af Søren Malchow, redaktør og stifter

af Søren Malchow, redaktør og stifter

Antal stjerner 6/6 

E-bogen kan hentes ved at trykke her (åbner i nyt vindue)

 

Janni Pilgaard, der står bag bloggen FLIK FLAK FAMILIE udgiver i dag den 01. december 2013 sin e-bog. GUIDE TIL JUL - med et barn med autisme. E-bogen er målrettet til såvel forældre med autistbørn som deres familiers pårørende og venner mm. E-bogen er meget anbefalelsesværdig at læse uanset om man er forældre til et barn med autisme, er pårørende eller beskæftiger sig med disse børn. 

Om sociale arrangementer og juleforberedelser

Den almindelige hverdag bliver sat ud af spillet til fordel for julehyggen, og det er målet med e-bogen at give et bud på, hvordan man tackler de specielle udfordringer i denne tid, forklarer Janni.

 

I bogen beskrives hvordan man kan håndtere julemåneden op til den 24. december for et barn med autisme, omkring alle de forskellige arrangementer der laves. For et autistbarn kan det være svært at overskue alle de nye ting, som bliver lavet op til og omkring julen. Janni kommer med mange gode indspark til hvordan dette tackles.

 

Afsnittet "Sociale arrangementer" fortælles det fint hvordan et barn med autisme kan reagere når man skal til sociale arrangmenter med ukendte personer. Udefrakommende kan misforstå at disse børn, hvor de tror at børnene sagtens kan klare dette og hvor de udtrykker overskud. Nogle børn er faktisk gode til at skjule dette, at deres grænser er overskredet for hvad de kan overskue. Derfor er det også vigtigt at forældrene holder øje med deres børn, hvor de må tage deres forholdsregler og eksempelvis tage hjem før tid fra et arrangement.

 

Janni Pilgaard giver også sit bud i e-bogen på hvordan man håndterer de sociale arrangementer på en meget overskue måde, så disse arrangementer afvikles godt for børnene. Her skriver hun også om at det kan være svært for andre at forstå at en familie med et autistbarn nogle gange er nødt til at splitte sin familie op for at få et arrangement til at fungerer, idet det kan være svært for barnet at overskue situationen eller at der bliver brugt mange ressourcer hos barnet til at klare dette uvante for dem.

 

Emnet som pårørende bliver også på fornemmeste vis berørt, om hvad man som dette kan gøre, for at anerkende at barnet har nogle specielle behov, selvom barnet ikke viser, at dennes grænse for indtryk er nået.

Om GAVER

Hele situationen omkring det at modtage gaver kan være svært at håndtere for et barn med autisme, og der gives nogle gode råd i e-bogen hvordan man tackler hele området med gaver til børnene. Igennem et fyldigt afsnit fortælles om hvordan man kan gøre med gavegivningen, udpakning, og om forventninger både hos den der har autisme og hos givere.

 

Afsnittet indeholder også tanker om hvordan pårørende kan gøre for at det er bedst for alle. Her bemærker Janni blandt andet, at det er bedst at man spørger forældrene, hvis der er noget man som pårørende ikke lige forstår.

Om HVERDAGEN I DECEMBER

Janni forklarer på rigtig god pædagogisk vis hvordan man bedre kan tackle decemberhverdagen så børn med autisme ikke bruger deres energi på at tænke over al det der sker eksempelvis med at der kommer julepynt frem.

 

Her nævner hun også at der ikke kun er forældrene, men også pårørende og ikke mindst institutioner / skoler, der kan gøre noget for at støtte dette. I e-bogen kan man også læse et interview med en leder af en specialbørnehave i Aalborg kommune.

Om JULEAFTEN

Juleaften er en speciel aften med de traditioner der hører sig til, men hvor det kan blive for mange signaler for barnet med autisme. Janni giver i bogen nogle gode råd om hvordan man kan gøre for at få en vellykket juleaften, hvilket man kan læse mere om i e-bogen.

Om SØSKENDE

Et fyldig afsnit omkring håndteringen af søskendes forskellige behov i julen rummer den gode e-bog også - ligesom den rummer et interview med en socialpædagog om hvordan julen tackles når der er søskende, som har forskellige behov.

Mandag den 27. maj kl. 12 er Socialpædagoger vært ved udgivelsen af to familieplejeres bog om 50 eksempler fra deres hverdag. ”De mange historier er barsk læsning. Det er historier om anbragte børn der bliver svigtet. Og om en faggruppe, der ikke bliver behørigt anerkendt for deres enorme faglige indsats,” siger Socialpædagogenes formand Benny Andersen

”Svigtet ingen vil se”. Sådan lyder titlen på en bog, to familieplejere – Joan Schroeder
 og Elin Søndergaard – har skrevet om 50 cases fra deres familiepleje-kolleger. Der er tale om 50 historier om kommunal forvaltning på familieplejeområdet. 

”Det er barsk læsning. Både fordi man kan læse om en masse anbragte drenge og piger, som ikke bliver set og hørt, men kastet rundt af kommuner, som virker alt for lidt optaget af barnets tarv. Og ikke mindst fordi det handler om en faggruppe – familieplejerne - som alt for sjældent bliver anerkendt og brugt for den værdifulde faglige indsats, de yder hver dag året rundt. Det er barsk, men i høj grad væsentlig læsning,” siger Socialpædagogenes formand Benny Andersen.

Elin Søndergaard, der er den ene af de to forfattere siger om baggrunden for udgivelsen:

”Vi har i flere år nu kunnet opleve, at vores kolleger bliver mere og mere pressede og må lægge ryg til mere og mere. Vi vil derfor forsøge at gøre opmærksom på, at vi her har en faggruppe, der føler sig overset og alene. De 50 cases fortæller historier om familieplejere, der ikke føler sig anerkendt som ligeværdige fagpersoner i samarbejder, men sat uden for døren uden at blive inddraget i beslutninger omkring barnet. Familieplejere, der føler sig alene om opgaven uden supervision eller tilbud om psykologhjælp eller den nødvendige efteruddannelse.”

Bogen ”Svigtet ingen vil se” bliver udgivet ved en reception hos Socialpædagogerne Brolæggerstræde 9, mandag den 27. maj kl 12.00. Her kan man møde de to forfattere - Joan Schroeder og Elin Søndergaard - og Socialpædagogernes formand Benny Andersen.

Fyraftensmøder: I januar og februar 2013 inviterer Socialstyrelsen til fyraftensmøder om ledsageordningen for børn og unge mellem 12 og 18 år med handicap. Møderne finder sted fem steder i landet, og det er gratis at deltage.

LedsageordningEr du kommende bruger, forældre til en bruger, kunne du tænke dig at være ledsager, eller har du på anden måde faglig eller personlig interesse for ledsageordningen for børn og unge mellem 12 og 18 år med fysiske eller psykiske handicap? Så er det relevant for dig at være med til Socialstyrelsens møder, der informerer om ordningen.

Ungdomsliv på lige fod med andre unge
Ordningen skal medvirke til, at børn og unge med funktionsnedsættelser får bedre muligheder for at leve et ungdomsliv på lige fod med andre børn og unge og bliver mere uafhængige af hjælp fra deres forældre. Fx i forhold til at gå til fritidsaktiviteter, ud at shoppe eller i biografen uden at forældrene er med.

På møderne kan du høre mere om ordningen og få et indblik i de mange gode erfaringer fra brugere og ledsagere. Du vil få lejlighed til at tale med brugere, ledsagere, kommunale sagsbehandlere samt repræsentanter fra Danske Handicaporganisationer.

Fyraftensmøderne finder sted den:


Mere om ledsageordningen på socialstyrelsen.dk

Folkeskoleeleverne har nu to foreninger at vælge imellem. Det sker efter at der er opstået den nye Alle Danmarks Folkeskoleelever (ADFE), som er blevet dannet i protest mod at den gamle Danske Skoleelevers organisation har støttet folkeskolereformen, hvilken har medført at den nye er dannet som en parallel organisation.

"Vi mener, groft sagt, at vi, og ikke mindst personalet på skolerne, bliver behandlet som forsøgskaniner", siger formand for den nye forening, 15-årige Milos Jørgensen, i en pressemeddelelse. "'Gad vide om fagligheden bliver øget, når vi skærer på lærernes forberedelsestid?', tænkte skaberne bag reformen højst sandsynligt. 'Gad vide om det hjælper at indføre flere timer', når undersøgelser viser det modsatte? '

"Skolereformen er altså ikke bygget på evidens, men snarere gætteri uden videnskabelig belæg, og det er ikke sådan, at vi ønsker en skole", lyder det fra Milos Jørgensen, der selv går i 8. klasse og er formand for elevrådet på Bakkegårdsskolen i Gentofte.

En god skole – dårligere?

Reformen har budt på meget lange skoledage, nye tiltag som åben skole, bevægelse i undervisningen, understøttende undervisning m.v. Imidlertid har man b.la. i diverse kronikker og debatindlæg kunne læse, at disse tiltag været meget utilfredsstillende blandt eleverne – men der er (endnu) ikke sket noget.

”Vi mener, groft sagt, at vi, og ikke mindst personalet på skolerne, bliver behandlet som forsøgskaniner. ’Gad vide om fagligheden bliver øget, når vi skærer på lærernes forberedelsestid? ’ tænkte skaberne bag reformen højst sandsynligt. ’Gad vide om det hjælper at indføre flere timer, når undersøgelser viser det modsatte? ’ – skolereformen er altså ikke bygget på evidens, men snarere gætteri uden videnskabelig belæg, og det er ikke sådan, at vi ønsker en skole”, lyder det fra Milos Jørgensen, formand for den nye elevorganisation Alle Danmarks Folkeskoleelever.

– Vi som elever vil gerne spørges mere, da det i princippet er os, det handler om, og vi vil gerne have, at sagen bliver set fra alle vinkler, og ja, der er sikkert spurgt ind til eleverne, da reformen blev lavet, og det er fint, men måske man skulle spørge dem inden at man forærede dem 6,2 millioner kroner, fortæller organisationen i en udsendt pressemeddelelse.

Alle Danmarks Folkeskoleelever påpeger samtidig, at Undervisningsministeriet gav i 2014 6.2 millioner kroner til elevorganisationen Danske Skolelever, som b.la. skulle gå til en informationskampagne om skolereformen. Danske Skoleelever er positive over for reformen og modtager færdigt informationsmateriale fra ministeriet. 

Inklusion er en god ting, hvis det bliver brugt rigtigt

Nærmest samtidig med folkeskolereformen gennemførte man en større ændring, hvor mange specialklasseelever blev inkluderet i de almindelige folkeskoleklasser. Nogle steder er det gået godt, mens andre er det gået meget skidt.

Milos udtaler overfor HandicapBarn, at Inklusion er en god ting, hvis det bliver brugt rigtigt. Vi skal have alle med, og så få elever som muligt skal føle sig anderledes – men det er vigtigt, at inklusion ikke bliver et grundlag for at spare en masse penge på specialskoler og speciallærere. Hvis børn bliver inkluderet, er det vigtigt at sikre, at klasselæreren har de faglige kompetencer. Med andre ord, skal børn kun inkluderes, hvis det giver mening. 

Demonstrationer og oprør : vi må gøre, hvad det kræver

”Vi vil meget gerne gå i en såkaldt ’dialog’ med politikkerne; snakke konstruktivt og uden tegnsætningsfejl (Undskyld Anni Matthiesen![2]), hvis det er dét, der skal til. Imidlertid viser vores erfaring, at det ikke virker. Demonstrationer har været én af de få løsninger, der ser ud til at vække politikkerne op. Derfor ser det ud til, at det er dén vej, vi må gå”, siger Milos – vi kan sagtens skrive lange breve om vores dårlige forhold, men det er der alligevel ikke nogle, der læser, så det er spild af tid.

Brug for handling – nu

”Der er meget lidt tvivl om, at reformen har brug for forandringer. Imidlertid har vi svært ved at gennemskue, hvad politikkerne har tænkt sig at gøre. Det er snart et nyt skoleår, så det er bekymrende, at der ikke allerede nu sker noget”, forklarer han. – Vi har ikke tænkt os bare at kaste med sten, men vil gerne bidrage konstruktivt i debatterne, derfor håber vi at kunne etablere nogle politiske kontakter, så vi kan få politikerne til at indse, at det ikke er for sjov.

Indtil videre et nytteløst forsøg

Reformen er dårlig, men der er endnu ikke sket nogle ændringer. Nogle undervisningsordførere vælger helt at ignorere problemet, især når nogle elever råber op, ved i stedet at køre personlige angreb mod dem, der råber om problemet, som fx ved at nedgøre deres grammatiske færdigheder. ”Det er ikke okay, at man som elev ikke kan have lov til at ytre sig og blive taget seriøst, bare fordi man har svært ved tegnsætning – dét vil vi gerne gøre noget ved, så hurtigt, vi kan”, fortæller Astrid Frøland, næstformand.

Specialklasseelever også velkommen i den nye elevorganisation

I forhold til optagelse af medlemmer er det en åben organisation, så alle er velkommen. Det er naturligvis en fordel, hvis eleven fungerer i sociale sammenhænge og ikke har en 'svær diagnose', men vi må (og vil) ikke udelukke nogle medlemmer, slutter Milos Jørgensen sin udtalelse af overfor HandicapBarn

Læs mere på ADFE.dk

Eftersynet af inklusionsindsatsen går nu i gang med uden at forældre med handicappede børn er repræsenteret direkte!

Regeringen har nedsat en ekspertgruppe, der skal kortlægge udfordringerne på inklusionsområdet og derefter komme med anbefalinger til, hvordan inklusionsindsatsen kan løftes ude på de enkelte skoler.

Regeringen vil sikre bedre rammer for elever med særlige behov. Nogle steder har lærerne ikke været klædt godt nok på, og eleverne har ikke fået den nødvendige støtte. Derfor igangsætter regeringen nu et eftersyn af inklusionsindsatsen. Det skal udføres af en ekspertgruppe, der er tæt på dagligdagen ude på skolerne. Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal kommer til at stå i spidsen for gruppen, der derudover består af tre kommunale repræsentanter, to lærere, en pædagog, en repræsentant fra PPR og to repræsentanter for eleverne. Herudover vil der blive nedsat en større referencegruppe bestående af folkeskolens parter, relevante vidensaktører og forskere på området.

Minister taler uden om hvorfor forældre med specialbørn ikke er repræsenteret direkte

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby har ikke ønsket at svare på HandicapBarn's spørgsmål "Har dem der er udpeget også har godt og grundig kendskab til børn med specielle behov og i hvilken grad for at de kan begynde at udtale sig om inklusion af disse? samt hvad der gør disse til såkaldte ekspertert il at sidde i det ekspertudvalg nedsat af Ellen Trane Nørby?"

Ligeledes ønsker ministeren ikke at svare på dsse spørgsmål "HandicapBarn har flere gange i dag (den 03.nov., red.) modtaget henvendelse fra forældre med handicappede børn, der spørger om hvorfor man gang på gang diskuterer børn med specielle behov uden at inddrage forældrene til disse, men nærmest taler over hovedet på disse og at disse forældre ikke eksisterer? Derfor vil vil også gerne stille dette spørgsmål til Undervisningsministeren hvorfor der endnu engang er nedsat et ekspertudvalg uden at inddrage dem, der nærmest har 24/7 med børn med specielle behov at gøre nemlig forældrene?"

Som vi forstår på den udsendte pressemeddelelse og det der har været fremme i medierne, så har man fravalgt at tage forældre med handicappede børn med ind i ekspertgruppen. Hvorfor dette og hvad er ministerens holdning til at denne gruppe er valgt fra? Det er jo netop her man finder eksperterne på hvordan reagerer de børn som er blevet inkluderet i skolen, når de ikke er i skole. 

Vil Undervisministeren tage ansvar og sørge for at os forældre med handicappede børn bliver udpeget til at deltage i ekspertgruppen?"

Den eneste kommentar vi har modtaget via Undervisningsministerens pressesekretær Sabrina Drevsfeldt om at Undervisningsministeren kan citeres for følgende "Forældrene både høres og inddrages i arbejdet. I selve ekspertgruppen er Formanden for Sammenslutningen af Unge Med Handicap medlem. Det er han, fordi vi ønsker at give eleverne selv en stemme i inklusionsdebatten. De ved i høj grad, hvad de har behov for. Derudover er både Skole og Forældre og Handicaporganisationerne med i referencegruppen, der skal supplere ekspertgruppen i inklusionseftersynet.”

Det kan undre, at Undervisningsminsiteren gerne vil have at der etableres samarbejde med forældrene, men igen igen undlader at inddrage dem direkte i ekspertgruppen. Vi ville jo gerne have haft svaret fra Ellen Trane Nørby, men det undlader hun. Forældre med handicappede børn, hvor disse er blevet inkluderet i den almindelige folkeskole, har jo det bedste viden om børnene, da forældrene har disse 24/7 og kender til de problemstillinger der er både før, under og efter skoletid, mens de såkaldte eksperter der er udpeget til den nedsatte arbejdsgruppe er eksperter fra 8-16 og så har de fri og glemt alt om børnene.

Arbejdet skal munde ud i konkrete anbefalinger om inklusion men uden forældrenes deltagelse

Grupperne skal kortlægge inklusionsområdet gennem en række undersøgelser. Arbejdet skal munde ud i en række konkrete anbefalinger til arbejdet med inklusion, som skal være nemme for kommunerne og skolerne at iværksætte. Anbefalingerne skal være klar om seks måneder.

”Der er mange steder, hvor der er udfordringer med at få inklusionen til at lykkes. Det er ikke nogen nem øvelse at få flere børn med i fællesskabet i den almene folkeskole. Vi vil være sikre på, at alle børn får den nødvendige støtte. Det er derfor, vi nu gennemfører et eftersyn af inklusionsindsatsen,” siger minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby.

”Jeg ser frem til opgaven som formand for inklusionseftersynets ekspertgruppe. For mig at se er der tre store og vigtige opgaver, vi skal tage fat på: Vi skal give et samlet billede af inklusionsindsatsen, finde gode eksempler og hovedproblemer samt ikke mindst komme med anbefalinger til praksis og justeringer. Målet må være, at ideen om inklusion i skolen, hvor alle elever lærer og trives, skal lykkes i skolens virkelighed,” siger formand for Skolelederforeningen og ekspertgruppen Claus Hjortdal.

Udover ekspertgruppens arbejde vil regeringen også indlede et tæt samarbejde med KL om inklusionsindsatsten med henblik på at understøtte området bedst muligt.

Fakta om eftersynet af inklusion i folkeskolen

Eftersynet skal:

  1. Afdække proportioner i omstillingen til inklusion, herunder afdække udfordringer i indsatsen samt give et billede af indsatser på kommune- og skoleniveau, herunder også i forhold til brug af ressourcepersoner, særlige læringsmiljøer og ressourceanvendelse.
  2. Identificere hovedproblemer og gode eksempler i forhold til den konkrete implementering, for eksempel i forhold til særlige målgrupper. Dette skal ske med udgangspunkt i nedenstående emner. 
  3. Komme med anbefalinger til den praktiske implementering, der umiddelbart kan anvendes af de forskellige aktører, samt eventuelle forslag til konkrete justeringer.

Du kan læse hele pressemeddelelse ved at trykke her.

Ligeledes har Undervisningsministeriet udsendt en liste om hvem der er deltagere i en referencegruppe, men for flere af organisationernes side er der ikke sat navn på - tryk her for at se listen

TV2 Nyhederne kører en temarække med forskellige patienthistorier om fejlbehandlinger på sygehus. En af disse, som kan læses på TV2.dk (tryk her - åbner i nyt vindue) handler om den 15-årige Emre Demir, som brækkede halsen efter et beslag på den gynge han sad på knækkede den 21. maj i år.

Drengen var uden opsyn da det skete, og ingen af personalet har set ham falde, ifølge de oplysninger som TV2-nyhederne er fremkommet med om sagen. Det var først efter at en medarbejder på skolen fandt ham liggende med ansigtet mod jorden, at der blev taget handling på faldet. Skolelederen Henrik Jørgensen tilkaldte en ambulance, da drengen blev fundet liggende med ansigten mod jorden. Han havde ikke noget sprog og kunne forklare hvad der var sket og hvordan han havde det.

Blev sendt hjem på grund af fejlbehandling

Skadestuen på Køge Sygehus undersøgte Emre Demir med røntgen og trods at han ikke kunne sidde oppe og virkede slap ifølge journalen så fandt lægerne ikke grundlag for at han også skulle CT-scannes i nakken, hvilket medførte en alvorlig fejl. Emre blev sendt hjem med besked om at forældrene blot skulle give drengen nogle pandodil.

Hjemme fik drengen det værre, og da man igen kontaktede Køge sygehus var beskeden at sagen var afsluttet og de kunne ikke tage imod Emre Demir. Inden forældrene forlod sygehuset første gang fik de ellers besked på at såfremt at der skulle opstå akut forværring var de velkommen til at komme tilbage, men det var ikke muligt.

Først efter pres fra skolen lykkedes det forældrene at få drengen indlagt på Roskilde Sygehus, hvor en CT scanning afslørede at halsen var brækket to steder. Det var 35 timer efter ulykken, og hvis en person med brækket hals skal have gode chancer for at overleve så skal operation sker så hurtigt som muligt, idet "et brud på halshvirvlen er ustabilt, så kan det brække ind i rygmarven, som er vores hovedkabel, der styrer arme, ben og indre organers funktioner. Hvis det sidder tilstrækkelig højt, kan man også få skader på åndedrættet. Derfor er det vigtigt, at det bliver opdaget hurtigt, fortæller formanden for Neurokirurgisk Selskab, Jens Christian Hedemann Sørensen til TV2 Nyhederne.

Emre var igennem flere operationer, men blev svagere og svagere og den 11. juli afgik han ved døden. 

Hvor er opsynet med barnet henne?

En vinkel som slet ikke har været i medierne, er hvor længe har Emre Demir ligget selv uden opsyn og hvorfor har der ikke været opsyn med drengen, når skolen hvor han gik på er en specialskole for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Der må jo påregnes, at der også er opsyn med eleverne hvor de er når de har generelle indlæringsvanskeligheder, idet nogle af disse har behov for særlig støtte også til sociale udfordringer. Hvor er opsynet henne, så sådanne ulykker bedre kan afværges?

Der får HandicapBarn.dk til at spørge, er der sparet alt for meget på specialskolerne når sådanne hændelse som her beskrevet kan ske?

En ny ph.d-afhandling af Maria Christina Secher Schmidt beskriver, at elever der har vanskeligeheder med indlæring af matematik skal spejle sig i stærke elever. Ph.D afhandlingen blev forsvaret d. 18/6 2015 på Institut for Uddannelse og Pædagogik (Aarhus Universitet – campus Emdrup) Ph.d.-forløbet var etableret i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol gennem 4-10 konsortiet og finansieret af Ph.d.-rådet.

Maria Christina særlige interessefelt er klasseledelse. Hun er optaget af de institutionelle betingelser for inklusion i velfærdssamfundet og arbejder med, hvordan man didaktisk kan tilrettelægge undervisning, så flest mulige forudsætninger bringes i spil. Til EMU.dk har hun udtalt omkring klasseledelse ”Klasseledelse er de handlinger, en lærer gør for at udvikle en klassekultur, både fagligt og socialt. Klasseledelse har to formål, dels at alle elever kan deltage på en meningsfyldt måde i faglige læreprocesser, dels at de kan udvikle sig emotionelt og socialt. Begrebet dækker over en meget bred palet af opgaver: udvikling af relationer i klassen - det er lærerens opgave og ansvar at skabe konstruktive relationer mellem lærer og elev og mellem eleverne, organisering og udførelse af undervisning og endelig brug af regler til adfærd, altså at læreren giver anerkendelse til nogle særlige rutiner og særlige handlingsmønstre. Det vil sige: relationsledelse, læringsledelse og adfærdsledelse.”

Ph.D. afhandling baseret kun på 4 klassestudier

Den nyligt forsvaret Ph.D.afhandling baserer sig kun på 4 klassestudier, og omfatter ikke et større udredningsarbejde. Derfor må det siges at være et skrøbeligt basismateriale, som afhandlingen er baseret på. 

I casestudiet der sat fokus på lærernes tilgang, dialogens indhold og organisering samt indsigt i elevernes læring og klassekammeraternes hjælp, som blev anset som inkluderende klasseledelsesstrategier hos matematiklærerne. De svage elever i de nævnte 4 skoleklasser havde dialoger med både lærere og kammerater. Marian Schmidt fandt, at disse elever var aktive og prøvede at deltage, hvor de spejlede sig i de andre elever ved at efterligne dem der var gode på de områder hvor de ikke rigtig kunne følge med.

Spejlingen og den efterligning de svage elever gjorde medførte at lærerne ikke rigtig kunne opdage matematikvanskelighederne hos dem der har vanskeligheder med dette.

Erkender gunstige forudsætninger for elever i casestudiet

I den korte introduktion (læs her) erkendes det fra DPU, at både elever og lærere i undersøgelsen havde særligt gunstige forudsætninger og vilkår i relation til inkludering af elever i matematikvanskeligheder. Udfra de oplysninger der står i introduktionen, så har lærerne haft god tid til forberedelse og mindre antal opgaver end hvad der normalt er i den nuværende skolesituation.

Det får HandicapBarn.dk til at stille sig spørgende på, om en sådan casestudie kan bringes ud på virkeligheden, og ikke blot igen et nærmest teoretisk studie, som ikke omsætter sig fuldt ud i praksis. En tendens vi desværre ser mere af, og er det godt for de svage elever, spørger vi på redaktionen på HandicapBarn.dk

Ombudsmandens kontor har offentliggjort en udtalelse på baggrund af en større redegørelse Ombudsmanden har fremlagt i går. Her siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen, at ”Som lovgivningen er formuleret, kan en kommune kun afslå et ønske om at benytte det frie skolevalg på specialundervisningsområdet, hvis det ønskede specialundervisningstilbud er ’mere vidtgående’. Dette indebærer efter min opfattelse, at kommunen må vurdere selve indholdet af tilbuddet og ikke alene kan lægge vægt på prisen for det ønskede tilbud, som det var tilfældet i denne sag ”.

Baggrunden for udtalelsen drejer sig om en skoleelev, der skulle have specialundervisning i stedet for almindelig skolegang. Både eleven og dennes mor ønskede, at undervisningen skulle foregå på en specialskole i en anden kommune. Situationen var den at pågældende elevs egen kommune havde en skole med tilsvarende indhold. Kommunens fagfolk vurderede at begge skoler var egnet til at rumme de undervisningsbehov som eleven havde. 

Skolen i den anden kommune som eleven og dennes mor ønskede som skole var ca 220.000 kr svarende til 50% dyrere på årsbasis end kommunens egen lignende skole. 

Kommunens fagfolk mente at det ønskede tilbud var af "af mere vidtgående karakter", som følge af at det var væsentligt dyrere end kommunens eget tilbud. Prisen var alene vægten for valget for kommunen. Det er efter ombudsmandens opfattelse at det er ikke i overensstemmelse med lovgivningen. 

Ordning om frit skolevalg fra 2005

I 2005 blev der indført en ordning om frit skolevalg ifb med en ændring af folkeskoleloven. Orbningen betyder, at forældre i almindelighed fik krav på, at deres børn kan optages i en folkeskole efter eget valg i deres bopælskommune eller anden kommune, hvis der var plads på den ønskede skole. Dette gjaldt også for specialundervisningen hvilket fremgår af reglerne om frit skolevalg i folkeskolelovens § 36, stk. 3.

Imidlertid skete der en ændring af dette i 2012, hvor man vedtog at opretholde ordningen om frit skolevalg, men for specialundervisningen skete der en skærpelse. Her er der nu anført i folkeskolelovens § 12, stk 3. at skolekommunen ikke kan foretage henvisning til et mere vidtgående specialundervisningstilbud end det tilbud, som bopælskommunen har henvist barnet til. 

Nu er det bopælskommunen der træffer afgørelse om om tilbuddet er mere vidtgående end kommunens eget tilbud.

Hele udtalelsen fra Folketingets ombudsmand kan læses her.

Elevråd på specialskoler er et sjældent syn, sammenlignet med den normale folkeskole, skriver bladet Folkeskolen.

Elevråd findes på de fleste folkeskoler. Men hvis man spørger specialskolerne, er det et sjældent syn. Rapporten ''Noget at sige'' fra 2007 fra Center for Ligebehandling af Handicappede viste for eksempel, at kun 60 procent af specialskolerne har elevråd mod over 90 procent af skolerne på normalområdet.

 

Folkeskolen har spurgt et par skoleledere fra specialskoler, som ikke har elevråd, hvordan det kan være? Skolerne forsvarer sig med, at de huser elever på meget forskelligt funktionsniveau og at eleverne får indflydelse på andre måder fordi skolerne typisk er små.

Bliver behandlet som yngre end de er

Hos Danske Handicaporganisationer har man indtryk af, at elevdemokratiet ikke står stærkt på specialskolerne:

 

''Vi har afholdt seminarer, hvor vi har spurgt børn på specialskoler om deres oplevelse af at have indflydelse på deres egen situation i skolen. Der siger de meget klart, at de oplever at blive undervist og blive behandlet som værende yngre, end de er. Og de siger også klart, at de ikke føler, at de har nogen indflydelse på deres situation'', siger næstformand Morten Carlsson, der også er formand i Landsforeningen Autisme, til bladet Folkeskolen.

 

Han opfordrer alle skoleledere til at tage udgangspunkt i FN's Handicapkonventions artikel syv, som blandt siger, at børn med handicap har ret til frit at udtrykke deres synspunkter i forhold om sig selv på lige fod med andre børn.

Fakta:

Læs artiklen i Folkeskolen: www.folkeskolen.dk (åbner i nyt vindue)

Læs rapporten ''Noget at sige'': www.clh.dk (åbner i et nyt vindue)

 

Kilde: www.kommunalhandicapraad.dk

 

743 elever har fuldført ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov i 2011.

Alle unge skal have en chance for at få en ungdomsuddannelse, der kan give adgang til et job eller videreuddannelse og et selvstændigt og indholdsrigt voksenliv. Også selv om man er udviklingshæmmet, har psykiske problemer eller indlæringsvanskeligheder. 

743 elever har fuldført ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov (STU) i 2011, hvilket er mere end dobbelt så mange som i 2010, som var første år, hvor et fuldt treårigt STU-forløb kunne afsluttes. Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov har det særlige kendetegn, at praktik og andre praktiske elementer indgår som en naturlig og integreret del af den unges uddannelsesplan. 

Et nyt notat om seneste opgørelse af aktiviteten beskriver STU fra uddannelsens start i 2007 til 2011. Et af de positive resultater er, at 17 procent af de 306, der i 2011 er faldet fra STU, til gengæld er kommet i gang med en anden ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. 

”Det er regeringens mål, at 95 procent af alle unge gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. Det gælder også unge med særlige behov. Derfor glæder det mig, at flere fuldfører STU, så også denne gruppe af unge dermed får bedre muligheder for videre uddannelse og beskæftigelse samt et godt og rigt voksenliv,” siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini. 

I 2007, hvor STU havde sit første optag, startede 736 unge på STU. Med udgangen af 2011 var 5.086 unge i gang med en STU. I alt 1.300 elever har fuldført en STU. Siden uddannelsens start i 2007 har 824 elever afbrudt uddannelsen. De væsentligste årsager til afbrud er personlige årsager, samt at eleven er begyndt på en anden uddannelse. 

Fakta om STU

  • STU er rettet mod unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv om der ydes specialpædagogisk støtte. 
  • Unge med særlige behov har et retskrav på et treårigt uddannelsesforløb - en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse - efter at have afsluttet grundskolen, uanset hvor i landet de bor.
  • Formålet med uddannelsen er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt videre uddannelse og beskæftigelse.
  • De seneste tre år er omkring to tredjedele af de unge, som er i gang med en STU, henvist på grund af generelle indlæringsvanskeligheder.
  • Lidt under en tredjedel af de unge er henvist grundet udviklingsforstyrrelser. 
  • Mere end en ud af tre unge, som er i gang med uddannelsen, er på førtidspension. Knap en ud af tre modtager kontanthjælp.
  • Omkring hver tredje elev på STU kommer fra specialskoler for børn.

HandicapPortal.dk

HandicapBarn.dk

HandicapForhold.dk

Ferie-Fritid

Nyhedsmail

Tilmeld vores e-mail Nyhedsbrev for at få øjeblikkelig opdatering når som helst

mod_eprivacy

EU e-Privacy Directive

This website uses cookies to manage authentication, navigation, and other functions. By using our website, you agree that we can place these types of cookies on your device.

View e-Privacy Directive Documents

You have declined cookies. This decision can be reversed.

You have allowed cookies to be placed on your computer. This decision can be reversed.