af Søren Malchow, redaktør og stifter

af Søren Malchow, redaktør og stifter

Eftersynet af inklusionsindsatsen går nu i gang med uden at forældre med handicappede børn er repræsenteret direkte!

Regeringen har nedsat en ekspertgruppe, der skal kortlægge udfordringerne på inklusionsområdet og derefter komme med anbefalinger til, hvordan inklusionsindsatsen kan løftes ude på de enkelte skoler.

Regeringen vil sikre bedre rammer for elever med særlige behov. Nogle steder har lærerne ikke været klædt godt nok på, og eleverne har ikke fået den nødvendige støtte. Derfor igangsætter regeringen nu et eftersyn af inklusionsindsatsen. Det skal udføres af en ekspertgruppe, der er tæt på dagligdagen ude på skolerne. Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal kommer til at stå i spidsen for gruppen, der derudover består af tre kommunale repræsentanter, to lærere, en pædagog, en repræsentant fra PPR og to repræsentanter for eleverne. Herudover vil der blive nedsat en større referencegruppe bestående af folkeskolens parter, relevante vidensaktører og forskere på området.

Minister taler uden om hvorfor forældre med specialbørn ikke er repræsenteret direkte

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby har ikke ønsket at svare på HandicapBarn's spørgsmål "Har dem der er udpeget også har godt og grundig kendskab til børn med specielle behov og i hvilken grad for at de kan begynde at udtale sig om inklusion af disse? samt hvad der gør disse til såkaldte ekspertert il at sidde i det ekspertudvalg nedsat af Ellen Trane Nørby?"

Ligeledes ønsker ministeren ikke at svare på dsse spørgsmål "HandicapBarn har flere gange i dag (den 03.nov., red.) modtaget henvendelse fra forældre med handicappede børn, der spørger om hvorfor man gang på gang diskuterer børn med specielle behov uden at inddrage forældrene til disse, men nærmest taler over hovedet på disse og at disse forældre ikke eksisterer? Derfor vil vil også gerne stille dette spørgsmål til Undervisningsministeren hvorfor der endnu engang er nedsat et ekspertudvalg uden at inddrage dem, der nærmest har 24/7 med børn med specielle behov at gøre nemlig forældrene?"

Som vi forstår på den udsendte pressemeddelelse og det der har været fremme i medierne, så har man fravalgt at tage forældre med handicappede børn med ind i ekspertgruppen. Hvorfor dette og hvad er ministerens holdning til at denne gruppe er valgt fra? Det er jo netop her man finder eksperterne på hvordan reagerer de børn som er blevet inkluderet i skolen, når de ikke er i skole. 

Vil Undervisministeren tage ansvar og sørge for at os forældre med handicappede børn bliver udpeget til at deltage i ekspertgruppen?"

Den eneste kommentar vi har modtaget via Undervisningsministerens pressesekretær Sabrina Drevsfeldt om at Undervisningsministeren kan citeres for følgende "Forældrene både høres og inddrages i arbejdet. I selve ekspertgruppen er Formanden for Sammenslutningen af Unge Med Handicap medlem. Det er han, fordi vi ønsker at give eleverne selv en stemme i inklusionsdebatten. De ved i høj grad, hvad de har behov for. Derudover er både Skole og Forældre og Handicaporganisationerne med i referencegruppen, der skal supplere ekspertgruppen i inklusionseftersynet.”

Det kan undre, at Undervisningsminsiteren gerne vil have at der etableres samarbejde med forældrene, men igen igen undlader at inddrage dem direkte i ekspertgruppen. Vi ville jo gerne have haft svaret fra Ellen Trane Nørby, men det undlader hun. Forældre med handicappede børn, hvor disse er blevet inkluderet i den almindelige folkeskole, har jo det bedste viden om børnene, da forældrene har disse 24/7 og kender til de problemstillinger der er både før, under og efter skoletid, mens de såkaldte eksperter der er udpeget til den nedsatte arbejdsgruppe er eksperter fra 8-16 og så har de fri og glemt alt om børnene.

Arbejdet skal munde ud i konkrete anbefalinger om inklusion men uden forældrenes deltagelse

Grupperne skal kortlægge inklusionsområdet gennem en række undersøgelser. Arbejdet skal munde ud i en række konkrete anbefalinger til arbejdet med inklusion, som skal være nemme for kommunerne og skolerne at iværksætte. Anbefalingerne skal være klar om seks måneder.

”Der er mange steder, hvor der er udfordringer med at få inklusionen til at lykkes. Det er ikke nogen nem øvelse at få flere børn med i fællesskabet i den almene folkeskole. Vi vil være sikre på, at alle børn får den nødvendige støtte. Det er derfor, vi nu gennemfører et eftersyn af inklusionsindsatsen,” siger minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby.

”Jeg ser frem til opgaven som formand for inklusionseftersynets ekspertgruppe. For mig at se er der tre store og vigtige opgaver, vi skal tage fat på: Vi skal give et samlet billede af inklusionsindsatsen, finde gode eksempler og hovedproblemer samt ikke mindst komme med anbefalinger til praksis og justeringer. Målet må være, at ideen om inklusion i skolen, hvor alle elever lærer og trives, skal lykkes i skolens virkelighed,” siger formand for Skolelederforeningen og ekspertgruppen Claus Hjortdal.

Udover ekspertgruppens arbejde vil regeringen også indlede et tæt samarbejde med KL om inklusionsindsatsten med henblik på at understøtte området bedst muligt.

Fakta om eftersynet af inklusion i folkeskolen

Eftersynet skal:

  1. Afdække proportioner i omstillingen til inklusion, herunder afdække udfordringer i indsatsen samt give et billede af indsatser på kommune- og skoleniveau, herunder også i forhold til brug af ressourcepersoner, særlige læringsmiljøer og ressourceanvendelse.
  2. Identificere hovedproblemer og gode eksempler i forhold til den konkrete implementering, for eksempel i forhold til særlige målgrupper. Dette skal ske med udgangspunkt i nedenstående emner. 
  3. Komme med anbefalinger til den praktiske implementering, der umiddelbart kan anvendes af de forskellige aktører, samt eventuelle forslag til konkrete justeringer.

Du kan læse hele pressemeddelelse ved at trykke her.

Ligeledes har Undervisningsministeriet udsendt en liste om hvem der er deltagere i en referencegruppe, men for flere af organisationernes side er der ikke sat navn på - tryk her for at se listen

TV2 Nyhederne kører en temarække med forskellige patienthistorier om fejlbehandlinger på sygehus. En af disse, som kan læses på TV2.dk (tryk her - åbner i nyt vindue) handler om den 15-årige Emre Demir, som brækkede halsen efter et beslag på den gynge han sad på knækkede den 21. maj i år.

Drengen var uden opsyn da det skete, og ingen af personalet har set ham falde, ifølge de oplysninger som TV2-nyhederne er fremkommet med om sagen. Det var først efter at en medarbejder på skolen fandt ham liggende med ansigtet mod jorden, at der blev taget handling på faldet. Skolelederen Henrik Jørgensen tilkaldte en ambulance, da drengen blev fundet liggende med ansigten mod jorden. Han havde ikke noget sprog og kunne forklare hvad der var sket og hvordan han havde det.

Blev sendt hjem på grund af fejlbehandling

Skadestuen på Køge Sygehus undersøgte Emre Demir med røntgen og trods at han ikke kunne sidde oppe og virkede slap ifølge journalen så fandt lægerne ikke grundlag for at han også skulle CT-scannes i nakken, hvilket medførte en alvorlig fejl. Emre blev sendt hjem med besked om at forældrene blot skulle give drengen nogle pandodil.

Hjemme fik drengen det værre, og da man igen kontaktede Køge sygehus var beskeden at sagen var afsluttet og de kunne ikke tage imod Emre Demir. Inden forældrene forlod sygehuset første gang fik de ellers besked på at såfremt at der skulle opstå akut forværring var de velkommen til at komme tilbage, men det var ikke muligt.

Først efter pres fra skolen lykkedes det forældrene at få drengen indlagt på Roskilde Sygehus, hvor en CT scanning afslørede at halsen var brækket to steder. Det var 35 timer efter ulykken, og hvis en person med brækket hals skal have gode chancer for at overleve så skal operation sker så hurtigt som muligt, idet "et brud på halshvirvlen er ustabilt, så kan det brække ind i rygmarven, som er vores hovedkabel, der styrer arme, ben og indre organers funktioner. Hvis det sidder tilstrækkelig højt, kan man også få skader på åndedrættet. Derfor er det vigtigt, at det bliver opdaget hurtigt, fortæller formanden for Neurokirurgisk Selskab, Jens Christian Hedemann Sørensen til TV2 Nyhederne.

Emre var igennem flere operationer, men blev svagere og svagere og den 11. juli afgik han ved døden. 

Hvor er opsynet med barnet henne?

En vinkel som slet ikke har været i medierne, er hvor længe har Emre Demir ligget selv uden opsyn og hvorfor har der ikke været opsyn med drengen, når skolen hvor han gik på er en specialskole for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Der må jo påregnes, at der også er opsyn med eleverne hvor de er når de har generelle indlæringsvanskeligheder, idet nogle af disse har behov for særlig støtte også til sociale udfordringer. Hvor er opsynet henne, så sådanne ulykker bedre kan afværges?

Der får HandicapBarn.dk til at spørge, er der sparet alt for meget på specialskolerne når sådanne hændelse som her beskrevet kan ske?

En ny ph.d-afhandling af Maria Christina Secher Schmidt beskriver, at elever der har vanskeligeheder med indlæring af matematik skal spejle sig i stærke elever. Ph.D afhandlingen blev forsvaret d. 18/6 2015 på Institut for Uddannelse og Pædagogik (Aarhus Universitet – campus Emdrup) Ph.d.-forløbet var etableret i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol gennem 4-10 konsortiet og finansieret af Ph.d.-rådet.

Maria Christina særlige interessefelt er klasseledelse. Hun er optaget af de institutionelle betingelser for inklusion i velfærdssamfundet og arbejder med, hvordan man didaktisk kan tilrettelægge undervisning, så flest mulige forudsætninger bringes i spil. Til EMU.dk har hun udtalt omkring klasseledelse ”Klasseledelse er de handlinger, en lærer gør for at udvikle en klassekultur, både fagligt og socialt. Klasseledelse har to formål, dels at alle elever kan deltage på en meningsfyldt måde i faglige læreprocesser, dels at de kan udvikle sig emotionelt og socialt. Begrebet dækker over en meget bred palet af opgaver: udvikling af relationer i klassen - det er lærerens opgave og ansvar at skabe konstruktive relationer mellem lærer og elev og mellem eleverne, organisering og udførelse af undervisning og endelig brug af regler til adfærd, altså at læreren giver anerkendelse til nogle særlige rutiner og særlige handlingsmønstre. Det vil sige: relationsledelse, læringsledelse og adfærdsledelse.”

Ph.D. afhandling baseret kun på 4 klassestudier

Den nyligt forsvaret Ph.D.afhandling baserer sig kun på 4 klassestudier, og omfatter ikke et større udredningsarbejde. Derfor må det siges at være et skrøbeligt basismateriale, som afhandlingen er baseret på. 

I casestudiet der sat fokus på lærernes tilgang, dialogens indhold og organisering samt indsigt i elevernes læring og klassekammeraternes hjælp, som blev anset som inkluderende klasseledelsesstrategier hos matematiklærerne. De svage elever i de nævnte 4 skoleklasser havde dialoger med både lærere og kammerater. Marian Schmidt fandt, at disse elever var aktive og prøvede at deltage, hvor de spejlede sig i de andre elever ved at efterligne dem der var gode på de områder hvor de ikke rigtig kunne følge med.

Spejlingen og den efterligning de svage elever gjorde medførte at lærerne ikke rigtig kunne opdage matematikvanskelighederne hos dem der har vanskeligheder med dette.

Erkender gunstige forudsætninger for elever i casestudiet

I den korte introduktion (læs her) erkendes det fra DPU, at både elever og lærere i undersøgelsen havde særligt gunstige forudsætninger og vilkår i relation til inkludering af elever i matematikvanskeligheder. Udfra de oplysninger der står i introduktionen, så har lærerne haft god tid til forberedelse og mindre antal opgaver end hvad der normalt er i den nuværende skolesituation.

Det får HandicapBarn.dk til at stille sig spørgende på, om en sådan casestudie kan bringes ud på virkeligheden, og ikke blot igen et nærmest teoretisk studie, som ikke omsætter sig fuldt ud i praksis. En tendens vi desværre ser mere af, og er det godt for de svage elever, spørger vi på redaktionen på HandicapBarn.dk

Ombudsmandens kontor har offentliggjort en udtalelse på baggrund af en større redegørelse Ombudsmanden har fremlagt i går. Her siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen, at ”Som lovgivningen er formuleret, kan en kommune kun afslå et ønske om at benytte det frie skolevalg på specialundervisningsområdet, hvis det ønskede specialundervisningstilbud er ’mere vidtgående’. Dette indebærer efter min opfattelse, at kommunen må vurdere selve indholdet af tilbuddet og ikke alene kan lægge vægt på prisen for det ønskede tilbud, som det var tilfældet i denne sag ”.

Baggrunden for udtalelsen drejer sig om en skoleelev, der skulle have specialundervisning i stedet for almindelig skolegang. Både eleven og dennes mor ønskede, at undervisningen skulle foregå på en specialskole i en anden kommune. Situationen var den at pågældende elevs egen kommune havde en skole med tilsvarende indhold. Kommunens fagfolk vurderede at begge skoler var egnet til at rumme de undervisningsbehov som eleven havde. 

Skolen i den anden kommune som eleven og dennes mor ønskede som skole var ca 220.000 kr svarende til 50% dyrere på årsbasis end kommunens egen lignende skole. 

Kommunens fagfolk mente at det ønskede tilbud var af "af mere vidtgående karakter", som følge af at det var væsentligt dyrere end kommunens eget tilbud. Prisen var alene vægten for valget for kommunen. Det er efter ombudsmandens opfattelse at det er ikke i overensstemmelse med lovgivningen. 

Ordning om frit skolevalg fra 2005

I 2005 blev der indført en ordning om frit skolevalg ifb med en ændring af folkeskoleloven. Orbningen betyder, at forældre i almindelighed fik krav på, at deres børn kan optages i en folkeskole efter eget valg i deres bopælskommune eller anden kommune, hvis der var plads på den ønskede skole. Dette gjaldt også for specialundervisningen hvilket fremgår af reglerne om frit skolevalg i folkeskolelovens § 36, stk. 3.

Imidlertid skete der en ændring af dette i 2012, hvor man vedtog at opretholde ordningen om frit skolevalg, men for specialundervisningen skete der en skærpelse. Her er der nu anført i folkeskolelovens § 12, stk 3. at skolekommunen ikke kan foretage henvisning til et mere vidtgående specialundervisningstilbud end det tilbud, som bopælskommunen har henvist barnet til. 

Nu er det bopælskommunen der træffer afgørelse om om tilbuddet er mere vidtgående end kommunens eget tilbud.

Hele udtalelsen fra Folketingets ombudsmand kan læses her.

Elevråd på specialskoler er et sjældent syn, sammenlignet med den normale folkeskole, skriver bladet Folkeskolen.

Elevråd findes på de fleste folkeskoler. Men hvis man spørger specialskolerne, er det et sjældent syn. Rapporten ''Noget at sige'' fra 2007 fra Center for Ligebehandling af Handicappede viste for eksempel, at kun 60 procent af specialskolerne har elevråd mod over 90 procent af skolerne på normalområdet.

 

Folkeskolen har spurgt et par skoleledere fra specialskoler, som ikke har elevråd, hvordan det kan være? Skolerne forsvarer sig med, at de huser elever på meget forskelligt funktionsniveau og at eleverne får indflydelse på andre måder fordi skolerne typisk er små.

Bliver behandlet som yngre end de er

Hos Danske Handicaporganisationer har man indtryk af, at elevdemokratiet ikke står stærkt på specialskolerne:

 

''Vi har afholdt seminarer, hvor vi har spurgt børn på specialskoler om deres oplevelse af at have indflydelse på deres egen situation i skolen. Der siger de meget klart, at de oplever at blive undervist og blive behandlet som værende yngre, end de er. Og de siger også klart, at de ikke føler, at de har nogen indflydelse på deres situation'', siger næstformand Morten Carlsson, der også er formand i Landsforeningen Autisme, til bladet Folkeskolen.

 

Han opfordrer alle skoleledere til at tage udgangspunkt i FN's Handicapkonventions artikel syv, som blandt siger, at børn med handicap har ret til frit at udtrykke deres synspunkter i forhold om sig selv på lige fod med andre børn.

Fakta:

Læs artiklen i Folkeskolen: www.folkeskolen.dk (åbner i nyt vindue)

Læs rapporten ''Noget at sige'': www.clh.dk (åbner i et nyt vindue)

 

Kilde: www.kommunalhandicapraad.dk

 

743 elever har fuldført ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov i 2011.

Alle unge skal have en chance for at få en ungdomsuddannelse, der kan give adgang til et job eller videreuddannelse og et selvstændigt og indholdsrigt voksenliv. Også selv om man er udviklingshæmmet, har psykiske problemer eller indlæringsvanskeligheder. 

743 elever har fuldført ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov (STU) i 2011, hvilket er mere end dobbelt så mange som i 2010, som var første år, hvor et fuldt treårigt STU-forløb kunne afsluttes. Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov har det særlige kendetegn, at praktik og andre praktiske elementer indgår som en naturlig og integreret del af den unges uddannelsesplan. 

Et nyt notat om seneste opgørelse af aktiviteten beskriver STU fra uddannelsens start i 2007 til 2011. Et af de positive resultater er, at 17 procent af de 306, der i 2011 er faldet fra STU, til gengæld er kommet i gang med en anden ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. 

”Det er regeringens mål, at 95 procent af alle unge gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. Det gælder også unge med særlige behov. Derfor glæder det mig, at flere fuldfører STU, så også denne gruppe af unge dermed får bedre muligheder for videre uddannelse og beskæftigelse samt et godt og rigt voksenliv,” siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini. 

I 2007, hvor STU havde sit første optag, startede 736 unge på STU. Med udgangen af 2011 var 5.086 unge i gang med en STU. I alt 1.300 elever har fuldført en STU. Siden uddannelsens start i 2007 har 824 elever afbrudt uddannelsen. De væsentligste årsager til afbrud er personlige årsager, samt at eleven er begyndt på en anden uddannelse. 

Fakta om STU

  • STU er rettet mod unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv om der ydes specialpædagogisk støtte. 
  • Unge med særlige behov har et retskrav på et treårigt uddannelsesforløb - en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse - efter at have afsluttet grundskolen, uanset hvor i landet de bor.
  • Formålet med uddannelsen er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt videre uddannelse og beskæftigelse.
  • De seneste tre år er omkring to tredjedele af de unge, som er i gang med en STU, henvist på grund af generelle indlæringsvanskeligheder.
  • Lidt under en tredjedel af de unge er henvist grundet udviklingsforstyrrelser. 
  • Mere end en ud af tre unge, som er i gang med uddannelsen, er på førtidspension. Knap en ud af tre modtager kontanthjælp.
  • Omkring hver tredje elev på STU kommer fra specialskoler for børn.

PRESSEMEDDELELSE

Det er uværdigt for velfærdssamfundet, når lokalpolitikere med åbne øjne lader udsatte børn i stikken.

Sådan siger Liberal Alliances kommunal- og socialordfører, Laura Lindahl, efter at DR Nyheder har afsløret, at Odense Kommune har lagt op til at lukke 20 procent af de forebyggende børne- og ungesager for at spare penge. Ifølge flere eksperter er denne beslutning ulovlig.

Derfor vil den liberale ordfører nu indkalde socialminister, Karen Ellemann, til et samråd i Folketinget for at få svar på, hvordan regeringen vil sikre, at kommunerne ikke lader svage børn i stikken.

"Det gør ondt helt ind i hjertet, når jeg hører, at lokalpolitikerne i Odense Kommune kan finde på at nægte op mod 180 udsatte familier og børn hjælp af hensyn til kommunekassen - endda vel vidende, at det vil føre til regulært lovbrud. Det er så forkert, som noget kan være, og derfor må vi simpelthen have ministeren på banen, så vi kan få endevendt den her sag og finde ud af, hvordan det overhovedet kan nå dertil. For det er helt uacceptabelt, at børn, som mistrives, på den her måde lades i stikken," siger Laura Lindahl.

Ifølge DR Nyheder var Børne- og Ungeudvalget i byrådet orienteret om, at beslutningen ville føre til lovbrud, og sidenhen har Børne- og Ungerådmanden meldt ud, at sagerne vil blive genoptaget, fordi der er skabt tvivl om lovligheden af praksissen. Ombudsmanden er også gået ind i sagen, men dette er ifølge Laura Lindahl ikke tilstrækkeligt.

"Jeg kan godt forstå, de ansvarlige sidder tilbage med røde ører, for det er direkte usympatisk, når man tager penge fra udsatte børn, så der fortsat kan blive råd til alt mulig andet, der ikke har noget som helst med velfærd at gøre. Men sager slutter ikke her, for vi er nødt til at få undersøgt, hvordan den slags sager forhindres, og hvorvidt det her forløb kan og bør have konsekvenser. Jeg er helt bevidst om, at der skal prioriteres ude i kommunerne, men de allermest udsatte har altså nogle rettigheder, som man ikke kan spare væk. Det har Odense Kommune tilsyneladende glemt, og derfor er det helt på sin plads, at ministeren hives ind i den her sag," siger Laura Lindahl.

Segboardet er spået til at blive det helt store julegavehit, men hvis uheldet er ude, kan det vise sig at blive en dyr fornøjelse.

Mange har spået segboardet til at blive dette års helt store julegavehit, og selvom Trafik- og Byggestyrelsen for nyligt har meldt ud, at det er ulovligt at benytte segboardet på offentlig vej, tyder meget på, at det rullende bræt alligevel vil finde sin vej ind under en hel del juletræer.

Trakfik og Byggestyrelsen oplyser nemlig at den nye type af selvbalancerende køretøjer som transportmiddel - som er typisk små og en-akslede har intet styr, og fart og retning justeres via en persons balance og kropsvægt. Køretøjerne går under en række forskellige navne som f.eks. U-runner, Segboard, Hoverboard, Airboard og Airwheel.

Det er Trafik- og Byggestyrelsens vurdering, at sådanne køretøjer ikke opfylder gældende regler for køretøjer. De er derfor ikke lovlige at bruge som transportmiddel på områder, hvor færdselsloven er gældende som eksempelvis fortov, cykelsti og vejbane, fortæller styrelsen på en udsendt pressemeddelelse.

Undersøgelse om praksis igangsat

Trafik- og Byggestyrelsen har nu igangsat en undersøgelse af, om hvordan ovennævnte type af køretøjer er reguleret i andre lande, samt hvilke sikkerhedsmæssige forhold der skal overvejes ved brugen af sådanne køretøjer. Undersøgelsen skal danne grundlag for at vurdere, om de nuværende regler er tidssvarende, skriver Trafikstyrelsen videre. Indtil der er foretaget en sådan nærmere undersøgelse, kan køretøjerne ikke lovligt benyttes udenfor private områder eller specielt indrettede områder som skaterbaner og lignende.

 

Husk nu forsikringerne

Selv hvis du holder dig til reglerne og udelukkende benytter segboardet på privat vej, kan det imidlertid ende med at blive en dyr fornøjelse. Det skyldes, at du kan gøres ansvarlig for skader, som du pådrager andre. Det vil med andre ord sige, at hvis du ikke har helt styr på balancen eller får for meget fart på køretøjet og kommer til at påkøre en anden, som derved pådrager sig en skade, så risikerer du at hænge på det rent økonomisk.

- I praksis vil det være din ansvarsforsikring, der går ind og dækker, men lige præcis blandt unge som udgør en del af segboardets målgruppe, er der desværre en del, der ikke har en ansvarsforsikring. Typisk fordi de vælger deres indboforsikring fra uden at vide, at der i indboforsikringen også ligger en ansvarsforsikring, forklarer advokat Berit Møller Lenschow fra ERSTATNINGSGRUPPEN, der er en del af ADVODAN.

Uden en ansvarsforsikring skal du selv betale erstatningen til den skadelidte, og hvis vedkommende eksempelvis får en méngrad på 5 % samt et erhvervsevnetab, vil erstatningsbeløbet hurtigt nærme sig en kvart million, så det er bestemt ikke småpenge, der er tale om.

- Jeg mener ikke, at man skal afstå fra alle fornøjelser, der er forbundet med en risiko, men med almindelig sund fornuft når man også langt, lyder det fra advokaten, der afslutningsvist råder til, at man sikrer sig, at man er dækket ind af såvel en ansvarsforsikring som en ulykkesforsikring, fortsætter Berit Møller Lenschow med at fortælle i ADVODAN's udsendte pressemeddelelse. Hvis du vælter på din segboard og selv kommer til skade, er det nemlig din ulykkesforsikring, der dækker din skade.

Normalt anmelder vi kun bøger på HandicapPortal.dk, men vi synes at vi her vil gøre en undtagelse, da det er en fremragende bog som Lykke Baran har skrevet om sin højtelskende datter, der er baggrunden for bogen. Bogen er meget anderledes i forhold til typiske bøger, da den er skrevet i digtprosa og kan læses helt eller delvis afhængig af hvad man ønsker. Den kommer rundt om mange aspekter ved det at pludselig står med et barn med specielle behov. 

Du kan læse hele anmeldelse ved at trykke her

Tanker sidder jeg selv med mine tanker

Tanker om et barn med specielle behov

Tanker læses sætter igang og bearbejdes

Tanker vendes op og ned - det hele sættes på hovedet

Tanker spredes i et virvar og samles på den gode måde

Tanker om alle de prøvelser som forældre til handicappet barn man skal igennem

Tanker om at du ikke er alene i verden med et handicappet barn

HandicapPortal og HandicapBarn kan klart anbefale bogen, der er brugbar for alle.

FACTS:
Titel: Huset på hovedet
ISBN: 978-87-92769-25-1
Forlag: Blue Page

Bogen kan købes på Husetpaahovedet.dk, hvor der også kan læses mere om Lykke Baran og bogen.

Du kan læse hele anmeldelse ved at trykke her

Vi har på redaktionen modtaget følgende som vi ikke kunne stå for at lade være med at hjælpe disse unge mennesker, der vil gøre noget godt for børn på OUH Børneafdeling. De skrev:

"Kære Handicapbarn

Vi er fem piger der er igang med et talentforløb. I den forbindelse har vi været så heldige at få lov til at lave et arrangement i samarbejde med Smilfonden på H.C. Andersen Børnehospital i Odense d. 14. november. Til arrangementet har vi blandt andet inviteret Tannaz og Baraa fra X-factor og Sune fra Talent 2008.

Vi skriver til jer, fordi vi ikke har fået mange tilmeldinger til vores arrangement endnu. Invitationen er dog for alle syge børn uanset om det er kronisk eller ej. Vi sørger for det hele, vi ønsker kun at folk medbringer deres gode humør.

"Talentvejen, Smilfonden og H.C. Andersen Børnehospital
inviterer l et brag af en fest!

Lørdag d. 14. November kl. 14:30 - 17:00

Arrangementet vil foregå på Eventyrtorvet, hvor der vil være musik samt en masse underholdning. TANNAZ og BARAA fra X-FACTOR
SUNE fra TALENT 2008 kommer og spiller musik og tryller, så vi rigg kan få en fest! - Musik og Naturbørnehuset Kilden

De bedste hilsner Talentvejen, Smilfonden og H.C. Andersen Børnehospital

Tilmeldinger sker på mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Vi har et begrænset antal pladser og vi giver pladsen videre l et andet barn, hvis du er forhindret. Skriv i øvrigt om din mor og far kommer med og evt. søskende og deres alder. SU. Senest d. 13. November

HandicapPortal.dk

HandicapBarn.dk

HandicapForhold.dk

Ferie-Fritid

Nyhedsmail

Tilmeld vores e-mail Nyhedsbrev for at få øjeblikkelig opdatering når som helst

mod_eprivacy

EU e-Privacy Directive

This website uses cookies to manage authentication, navigation, and other functions. By using our website, you agree that we can place these types of cookies on your device.

View e-Privacy Directive Documents

You have declined cookies. This decision can be reversed.

You have allowed cookies to be placed on your computer. This decision can be reversed.