Undersøgelse: Børn med autisme mistrives i folkeskolen

Undersøgelse: Børn med autisme mistrives i folkeskolen

I anledning af FN’s Internationale Autismedag i dag har Landsforeningen Autisme bedt forældre vurderer deres børns trivsel, efter de er blevet inkluderet i almindelige folkeskoleklasser. Over halvdelen af de adspurgte forældre kæmper med, at deres børn ikke vil i skole. Og over halvdelen har børn, der er ofte er så stressede, at de afreagerer hjemme.

 
Børn med autisme, der går i almindelige folkeskoleklasser uden støtte, har udviklet stressreaktioner og skolevægring i en grad, at de ofte nægter at gå i skole.

 
Landsforeningen Autisme (LA) har i en spørgeskemaundersøgelse bedt forældre til børn medautisme, der er blevet inkluderet i almindelige folkeskoleklasser, om at vurderer deres børns trivsel.
164 forældrepar har svaret. Forældrene bor i 89 forskellige kommuner fordelt over hele landet. Det er første gang, at der i Danmark er gennemført en større trivselsundersøgelse af, hvordan børn med autisme oplever at gå i en almindelig folkeskoleklasse, som deres kommune har besluttet at inkludere dem i. 
  • 48,78 pct. svarer, at deres barn ”opfatter sin skolegang negativt”
  • 62,8 pct. svarer, at der har været perioder, hvor barnet har ”nægtet at gå i skole”.  
Heraf svarer:  
  • 42,68 pct., at barnet har nægtet det i flere dage af gangen
  • 5,49 pct. svarer, at de har nægtet det i mere end et år

  • 62,20 pct. svarer ”ja” til, at de ”ofte” oplever, at barnet stresses i skolen og afreagerer hjemme 
  •  
Over halvdelen af forældrene kan også berette, at der kun er én voksen i barnets klasse af gangen, selv om klassen altså indeholder mindst ét barn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser.

 
”Det kræver specialiseret viden, erfaring og god tid at kunne imødekomme elever med særlige behov. Undervisningsministeriet må tage initiativ til at sikre en national plan for efteruddannelse af lærerne. Og der er behov for at sætte farten ned i hele inklusionsprocessen, hvis det skal foregå bare nogenlunde forsvarligt”, siger LA’s landsformand Heidi Thamestrup. Hun tilføjer: 
 
 
”Børn bør naturligvis inkluderes i fællesskabet, hvis det øger barnets trivsel og indlæring. Men den inklusionspolitik, der i øjeblikket hersker i mange kommuner, har intet at gøre med inddragelse eller faglig kvalitet”.
Log ind for at skrive kommentarer

HandicapPortal.dk

HandicapBarn.dk

HandicapForhold.dk

Ferie-Fritid

Nyhedsmail

Tilmeld vores e-mail Nyhedsbrev for at få øjeblikkelig opdatering når som helst

mod_eprivacy

EU e-Privacy Directive

This website uses cookies to manage authentication, navigation, and other functions. By using our website, you agree that we can place these types of cookies on your device.

View e-Privacy Directive Documents

You have declined cookies. This decision can be reversed.

You have allowed cookies to be placed on your computer. This decision can be reversed.