Nyheder om handicap

Nyheder

Kik på årsagen og ikke på medicin til at fjerne flere børn

Problemstillingen er at man skal kikke på årsagen og ikke på hvilken medicin der skal gives altså bare at anbringe flere.
 
Hvis det er børn af forældre som drikker, hvorfor drikker de så? Er det fordi de ikke magter det arbejde de har, eller at drikkeriet er en del af den kultur der hører til det erhverv som forældrene har?
 
Hvad med de børn, hvis forældre aldrig er hjemme og passes af en aupair?
 
Hvad med de børn, hvis forældre kommer sent hjem og skal lige have en drink før de skal noget andet for at passe deres højtlønnet arbejde? Forældrene har ikke kræfter til at sætte sig ned og tale med barnet om hvordan det er gået i skolen. Men familien har nok penge til at tage på luksus som et afkald for at de ikke er hjemme i hverdagen.
 
Hvad med de børn, hvis forældre aldrig deltager i deres børns klassesammenkomster, fordi de lige er taget ud og spille golf? Men ingen hjemme til at hjælpe barnet med skoleopgaverne.
 
Hvad med de børn, hvis forældre aldrig tager dem med ud til fælles aktiviteter i weekenden, fordi forældrene lige skal pleje deres samvær med andre højtlønnede nede i klubben, hvor der er vådt i kælderen?
 
Hvad med de børn, hvis forældre aldrig kommer efter dem i skolen fordi de sidder i en våd forretningsmiddag?
 
Hvad med de børn, hvis forældre arbejder til sent ud på aftenen og først kommer hjem der, og hvor barnet er utryg ved at være hjemme selv fra det kommer fra skole og til sen aften?
 
Hvad med .....
 
Hvad skal der ske med alle disse børn af højtlønnede som ikke har den trygge barndom der efterlyses?
 
Disse børn og unge af sådanne forældre taler I ikke om, hvorfor? De er ligeså meget udsat.
 
Forældre der er udsat for en arbejdsskade tidligt i deres liv eller andet form for traume skal ikke lide under at det kun er de højtlønnede som går fri.
 
Forældre der går hjemme, kan være meget bedre til at give deres børn en tryg barndom, som gør at de ikke skal være bange når de kommer hjem til et tomt hus.
 

Sager kørt skævt og der anbringes alt for mange på fejlagtigt grundlag

 
Hvad er årsagen til at så mange sager kører skævt og der anbringes alt for mange på fejlagtigt grundlag. Faktisk burde 75% af de anbringelser der i dag sker slet ikke ske grundet at de er fejlanbragt som følge af formodningsafgørelser og underretninger fra skolepersonale som ikke forstår barnets specielle udfordringer. Både i skolen og i forvaltningen bliver forældrene stemplet som usamarbejdsvillige udfra den sagsbehandlingsmetode med ICS I kører i dag.
 
Det var dette som Mette Frederiksen og Astrid Krag burde sætte sig ind i, dog er vi bange for at de har lagt sig fast på en plan og derved har sat sig op i en krog hvor de ikke kan komme ud af.
 
Derfor vil det være flot og overskudsagtigt at de vil lytte til alle os som har erfaringerne og hører hvad der sker med den nuværende sagsbehandling. Det er hellere ikke for sjovt at jeg har brugt flere hundrede timer på at udvikle en sagsbehandlingsmetode som tager udgangspunkt i hvad er det familierne har brug for og som er tilidsskabende og - bevarende modsat ICS som skaber mistillid mellem forvaltning og familierne.
 
Det er problemstillingen med den sagsbehandlingsmetode som anvendees i dag hvor grundindstillingen i ICS er, at det er forældrenes skyld at barnet har det som det har det. Bag ICS ligger Kari Killens teori som baserer sig på 17 indlagte børn groft sagt, der alle havde diverse former for specielle behov.
 
Men KK fandt at det var forældrnes skyld. Det samme sker i mange af de sager i dag, hvor de kører skævt og det starter typisk med at skolerne ikke forstår hvad der er med det enkelte barn, hvorfor de sender den ene underretning efter den anden til forvaltningen, som baserer sine formodninger på skolens misbetragtninger og dermed skaber mistillid til familien.
 
Samarbejdet med skolen kører af sporet og det samme sker i forvaltningsregi, da man så har fået den indstilling at det er forældrenes skyld at barnet ikke trives i skolen, selvom det er forkert skoletilbud som barnet har eller at personalet ikke har forståelse for barnets specielle behov eller ikke vil anerkende barnets diagnose.
 
Når det hele er kørt af sporet så laver man en anbringelsessag om at familien ikke vil samarbejde ud fra hvad man fra forvaltningen mener der er bedst for barnet, trods at familien kender barnet bedst.
 
Dermed ender det med trusler om anbringelser hvis familien ikke makker ret eller direkte fejlanbringelse. På den måde ødelægger man både barn og familie der splittes og samtidig overtræder man både FNs børnekonvention og EMRK art 8

Tilmeld dig vores nyhedsmail

Gode artikler i din indboks

Brugerafstemning

Oplever du også problemer i sagsbehandlingen?

Search