Medvirkende søges til web-tv om Downs syndrom

Vi, Christine Roloff og Mille Ravn Sørensen, er to Tv-tilrettelæggere, som i samarbejde med Sundhedsstyrelsen er gået i gang med at udvikle en hjemmeside, Downsliv.dk. Sitet har til formål at informere kommende forældrepar om, hvad det vil sige at have et barn med Downs syndrom, således at de 
får forudsætningerne for at træffe en beslutning på et velinformeret grundlag.

Det er vores og Sundhedsstyrelsens opfattelse, at der i dag er sparsom og mangelfuld information omkring det at være forældre til et barn med Downs syndrom. Det vil vi forsøge at lave om på. Via små videohistorier vil vi imødekomme det behov, kommende forældre har for at møde andre i samme 
situation som dem selv.

Vi har i forvejen lavet fem korte film med tre familier, der fortæller åbent og ærligt om deres glæder og bekymringer med et barn med Downs syndrom. Hjemmesiden er endnu blot en skitse, men filmene kan ses her: http://www.moredots.dk/projects/downsliv/index.php

For at vise et så nuanceret billede som muligt, af hvordan et liv med Downs syndrom kan være, skal vi nu i gang med at producere flere film med nye medvirkende. Derfor søger vi:

  • Tre søskende til et barn med Downs syndrom, der har lyst til at fortælle om, hvordan det er at være bror/søster. Vi søger et barn, en ung og en voksen søskende. 
  • En enlig mor eller far der kan fortælle om deres hverdag. 
  • Et skilsmissepar hvor dét at få et barn med Downs syndrom drev dem fra hinanden.
  • En ganske almindelig familie der har lyst til at fortælle om deres hverdag med et barn med Down syndrom på godt og ondt – som i de allerede eksisterende fem film. 
  • Par der ser tilbage på den fosterdiagnostiske proces, og som kan fortælle om de tanker og følelser de 
  • gennemgik. Vi ønsker både at snakke med par, der var i tvivl, og par der ikke var i tvivl ift. abort.

Hjemmesiden og filmene forventes at være færdige til efteråret, hvorefter blandt andre Sundhedsstyrelsen, Jordemoderforeningen og Dansk Center for Almen Medicin vil henvise til det endelige site: downsliv.dk.

I forhold til debatten om for og imod abort af fostre med Downs syndrom, skal det skal understreges, at vi er fuldstændig neutrale. Formålet med dette site er altså ikke atfremme nogle bestemte holdninger. Tværtimod. Formålet med Downsliv.dk er at give kommende forældrepar et nuanceret og fyldestgørende 
billede af, hvad livet med et downs-barn kan medføre, således at de er bedst klædt på til at træffe en beslutning på et velinformeret grundlag.

Vil I gerne høre mere om projektet, så send os en mail på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller ring 26668166. Vi kan altid starte med en uforpligtende snak, hvor vi fortæller mere om det hele, hvorefter I kan beslutte, om det er noget for jer.

Vi glæder os til at høre fra jer!

Bedste hilsner

Christine Roloff og Mille Ravn Sørensen

Log ind for at skrive kommentarer

HandicapPortal.dk

HandicapBarn.dk

HandicapForhold.dk

Ferie-Fritid

Nyhedsmail

Tilmeld vores e-mail Nyhedsbrev for at få øjeblikkelig opdatering når som helst

mod_eprivacy

EU e-Privacy Directive

This website uses cookies to manage authentication, navigation, and other functions. By using our website, you agree that we can place these types of cookies on your device.

View e-Privacy Directive Documents

You have declined cookies. This decision can be reversed.

You have allowed cookies to be placed on your computer. This decision can be reversed.