Danskere dumper behandling af psykisk syge
JyllandsPosten, 1. sektion, side 7 19/12 2011Vigtigere end syge hjerter og allergi. Højere på listen end sukkersyge og forebyggelse og kun overgået af kræft. Sådan bedømmer danskerne vigtigheden af at behandle psykisk sygdom i en meningsmåling, hvor et flertal på 46 pct. samtidig dumper behandlingen. Meningsmålingen er foretaget af pårørendeforeningen Bedre Psykiatri (…) Hos Landsforeningen SIND glæder formand Knud Kristensen sig over, at forholdene for psykisk syge er kommet ud i den åbne debat. (…) "Det er ikke tilfredsstillende, at psykisk syge ikke er på finansloven på samme måde som patienter med fysiske sygdomme", siger Knud Kristensen. (…) For at hæve niveauet af den psykiatriske behandling nedsætter sundhedsministeren Astrid Krag (SF) lige efter nytår et udvalg med repræsentanter fra hele det psykiatriske område - eksperter, medarbejdere, patienter og pårørende. Udvalget skal samle den nyeste viden plus indenlandske og udenlandske erfaringer på området og koge det sammen til et forslag til en national handleplan.
Hjælp til psykisk syge i julen
Kristeligt Dagblad/netavisen 16/12 2011Julen er for de fleste en hyggelig tid, man tilbringer sammen med familien, men for mange med psykisk sygdom er det anderledes. De føler sig alene og triste. Men rigtig mange danskere vil gerne hjælpe de psykisk sårbare. Det viser en undersøgelse, som er foretaget af landskampagnen En Af Os. Således svarer 9 ud af 10 af de 1208 adspurgte i undersøgelsen, at de vil tage fat i deres nære ven og spørge, hvordan de bedst kan hjælpe, hvis han eller hun har en psykisk sygdom. ”Det er en meget glædelig julebesked,” siger formanden for landskampagnen En Af Os. Læs mere om 'En Af Os'