Julegavehit kan blive en dyr fornøjelse

Segboardet er spået til at blive det helt store julegavehit, men hvis uheldet er ude, kan det vise sig at blive en dyr fornøjelse.

Mange har spået segboardet til at blive dette års helt store julegavehit, og selvom Trafik- og Byggestyrelsen for nyligt har meldt ud, at det er ulovligt at benytte segboardet på offentlig vej, tyder meget på, at det rullende bræt alligevel vil finde sin vej ind under en hel del juletræer.

Trakfik og Byggestyrelsen oplyser nemlig at den nye type af selvbalancerende køretøjer som transportmiddel - som er typisk små og en-akslede har intet styr, og fart og retning justeres via en persons balance og kropsvægt. Køretøjerne går under en række forskellige navne som f.eks. U-runner, Segboard, Hoverboard, Airboard og Airwheel.

Det er Trafik- og Byggestyrelsens vurdering, at sådanne køretøjer ikke opfylder gældende regler for køretøjer. De er derfor ikke lovlige at bruge som transportmiddel på områder, hvor færdselsloven er gældende som eksempelvis fortov, cykelsti og vejbane, fortæller styrelsen på en udsendt pressemeddelelse.

Undersøgelse om praksis igangsat

Trafik- og Byggestyrelsen har nu igangsat en undersøgelse af, om hvordan ovennævnte type af køretøjer er reguleret i andre lande, samt hvilke sikkerhedsmæssige forhold der skal overvejes ved brugen af sådanne køretøjer. Undersøgelsen skal danne grundlag for at vurdere, om de nuværende regler er tidssvarende, skriver Trafikstyrelsen videre. Indtil der er foretaget en sådan nærmere undersøgelse, kan køretøjerne ikke lovligt benyttes udenfor private områder eller specielt indrettede områder som skaterbaner og lignende.

 

Husk nu forsikringerne

Selv hvis du holder dig til reglerne og udelukkende benytter segboardet på privat vej, kan det imidlertid ende med at blive en dyr fornøjelse. Det skyldes, at du kan gøres ansvarlig for skader, som du pådrager andre. Det vil med andre ord sige, at hvis du ikke har helt styr på balancen eller får for meget fart på køretøjet og kommer til at påkøre en anden, som derved pådrager sig en skade, så risikerer du at hænge på det rent økonomisk.

- I praksis vil det være din ansvarsforsikring, der går ind og dækker, men lige præcis blandt unge som udgør en del af segboardets målgruppe, er der desværre en del, der ikke har en ansvarsforsikring. Typisk fordi de vælger deres indboforsikring fra uden at vide, at der i indboforsikringen også ligger en ansvarsforsikring, forklarer advokat Berit Møller Lenschow fra ERSTATNINGSGRUPPEN, der er en del af ADVODAN.

Uden en ansvarsforsikring skal du selv betale erstatningen til den skadelidte, og hvis vedkommende eksempelvis får en méngrad på 5 % samt et erhvervsevnetab, vil erstatningsbeløbet hurtigt nærme sig en kvart million, så det er bestemt ikke småpenge, der er tale om.

- Jeg mener ikke, at man skal afstå fra alle fornøjelser, der er forbundet med en risiko, men med almindelig sund fornuft når man også langt, lyder det fra advokaten, der afslutningsvist råder til, at man sikrer sig, at man er dækket ind af såvel en ansvarsforsikring som en ulykkesforsikring, fortsætter Berit Møller Lenschow med at fortælle i ADVODAN's udsendte pressemeddelelse. Hvis du vælter på din segboard og selv kommer til skade, er det nemlig din ulykkesforsikring, der dækker din skade.

Log ind for at skrive kommentarer

HandicapPortal.dk

HandicapBarn.dk

HandicapForhold.dk

Ferie-Fritid

Nyhedsmail

Tilmeld vores e-mail Nyhedsbrev for at få øjeblikkelig opdatering når som helst

mod_eprivacy

EU e-Privacy Directive

This website uses cookies to manage authentication, navigation, and other functions. By using our website, you agree that we can place these types of cookies on your device.

View e-Privacy Directive Documents

You have declined cookies. This decision can be reversed.

You have allowed cookies to be placed on your computer. This decision can be reversed.