Ny elevforening som protest mod den gamle Danske Skoleelever

Folkeskoleeleverne har nu to foreninger at vælge imellem. Det sker efter at der er opstået den nye Alle Danmarks Folkeskoleelever (ADFE), som er blevet dannet i protest mod at den gamle Danske Skoleelevers organisation har støttet folkeskolereformen, hvilken har medført at den nye er dannet som en parallel organisation.

"Vi mener, groft sagt, at vi, og ikke mindst personalet på skolerne, bliver behandlet som forsøgskaniner", siger formand for den nye forening, 15-årige Milos Jørgensen, i en pressemeddelelse. "'Gad vide om fagligheden bliver øget, når vi skærer på lærernes forberedelsestid?', tænkte skaberne bag reformen højst sandsynligt. 'Gad vide om det hjælper at indføre flere timer', når undersøgelser viser det modsatte? '

"Skolereformen er altså ikke bygget på evidens, men snarere gætteri uden videnskabelig belæg, og det er ikke sådan, at vi ønsker en skole", lyder det fra Milos Jørgensen, der selv går i 8. klasse og er formand for elevrådet på Bakkegårdsskolen i Gentofte.

En god skole – dårligere?

Reformen har budt på meget lange skoledage, nye tiltag som åben skole, bevægelse i undervisningen, understøttende undervisning m.v. Imidlertid har man b.la. i diverse kronikker og debatindlæg kunne læse, at disse tiltag været meget utilfredsstillende blandt eleverne – men der er (endnu) ikke sket noget.

”Vi mener, groft sagt, at vi, og ikke mindst personalet på skolerne, bliver behandlet som forsøgskaniner. ’Gad vide om fagligheden bliver øget, når vi skærer på lærernes forberedelsestid? ’ tænkte skaberne bag reformen højst sandsynligt. ’Gad vide om det hjælper at indføre flere timer, når undersøgelser viser det modsatte? ’ – skolereformen er altså ikke bygget på evidens, men snarere gætteri uden videnskabelig belæg, og det er ikke sådan, at vi ønsker en skole”, lyder det fra Milos Jørgensen, formand for den nye elevorganisation Alle Danmarks Folkeskoleelever.

– Vi som elever vil gerne spørges mere, da det i princippet er os, det handler om, og vi vil gerne have, at sagen bliver set fra alle vinkler, og ja, der er sikkert spurgt ind til eleverne, da reformen blev lavet, og det er fint, men måske man skulle spørge dem inden at man forærede dem 6,2 millioner kroner, fortæller organisationen i en udsendt pressemeddelelse.

Alle Danmarks Folkeskoleelever påpeger samtidig, at Undervisningsministeriet gav i 2014 6.2 millioner kroner til elevorganisationen Danske Skolelever, som b.la. skulle gå til en informationskampagne om skolereformen. Danske Skoleelever er positive over for reformen og modtager færdigt informationsmateriale fra ministeriet. 

Inklusion er en god ting, hvis det bliver brugt rigtigt

Nærmest samtidig med folkeskolereformen gennemførte man en større ændring, hvor mange specialklasseelever blev inkluderet i de almindelige folkeskoleklasser. Nogle steder er det gået godt, mens andre er det gået meget skidt.

Milos udtaler overfor HandicapBarn, at Inklusion er en god ting, hvis det bliver brugt rigtigt. Vi skal have alle med, og så få elever som muligt skal føle sig anderledes – men det er vigtigt, at inklusion ikke bliver et grundlag for at spare en masse penge på specialskoler og speciallærere. Hvis børn bliver inkluderet, er det vigtigt at sikre, at klasselæreren har de faglige kompetencer. Med andre ord, skal børn kun inkluderes, hvis det giver mening. 

Demonstrationer og oprør : vi må gøre, hvad det kræver

”Vi vil meget gerne gå i en såkaldt ’dialog’ med politikkerne; snakke konstruktivt og uden tegnsætningsfejl (Undskyld Anni Matthiesen![2]), hvis det er dét, der skal til. Imidlertid viser vores erfaring, at det ikke virker. Demonstrationer har været én af de få løsninger, der ser ud til at vække politikkerne op. Derfor ser det ud til, at det er dén vej, vi må gå”, siger Milos – vi kan sagtens skrive lange breve om vores dårlige forhold, men det er der alligevel ikke nogle, der læser, så det er spild af tid.

Brug for handling – nu

”Der er meget lidt tvivl om, at reformen har brug for forandringer. Imidlertid har vi svært ved at gennemskue, hvad politikkerne har tænkt sig at gøre. Det er snart et nyt skoleår, så det er bekymrende, at der ikke allerede nu sker noget”, forklarer han. – Vi har ikke tænkt os bare at kaste med sten, men vil gerne bidrage konstruktivt i debatterne, derfor håber vi at kunne etablere nogle politiske kontakter, så vi kan få politikerne til at indse, at det ikke er for sjov.

Indtil videre et nytteløst forsøg

Reformen er dårlig, men der er endnu ikke sket nogle ændringer. Nogle undervisningsordførere vælger helt at ignorere problemet, især når nogle elever råber op, ved i stedet at køre personlige angreb mod dem, der råber om problemet, som fx ved at nedgøre deres grammatiske færdigheder. ”Det er ikke okay, at man som elev ikke kan have lov til at ytre sig og blive taget seriøst, bare fordi man har svært ved tegnsætning – dét vil vi gerne gøre noget ved, så hurtigt, vi kan”, fortæller Astrid Frøland, næstformand.

Specialklasseelever også velkommen i den nye elevorganisation

I forhold til optagelse af medlemmer er det en åben organisation, så alle er velkommen. Det er naturligvis en fordel, hvis eleven fungerer i sociale sammenhænge og ikke har en 'svær diagnose', men vi må (og vil) ikke udelukke nogle medlemmer, slutter Milos Jørgensen sin udtalelse af overfor HandicapBarn

Læs mere på ADFE.dk
Log ind for at skrive kommentarer

HandicapPortal.dk

HandicapBarn.dk

HandicapForhold.dk

Ferie-Fritid

Nyhedsmail

Tilmeld vores e-mail Nyhedsbrev for at få øjeblikkelig opdatering når som helst

mod_eprivacy

EU e-Privacy Directive

This website uses cookies to manage authentication, navigation, and other functions. By using our website, you agree that we can place these types of cookies on your device.

View e-Privacy Directive Documents

You have declined cookies. This decision can be reversed.

You have allowed cookies to be placed on your computer. This decision can be reversed.