Skal besparelserne på handicapområdet i Aarhus Kommune fortsætte i næste valgperiode?

Birkebakkens forældre arrangerer i samarbejde med LEV/Aarhus et offentligt valgmøde om Aarhus Kommunes handicappolitik tirsdag den 17/9 2013 kl. 19 på Birkebakken, Hejredalsvej 144, Brabrand.

  • Hvordan ville du have det, hvis du fik at vide, at dit barn på 21 år i resten af sit liv var blevet udelukket fra at komme på ferie?
  • Hvordan ville du have det, hvis dit køkken blev lukket hver søndag, så du og din familie aldrig mere kunne sætte jer til en søndagsmiddag med veltillavet varm mad?
  • Hvordan ville du have det, hvis dit barn måtte sidde og vente på toilettet med tæppe om benene i ½ time, fordi der ikke var nogen i institutionen, der havde tid til at hjælpe det?


Det havde været virkeligheden for dit barn, hvis dit barn var handicappet og bosat på døgninstitution i Aarhus Kommune.
Det er virkeligheden for vore børn, fordi bevillingerne til deres bosted er blevet forringet gennem flere år.

 

På Birkebakken i Brabrand bor 46 udviklingshæmmede børn, unge og voksne. Birkebakken har en aktiv forældreforening, og vi forældre har igennem flere år været i dialog med politikerne i Aarhus om de stadigt ringere vilkår, der tilbydes vore børn. Læserbreve, møder med rådmand Hans Halvorsen, foretræde for Socialudvalget, høringssvar, breve til byrådet har siden november 2010 været en fast bestanddel af vores forældreforeningsarbejde. Desværre uden at det har betydet bedre forhold for vore børn - tværtimod er der fortsat foretaget besparelser.

 

Nu indbydes handicappede, forældre, pårørende og andre interesserede til valgmøde, hvor der bliver mulighed for at stille politikerne spørgsmål. Hvordan kan det være, at netop handicapområdet i Aarhus Kommune har måttet bære de allerkraftigste nedskæringer i den snart afsluttede valgperiode? Hvordan skal virkeligheden se ud for de handicappede i Aarhus Kommune i de kommende fire år? Hvad forstår politikerne ved et værdigt liv? Hvorfor sker der fortsat kraftige forringelser for de handicappede, når vælgerne i flg. en Gallupundersøgelse mener, at der allerede er sparet alt for meget på netop dette område?

 

Syv politikere fra de partier, der er repræsenteret i det nuværende byråd, har givet tilsagn om deltagelse:
Hans Halvorsen, Soc. Dem
Claus Thomasbjerg, SF
Jette Skive, DF
Jette Jensen, EL 
Hans Skou, Venstre
Rabih Azad-Ahmad, Rad
Mette Skautrup, Kons
Ordstyrer: René Skau Björnsson, centerleder for DUKH og tidligere MF

Log ind for at skrive kommentarer

HandicapPortal.dk

HandicapBarn.dk

HandicapForhold.dk

Ferie-Fritid

Nyhedsmail

Tilmeld vores e-mail Nyhedsbrev for at få øjeblikkelig opdatering når som helst

mod_eprivacy

EU e-Privacy Directive

This website uses cookies to manage authentication, navigation, and other functions. By using our website, you agree that we can place these types of cookies on your device.

View e-Privacy Directive Documents

You have declined cookies. This decision can be reversed.

You have allowed cookies to be placed on your computer. This decision can be reversed.