af Søren Malchow, redaktør og stifter

af Søren Malchow, redaktør og stifter

Lige nu i disse dage udspiller der sig en meget tragisk retssag ved retten i Sydney. Her er en mor anklaget for at have dræbt sin autistiske søn, der kun blev 11 år, men hun nægter sig skyldig i anklagerne. Det har taget 4 år før sagen kom for en dommer efter at drengen døde den 01. oktober 2011.

Moderen, som boede sammen med sin samlever, magtede ikke drengen, der ofte var urolig, kastede sig rundt og besørgede i bukserne. I stedet for at få den hjælp der skulle til fra myndighedernes side, tvang moderen og hendes samlever ofte drengen over i et skur i baghaven hvor de bandt ham til en stol for at de kunne få ro om natten, fremgår det af et retsnotat fra Sydney Morning Herald.

Den 01 oktober 2011 var en fatal nat for den autistiske dreng, som også denne nat var blevet bundet til en stol med både indpakningstape og bånd for at kunne holde drengen i ro. Forældrene sagde i retten, at de "ikke kunne klare" hans opførsel, og var nødt til at gøre dette ved ham. 

På den skæbnesvangerende nat var drengen iklædt træningsbukser, t-shirt og en enkelt jumper. Da han havde skreget så meget at forældrene ikke kunne få ro, så havde de igen bundet ham med tape og bånd til den stol i haveskuret, som stod bagest i deres have. I retten begrundede moren med at de havde bundet ham fast, at de var nødt til at frihedsberøve ham som svar på hans vanskeligheder så han ikke kastede sig rundt, skriger fordi han ikke kunne sove og han tilsmudsede sig også.

Retsanklager Peter McGrath fortæller, at der var beviser for at drengen formentlig led af infantil autisme, og havde svært ved at udtrykke sig selv. Hans ben og arme blev tapet til stolen, ligesom forældrene bandt et bånd rundt om livet på ham så han ikke kunne rejse sig fra stolen. McGrath fortæller også, at forældrene nogle gange kunne finde på at binde drengens ben fast til en anden stol, da han havde problemer med at gnide benene sammen.

Vejraflæsninger viser, at der i de tidligere morgentimer hvor man fandt drengen død, sad han i vådt tøj og det var kun 5 graders varme.

Manglende hjælp fra myndighederne?

Af det der er fremme, så tyder det på at forældrene ikke har modtaget den fornødne hjælpe fra myndighederne til at hjælpe og aflaste deres dreng med autisme. 

Redaktionen på HandicapBarn.dk er for tiden igang med at etablere kommunegrupper på Facebook. Til hver kommunal gruppe vil der være en indgangside til den enkelte kommune. Coveret som er til den respektive kommune vil være som du ser på dette billed hvor kommunenavnet vil være på, og du ved at siden er tilknyttet HandicapBarn.dk

Formål med kommunesider og grupper

Siden for den enkelte kommune skal skabe opmærksomhed om forholdene for børn med støttekrævende handicap i den enkelte kommune, som siden omhandler. 

Herudover vil grupperne kunne se på de problemstillinger der er hos anbragte børn - frivillige og tvangsanbragte, hvis der er ønske om dette hos den respektive gruppemedlemmer.

Via Facebooksiden vil man kunne kontakte sideadmins for at anmode om at man kan blive medlem af den kommunale gruppe for den respektive kommune man bor i. De kommunale netværksgrupper er ikke søgbare på Facebook. Det skyldes, at vi har modtaget flere henvendelser om, at de skal gøres hemmelige, da flere medlemmer er nervøse for at deres sagsbehandling skal sidde og kikke igennem hvem der er medlem af gruppen.

De enkelte netværksgrupper er tilknyttet HandicapBarn.dk, og vi står gerne til rådighed i det omfang vi kan med supervisering og rådgivning som vi har mulighed for. Det er op til de enkelte grupper hvad der skal diskuteres. Det vil ikke være enkeltsager der skal føres i de respektive facebookgrupper, men der skal udveksles erfaringer om generelle udfordringer og problemstillinger.

Medlemmer af netværksgrupperne er velkommen til at invitere andre forældre med børn med handicap ind i gruppen. Jo flere der er i gruppen jo stærkere vil gruppen kunne stå for at blive hørt med de problemstillinger der diskuteres.

Sådan bliver du medlem af den kommunale gruppe

For at blive medlem af den kommunale forældregruppe bedes du rette henvendelse til os - send en besked via den respektive kommunale side, og en af administratorerne sender dig en besked nærmere om hvordan du optages og hvor du kan besvare om hvilke udfordringer du står med. På den måde kan vi samle sammen og finde ud af hvilke emner der er vigtigst at koncentrere sig om i prioriterede rækkefølge.

Når vi sender dig en besked - skal du måske kikke under andet i beskeder.

Det er tanken, at grupperne også kan etablere fysiske aktiviteter af forskellige emner. Når vi får etableret grupper over det meste af DK og dialoggrupper har vi bedre mulighed for at søge støtte fra fonde mm til disse grupper til diverse aktiviteter mm

Koster det noget at blive medlem af den respektive kommunalgruppe?

Nej det er gratis at blive medlem. Det eneste du skal betale, er hvis du deltager i lokale arrangementer, hvor er der betaling for deltagelse i aktiviteten.

Etablering af dialoggrupper

Når vi har tilstrækkelige medlemmer i de enkelte grupper etablerer vi en dialoggruppe til kommunen, og samtidig vil dialoggruppen være en del af det netværk HandicapBarn.dk etablerer med dialoggrupper landet over, således at vi opnår et stærkt fællesskab af forældre med børn med handicap.

Tit vil kommunerne gerne hjælpe, men har ikke altid viden nok til at igangsætte det bedste for børn med handicap. Et er en teoretisk viden, men nogen andet er den praktiske viden som forældre med handicappede børn lever med 24/7. Eksempelvis har gruppen i Tønder haft et åben møde, hvor der blev talt om et forslag om specialklassestrukturændringer som forvaltningen har foreslået. Der deltog flere byrådsmedlemmer, som alle fik meget ud af at lytte til de beskrivelser de fremmødte forældre kom med. Til det åbne møde fik vi direkte en opfordring om at få etableret en dialoggruppe, som bliver etableret udfra nogle retningslinier vi ikke skal komme ind på her.

Ligeledes vil byråd og forvaltning kunne komme med idéoplæg til emner og forældre ditto i de dialoggrupper, som etableres.

 

En dreng druknede på land en time efter svømning! Moderen "Jeg har aldrig mistanke om, at en sådan fare ..."

(Bearbejdet historie bragt på amerikanske medier og ofigenno.cc)

Cassandra Jackson og hendes familie fik en tragedie ind på livet. Hendes søn druknede på landjorden en time efter at de var kommet op fra svømning! Det vidste sig, at det ikke kun er på dybt vand at fare kan lure, men også på selve jorde et stykke tid efter at man har været i vandet.

Medcinsk kaldes dette "forsinket drukning". Cassandra's søn druknede på landjorden en time efter svømning. Sådan en tragedie kan ske for enhver, især børn, hvis man ikke tager aktions når en har fået vand i munden når man svømmer eller er i et vandland og lignende. 

I det konkrete eksempel fra USA, hvor Cassandra Jackson's søn Johnny ledt denne forsinket druknedød, var moderen og sønnen taget i et af svømmeanlæggene, der er i South Carolina. Moderen havde specielt givet ham oppustelige puder, der skulle holde ham overvande. Hele tiden var drengen under opsyn af hans moder, og der var ingen tegn på problemer.

Under badningen slugte Johnny vand, men rømmede sig, og det så ud til at intet slemt var sket med ham. Det var ligesom hos andre, der fik slugt lidt vand, og spyttede dette ud. Efter svømning tog han og moderen hjem.

På vej hjem fra svømmestedet begyndte Johnny at klage over træthed og døsighed, men Cassandra tænkte over at hendes lille dreng blot var blevet træt af at være i svømmebassinet. En time senere fandt hun så sønnens livløse krop liggende på gulvet med fråde om munden. Læger udtalte bagefter at Johnny var død af forsinket druknedød.

Som følge af sorgen af at have mistet sin søn, besluttede Cassandra Jackson at hun vil advare andre forældre til sådan en tragedie, da det kan ske for alle at man drukner selv når man har været i sit eget badeværelse.

Ifølge Dr. Daniel Rauch, kan udskudt drukning forekomme i lungerne, hvis der er en lille mængde vand. Vand forhindrer optagelsen af ​​ilt i blodet, så dør folk langsomt. Normalt vil en voksen selv kunne klare at udskille vand fra lungerne, men hos børn og mennesker med psykiske lidelser kan der være reflekser som ikke er udviklet til at udskille vandet fra lungerne.
 

Symptomer på forsinket drukning

 
Symptomer på forsinket drukning er hurtig vejrtrækning, oppustethed, øget søvnighed, træthed og sløvhed. Hvis man finde sådanne symptomer efter svømning hos barnet skal man være meget på vagt, og man bør derfor søge læge omgående da det kan betyde meget at man ikke få fjernet vand fra lungerne i tiden.
Som du kan se, så kan faren lure på hver tur, selv i de mest tilsyneladende harmløse situationer. Derfor vil vi gerne anbefale at du nøje overvåger dine børn, ikke kun under ophold i vand, men også efter ophold i vand er afsluttet. Fortæl gerne dine venner om denne hændelse så de også ved hvad de skal gøre når de oplever en sådan hændelse som ovenstående, så de også kan spare andre's liv.

Det skal koste det dobbelte i parkeringsbøde, hvis man parkerer ulovligt med sin bil på en handicap P-plads. Det mener justitsminister Morten Bødskov, som er nu er klar med et lovforslag, hvor der tillige skal følges op af mere kontrol.

 

Til DR Nyheder udtaler justitsministeren "Vi fordobler bøden fra de nuværende 510 til 1020 kroner for at holde ulovligt på en handicapplads. Vi vil i samarbejde med Kommunernes Landsforening og politiet sikre fortsat opmærksomhed om, at det er de rigtige, som holder på og har adgang til handicappladser". Lovforslaget fremsættes nu ifb med åbningen af det kommende Folketingsår, og man forventer loven vil træde i kraft pr 1 april 2014.

 

Justitsministeren har taget udgangspunkt i sagen efter at man kikkede på hvor mange gange der blev afgivet bøder i København hvor man gav en bøde for at holde ulovligt på en handicapparkeringsplads i København. Her viste det sig at være godt 5000 gange årligt, at bilister holder ulovligt parkering på plader der er tilegnet bilister med handicapskilt. Justitsministeren har bedt Rigspolitiet om at kikke på om det også forholdt sig på samme i niveau i resten af landet og det viste sig at være samme problemstilling.

 

Kilde: P4 Nyheder København

 

Socialstyrelsen har efter en budrunde valgt reklamebureauet Naked Communications til at stå for deres kampagne, som skal øge bevidstheden om - og forståelsen for handicappede. Kampagnen har et budget på 2,5 millioner, oplyser Markedsføring.dk 

 

Naked Communications har også afviklet kampagner for andre kendte varemærker, heriblandt kan nævnes Disney, Sony og Unibet.

 

Det bliver interessant at se den utraditionelle kampagne, som skal afvikles for at fremme forståelse omkring det at have et handicap. Kampagnen bliver kørt til efteråret som en del af FN's Handicapkonvention.

Bornholm – meget mere end blot klipper. Af Tina Magling

Jeg har fundet lidt omkring Bornholms museer. Når man som forældre til handicappede børn vil besøge museer, er der mange ting, der spiller ind. Sidder barnet i kørestol, skal der være mulighed for at kunne ind – og rundt, og ellers har handicaps jo rigtig mange forskelligheder, så en enslydende guidning kan man ikke give.

Efter en god og konstruktiv dialog med en medarbejder ved Bornholm.info, samt hvad jeg selv ved og har oplevet, vil jeg her komme med nogle anbefalinger omkring nogle af turiststederne på Bornholm. Lad mig sige det med det samme – det er ikke alle steder, jeg har noteret og undersøgt, derfor kan der sagtens være gode og spændende steder, hvor handicappede dels kan komme rundt, men også hvor vores børn kan færdes uden der bliver set skævt til dem.

Generelt mener en medarbejder ved museer på Bornholm, at de indendørs museer kan være svære at komme rundt i, hvis man er gangbesværet eller kørestol bruger, men kan man klare små eller korte ture, så er der meget at byde på, også meget for børn med synhandicap.

Kommer man til Bornholm i den varme tid, er der selvfølgelig de fantastiske strande med kilometer hvidt sand og skønt vand.

I sommerperioden (juni-august) kan man deltage i en skattejagt, hvor man kommer rundt på hele Øen for at løse 24 forskellige opgaver. Med i prisen på skattekortet er indgangen til 5 attraktioner, som har noget med læsningen af de forskellige gåder at gøre. Læs mere på http://www.bornholm.info/skattejagt-bornholm.

En anmeldelse af skattejagten vil komme i juli måned 2013.

Bornholms sommerfuglepark er et af vores absolutte favoritter, og vi kan få flere timer til at gå med at se på de fantastiske smukke sommerfugle. Her kan man nemt komme rundt, der er noget for de fleste sanser- ja stedet er så interessant, at vi klart kan anbefale det.

Joboland er også et interessant sted. Stedet har et lille dyrehold, der er vandland, action baner mv. Helt klart et sted, som kan være interessant for hele familien.

Melstedgård og Erichsens Gård, hvor der dufter i køkkenet, lugter af blomster og dyr. På disse to steder er der også personale som fortæller og kan tage ting frem som man kan rører ved.

På Bornholms Museums afdeling i Sct. Mortensgade i Rønne er der mulighed for at prøve en metaldetektor og selv finde spændende ting, som man kan rører ved (og hører når detektorerne rammer noget metal). Sommeren igennem vil der også være guidede turer om 2. Verdenskrig.

På Hjorths Fabrik er der indrettet aktivitetsrum, hvor man kan arbejde med ler. Alt efter handicap kan man også deltage her.

Der er også flere apps tilgængelige med billeder, tekst og lyd.

Bornholms Middelaldercenter er på 15 ha beliggende 500 meter fra Østerlars Rundkirke, i den smukke bornholmske natur med skov, åløb og klippeløkker.

Landbobebyggelsen kan man få et tidsbillede af hvordan bønderne – håndværkerne - kvinderne og børnene levede i middelalderen Når man træder ind i de små huse får man en fornemmelse af, hvordan det var at være menneske for over 600 år siden,

Dyrene som går rundt på området, er gamle dyreracer fra den tid, hvor det f.eks. var vigtigt selv at have får, så man kunne få tøj på kroppen og mad på bordet.

Værksteder for smeden – pottemageren – billedskæreren – farveren fortæller historien om hvor livsvigtigt det var at have dygtige håndværkere om sig.

Her er hulveje som før gik til Østerlars kirke, i dag er de afløst af en ny bro og gangsti, så man kan selv kan få oplevelsen af, at gå fra borg til kirke. 

I den befæstede Stormandsgård er der mulighed for at se, hvordan en virkelig rig mand og hans familie boede i middelalderen.

Stormandens pragtfulde sal kan man sehvor han beværtede sine gæster, og sovegemakket med de smukke dragter. 

Skriverstuen det rum hvor børnene lærte at skrive og læse – tyende spiste og sov og ikke mindst gårdens vigtige rum – Stegerset, hvor maden blev tilberedt i den store stenovn og på ildbænke.

Stierne slynger sig igennem landskabet og pludselig befinder man sig i en Danselabyrint, en såkaldt Trojaborg. Og man kan næsten høre sangen og mærke stemningen fra dengang, hvor det var en naturlig del i hverdagen af danse og synge.

Videre ad en anden sti kommer man forbi Gøgler lejren eller skidtfolks lejren som nogle siger, jo der var forskel på folk også dengang. Er man heldig kan man få et glimt af en af gøglerbørnene som jonglerer med ild.

Og minsandten om man ikke kan finde en Runesten helt ude på den yderste udmark. 

Helt derude kan man høre drønet af Kanonen som bliver affyret, ganske som den gjorde mod fjenderne i middelalderen. 
Og hvis du skynder dig tilbage kan du måske møde kanoneren og få en snak om våben.

Hammershusudstillingen ligger nedenfor Hammershus                                               

Udstillingen har handicapvenlig adgang, og man kan her opleve Hammershus historie, selv om man ikke har mulighed for komme op på selve Borgen.

Rundt om i bygningen kan man røre ved bl.a. våben - munkesten fra borgen – tallerkener og glas og meget andet.

Her er mulighed for at gå på opdagelse i fortiden og finde ud af:

Måske kan man selv få lov at prøve at blive klædt på som ridderen med den skønne prinsesse, eller klædt på i dragter mangen til dem man gik i, for mange hundrede år siden.

Og der vil være mulighed for at tage fotos imens!

Læs på Bornholm.info om tilbud i 2013 ” Klippekort til oplevelser” giver adgang til andre ture og aktiviteter på Bornholm.

Se program og åbningstider på hjemmesiden    www.bornholmsmiddelaldercenter.dk

De arrangerer også guidede ture og specialarrangementer både på centret – på Hammershus - i Hammershusudstillingen og på resten af Bornholm.

Har I specielle ønsker eller spørgsmål er I velkomne til at kontakte dem på tlf. +45 56 49  83 19

Undersøg stederne mht priser og åbningstider hjemmefra, så kan det ikke gå helt galt. Vi har i hvert fald tabt vores hjerte til Bornholm, for denne fantastiske Ø har meget at byde på for både små og store, uanset om man har et handicap eller ej.

Kunne du og din familie tænke dig at medvirke i TVreportage om det at være forældre til et barn med specielle behov?

Hvis "ja" så søger Morten Schuster Rossel, der arbejder for Monday Media som udvikler måske lige efter jeres familie.

Baggrunden for programmet:

Der har de sidste år været en tendens til at medierne vælger vise et negativt billede af livet med et handikappet barn. Desuden vælger de fleste kommunerne at støtte mindre og mindre med ressourcer og lægerne er ligeledes mere fortalere for at man vælger aborten frem for livet med en handikappet.

"Vi har på denne baggrund stillet os en række spm. "Hvem er det der alligevel vælger at beholde sit barn? Hvem er det der sender deres barn i normal skole? Hvor finder de den vilje som gør at de kan stå igennem det hele?

På nuværende tidspunkter regner vi med at det er en serie afsnit som skal laves ca. 8-10 afsnit", fortæller Morten til HandicapBarn.dk, som også påpeger at det er tænkt til DR, men det er endnu ikke afklaret om DR ønsker at købe programserien, hvorfor nogen tidshorisont ikke er afklaret fra produktionsselskabets side.

"Vi ønsker at finde frem til essensen af det at være forældre til et barn med handikap. Følge med i deres op og nedture og forhåbentligt finde ud af at deres overvejelser er meget lig de samme som forældre med raske børn har. Rent praktisk vil det være en blanding af interviews og reportage - hvilket vil sige at vi følger med når familien er på tur eller skal afsted på indkøb mm".

Udvikleren af programmet regner med, at det kommer til at blive optaget i blokke - hvilket vil sige 4-5 uger. Hvoraf det konkret er ca. 1 uges optagelser, måske lidt mere. Alt bliver aftalt og udviklet sammen med familierne.

Jeg vil desuden gerne understrege at det IKKE er "Big brother" hvor alt bliver filmet, udtaler Morten endvidere. Det er IKKE "Hjælp jeg skal føde" - hvor det handler om at skræmme folk fra vid og sans. Vi ønsker IKKE at dette program skal være en lang MEGA kritik af kommunen/systemet - men vi kan heller ikke lave et program uden at det kommer med.

Har tidligere arbejdet med DOWNS børn problematikken

Indtil nu har Morten S. Rossel og Monday Media fokuseret meget på DOWNS børn, men ønsker at undersøge om der evt. kan tegnes et fælles gældende billede for alle forældre med et handikappet barn? 

Programudvikler Morten Rossel har følgende ønsker:

  1. At komme i tale med forældre og hvis de har mod på at stille op, så vil jeg gerne interviewe dem og høre deres historie/oplevelse med systemet
  2. Programmet skal så præsenteres for DR - hvor vi først ved om vi er købt eller solgt
  3. Dem der taler/skriver med mig - binder sig IKKE til noget eller nogen, det er først hvis programmet købes og vi går videre at vi aftaler hvad der så rent praktisk skal ske.


Jeg håber meget at der er nogen der have interessere i at medvirke. 

Har I evt. spørgsmål eller ønske om at medvirke, så er man velkommen til at kontakte Morten Rossel

Morten Schuster Rossel
tlf50300673
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Vil man vide mere om selve produktionsselskabet er man velkommen til at gå ind på deres webside.

www.fredericiaskolen.dk

7620 1100

Merkurvænget 2 7000 Fredericia

www.fjsk.dk/infoweb

7332 6600

Skolevænget 33 6200 Aabenraa

www.enghaveskole.skoleintra.dk

6375 3500

Roesskovsvej 125 5200 Odense V

HandicapPortal.dk

HandicapBarn.dk

HandicapForhold.dk

Ferie-Fritid

Nyhedsmail

Tilmeld vores e-mail Nyhedsbrev for at få øjeblikkelig opdatering når som helst

mod_eprivacy

EU e-Privacy Directive

This website uses cookies to manage authentication, navigation, and other functions. By using our website, you agree that we can place these types of cookies on your device.

View e-Privacy Directive Documents

You have declined cookies. This decision can be reversed.

You have allowed cookies to be placed on your computer. This decision can be reversed.