Bøger

Bøger

Tosse-Tino er ikke så tosset en bog

Anmeldelse af tilsendt anmelder-eksemplar af bogen "Tosse-Tino"

Preben Steen Nielsen, som er kendt fra flere ting, har nu også forfattet en glimrende børnebog, der er værd at læse for og af børn. Den første børnebog fra hans side, og lad os slå fast, så glæder vi os til hvis der kommer flere med Tosse-Tino.

Pragtfuld børnebog, hvor helten er selv handicappet og dejligt at se en bog, hvor det perspektiv bliver sat i højsæde. Tosse-tino er en sjov dreng på 10 år, som skal starte i en ny klasse, men har så meget ondt i maven over at skulle gøre det, at han ikke vil komme i den nye skole. Hvordan det går finder du ud af i bogen. 

Bogen har også emnet om det at blive drillet som handicappet, idet forfatteren har indladt en dreng i bogen, som hele tiden er efter Tino, men i sidste ende bliver Tino klassens helt. 

I bogen kan man læs om hans op- og nedture set i kørestolshøjde, og det er meget positivt at både børn med og uden specielle behov kan se hvordan det er at leve i en verden hvor der er nogle specielle behov, og dermed giver indblik i dette.

Selvom bogen er opdelt i en del små historier, så har forfatteren formodet at skabe en sammenhængende bog for børn, som kan læses igen og igen. 

Det er en underholdende bog, som har givet nogle grin mens vi læste den. En af anmelderens børn blev ved med at spørge om vi ikke lige kunne tage et par sider til for det er en spændende bog fortæller den lille anmelderpige her på redaktionen hos HandicapBarn.dk. Større børn kan sagtens læse den selv mens mindre har bedst ved at sidde sammen med en voksen og læse den. 

Christian Guldager har tegnet nogle underholdende illustrationer til bogen, som man også sammen med ens børn kan sidde og snakke om hvad man ser på disse. 

Så hvis du endnu ikke har fundet alle julegaver, så er denne børnebog et godt bud til en gave. Bogen egner sig også til at læse i skoler, hvor man kan tage udgangspunkt i bogen for at diskutere om hvordan er det at leve med et handicap, og at man skal lære at behandle alle pænt uanset om man har et handicap eller ej. 

Iøvrigt så har forfatteren valgt at donere 25% af decembersalget til et godt formål.

Forfatter: Preben Steen Nielsen
Illustrator: Christian Guldager
Sider: 124
Omslag: Hardback
Omslagsgrafiker: Emma A. Mowinckel
Omslagsillustrator: Christian Guldager
Forlag: DreamLitt

Tilmeld dig vores nyhedsmail

Gode artikler i din indboks

Brugerafstemning

Oplever du også problemer i sagsbehandlingen?

Search