FOTO: Justitia FOTO: Justitia FOTO: Justitia

BOLIGENS ”KRÆNKELIGHED”

Tænketanken Justitia har udsendt en stærk kritisk rapport om boligens krænkelighed, hvor direktøren for tænketanken Jakob Macangama har gennemført en større undersøgelse om hvor mange love der kan føre til krænkning af boligen, og det viser sig at der er en støt stigende antal regler som tillader myndigheder at trænge ind i boligen. 

Denne analyse er skrevet før regeringens udmelding den 15. marts 2017 om nedsættelsen af en arbejdsgruppe, som skal gennemgå samtlige af de regler, der giver myndighederne adgang til at gennemføre kontrolbesøg hos borgere og virksomheder.

Grundlovens § 72 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 er beskytter boligen

Såvel Grundlovens § 72 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 beskytter mod vilkårlige og uretmæssige tvangsindgreb.

Grundlovens § 72 fastslår, at en række tvangsindgreb, herunder husundersøgelser og andre myndighedskontrolbesøg, kræver forudgående retskendelse, medmindre de, som en særegen undtagelse, er hjemlet i lov. I 2003 var der ca. 185 love, bekendtgørelser m.v., der bemyndigede sådanne tvangsindgreb uden retskendelse for offentlige myndigheder.

I 2009 var tallet 225, og siden da er antallet af hjemler hvert år kontinuerligt steget, således at det i 2017 er oppe på 276 hjemler – igen i år det højeste antal nogensinde.

Alene siden 2016 under en borgerlig-liberal regering er det samlede antal altså steget med 5 hjemler. Udviklingen underminerer grundlovens beskyttelse mod tvangsindgreb uden retskendelse, og kravet om retskendelse er dermed blevet undtagelsen frem for hovedreglen. V/VLAK-regeringen har det sidste år vedtaget 8 nye hjemler. Det er sket på trods af, at ledende politikere fra VLAK-regeringen har kritiseret det stigende antal hjemler. Dertil er den konkrete anvendelse og udbytte af de 276 hjemler ikke kendt, hvilket skyldes manglende politisk fokus på evaluering af og oprydning i unødvendige bestemmelser. Særligt er der i det sidste år sket en udvidelse af og stigning i hjemler, der giver myndigheder videre

”En række af de lovforslag, der enten er vedtaget eller er i støbeskeen, virker unødvendigt vidtgående både for erhvervsdrivende men også for mange almindelige borgere. Eksempelvis giver § 64 i serviceloven kommunerne adgang til privat hjem bl.a. som led i en børnefaglig undersøgelse. Det betyder eks., at hvis du som forældre har et handicappet barn, kan du risikere at få uventet besøg af kommunen. I støbeskeen er sågar også et forslag om at give SKAT adgang til privat bolig, hvis erhvervet drives fra hjemmet, uden retskendelse”, siger direktør Jacob Mchangama, Justitia, og roser derfor regeringens tiltag om at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal gennemgå samtlige af de regler, der giver myndighederne adgang til at gennemføre kontrolbesøg hos borgere og virksomheder.

Grundlovens § 72 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 beskytter mod vilkårlige og uretmæssige tvangsindgreb. Henset til disse bestemmelser er den fortsatte udbredelse af offentlige myndigheders adgang til ejendom uden retskendelse problematisk fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt, uanset, at sådanne hjemler ikke i sig selv kan anses som værende i strid med disse retssikkerhedsgarantier, jf. nærmere herom i notat af 16. januar 2009. Det retssikkerhedsmæssige aspekt er blevet behandlet indgående i den juridiske litteratur. Peter Germer har bl.a. anført, at: ”Grundlovsbeskyttelsen efter § 72 går ud på, at de af bestemmelsen omfattede indgreb, »hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelser«, kun må finde sted efter en retskendelse.... Udviklingen er gået i retning af, at man i stigende omfang har gjort undtagelse fra reglen om forudgående retskendelse. Lovgivningsmagten har derved stillet tingene på hovedet. Det, der skulle være enkeltstående undtagelser, er tæt på at blive den praktiske hovedregel.”

Fra myndighedernes side er denne problematik blevet bagatelliseret. I Betænkning 1039/1985 om tvangsindgreb uden for strafferetsplejen blev følgende anført:”Langt de fleste indgreb er begrundet i kontrolhensynet, ofte stikprøvekontrol. [Det er] netop det stikprøvemæssige - og dermed uforudsigeligheden - der giver ordningen værdi. På denne baggrund kan retsfaktumbeskrivelsen i disse tilfælde vanskeligt være præcis. [...]Et krav om retskendelse vil efter udvalgets opfattelse derfor ofte være et unødigt omsvøb, der vil belaste domstolene med unødige sager og svække forvaltningsmyndighedens kontrolmuligheder, uden at der reelt er vundet noget i retssikkerhedsmæssig henseende.”

Du kan læse hele rapporten her

 

Log ind for at skrive kommentarer

HandicapPortal.dk

HandicapBarn.dk

HandicapForhold.dk

Ferie-Fritid

Nyhedsmail

Tilmeld vores e-mail Nyhedsbrev for at få øjeblikkelig opdatering når som helst

mod_eprivacy

EU e-Privacy Directive

This website uses cookies to manage authentication, navigation, and other functions. By using our website, you agree that we can place these types of cookies on your device.

View e-Privacy Directive Documents

You have declined cookies. This decision can be reversed.

You have allowed cookies to be placed on your computer. This decision can be reversed.