af Søren Malchow, redaktør og stifter

af Søren Malchow, redaktør og stifter

www.familiecenter.helsingor.dk

4928 1051

Løvdalsvej 9 3000 Helsingør

www.engskolen.kk.dk

3322 4306

Haderslevgade 6 1671 København V

www.egebaekskolen.dk

4596 9000

Egebækvej 80 2850 Nærum

www.dyssegaarden.dk

7256 2080

Avderødvej 32 A 2980 Kokkedal

Flere børn skal anbringes i plejefamilier, når de anbringes uden for hjemmet, og folkeskolens afgangsprøve skal gennemføres af flere udsatte unge end det sker i dag. Det er nogle af de mål for indsatsen på det sociale område, som regeringen og KL er blevet enige om i aftalen om kommunernes økonomi for 2013. 

 

Regeringen og KL har netop indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2013, og de har blandt andet aftalt, at  der skal være klare mål for indsatserne på det sociale område, der skal opbygges mere viden om, hvilke metoder der virker og dermed gør en forskel for borgerne. Og viden om metoder med en dokumenteret effekt skal udbredes til alle landets kommuner.

På området for udsatte børn og unge er regeringen og KL blevet enige om følgende mål for indsatsen:  

• Uddannelse. Kun 88 pct. af de udsatte børn og unge havde som 18-årige gennemført folkeskolens afgangsprøve i 2009, mens det tilsvarende tal for øvrige børn og unge var 98 pct.  Der er derfor  enighed om en målrettet indsats for at få flere udsatte børn og unge til at  gennemføre folkeskolens afgangsprøve i de kommende år. Det er derfor helt centralt, at kommunerne sætter fokus på bekymrende skolefravær.

• Udbredelse af familieprogrammer. Brugen af familieprogrammer skal udbredes i kommunerne.

• Øget brug af plejefamilier. Brugen af plejefamilier, herunder netværkspleje, skal anvendes mere i stedet for andre anbringelsesformer.

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup siger: 
De mennesker, som har brug samfundets hjælp, har krav på, at vi tilbyder dem en indsats, der rent faktisk gør en forskel. Det arbejde har vi  allerede taget hul på, og med aftalen om klare mål med KL tager vi nu de næste vigtige  skridt.”

”Når det gælder indsatsen for udsatte børn og unge, er det så vigtigt at få brudt den negative sociale arv. Og for at det skal lykkes, har vi brug for dokumentation for, hvad der virker, og hvad der ikke duer i indsatsen for at give disse  børn de samme muligheder i deres opvækst som alle andre børn.”

Regeringen og KL indgik i november sidste år et partnerskab på det sociale område, og  indsatsen for at nå de aftalte mål skal ske i regi af partnerskabet. Parterne er enige om løbende at følge op på de aftalte målsætninger i de kommende år.

Pressemeddelelse fra Social- og integrationsministeriet den 10. juni 2012

For et par år siden udgav Janni som har bloggen Flik flak familie ebogen Guide til jul, fik du ikke læst den dengang så har du stadig mulighed for at downloade den. Herunder kan du læse vores anmeldelse af bogen fra 2013.

Antal stjerner 6/6 

E-bogen kan hentes ved at trykke her (åbner i nyt vindue)

 

Janni Pilgaard, der står bag bloggen FLIK FLAK FAMILIE udgiver i dag den 01. december 2013 sin e-bog. GUIDE TIL JUL - med et barn med autisme. E-bogen er målrettet til såvel forældre med autistbørn som deres familiers pårørende og venner mm. E-bogen er meget anbefalelsesværdig at læse uanset om man er forældre til et barn med autisme, er pårørende eller beskæftiger sig med disse børn. 

Om sociale arrangementer og juleforberedelser

Den almindelige hverdag bliver sat ud af spillet til fordel for julehyggen, og det er målet med e-bogen at give et bud på, hvordan man tackler de specielle udfordringer i denne tid, forklarer Janni.

 

I bogen beskrives hvordan man kan håndtere julemåneden op til den 24. december for et barn med autisme, omkring alle de forskellige arrangementer der laves. For et autistbarn kan det være svært at overskue alle de nye ting, som bliver lavet op til og omkring julen. Janni kommer med mange gode indspark til hvordan dette tackles.

 

Afsnittet "Sociale arrangementer" fortælles det fint hvordan et barn med autisme kan reagere når man skal til sociale arrangmenter med ukendte personer. Udefrakommende kan misforstå at disse børn, hvor de tror at børnene sagtens kan klare dette og hvor de udtrykker overskud. Nogle børn er faktisk gode til at skjule dette, at deres grænser er overskredet for hvad de kan overskue. Derfor er det også vigtigt at forældrene holder øje med deres børn, hvor de må tage deres forholdsregler og eksempelvis tage hjem før tid fra et arrangement.

 

Janni Pilgaard giver også sit bud i e-bogen på hvordan man håndterer de sociale arrangementer på en meget overskue måde, så disse arrangementer afvikles godt for børnene. Her skriver hun også om at det kan være svært for andre at forstå at en familie med et autistbarn nogle gange er nødt til at splitte sin familie op for at få et arrangement til at fungerer, idet det kan være svært for barnet at overskue situationen eller at der bliver brugt mange ressourcer hos barnet til at klare dette uvante for dem.

 

Emnet som pårørende bliver også på fornemmeste vis berørt, om hvad man som dette kan gøre, for at anerkende at barnet har nogle specielle behov, selvom barnet ikke viser, at dennes grænse for indtryk er nået.

Om GAVER

Hele situationen omkring det at modtage gaver kan være svært at håndtere for et barn med autisme, og der gives nogle gode råd i e-bogen hvordan man tackler hele området med gaver til børnene. Igennem et fyldigt afsnit fortælles om hvordan man kan gøre med gavegivningen, udpakning, og om forventninger både hos den der har autisme og hos givere.

 

Afsnittet indeholder også tanker om hvordan pårørende kan gøre for at det er bedst for alle. Her bemærker Janni blandt andet, at det er bedst at man spørger forældrene, hvis der er noget man som pårørende ikke lige forstår.

Om HVERDAGEN I DECEMBER

Janni forklarer på rigtig god pædagogisk vis hvordan man bedre kan tackle decemberhverdagen så børn med autisme ikke bruger deres energi på at tænke over al det der sker eksempelvis med at der kommer julepynt frem.

 

Her nævner hun også at der ikke kun er forældrene, men også pårørende og ikke mindst institutioner / skoler, der kan gøre noget for at støtte dette. I e-bogen kan man også læse et interview med en leder af en specialbørnehave i Aalborg kommune.

Om JULEAFTEN

Juleaften er en speciel aften med de traditioner der hører sig til, men hvor det kan blive for mange signaler for barnet med autisme. Janni giver i bogen nogle gode råd om hvordan man kan gøre for at få en vellykket juleaften, hvilket man kan læse mere om i e-bogen.

Om SØSKENDE

Et fyldig afsnit omkring håndteringen af søskendes forskellige behov i julen rummer den gode e-bog også - ligesom den rummer et interview med en socialpædagog om hvordan julen tackles når der er søskende, som har forskellige behov.

Antal stjerner 6/6 

E-bogen kan hentes ved at trykke her (åbner i nyt vindue)

 

Janni Pilgaard, der står bag bloggen FLIK FLAK FAMILIE udgiver i dag den 01. december 2013 sin e-bog. GUIDE TIL JUL - med et barn med autisme. E-bogen er målrettet til såvel forældre med autistbørn som deres familiers pårørende og venner mm. E-bogen er meget anbefalelsesværdig at læse uanset om man er forældre til et barn med autisme, er pårørende eller beskæftiger sig med disse børn. 

Om sociale arrangementer og juleforberedelser

Den almindelige hverdag bliver sat ud af spillet til fordel for julehyggen, og det er målet med e-bogen at give et bud på, hvordan man tackler de specielle udfordringer i denne tid, forklarer Janni.

 

I bogen beskrives hvordan man kan håndtere julemåneden op til den 24. december for et barn med autisme, omkring alle de forskellige arrangementer der laves. For et autistbarn kan det være svært at overskue alle de nye ting, som bliver lavet op til og omkring julen. Janni kommer med mange gode indspark til hvordan dette tackles.

 

Afsnittet "Sociale arrangementer" fortælles det fint hvordan et barn med autisme kan reagere når man skal til sociale arrangmenter med ukendte personer. Udefrakommende kan misforstå at disse børn, hvor de tror at børnene sagtens kan klare dette og hvor de udtrykker overskud. Nogle børn er faktisk gode til at skjule dette, at deres grænser er overskredet for hvad de kan overskue. Derfor er det også vigtigt at forældrene holder øje med deres børn, hvor de må tage deres forholdsregler og eksempelvis tage hjem før tid fra et arrangement.

 

Janni Pilgaard giver også sit bud i e-bogen på hvordan man håndterer de sociale arrangementer på en meget overskue måde, så disse arrangementer afvikles godt for børnene. Her skriver hun også om at det kan være svært for andre at forstå at en familie med et autistbarn nogle gange er nødt til at splitte sin familie op for at få et arrangement til at fungerer, idet det kan være svært for barnet at overskue situationen eller at der bliver brugt mange ressourcer hos barnet til at klare dette uvante for dem.

 

Emnet som pårørende bliver også på fornemmeste vis berørt, om hvad man som dette kan gøre, for at anerkende at barnet har nogle specielle behov, selvom barnet ikke viser, at dennes grænse for indtryk er nået.

Om GAVER

Hele situationen omkring det at modtage gaver kan være svært at håndtere for et barn med autisme, og der gives nogle gode råd i e-bogen hvordan man tackler hele området med gaver til børnene. Igennem et fyldigt afsnit fortælles om hvordan man kan gøre med gavegivningen, udpakning, og om forventninger både hos den der har autisme og hos givere.

 

Afsnittet indeholder også tanker om hvordan pårørende kan gøre for at det er bedst for alle. Her bemærker Janni blandt andet, at det er bedst at man spørger forældrene, hvis der er noget man som pårørende ikke lige forstår.

Om HVERDAGEN I DECEMBER

Janni forklarer på rigtig god pædagogisk vis hvordan man bedre kan tackle decemberhverdagen så børn med autisme ikke bruger deres energi på at tænke over al det der sker eksempelvis med at der kommer julepynt frem.

 

Her nævner hun også at der ikke kun er forældrene, men også pårørende og ikke mindst institutioner / skoler, der kan gøre noget for at støtte dette. I e-bogen kan man også læse et interview med en leder af en specialbørnehave i Aalborg kommune.

Om JULEAFTEN

Juleaften er en speciel aften med de traditioner der hører sig til, men hvor det kan blive for mange signaler for barnet med autisme. Janni giver i bogen nogle gode råd om hvordan man kan gøre for at få en vellykket juleaften, hvilket man kan læse mere om i e-bogen.

Om SØSKENDE

Et fyldig afsnit omkring håndteringen af søskendes forskellige behov i julen rummer den gode e-bog også - ligesom den rummer et interview med en socialpædagog om hvordan julen tackles når der er søskende, som har forskellige behov.

Mandag den 27. maj kl. 12 er Socialpædagoger vært ved udgivelsen af to familieplejeres bog om 50 eksempler fra deres hverdag. ”De mange historier er barsk læsning. Det er historier om anbragte børn der bliver svigtet. Og om en faggruppe, der ikke bliver behørigt anerkendt for deres enorme faglige indsats,” siger Socialpædagogenes formand Benny Andersen

”Svigtet ingen vil se”. Sådan lyder titlen på en bog, to familieplejere – Joan Schroeder
 og Elin Søndergaard – har skrevet om 50 cases fra deres familiepleje-kolleger. Der er tale om 50 historier om kommunal forvaltning på familieplejeområdet. 

”Det er barsk læsning. Både fordi man kan læse om en masse anbragte drenge og piger, som ikke bliver set og hørt, men kastet rundt af kommuner, som virker alt for lidt optaget af barnets tarv. Og ikke mindst fordi det handler om en faggruppe – familieplejerne - som alt for sjældent bliver anerkendt og brugt for den værdifulde faglige indsats, de yder hver dag året rundt. Det er barsk, men i høj grad væsentlig læsning,” siger Socialpædagogenes formand Benny Andersen.

Elin Søndergaard, der er den ene af de to forfattere siger om baggrunden for udgivelsen:

”Vi har i flere år nu kunnet opleve, at vores kolleger bliver mere og mere pressede og må lægge ryg til mere og mere. Vi vil derfor forsøge at gøre opmærksom på, at vi her har en faggruppe, der føler sig overset og alene. De 50 cases fortæller historier om familieplejere, der ikke føler sig anerkendt som ligeværdige fagpersoner i samarbejder, men sat uden for døren uden at blive inddraget i beslutninger omkring barnet. Familieplejere, der føler sig alene om opgaven uden supervision eller tilbud om psykologhjælp eller den nødvendige efteruddannelse.”

Bogen ”Svigtet ingen vil se” bliver udgivet ved en reception hos Socialpædagogerne Brolæggerstræde 9, mandag den 27. maj kl 12.00. Her kan man møde de to forfattere - Joan Schroeder og Elin Søndergaard - og Socialpædagogernes formand Benny Andersen.

Fyraftensmøder: I januar og februar 2013 inviterer Socialstyrelsen til fyraftensmøder om ledsageordningen for børn og unge mellem 12 og 18 år med handicap. Møderne finder sted fem steder i landet, og det er gratis at deltage.

LedsageordningEr du kommende bruger, forældre til en bruger, kunne du tænke dig at være ledsager, eller har du på anden måde faglig eller personlig interesse for ledsageordningen for børn og unge mellem 12 og 18 år med fysiske eller psykiske handicap? Så er det relevant for dig at være med til Socialstyrelsens møder, der informerer om ordningen.

Ungdomsliv på lige fod med andre unge
Ordningen skal medvirke til, at børn og unge med funktionsnedsættelser får bedre muligheder for at leve et ungdomsliv på lige fod med andre børn og unge og bliver mere uafhængige af hjælp fra deres forældre. Fx i forhold til at gå til fritidsaktiviteter, ud at shoppe eller i biografen uden at forældrene er med.

På møderne kan du høre mere om ordningen og få et indblik i de mange gode erfaringer fra brugere og ledsagere. Du vil få lejlighed til at tale med brugere, ledsagere, kommunale sagsbehandlere samt repræsentanter fra Danske Handicaporganisationer.

Fyraftensmøderne finder sted den:


Mere om ledsageordningen på socialstyrelsen.dk

Folkeskoleeleverne har nu to foreninger at vælge imellem. Det sker efter at der er opstået den nye Alle Danmarks Folkeskoleelever (ADFE), som er blevet dannet i protest mod at den gamle Danske Skoleelevers organisation har støttet folkeskolereformen, hvilken har medført at den nye er dannet som en parallel organisation.

"Vi mener, groft sagt, at vi, og ikke mindst personalet på skolerne, bliver behandlet som forsøgskaniner", siger formand for den nye forening, 15-årige Milos Jørgensen, i en pressemeddelelse. "'Gad vide om fagligheden bliver øget, når vi skærer på lærernes forberedelsestid?', tænkte skaberne bag reformen højst sandsynligt. 'Gad vide om det hjælper at indføre flere timer', når undersøgelser viser det modsatte? '

"Skolereformen er altså ikke bygget på evidens, men snarere gætteri uden videnskabelig belæg, og det er ikke sådan, at vi ønsker en skole", lyder det fra Milos Jørgensen, der selv går i 8. klasse og er formand for elevrådet på Bakkegårdsskolen i Gentofte.

En god skole – dårligere?

Reformen har budt på meget lange skoledage, nye tiltag som åben skole, bevægelse i undervisningen, understøttende undervisning m.v. Imidlertid har man b.la. i diverse kronikker og debatindlæg kunne læse, at disse tiltag været meget utilfredsstillende blandt eleverne – men der er (endnu) ikke sket noget.

”Vi mener, groft sagt, at vi, og ikke mindst personalet på skolerne, bliver behandlet som forsøgskaniner. ’Gad vide om fagligheden bliver øget, når vi skærer på lærernes forberedelsestid? ’ tænkte skaberne bag reformen højst sandsynligt. ’Gad vide om det hjælper at indføre flere timer, når undersøgelser viser det modsatte? ’ – skolereformen er altså ikke bygget på evidens, men snarere gætteri uden videnskabelig belæg, og det er ikke sådan, at vi ønsker en skole”, lyder det fra Milos Jørgensen, formand for den nye elevorganisation Alle Danmarks Folkeskoleelever.

– Vi som elever vil gerne spørges mere, da det i princippet er os, det handler om, og vi vil gerne have, at sagen bliver set fra alle vinkler, og ja, der er sikkert spurgt ind til eleverne, da reformen blev lavet, og det er fint, men måske man skulle spørge dem inden at man forærede dem 6,2 millioner kroner, fortæller organisationen i en udsendt pressemeddelelse.

Alle Danmarks Folkeskoleelever påpeger samtidig, at Undervisningsministeriet gav i 2014 6.2 millioner kroner til elevorganisationen Danske Skolelever, som b.la. skulle gå til en informationskampagne om skolereformen. Danske Skoleelever er positive over for reformen og modtager færdigt informationsmateriale fra ministeriet. 

Inklusion er en god ting, hvis det bliver brugt rigtigt

Nærmest samtidig med folkeskolereformen gennemførte man en større ændring, hvor mange specialklasseelever blev inkluderet i de almindelige folkeskoleklasser. Nogle steder er det gået godt, mens andre er det gået meget skidt.

Milos udtaler overfor HandicapBarn, at Inklusion er en god ting, hvis det bliver brugt rigtigt. Vi skal have alle med, og så få elever som muligt skal føle sig anderledes – men det er vigtigt, at inklusion ikke bliver et grundlag for at spare en masse penge på specialskoler og speciallærere. Hvis børn bliver inkluderet, er det vigtigt at sikre, at klasselæreren har de faglige kompetencer. Med andre ord, skal børn kun inkluderes, hvis det giver mening. 

Demonstrationer og oprør : vi må gøre, hvad det kræver

”Vi vil meget gerne gå i en såkaldt ’dialog’ med politikkerne; snakke konstruktivt og uden tegnsætningsfejl (Undskyld Anni Matthiesen![2]), hvis det er dét, der skal til. Imidlertid viser vores erfaring, at det ikke virker. Demonstrationer har været én af de få løsninger, der ser ud til at vække politikkerne op. Derfor ser det ud til, at det er dén vej, vi må gå”, siger Milos – vi kan sagtens skrive lange breve om vores dårlige forhold, men det er der alligevel ikke nogle, der læser, så det er spild af tid.

Brug for handling – nu

”Der er meget lidt tvivl om, at reformen har brug for forandringer. Imidlertid har vi svært ved at gennemskue, hvad politikkerne har tænkt sig at gøre. Det er snart et nyt skoleår, så det er bekymrende, at der ikke allerede nu sker noget”, forklarer han. – Vi har ikke tænkt os bare at kaste med sten, men vil gerne bidrage konstruktivt i debatterne, derfor håber vi at kunne etablere nogle politiske kontakter, så vi kan få politikerne til at indse, at det ikke er for sjov.

Indtil videre et nytteløst forsøg

Reformen er dårlig, men der er endnu ikke sket nogle ændringer. Nogle undervisningsordførere vælger helt at ignorere problemet, især når nogle elever råber op, ved i stedet at køre personlige angreb mod dem, der råber om problemet, som fx ved at nedgøre deres grammatiske færdigheder. ”Det er ikke okay, at man som elev ikke kan have lov til at ytre sig og blive taget seriøst, bare fordi man har svært ved tegnsætning – dét vil vi gerne gøre noget ved, så hurtigt, vi kan”, fortæller Astrid Frøland, næstformand.

Specialklasseelever også velkommen i den nye elevorganisation

I forhold til optagelse af medlemmer er det en åben organisation, så alle er velkommen. Det er naturligvis en fordel, hvis eleven fungerer i sociale sammenhænge og ikke har en 'svær diagnose', men vi må (og vil) ikke udelukke nogle medlemmer, slutter Milos Jørgensen sin udtalelse af overfor HandicapBarn

Læs mere på ADFE.dk

HandicapPortal.dk

HandicapBarn.dk

HandicapForhold.dk

Ferie-Fritid

Nyhedsmail

Tilmeld vores e-mail Nyhedsbrev for at få øjeblikkelig opdatering når som helst

mod_eprivacy

EU e-Privacy Directive

This website uses cookies to manage authentication, navigation, and other functions. By using our website, you agree that we can place these types of cookies on your device.

View e-Privacy Directive Documents

You have declined cookies. This decision can be reversed.

You have allowed cookies to be placed on your computer. This decision can be reversed.