Redaktørens klumme

Seneste blogs

Lov om Social Service § 42 - Tabt arbejdsfortjeneste:

Sociallovgivningen giver mulighed for, at forældre til et barn/børn med alvorlige handicap kan få hel eller delvis kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Formålet er, at ligesom med dækning af merudgifter, at familien ligestilles med familier uden barn/børn med handicap.

Forudsætningen for at blive beviliget tabt arbejdsfortjeneste er dels, at barnets handicap betinger, at det passes hjemme, dels at alene en af forældrene, der varetager pasningen.

Normalt vil forældre til denne gruppe af børn med handicap blive vejledt om denne mulighed, men fordi man som forældre ikke er anbefalet at søge tabt arbejdsfortjeneste, kan der alligevel vise sig et behov herfor.

Tal med din sagsbehandler i kommunen eller med en socialrådgiver i den handicaporganisation, som I er tilknyttet, hvis organisationen har en socialrådgiver ansat.

Læs også guiden Værd at vide om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Guiden er udarbejdet af DUKH - Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet.

Har du behov for mere konkret vejledning om vilkårene som lønmodtager, selvstændig mv. så læs folderen "Tabt arbejdsfortjeneste - til forældre med børn med nedsat funktuonsevne". Bemærk, at folderen er udgivet af Horsens Kommune, men beskriver almen lovgivning. Det vil sige, at informationerne er alment gældende.

Udpluk fra Lov om Social Service om tabt arbejdsfortjeneste:

§42 Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende funktionsevne eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det. Ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt. Der indregnes bidrag til pensionsordning, der udgør 6 pct af bruttoydelsen pr 01. januar 2003 og 10 pct af bruttoydelsen pr 01. januar 2004. Bidraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til det hidtige arbejdsgiverbidrag. Kommunen indbetaler efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ATP-bidrag af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Ydelsesmodtageren skal betale 1/3 af ATP-bidraget, og kommunen skal betale 2/3 af bidraget.

Stk. 2. Velfærdsministeren fastsætter regler om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste efter stk 1, herunder  om indregning og indbetaling af bidrag til pensionsordning, og efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om betaling af udgifter til ATP-bidrag.

Kilde: www.retsinfo.dk hvor også hele loven om social service kan læses.

Relaterede artikler
Den internationale dansefestival for børn og unge ”SWOP Festival” kommer til Holbæk, hvor en h...
Du kan nu også hente viden om epilepsi på børnehjernekassen.dk. Epilepsi er en hyppig følgevirkn...
Gode sko sikrer fødderne Kombinationen af smart fodtøj, der samtidig er praktisk og støtter børn...
HandicapBarn er omtalt i JyskeVestkysten JyskeVestkysten, Tønderudgaven, 22. oktober 2010 hele si...
Lov om social service § 52 - foranstaltninger Barnets Reform indfører en præcisering af, at for...

virksomhedsprofil