Her vandt Trudde Lobben sagen mod den Norske stat. Hvad kommer det så mig ved tænker du måske, hvis du ikke har hørt om sagen før?

Dommen der er afsagt med 13-4 at der var sket en overtrædelse ar artikel 8 i EMRK (Norge, Danmark, Finland og Slovenien støttede Norge, resten af landene støttede Trudde Lobben - Sverige forholdt sig neutraut). Mange af de metoder som anvendes indenfor det sociale område i Danmark er med inspiration fra Norge, så derfor er det ikke en overraskelse af at Danmark støttede Norge i denne sag.

Den afsagte dom udtaler tydeligt, at der er tale om overtrædelse af artikel 8 i EMRK om ret til respekt for privatliv og familieliv. 

Dommens præmisser må siges af være klokkeklar og vil komme mange forældre med handicappede og anbragte børn til gode.

Dommens præmisser må siges af være klokkeklar og vil komme mange forældre med handicappede og anbragte børn til gode. 

I dommen nævnes, at Norge har begået utallige fejl undervejs i sagsbehandlingen, hvor det også vurderes at sagen ikke er tilstrækkeligt belyst, ligesom Trudde Lobben, der er mor til anbragt barn, ikke har modtaget den nødvendige støtte eller hjælp.

Med dommen må der desværre sidde ansatte i både Norge og Danmark, som bør ryste i bukserne grundet de mange fejl de har begået i sagsbehandlingen og ikke ydet den rette hjælp i borgernes sager. 

Det vurderes, at ca 3/4 af de 14.000 anbringelser der er sket i Danmark, aldrig burde havde været fundet sted grundet fejl i sagsbehandlingen, således at mange af disse børns forældre nu kan anlægge en sag med baggrund i EMRKdomstolens afgørelse fra i dag. 

I domudskriften kan man også læse, at Domstolen fandt især, at hovedårsagen til myndighedernes handlinger havde været mors manglende evne til at passe ordentligt for sin søn, især i betragtning af hans særlige behov som en sårbart barn.

Denne begrundelse havde imidlertid været baseret på begrænsede beviser for kontakter mellem mor og søn efter hans placering i plejepleje havde været få og langt mellem og psykologers rapporter var forældede. Derudover havde en gennemgang af hans sårbarhed næppe indeholdt nogen analyse og ingen forklaring på, hvordan han kunne fortsætte med at være sårbar trods at være i pleje, siden han var tre uger gammel.

Endvidere står der i dommen "Samlet set havde de indenlandske myndigheder ikke forsøgt at gennemføre en ægte balanceringsøvelse mellem barnets og hans biologiske families interesser eller taget i betragtning udviklingen i mors familieliv, nemlig at hun havde giftet sig i mellemtiden og havde et andet barn."

 Samme situation ses i mange danske anbringelsessager

Efter graviditetsvanskeligheder, henvendte sagsøger sig til det norske Børnevernet for at få vejledning og hun havde også accepteret en tilbud om at bo i et familiecenter i de første måneder af barnets liv. 

Men efter en måned beslutteden Lobben at forlade familiecentret, hvilket medførte at Børnevernet anbragte barnet på akutbasis i en plejefamilie, da familiecentrets personale var bekymret over om babyen havde modtaget nok mad til at overleve. 

Barnet blev i familiepleje i 3 år, hvorefter de sociale velfærdsmyndigheder besluttede at plejefamilien kunne tvangsadoptere barnet. De norske domstole havde forinden dømt i sagen at det var i barnets tarv ikke at afbryde den offentlige pleje på grund af hans særlige plejebehov og de grundlæggende begrænsninger i moderens forældreevner. 

Appelretten fandt især at anbringelsen skulle være at langsigtet karakter, og at kontakt til biologiske mor ikke var beregnet til at barnet skulle tilbage til moderen, hvorfor hun kun måtte se ham 4 gange om året.

På redaktionen ser vi mange sager, hvor der også bliver foretaget anbringelse grundet formodninger af forældreevnen når børnene er meget små og man ikke har undersøgt om barnet har nogle specielle behov, som gør at der kan eksempelvis være svært at få kontakt mellem forældre og barnet. Dette ses tit hos autist og ADHD børn, som bliver anbragt i stedet for at undersøge om der skal gives den rette hjælp hvor der er behov for dette. 

Erstastning meget lille

Til trods for at den Norske stat har behandlet Trubbe Lobben helt forkert i dennes sag, så tilkender EMRKdomstolen kun en erstatning på 25000 euro svarende til ca 187,500 kr for at have ødelagt borgerens ret til et familieliv. Den Norske stat er også dømt til at betale sagens omkostninger på 9350 euro.

Dette beløb er meget lille også set med de erstatninger, som er sket i andre sager i Norge. I Danmark er det meget svært at få erstatning, hvis der er sket fejl i sagsbehandlingen, men med den nye dom, vil der formentligt kunne ses en del sager der nu bliver anlagt mod kommunerne grundet fejlbehandling i sagerne.

Du kan finde dommen ved at trykke her og søge på "Grand Chamber judgment Strand Lobben and Others v. Norway - removal of mother's parental authority and adoption of her son"

Fotoet er fra Facebooksiden TILLYKKE FN's Børnekonvention, som også har skrevet om dommen på denne side.