Forældre med handicappede børn skal have hjælp

Tabt arbejdsfortjeneste. Forældre med handicappede børn skal have hjælp

Kristeligt Dagblad/netavisen, den 22.10.2010

Lone Møller og Mogens Wiederholt, henholdsvis formand for og direktør i Spastikerforeningen, skriver i dagens avis: Regeringen og Dansk Folkeparti er besluttet på at forringe reglerne om dækning af tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der passer deres handicappede barn i hjemmet. Ændringen skal give en besparelse på cirka 235 millioner kroner og indebærer, at det fremover kun bliver muligt at få udbetalt kompensation på op til 19.613 kroner pr. måned.

Spastikerforeningen er foruroliget over de konsekvenser, som en sådan lovændring vil få for de cirka 120 nye familier, som hvert år får et spastisk barn - eller et barn med cerebral parese (CP), som det rettelig hedder. Spastikerforeningen har fra første færd hævdet, at lovforslaget vil blive et politisk og økonomisk selvmål.

Det synspunkt bakkes nu op af Kommunernes Landsforening, som i deres høringssvar om ændringen skriver: "Det kan blive en konsekvens af de ændrede regler, at flere børn skal anbringes i dag- eller døgntilbud, fordi forældrene fravælger at passe barnet hjemme. I disse tilfælde kan kommunens udgifter til dag- og døgntilbud komme til at overstige de udgifter, kommunen ellers ville have haft til at yde tabt arbejdsfortjeneste". Det er ikke kun økonomien, man skal hæfte sig ved.

Det er interessant at se, at KL konstaterer, at den politik, der kommer ud af regeringens forslag, vil føre til flere døgnanbragte børn. Er det virkelig det, vi vil? Er det virkelig det liv, vi igen vil tilbyde handicappede børn i Danmark?

 

Relaterede artikler
Du kan nu også hente viden om epilepsi på børnehjernekassen.dk. Epilepsi er en hyppig følgevirkn...
Godt nyt for børn med støvallergi Ny robotstøvsuger opfanger mikroskopisk støv Endelig introdu...
Stor database med forskellige hjælpemidler Læs mere på http://www.hmi-basen.dk/...
Decibel, landsforening for børn med cochlear implant At børn med CI i Danmark vokser op med de sa...
www.daks.dk/hospital Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 9631 1565 Mølleparkvej 10 9000 Aalborg ...

virksomhedsprofil