Kommune anmodet om million erstatning

Foreningen Far har anmodet Aalborg kommune om at gå i dialog om million erstatning til far og barn. Det sker efter landsretten har givet barnet bopæl hos far efter 2 tvangsfjernelser hos mor til 3 forskellige plejefamilier uden at far kom i betragtning. Mød faren torsdag og fredag på Christiansborg Slotsplads, hvor han demonstrerer med venner mod den offentlige sagsbehandling hans barn har mødt.

Sagen minder Foreningen Far om sagen fra København, hvor en ung pige blev invalideret, fordi et kommunalt rækværk ikke var vedligeholdt. Her endte kommunen med at betale erstatning. Erstatningen til far og barn i nærværende sag omfatter tabt arbejdsfortjeneste, advokat udgifter, transport, ophold, ekstra udgifter til støtte samt livsvarige psykiske men for barn og far af den offentlige sagsbehandling. En oplevelse de aldrig kommer over i livet.

Statsforvaltningen indrømmede i sagen at de havde begået fejl ved at fratage faren fælles forældremyndighed. På trods af konstante henvendelser tog Aalborg kommune fortsat ikke far i betragtning, men gav barnet minimalt samvær med far og tog ikke faren, som var skolelærer, i betragtning som plejefar indtil sagen var håndteret juridisk efter ca. 2 år. 

Det er Foreningen Fars opfattelse at Aalborg kommune herved har bragt barnets sunde opvækst i fare og at Aalborg kommunes sagsbehandling med landsrettens dom om straks overførsel af bopæl til far er påvist som fejlagtig. Foreningen Far har med påvisning af adskillige andre fejl i sagsbehandlingen anbefalet Aalborg kommune selv, at tage kontakt til far og barn på saglig og ordentlig vis for økonomisk erstatning i respekt for familielivet. 

Foreningen Far oplever at danske kommuner risikerer tusindevis af erstatningssager fra børn og forældre m/k på grund af fejl og forskelsbehandling, som i årtier har været skjult under gulvtæppet.

Kommunerne og staten havner ofte i meget dyre børne- og socialsager, som følge af fejl og forskelsbehandling i Statsforvaltningen, internt i kommunerne eller forældet dansk familie lovgivning, som sagsbehandlerne faktisk i dag ikke har lov til at overholde i forhold til internationale konventioner om det bedste for barnet og fundamental retssikkerhed og beskyttelse af danske borgere. 

Foreningen Far følger på helt simpel vis barnet i den offentlige proces baseret på 5 vurderingsfaktorer, som kan anvendes i alle menneskelige processer (tid, kvalitet, ligestilling, fleksibilitet og omkostninger). Vi finder fejl og forskelsbehandling i stort set alle offentlige børnesager, herunder strukturel forskelsbehandling af børn og forældre. Det mest kendte eksempel aktuelt er informering af begge forældre i e-boks.

Log ind for at skrive kommentarer

HandicapPortal.dk

HandicapBarn.dk

HandicapForhold.dk

Ferie-Fritid

Nyhedsmail

Tilmeld vores e-mail Nyhedsbrev for at få øjeblikkelig opdatering når som helst

mod_eprivacy

EU e-Privacy Directive

This website uses cookies to manage authentication, navigation, and other functions. By using our website, you agree that we can place these types of cookies on your device.

View e-Privacy Directive Documents

You have declined cookies. This decision can be reversed.

You have allowed cookies to be placed on your computer. This decision can be reversed.