forældrene betyder, at de må bruge helt uacceptabelt meget tid på at ”samarbejde” med HCK – hvis de da ikke helt opgiver. Denne massive forældre-utilfredshed har stået på i årevis – uden at der er gjort noget for at rette op på det.

Mikkel Warming, HCK m.fl. har henvist til, at årsagen til denne negative udvikling i opfattelsen af HCK er, at HCK tidligere (før 2008) har truffet forkerte afgørelser og bevilget uden dokumentation i for mange § 41 og 42 sager. Nu er HCK ved at rydde op – og det er årsagen til, at forældrene nu er så utilfredse. Denne udlægning er forkert og er en helt forkert og urimelig retorik at anvende i forhold til de massive problemer, der er i HCK.

Blandt forskellige initiativer har vi i april 2013 etableret en Facebook-side for Familier med handicappede børn i Københavns Kommune, hvor der nu er 286 medlemmer – hver dag kommer der nye historier fra desperate forældre. Vi har også etableret en åben side, hvor nogle af de urimelige historier kan følges af alle. Historier der vidner om, hvor galt det står til i HCK. 283 familier kan ikke tage fejl! (bilag : Hvidbog med historier)

Problemerne i HCK stikker dybt og der skal ske fundamentale ændringer både hvad angår organisering, sagsbehandling og kultur, hvis centeret skal leve op til intentionerne i Serviceloven. Det er meget provokerende at erfare, at HCK har som målsætning i 2013 at være ”Danmarks bedste myndighedscenter”. Dette pinagtige udsagn vidner om, at HCK er helt ude af kontakt med virkeligheden. Eller også vidner det om, at HCK kun fokuserer på at overholde juraen (som Deloitte udlægger den) og tiden. Andre målsætningsparametre som socialfaglighed, helhedsorienteret indsats, proaktiv indsats og vejledning, dialog, vidensdeling mv. er tilsyneladende ikke parametre, der interesserer HCK. 

Neden for har vi samlet 9 punkter, som massivt kan dokumenteres. (Bilag x: Brugerundersøgelse fra Facebook, juni 2013)

1. VORES OPLEVELSER I HCK 

1. Ingen helhedsorienteret indsats og ingen fast sagsbehandler

Kontakten til HCK er organiseret i hermetisk lukkede delprocesser – som følge af LEAN princippet. Som bruger får du en ny sagsbehandler hver gang du henvender dig til HCK. Dette organiseringsprincip står i dyb modsætning til familiernes behov og betyder, at ingen tager ansvar for eller har overblik over ens sag. Dertil betyder det et kæmpe videns- og kvalitetstab i sagsbehandlingen. Dette sagsbehandlingsprincip har store negative konsekvenser for børnene og forældrene i relation til indsats og samarbejde. HCK overholder hermed heller ikke serviceloven/vejledningen, der foreskriver at der skal laves en helheds-betragtning på en familie, jf. kap 11, § 46, stk. 2. Det Sociale Nævn fremhæver også i afgørelser den manglende helhedstænkning.

2. Ingen reel dialog, empati eller forståelse for pressede familiers situation

Når der ingen gennemgående sagsbehandler er, bliver relevant dialog på et oplyst grundlag umuliggjort.Det er helt almindeligt, at sagsbehandlere enten spørger om noget som centeret ved i forvejen eller spørger helt irrelevant.
Dertil er der en tendens til, at vi som forældre bliver talt ned til, og at der i HCKs kultur er en manglende empati og forståelse for den situation vi ufrivilligt er sat i. 

Mens såvel Annette Laigård (under et møde med bestyrelsen fra Landsforeningen autisme i 2010), den tidligere myndighedschef Jimmy Streit (på et møde om HCK arrangeret af Landforeningen autisme i maj 2011) og Vibeke Ries( på det seneste møde om HCK arrangeret af Landforeningen autisme i maj 2013) alle fortæller brugerne, at der ikke er tale om en spareøvelse, kan man i de ansattes eget medlemsblad SOF-bladet få fornemmelsen af det modsatte. 

Herunder skal blot nævnes et par eksempler:

I SOF-bladet nr 3 2012 fremgår det klart af et interview med en jurist, der har ryddet op i paragraf 100 bevillinger via en gennemgang af 318 paragraf 100 sager (der ganske vist er på voksenområdet), at det drejer sig om at spare penge, og ikke om at undersøge behovet hos den handicappede. 

I artiklen fremhæver den pågældende jurist stolt at hun har frataget 222 borgere merudgifter og sparet kommunen for 3, 2 millioner. Og det hedder sig videre i artiklen at ”I dag har vi 100 procent tjek på begrundelserne, både når vi bevilliger, og når vi giver afslag på ydelsen” 

De mange efterfølgende klagesager, der har fået medhold synes vi dog vidner om, at denne skråsikkerhed ikke holder.

Der er i det hele taget i mange af SOF-artiklerne tale om et økonomisk juridisk fokus –ikke et socialfagligt fokus, og ikke mindst kan man iaggtage en problematisk diskursændring, der ser ud til at have skabt et meget negativt syn i hele organisationen på de handicapgrupper man har til opgave at hjælpe og vejlede. 

I SOF-bladet 4 december 2011 side 19 kan man f.eks. læse følgende i en artikel om ledelse i HCK: ”På Handicapcenter København er der nu et fokus på drift, og på hvad man bruger pengene til. ”Der er ikke længere noget der hedder ”det er synd for paragraffen”. Borgerne skal have det, de skal have ifølge lovgivningen. Vi følger mere op, end vi gjorde tidligere, og medarbejderne måles på hvor mange sager, der er løst pr. uge” For det første er det et fåtal af HCK-brugerne, der oplever en tættere opfølgning og at sagerne løses hurtigere. For det andet oplever mange, at den måde sager der endelig bliver løst, ofte er med afslag og begrundelser der ikke følger lovgivningen, og derfor – hvis ellers familierne orker at klage – omgøres i klagenævnet. 
Endelig vidner replikken ”der er ikke længere noget, der hedder ”det er synd for paragraffen” i artiklen om en temmelig bekymrende diskursændring i hvordan man i HCK forholder sig til handicappedes lovsikrede ret til hjælp indenfor lovgivningens rammer. 

Der skabes et fortegnet billede af, at handicappede har fået kompensation og hjælp fordi nogle blot har ment, at det var synd for dem.

Det er et helt igennem nedværdigende og udokumenteret postulat, og desværre går det rigtigt godt i tråd med Deloittes frit opfundne postulat om at ” Da det kan være forbundet med stor sorg at få et barn med nedsat funktionsevne, er det tillige vigtigt at sagsbehandler er opmærksom på at tilbyde hjælp hertil, og at være opmærksom på, at forældre kan projicere denne smerte ud i et økonomisk kompenserende behov, der ligger udover hvad funktionsevnenedsættelsen medfører” ( Står i Hjørningrapporten 2013 side 34, men det er samme revisionsselskab Københavns kommune benytter sig af) 

Hvis man fra myndighedsside opbygger en forestilling om den typiske HCK-bruger, som en art handicap-pendant til karikaturer som ”Dovne Robert” og Fattig Karina” er man godt på vej til at cementere et syn på handicappede, som snyltere, der forventer økonomisk kompensation som plaster på såret. Det kan måske forklare hvorfor så mange handicapfamilier bliver mødt med mistænksomhed i stedet for imødekommenhed. Det er ikke rimeligt. Det er et ledelsesmæssigt ansvar at sådanne forestillinger om brugergruppen kan få lov til at florere blandt medarbejderne, og det er et ledelsemæssigt ansvar at lave om på denne forestilling. 

3. Ingen anvendelse af al den viden, der ligger i sagen, og intet samarbejde på tværs

Som forældre starter man forfra ved hver kontakt med HCK. Forældrene bliver igen og igen bedt om de mest elementære informationer i deres sag, jvf. sagsbehandlingsprincippet om isolerede delprocesser. Ingen sagsbehandler har overblik eller tager ansvar – og den socialfaglige kompetence bliver effektivt skyllet ud af HCK. Det er ekstremt uhensigtsmæssigt for de handicappede børn og forældrene, der bruger ekstremt meget tid på at forsøge at samarbejde med HCK. Helt grelt bliver det, hvis man har sager på tværs af HCK’s tre enheder eller har flere børn visiteret til HCK.

4. Ingen proaktiv rådgivning og vejledning

HCK’s reaktionsmønster er defensivt og brugerne oplever ikke, at HCK rådgiver og vejleder proaktivt - selv ikke på baggrund af meget kritiske §50 undersøgelser. Så hvis du ikke tilfældigvis ved, hvilken hjælp du har mulighed for at søge – så er du på den. HCK har heller ikke udarbejdet ”Best practice” på ansøgninger som forældre kan bruge vejledende og fremadrettet. 

5. Jurist-argumentation frem for socialfaglig argumentation

HCK har organiseret det således, at man som hovedregel først har en samtale med en socialfaglig medarbejder, der til gengæld aldrig er den samme. Denne socialrådgiver har ikke kendskab til din sag – men interviewer dig uden at være rådgivende/vejledende ift. det, du søger om. Derefter overgår sagen så til en anden medarbejder – typisk en jurist– der så træffer afgørelsen, og som der absolut ingen dialog er med. 

6. Et ekstremt og ulovligt dokumentationskrav

Forældre skal dokumentere på helt urimelig vis – og ned i mindste detalje. Og børnenes fagpersoner/institutioner skal uanset størrelse på ansøgning besvare en række helt standardiserede spørgsmål. Der bruges urimelig meget tid på bureaukrati – og HCK sætter hele byen i arbejde for at søge dokumentation hos fagpersoner på spørgsmål, hvor HCK ofte har svaret i forvejen. Og fokus mistes på barnet! Forældres dokumentation mistænkeliggøres ofte, og fagpersonernes udtalelser manipuleres i afgørelserne.

7. Serviceloven overholdes ikke. 

Vi har i forældregruppen mange eksempler på, at serviceloven ikke overholdes. Det følgende er eksempler: 

• "Overser" begunstigende forvaltningsret.
• Kræver bagudrettet dokumentation 5 år tilbage, for allerede bevilligede udgifter.
• Har opgivet forpligtelsen som tovholder i forhold til skoletilbud, til især børn med autisme.
• Søger at ændre begrundelser for tildeling år tilbage, med henblik på afslag.
• Hvis noget er dokumenteret er det ikke sandsynliggjort, og omvendt: Kafkask helvede.
• Udelader systematisk ekspertudtalelser, til gunst for ansøgningen.
• Forhaler klokkeklare bevillinger. (Til næste budget år?)
• Overholder ikke rådgivningsforpligtelsen.
• Overholder ikke de 8 ugers svarfrist på afgørelser og giver ikke begrundelser for hvorfor.
• Overholder ikke de 4 uger de har til behandle klagesager som skal videre til nævnet.
• Overholder ikke 10 dages fristen i forbindelse med aktindsigt.
• Giver generelle afslag med begrundelsen: HCK giver ikke mere kurser/merudgifter til ødelæggelse af hjem/ekstra slid på tøj, uden individuel vurdering. 

8. Meget stort tidsforbrug for forældrene

"Samarbejdet" med HCK er for de handicappede børns forældre forbundet med et ekstremt tidsforbrug – tid der i stedet skulle bruges på børnene.

9. Mange familier har opgivet at samarbejde med HCK

De dårlige erfaringer med HCK har betydet, at mange ressourcestærke familier har valgt at klare sig selv, fordi de ikke magter kampen. Andre har hyret en advokat til at varetage kontakten. Og de ressourcesvage må være endnu dårligere stillet. Manglende vejledning, dårlig sagsbehandling, manglende empati for familiernes situation er hverdagskost i HCK og har store konsekvenser for børnenes og forældrenes livskvalitet.

2. SOCIALUDVALGETS HANDLEPLAN – 11 initiativer

Socialforvaltningen har på baggrund af forældrenes utilfredshed udarbejdet en handleplan for børnehandicap-området, der består af 11 initiativer.

Det er godt der sker noget! Men det er vores klare overbevisning, at de initiativer der er sat i værk, ikke er tilstrækkelige til at løse de massive problemer. Det svarer lidt til at pudse bilen, når det er motoren, det er galt med.

Generelt fokuserer initiativerne for meget på dialog og proces og der er for få konkrete handlingspunkter, der kan skabe fundamentale forandringer i HCKs praksis. Dertil er det uklart, hvad målet med initiativerne er – hvor er det særligt der skal skabes forandringer i brugernes oplevelse – udover at de skal være mindre utilfredse? Vi efterlyser konkret handling og ændring af HCKs adfærd og praksis. Vi vil langt hellere have, at HCKs sagsbehandling og dialog kommer til at fungere, end at der bruges energi og penge på at etablere et Familiehus, hvor målet og behovet er uklart. 

Socialforvaltningens 11 punkter gør ikke op med det grundlæggende princip for styk-vis-og-delt sagsbehandling og det er efter vores opfattelse det, der er problemets rod. Alle jeres projekter er projekter ”rundt om” dette fundamentale problem.

Kommentarer til initiativer:

- Etablering af et forældreråd
Vi ønsker formel og reel indflydelse.

- Temadag om udviklingen af børnehandicapområdet i regi af Centerrådet
Det er fint nok – men ikke noget der ændrer noget i sig selv.

- Flere koordinerende sagsbehandlere og udvikling af nyt koncept herfor
Ja tak – men det er helt utilstrækkeligt at starte op med 50 familier som et forsøg. Læs nedenfor.

- Etablering af Familiehus
Dette er vi meget forbeholdne overfor og det er uklart, hvad behovet og målet er med det? Mht kurser findes der allerede en række meget kompetente udbydere og der er et stort konkret behov for at HCK begynder igen at bevilge forældrekurser. Vi kan frygte at vi bliver tvunget til at bruge et dårligere og dyrere kommunalt tilbud. 

- Kompetenceudvikling af medarbejdere
Det lyder ekstremt relevant, at medarbejderne på HCK arbejder på at forbedre deres kompetencer. Vi protesterer over at HCK sætter jura og socialfaglighed som modsætninger. Det er en konstruktion, som ikke holder. Serviceloven er klar i ord og intention. Serviceloven skal overholdes. 

- Dialogforløb med de utilfredse forældre
Er gennemført og vi har selv deltaget. Under forløbet er vi blevet opmærksomme på, at HCKs ledelse tilsyneladende ikke selv ved, hvad der foregår i HCKs sagsbehandling. Vi kan stadig være ganske meget i tvivl om HCKs ledelse har forstået, hvor omfattende og alvorlige problemerne er og hvor dybt de stikker.

- Klager om fejl i sagsbehandlingen

- Inddragelse af borgerrådgiveren
Efter vores opfattelse vil det være relevant at afdække sammen med Ankestyrelsen/Det Sociale Nævn om der er generelle fejl i HCKs sagsbehandling. Vi ville også gerne vide, om HCK efterlever afgørelser fra Ankestyrelsen/Det Sociale Nævn, som går dem imod? 

- Styrket kommunikation
Dele af forslaget lyder relevant. Men hvorfor skal der nu også nedsættes en Borgerreferencegruppe i aug. 2013? Det lyder som en ineffektiv måde at løse problemerne på og for meget talen rundt om i stedet for at løse kommunikationsproblemerne tæt på kilden i HCK. Der er jo også et Forældreråd og et Centerråd. 

- Øget brug af borgertilfredshedsundersøgelser

- Henvendelse til Social- og Integrationsministeriet om §§ 41 og 42.
Er lovgivningen virkelig så kompliceret? I andre kommuner kan man tilsyneladende godt finde ud af at administrere korrekt. Det er refusions komplikationer, som er centrale vanskeligheder. Serviceloven er helt klar: § skal bruges til at yde den støtte, som skal til, for at forældre kan magte opgaven, at opfostre handicappede børn i eget hjem. Men de sager vi ser, hvor selv små børn truer med selvmord og det er mere reglen end undtagelsen, at forældre er i behandling for stress og depression, som følge af mangel på støtte, så er intentionen i serviceloven IKKE overholdt. De forældre fik IKKE den støtte, som skulle til for at magte opgaven.

3. VORES FORSLAG – DER SKAL MERE TIL

Vores ønsker til initiativer der skal sættes i værk:

1. Koordinerende fast sagsbehandler til alle familier.
2. Sagsbehandlere med kendskab til vores børns handicap.
3. En ændring af HCKs kultur og adfærd, med fokus på socialfaglighed, respekt og ligeværdig dialog.

Venlig hilsen

Styregruppen på vegne af

Indtil videre 286 familier med handicappede børn i Københavns Kommune

Indlæg delt med "Forældregruppen til børn med handicap i København"

 

Her 2 aktuelle og enkelte eksempler på, hvorfor sagsbehandlingen i HCK bliver ekstrem bøvlet og langvarlige … og hvor man må tage sig til hovedet og undre sig ...

Jeg står midt i en sag om skoleskifte, som forløber i SOF/ Børnefamiliecenteret for så vidt selve skoleskiftet og i HCK for så vidt dét, der relaterer sig til det forandrede familieliv, fx den udfordring af skoletiden ikke dækker vores arbejdstid. Altså én sag i to forvaltninger. Sagen har nu kørt i 7 mdr. og 1 uge!  

Eksp. 1:

For så vidt udfordring med tid i hverdagen (mv.) skrev jeg til HCK, at en chef i Børnefamiliecenteret ville kontakte dem med vores udfordringer. Henvendelsen havde alene det formål at starte del-sagen op i HCK  formelt, og jeg skrev intet andet end om den kommende henvendelse.

HCK ringede i sidste uge, og fik fat i min tlf-svare, men sagde, at de ville ringe retur (de udleverer ikke numre til returkald). Men i stedet fik jeg i går et brev. 

HCK kan desværre ikke finde tlf-nummeret på den navngivne leder i Børnefamiliecenteret på den udspecificerede adresse, skriver de. Jeg har kun nummeret til København Kommunes omstilling, og det tænkte jeg, at det kendte HCK også, så det havde jeg ikke skrevet. Jeg henviser dog også til forvaltningernes fælles journalsystem med jr.-nummer, hvor de kan se, hvem der har skrevet på den nærværende sag, som HCK nu bliver en del af, de sidste 7 mdr.

I brevet fra HCK fremgår det, at de pga. manglende tlf-nr. vil afgøre sagen på baggrund af de allerede indsendte oplysninger. Men jeg har jo intet skrevet, udover dét med, at de får en henvendelse. Og så har jeg i øvrigt IKKE sag X i skemaets rubrik, der medgiver, at jeg indforstået med, at sagen kan afgøres på indsendte oplysninger – jeg har sågar i siden af skemaet skrevet, at de skal kontakte mig, når de har hørt fra denne leder i Børnefamiliecenteret.

Ekstremt bøvlet.

eksp. 2: 

I anden igangværende sag søger jeg og min mand om tabt arbejdsfortjeneste. Sagen er fra starten ganske akut, da vi staks og uden varsel måtte ophøre hhv. helt og delvis med at arbejde – et forhold som Glostrup og Bispebjerg hospital og SOF/ Børnefamiliecenteret gør HCK opmærksom på gennem tre selvstændige henvendelser i dec. 2012 og jan. 2013. De skriver, at der bør ske en hastebehandling og der bør gives bevillinger.

Efter 2 mdr. bliver min mands sag afgjort og han får fuld tabt arbejdsfortjeneste, hvilket vi er taknemlige for. Jeg tænker dog, at 2 mdr. er længe at mange fuld løn. 

Min sag afventer stadig en afgørelse (i dag: 24. april): Efter godt 2 mdr. skriver HCK til mig, at de desværre ikke kan behandle den akutte sag inden for normal sagsbehandlingstid.  

Jeg har i sagen indsendt lønsedler ved normal timesats og lønsedler, der dokumentere mit konkrete løntab, som jeg har haft under sagsbehandlingstiden. Jeg indsender også som dokumentation min reviderede kontakt med min arbejdsgiver.

Jeg får delvist bevilget tabt arbejdsfortjeneste (5 t.) ca tre mdr. efter ansøgningen. Da det kun er delvist, finder jeg, at vejledning i tide havde været hensigtsmæssig, da jeg ikke bagudrettet kan gå op i arbejdstid. MEN så i forrige uge modtager jeg er et brev fra HCK igen: De trækker bevillingen tilbage. 

HCK har tjekket min arbejdstid i KMD hos SKAT, og her fremgår det, at jeg har arbejdet på fuld tid hele tiden. Jeg finder, at det er ret åbenlyst, at min arbejdsgiver har glemt at rette oplysningerne i KMD, da oplysninger her ikke stemmer overnes med faktiske lønsedler og ny kontrakt. Men i stedet for at henvende sig og få sagen oplyst og fejlen rettet, så omstøder de afgørelsen og henviser mig til klagesystemet. Min arbejdsgiver skrev straks til HCK og beklagede fejlen og berigtigede straks oplysningerne i KMD – men jeg har ikke hørt fra HCK siden…

 En akut og vel-dokumenteret sag tager således nemt 4-5 måneder. Ekstremt bøvlet.

DET VÆRSTE ER DOG, at lignende sker når det handlet om mistrivsel og manglende udvikling hos vores børn – disse sager er bare langt mere kompliceret og svære at beskrive i dette forum. Men det sker fx at socialrådgiver og jurister underkender psykiaternes rapporter. Og her bliver det rigtigt rigtigt svært at være forældre. En ting er lønsedler og anden konkret dokumentation frem og tilbage, noget helt helt andet er vores ”dokumentation”/argumentations-arbejde omkring, at psykiaterens anbefalinger findes rigtige! 

Og her gør sagsbehandlingsklimaet rigtigt ondt!

Åbent brev: DR2 fædre under mistanke

Foreningen Far skal endnu engang anmode Statsforvaltningen om at samkører længerevarende børnesager og sager med klager over misinformering med advokatnavne for at finde de klare mønstre, der er i Statsforvaltningens børnesager. Foreningen Far skal endnu engang anmode Statsforvaltningen om at kontakte Rigspolitiet for en koordineret indsats.


Til Statsforvaltningens Direktion,

CC. Økonomi og indenrigsministeren, Socialministeren, Socialudvalget, Ombudsmanden, Ankestyrelsen, DR og TV2
Foreningen Far skal endnu engang anmode Statsforvaltningen om at samkører længerevarende børnesager og sager med klager over misinformering med advokatnavne for at finde de klare mønstre, der er i Statsforvaltningens børnesager. Foreningen Far skal endnu engang anmode Statsforvaltningen om at kontakte Rigspolitiet for en koordineret indsats.

Omfanget af problemet er naturligvis langt større end det i giver udtryk for på TV. https://www.dr.dk/tv/se/dr2-undersoeger/dr2-undersoeger

Foreningen Far står til rådighed for politiet med oplysninger og forældre der samlet ønsker at få deres sager undersøgt på ordentlig og korrekt vis. Foreningen Far har på få måneder indsamlet de første 1.000 sager med forældre m/k der har oplevet statsforvaltningens sagsbehandling af forventeligt 10.000 sager i 2015.

• Ca. 95% af fædrene oplyser at de har oplevet klar forskelsbehandling
• Ca. 55% oplyser der er truffet forkerte afgørel ser
• Ca. 42% oplyser de har oplevet falske anklager
• Ca. 35% oplyser de har oplevet misinformering

Statsforvaltningen må være overordentlig naive eller ønsker ikke at erkende fejlkulturen, hvis man afviser at det er almindeligt at opleve misinformering og falske anklager af forældre og advokater. Adfærd som har direkte betydning for sagsbehandlingen og børns opvækst, kommunale socialsager samt socialudgifterne og folkesundheden i Danmark. Statsforvaltningens kontorchef skal have ros for aktuelt at fortælle at det rent faktisk sker. Det er bestemt vejen frem positivt.

Det er naturligvis overordentlig vigtigt at politikerne bliver klart orienteret om de mange tekniske lovhindringer som findes eksempelvis vejledning om samvær §14.1.1.2 som siger at skyldsspørgsmålet ikke har betydning i børnesager, som er den klausul advokater og forældre udnytter. Den store forskel mellem bopæl og samværsforælder for ligeværdige familier, som gø r at der skabes splid ved samlivets ophør med børn i midten. Det forhold at familierne ikke selv kan fordele barnets økonomi og samvær frit mellem sig, hvorfor forældre som ikke magter børnene i en periode eller i hele opvæksten ”kæmper” om at få bopælen og dermed de sociale indtægter. Foruden de mange øvrige tekniske lovhindringer i en familielovgivning som kører i hestevogn i forhold til familierne liv og alle børns sunde opvækst i Danmark.

Belønner vi forkert adfærd, får vi forkert adfærd. Det ved alle gode ledere og forældre.

Vi, Elin og jeg ved, der sidder en masse forældre derude i det danske land med en masse på hjertet ift deres handicappede og/eller anbragte børn.

Der er derfor oprettet sider for alle kommuner i landet bortset fra København, som allerede fungerer rigtigt godt omkring handicappede børn. Vi henviser gerne til disse, hvis det er, og har vi lavet en gruppe for forældre med anbragte børn i København kommune.

Til hver kommuneside er der tilknyttet en gruppe for forældre med handicappede børn i den respektive kommune, samt også en gruppe for forældre med anbragte børn. Alle sider og grupper er tilknyttet HandicapBarn.dk, hvor Elin er blogger og jeg er redaktør på webportalen.

Siderne og især grupperne er lavet med henblik på at få samlet de kompetencer der er i hver enkle kommune ift sagsbehandling.
Intensionen med grupperne er slet IKKE til at rakke ned i sagsbehandlingen, tværtimod til at kunne sparre og udveksle erfaringer. Hensigten er i sidste ende at grupperne kan munde ud i en form for dialoggrupper som kan arbejde sammen med kommunerne for at forbedre forholdene.

Vi har for nemhed skyld delt grupperne op i handicap og anbringelser, da de er to store områder.

Grupperne hedder alle enten "Forældre med handicappede børn i xkommune" eller "Forældre til anbragte børn i x kommune"
Har du et barn med handicap - kan du derfor søge efter gruppen ved at skrive i søgefeltet "Søg efter personer.steder og ting" ved at skrive Forældre med handicappede børn i (din kommune) kommune.

Grupperne for anbragte er hemmelige. Og kan derfor ikke søges. For at undgå at man udefra kan se man er med. Det er ikke altid hensigtsmæssigt....

For at komme med skal man derfor kontakte Elin eller mig. Vi vil tjekke op på OM man nu er som man udgiver sig for at være.
Handicapgrupperne er lukkede. Man kan derfor søge dem?
Når man er inde kan man anbefale andre - som vi så godkender.
Husk at dele ud at grupperne er der. Også gerne i lukkede rum, så vi får de bedste vidensbanker samlet.

Håber meget I vil være med til at dele budskabet ud. Vi ved, at kommunerne står overfor minus nulvækst. Det betyder kort sagt besparelser. Måske vi gennem dialoggrupperne kan finde de guldkorn der skal til for, at det ikke går ud over for mange sårbare.

Til jer der vil med i anbringelsesgrupperne. Send venneanmodning og kort beskrivelse af hvad og hvorfor, samt hvilken kommune. Til jer som vil med i handicapgrupperne, er I også velkommen til at sende en venneanmodning med kort beskrivelse af hvad handicap er og hvilken kommune. Ved en venneanmodning kan vi så også tilknytte dig med det samme i en gruppe.

Jer andre, søg bare grupperne smile-humørikon
Håber det bliver givtige grupper, med positivt fokus på, hvor vi sammen når længst.

Kender du nogle med handicappede børn eller anbragte børn, så er du også velkommen til at fortælle dem om dette opslag.

PS! Hvis I skriver kommentarer til dette opslag i grupper hvor vi ikke er med i, så kan vi ikke se opslaget.

På forhånd tak
Hilsen

Elin - Blogger og brevkasseredaktør, HandicapBarn.dk & HandicapPortal.dk
Søren - redaktør og medinitiativtager til HandicapBarn.dk / HandicapPortal.dk

Elin - https://www.facebook.com/profile.php?id=1452993097
Søren - https://www.facebook.com/soren.malchow

Oversigt over Kommunegrupper for forældre med handicappede børn, som er tilknyttet HandicapBarn.dk:
Første er til FBsiden - men linien under er link til FBgruppen for nævnte kommune:

Region Nordjylland:
Børn med handicap i Brønderslev kommune
https://www.facebook.com/groups/934970206526048

Børn med handicap i Frederikshavn kommune
https://www.facebook.com/groups/1624483021143959

Børn med handicap i Hjørring kommune
https://www.facebook.com/groups/1679078995658195

Børn med handicap i Jammerbugt kommune
https://www.facebook.com/groups/854032621352682

Børn med handicap i Læsø kommune
https://www.facebook.com/groups/495123153985078

Børn med handicap i Mariagerfjord kommune
https://www.facebook.com/groups/462518500581541/

Børn med handicap i Morsø kommune -
https://www.facebook.com/groups/455319747974258

Børn med handicap i Rebild kommune
https://www.facebook.com/groups/1613277322274776

Børn med handicap i Thisted kommune
https://www.facebook.com/groups/1614665755450930

Børn med handicap i Vesthimmerlands kommune
https://www.facebook.com/groups/874065146021734

Børn med handicap i Aalborg kommune
https://www.facebook.com/groups/1093097164052864

Region Midtjylland
Børn med handicap i Favrskov kommune
https://www.facebook.com/groups/113309645677453

Børn med handicap i Hedensted kommune
https://www.facebook.com/groups/826911564089978

Børn med handicap i Herning kommune
https://www.facebook.com/groups/976149272435227

Børn med handicap i Holstebro kommune
https://www.facebook.com/groups/920907964634245

Børn med handicap i Horsens kommune
https://www.facebook.com/groups/710160255778595

Børn med handicap i Ikast-Brande kommune
https://www.facebook.com/groups/1653748444862052

Børn med handicap i Lemvig kommune
https://www.facebook.com/groups/897535540313381

Børn med handicap i Norddjurs kommune
https://www.facebook.com/groups/1466268580355874

Børn med handicap i Odder kommune
https://www.facebook.com/groups/1677450389157609

Børn med handicap i Randers kommune
https://www.facebook.com/groups/923730811024840

Børn med handicap i Ringkøbing Skjern kommune
https://www.facebook.com/groups/423631054475024

Børn med handicap i Samsø kommune
https://www.facebook.com/groups/1452007001789330

Børn med handicap i Silkeborg kommune
https://www.facebook.com/groups/1752225408338162

Børn med handicap i Skanderborg kommune
https://www.facebook.com/groups/477793559062756

Børn med handicap i Skive kommune
https://www.facebook.com/groups/722411594553383

Børn med handicap i Struer kommune
https://www.facebook.com/groups/1453905444913537

Børn med handicap i Syddjurs kommune
https://www.facebook.com/groups/110518189291413

Børn med handicap i Viborg kommune
https://www.facebook.com/groups/473977106095037

Børn med handicap i Aarhus kommune
https://www.facebook.com/groups/891379444254803

Region Syddanmark
Børn med handicap i Assens kommune
https://www.facebook.com/groups/288895957947583

Børn med handicap i Billund kommune
https://www.facebook.com/groups/808791602561216

Børn med handicap i Esbjerg kommune
https://www.facebook.com/groups/998894516795698

Børn med handicap i Fanø kommune
https://www.facebook.com/groups/1446373259005305

Børn med handicap i Fredericia kommune
https://www.facebook.com/groups/864490343633734

Børn med handicap i Faaborg-Midtfyn kommune
https://www.facebook.com/groups/101562653525820

Børn med handicap i Haderslev kommune
https://www.facebook.com/groups/393061637563005

Børn med handicap i Kerteminde kommune
https://www.facebook.com/groups/394745737391385

Børn med handicap i Kolding kommune
https://www.facebook.com/groups/979168892125739

Børn med handicap i Langeland kommune
https://www.facebook.com/groups/862762797142900

Børn med handicap i Middelfart kommune
https://www.facebook.com/groups/1633209756896465

Børn med handicap i Nordfyns kommune
https://www.facebook.com/groups/1458380484483630

Børn med handicap i Nyborg kommune
https://www.facebook.com/groups/1442854842689853

Børn med handicap i Odense kommune
https://www.facebook.com/groups/877656208972699

Børn med handicap i Svendborg kommune
https://www.facebook.com/groups/905279726206355

Børn med handicap i Sønderborg kommune
https://www.facebook.com/groups/107920002886017

Børn med handicap i Tønder kommune
https://www.facebook.com/groups/handicap.born.i.tonder

Børn med handicap i Varde kommune
https://www.facebook.com/groups/378519112347756

Børn med handicap i Vejen kommune
https://www.facebook.com/groups/1112994858729883

Børn med handicap i Vejle kommune
https://www.facebook.com/groups/866133283476795

Børn med handicap i Ærø kommune (https://www.facebook.com/pages/Børn-med-handicap-i-Ærø-kommune/404245249777308)
https://www.facebook.com/groups/382377025290714

Børn med handicap i Aabenraa kommune
https://www.facebook.com/groups/495612500604142

Region Sjælland
Børn med handicap i Faxe kommune
https://www.facebook.com/groups/825787234201574

Børn med handicap i Greve kommune
https://www.facebook.com/groups/932937433417559

Børn med handicap i Guldborgsund kommune
https://www.facebook.com/groups/582895611851847

Børn med handicap i Holbæk kommune
https://www.facebook.com/groups/410085389174828/

Børn med handicap i Kalundborg kommune
https://www.facebook.com/groups/1620508364889891

Børn med handicap i Køge kommune
https://www.facebook.com/groups/849518771797979

Børn med handicap i Lejre kommune
https://www.facebook.com/groups/125575677778432

Børn med handicap i Lolland kommune
https://www.facebook.com/groups/455697944611528

Børn med handicap i Næstved kommune
https://www.facebook.com/groups/473610186132536

Børn med handicap i Odsherred kommune
https://www.facebook.com/groups/1875276379363402

Børn med handicap i Ringsted kommune
https://www.facebook.com/groups/914164225291874

Børn med handicap i Roskilde kommune
https://www.facebook.com/groups/1603412743270483

Børn med handicap i Slagelse kommune
https://www.facebook.com/groups/507164472768657

Børn med handicap i Solrød kommune
https://www.facebook.com/groups/1021035507937087

Børn med handicap i Sorø kommune
https://www.facebook.com/groups/925641537524117

Børn med handicap i Stevns kommune
https://www.facebook.com/groups/132657077068294

Børn med handicap i Vordingborg kommune
https://www.facebook.com/groups/1139598709387613

Region Hovedstaden
Børn med handicap i Albertslund kommune
https://www.facebook.com/groups/688204191312412

Børn med handicap i Allerød kommune
https://www.facebook.com/groups/797331423718157

Børn med handicap i Ballerup kommune
https://www.facebook.com/groups/1592498307690937

Børn med handicap i Bornholms kommune
https://www.facebook.com/groups/1632133683711199

Børn med handicap i brøndby kommune
https://www.facebook.com/groups/594504417319724

Børn med handicap i Dragør kommune
https://www.facebook.com/groups/692680857530158

Børn med handicap i Egedal kommune
https://www.facebook.com/groups/529623807191094

Børn med handicap i Fredensborg kommune
https://www.facebook.com/groups/1175377695822610

Børn med handicap i Frederiksberg kommune
https://www.facebook.com/groups/1602700740009274

Børn med handicap i Frederikssund kommune
https://www.facebook.com/groups/1470958053198281

Børn med handicap i Furesø kommune
https://www.facebook.com/groups/595731033903140

Børn med handicap i Gentofte kommune
https://www.facebook.com/groups/1873623026197203

Børn med handicap i Gladsaxe kommune
https://www.facebook.com/groups/991458367587976

Børn med handicap i Glostrup kommune
https://www.facebook.com/groups/115577165449154

Børn med handicap i Gribskov kommune
https://www.facebook.com/groups/1621571971415551

Børn med handicap i Halsnæs kommune
https://www.facebook.com/groups/1619774434963682/

Børn med handicap i Helsingør kommune
https://www.facebook.com/groups/769255153200340

Børn med handicap i Herlev kommune
https://www.facebook.com/groups/923310321069062

Børn med handicap i Hillerød kommune
https://www.facebook.com/groups/1595055514080169

Børn med handicap i Hvidovre kommune
https://www.facebook.com/groups/1647406288878915

Børn med handicap i Høje-Taastrup kommune
https://www.facebook.com/groups/542776395870337

Børn med handicap i Hørsholm kommune
https://www.facebook.com/groups/1612945842323835

Børn med handicap i Ishøj kommune
https://www.facebook.com/groups/1467596850205248

Børn med handicap i Lyngby-Taarbæk kommune
https://www.facebook.com/groups/849178518464721

Børn med handicap i Rudersdal kommune
https://www.facebook.com/groups/431647390371857

Børn med handicap i Rødovre kommune
https://www.facebook.com/groups/966999016685516

Børn med handicap i Tårnby kommune
https://www.facebook.com/groups/1667211993498575

Børn med handicap i Vallensbæk kommune
https://www.facebook.com/groups/1458616867793082

Et kammeratligt skub i ryggen kan i værste fald få store økonomiske konsekvenser og blive enden på et langt og godt venskab.

Mange bruger sommeren på at mødes ekstra meget med vennerne, og sommersol og afslapning, måske kombineret med alkohol, kan hurtigt medføre, at stemningen bliver løssluppen, og måske får man lige givet kammaraten et skub i ryggen, så han ryger i vandet.

Så længe resultatet blot er et par våde sko og bukseben, er det ganske harmløst, men hvis kammeraten kommer til skade, er det en helt anden sag.

Konsekvensen kan blive en retssag mellem to venner

Mange tror, at ”skubberens” ansvarsforsikring dækker den slags skader, men det er langt fra altid tilfældet, for hvis forsikringsselskabet vurderer, at der er blevet skubbet med vilje, altså at skaden er sket med forsæt, har forsikringsselskabet ret til at afvise at dække skaden, og så er der kun én til at betale: Nemlig personen, der skubbede.

- Vi har haft et par af den slags ”skubbesager”, hvor forsikringsselskabet har henvist til, at skaden er sket med forsæt, og derfor ikke har villet dække den, siger advokat Berit Møller Lenschow fra ERSTATNINGSGRUPPEN, der er en del af ADVODAN, og fortæller videre

- Sagerne opstår, fordi personen der bliver skubbet, kommer så galt afsted, at det koster en sygemelding
og måske va rige skader efter et brud eller lignende. Den, der skubber har naturligvis ikke haft til hensigt at skade kammeraten, men til trods for det kan selve skubbet blive bedømt som forsæt og så har vi miseren. Det kan sætte et venskab på en hård prøve, for det er en ulykkelig situation, som derudover kan føre til, at ”skubberen” må betale erstatning til den skadelidte kammerat. Der kan blive tale om store erstatningsbeløb, hvis det er en alvorlig skade, som for eksempel har resulteret i et indkomsttab. I yderste konsekvens kan det ende med en retssag mellem to venner.

- Selvom vi er vant til at føre erstatningssager, er det ofte nogle penible sager, også for os advokater. Derfor vil vi gerne opfordre til, at man nyder sommeren, men husker at passe på hinanden undervejs, runder advokaten af.

Tidligere har frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler løbende skullet søge om tilskud til specialundervisning for hver enkelt elev med særlige behov. Det har givet en stor administrativ byrde for den enkelte skole, ligesom det har skabt en usikkerhed omkring, hvor mange penge skolerne kunne forvente at få i tilskud til undervisningen. Derfor fremsatte regeringen et lovforslag om en mere enkel model for tilskud til specialundervisning, som blev vedtaget i går.

Den nye lov om en taxameterbaseret model for tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand skal forbedre skolernes mulighed for planlægning af skolens specialundervisningsaktiviteter.

Loven betyder nemlig, at frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler fremover skal have et fast tilskud årligt til specialundervisning pr. elev. Det giver skolerne en større sikkerhed i forhold til deres årlige budget, da tilskuddet dermed baseres på kendte elevtal og ikke enkeltansøgninger. Modellen indebærer også en administrativ forenkling såvel for skolerne som for ministeriet, da skolerne fremover ikke skal indsende enkeltansøgninger til ministeriet, bortset fra ansøgninger om tilskud til hjælpemidler og personlig assistance.

Den nye lov giver også hjemmel til et femårigt forsøg med at give eleverne på efterskoler og frie fagskoler med et samlet særligt undervisningstilbud mulighed for at nøjes med at gå til prøve i dansk og matematik. Dermed bliver det mere enkelt og mere smidigt for elever i et samlet særligt undervisningstilbud på efterskoler og frie fagskoler at komme ind på en erhvervsuddannelse. Samme adgang til at tilbyde enkeltfagsprøver i dansk og matematik indføres på frie fagskolers almene kurser.

Med den nye lov forlænges og justeres den midlertidige tilskudsordning for inklusion på frie grundskoler for perioden fra den 1. august 2015 frem til og med den 31. december 2016, og hermed følges der op på finansloven for 2015, hvor forlængelsen og justeringen er indregnet.

Loven træder i kraft den 1. august 2015 og har virkning for fordeling af tilskud fra skoleåret 2016-17.

Afsnit 23 af julehistorien, skrevet af Julia Nissen:

Dagens afsnit hedder: Den store ventetid

Julia er meget spændt på hvad mor og far har fundet at give hende i år i julegave. Det er endnu ikke lykkedes hende at finde gaven, som hun skal have. Gad vide hvad det er, siger hun til Victoria. Hellere ikke Victoria har fundet ud af hvad hun skal have af mor og far. Imens tænkte Julia på, hvad hun skulle give af gave til far og mor. Hun måtte hen og se hvad hun havde gemt af de ting, hun havde lavet i ting i skolen, når hun har haft formning.

I morgen skal vi ud og holde juleaften hos bedstefar, det bliver sjovt, siger Julia til sin søster, og hun er enig. Måske kan vi så smutte op på loftet til nisserne og være lidt sammen med dem der også, svarer Victoria hende. Det er de begge to enige om at de så vil forsøge. 

På den gamle gård er der også travlt. Louise har sat alt i gang, da hun synes at tingede skal være anerledes, og både bedstefar og bedstemor synes at de bliver nødt til at føje hende, nu da hun en sjælden gang er hjemme. Egentlig vil de helst have en traditionel jul med risengrød og andesteg og kaffe , men det er ikke fint hos til Louise og hendes familie. Hun mener, at de skal have østers, flæskesteg og budding, som de hvert år spiser nede i Berlin. Det andet er meget umoderne og det bryder hun sig ikke om.

Bedstefar går og er småsur på bedstemor for alt hvad Louise vil, springer bedstemor for, og hun sætter ham igang med at skulle lave selvom han ikke vil. Det sker også denne gang nu hvor Louise er hjemme. Har du fået lavet det til Louise, som jeg bad dig om, spørger bedstemor ham hele tiden.

Jeg er spændt på hvordan juleaften kommer til at gå, nu når søster er kommet hjem, siger Vagn til sin kone, og hentyder til at ingen regner ham for noget, når Louise er i nærheden. Det skal altid være så fint, og hvad har hun at have det i. Vi er begge vokset op derude på gården, og har gået i den samme lille kommuneskole, hvor også vores piger går på nu. Men de synes, at det er så fornemt, at hun mænger sig med de kendte dernede i Vest-Berlin, og ........... . Vagn gik i stå, og Ruth kunne se at han blev ked af det, for det er ikke morsomt når der bliver gjort forskel på børnene.

Nu tager jeg derud i morgen, men jeg gør det kun for pigerne og bedstefars skyld, for de andre er jeg sådant set ligeglade med, da de ikke interessere mig, hvis de ikke synes at jeg er noget værd, fortsatte Vagn så. Du er meget værd - du er jo meget dygtigt og du ved også, Vagn, at du roser dig henne på dit arbejde, siger Ruth så. Husk også at du tager dig af vores børn, og interesser dig for hvad problemer pigerne har med deres ADHD. Det gør Louise da ikke, for mon ikke de også har noget ADHD, så du hvordan de opførte sig, da vi var derude i gård. Der er da godt nok krudt i røven på dem.  

Har du husket at være ude og kikke til pigernes gave, du ved, og hvornår kører vi den ud på gården til dem?

 

Afsnit 22 af julehistorien, skrevet af Julia Nissen:

Dagens afsnit hedder: Juletræet 

Ude på bedstefars gård står juletræet stadig udenfor og stråler i sin glans. Bedstefar har altid en tradition med at tage det ind to dage før jul, sådan har han altid haft det siden sin barndom, hvor hans forældre også gjorde det sådant.

Alle i familien er derfor i år inviteret til at hjælpe til med at pynte juletræet, og nu når Louise er kommet hjem fra Berlin har hun taget noget pynt med til træet. Det er store kugler som hun har malet i mange farver. Det er meget modern i Berlin forklarer hun de andre, og hun synes at de skal være på deres træ i bedstefars stue.

Jamen det plejer vi da ikke, protesterer Vagn overfor hende, men hun prøver at ignorere ham og kikker over på bedstefar og bedstemor for at få sin vilje.

Det skal du bare gøre min tøs, siger Bedstefar, og bedstemor nikker samstemmende til ham, for det som Louise siger er altid det rigtige, så har vi også et modern juletræ i år, siger bedstemor. 

Sådan har det været tit, husker Vagn tydeligt, mens han står tilbage der, og de nys modern kugler pynter ikke på træet. For ham skal juletræet være et traditionelt træ, hvor den gamle julepynt kommer til ære og værdighed igen og igen. Der skal ikke være noget af det der udenlands hysteri som han mener at det er det som Louise er kommet med.

I år får vi så ikke et traditionelt juletræ, og det er jeg meget ked af, siger han så til dem, men det vil de andre ikke høre tale om. Det som Louise er kommet med, er jo noget rigtigt fint, som vi kan fortælle andre om at vi har fået importeret helt nede fra Vest-Berlin, siger bedstemor og hun prøver at beskytte sin datter fra sin papsøn. 

Det får Vagn til at tænke på, hvordan kan skulle tilsidesætte mange gange, mens hans søster altid er blevet rost selvom det var noget værre noget hun lavede. Hun er ikke guds bedste barn, mener han, med alle de ting hun har fundet på, som alle skulle bare indrette sig efter. 

Jeg er måske født ind i den rette familie, siger Louise så, da hun kan høre Vagn ikke synes om hendes nye kunstprojekt med de malede kugler, som hun vil have at alle skal synes er verdens nye vidunder, der skal på juletræet.

Oppe på loftet sidder Sne og Pyt og overværer hvordan familien nedenunder diskuterer hvordan juletræet skal se ud. Godt vi ikke har det problem, siger Sne, og kikker på Pyt. Nu tager du ikke noget herop, og griner så til ham.

Afsnit 16 af julehistorien, skrevet af Julia Nissen:

Dagens afsnit hedder: Juleoptoget

Julia kunne ikke forstå at nisserne Sne og Pyt ikke var på det gamle loft i går. Var de der ikke mere, tænkte hun, da hun sidder i dansktimen hos lærer Paulsen. Han var temmelig kedelig at høre på, at tit kom Julia til at tænke på andre ting end at høre efter hvad han sagde til dem, og sådan var det iøvrigt i mange af de andre timer også at hun glemte at høre efter hvad lærerne sagde. Det var meget mere spændende at tænke på andre ting, som hun skulle eller ville gøre. 

Kunne hun fortælle det til nogen af de andre i klassen, at Victoria og hun havde fundet nogle nisser, og at de havde været med inde i en spændende eventyrbog, hvor der skete så mange spændende ting. Sne havde også fortalt hende at det ikke kun var kanelæblerne og den store julefest på Kongeslottet der skete i eventyrbogen, men at hun en anden gang ville fortælle hende om nogle af disse ting. Hun tænkte på, at Sne havde fortalt lidt om hvordan de havde fløjet med drager, vandret i den store skov og flere andre ting. 

Der var en som prikkede til hende. Julia kikkede op og så at der var lærer Paulsen som stod og kikkede på hende. Hør Julia, har du nu siddet i dine egne tanker igang, det er jo flere minutter siden at I havde fri og de andre er nu taget hjem. Øøøøøøhhhhhhhhhhhhh undskyld sagde Julia lidt forlegne, jeg kom vist til........ og så begyndte hun at tænke på om Sne og Pyt havde været til den store julefest i går på Kongeslottet. Du må vist hellere se at komme hjem og hvile dig ud, grinede lærer Paulsen, da han prikkede endnu engang til Julia. Hun nikkede og samlede sine bøger sammen i sin skoletaske. 

På vej ned i skolegården møder hun sin storesøster, som spørger Julia om de også i dag skal prøve at finde nisserne ude på bedstefars gård. De bliver enige om at cykle derud med det samme, da mor og far har fortalt at de kommer sent hjem i dag da de skal noget inde i byen. De ville ikke fortælle hvad det var til pigerne, men Victoria kunne forstå at de skulle ind i en butik eller et eller andet med noget optog.

Hejsa bedstemor, hvordan går det? spørger Victoria da de kommer ind ad bryggeres på gården, hvor bedstemor er igang med at rense nogle grankviste hun har været ude og samle ind. De skal nemlig stå i en vase og sprede julehygge med duften af gran. Må vi gå op på loftet, og lege i vores hemmelige hule, fortsatte hun, mens Julia stod ved siden af og fniset. Smudt I bare op med jer, og hvis I finder nisserne, så siger I lige til, grinede bedstemor til dem.

Bedstemor troede ikke på nisser, men synes at hun ville lave lidt skæg med pigerne nu da der ikke er så mange dage til jul. 

Oppe på loftet ligger Sne og Pyt stadig og sover, da pigerne kommer derop. Det blev til en lang dag på eventyrslottet i går, og al den mad de spiste derinde, så de har ikke haft kræfter til at stå op endnu. Sne og Pyt, hvor laver I i sengen stadigvæk? griner Victoria. Har i vendt op og ned på dag og nat? Hvor var I forresten i går for vi kunne ikke finde jer? Sne og Pyt er nu blevet vågne eller rettere sagt lidt vågne så de hører ikke alt det som Victoria siger til dem. Vi var til den store julefest i går på Kongeslottet, og sikken meget mad vi fik spist, gaber Pyt til dem. Ja, Sne hvad er klokken? for var det ikke kl 3 om eftermiddagen at der skulle være det der nu ved? Sne kikker på ham, og siger så "lillefar, den er næsten så mange så vi må vel hellere afsted med det samme, hvis vi skal opleve det".

Hvad er det, spørger Julia, og må vi komme med i dag. Mor og far kommer først sent hjem, så vi har nok et timer vi kan bruge på Kongeslottet. Derefter beslutter de alle fire at tage tilbage.

På Kongeslottet havde den gode Konge besluttet at årets julefest skulle vare i to dage, så i dag skulle der være det store juleoptog. Her havde han overvejet at invitere befolkningen fra To-talslandet, hvor alt er der to gange af, men de var jo så besværlige for der skulle så være to af alt også to juleoptog, og det mente han ikke at landets befolkning ville have.

Juleoptoget gik fra Kongeslottet, hvor landets befolkning havde festet hele natten lang og helt frem til, da juleoptoget skulle starte. Det var sjovt for Julila og Victoria at se hvordan Kongen og hans familie blev tiljublet af sin befolkning.....

 

HandicapPortal.dk

HandicapBarn.dk

HandicapForhold.dk

Ferie-Fritid

Nyhedsmail

Tilmeld vores e-mail Nyhedsbrev for at få øjeblikkelig opdatering når som helst

mod_eprivacy

EU e-Privacy Directive

This website uses cookies to manage authentication, navigation, and other functions. By using our website, you agree that we can place these types of cookies on your device.

View e-Privacy Directive Documents

You have declined cookies. This decision can be reversed.

You have allowed cookies to be placed on your computer. This decision can be reversed.