Her på en af årets sidste dage har redaktionen lige modtage statusrapporten fra tænketanken Justitia, som var ventet med spænding, og vi bemærker med det samme at punkter som Gladsaxemodellen og omkring nedbringelse af sagsbehandlingstider er med i rapporten.

Som afslutning på året har Danmarks juridiske tænketank Justitia foretaget en gennemgang af den politiske og retlige udvikling i det forgangne år, der på forskellig vis har fået og kan få konsekvenser for frihedsrettigheder og retssikkerhed i Danmark. Rapporten behandler udvalgte retsområder, der særligt har fokus på de grundlæggende retsprincipper. Dermed tegner rapporten udviklingen i det forgangne år på følgende område: Privatlivs- og persondatabeskyttelse, retten til at få prøvet sin ret, retten til bevægelsesfrihed, ytrings- og informationsfrihed, forenings- og forsamlingsfrihed, retten til familieliv, religionsfrihed samt princippet om lighed for loven. 

”I 2018 ses en tendens henimod snævrere grænser for ytringsfriheden, både i lovgivning og i det akademiske miljø. Der blev bl.a. indført et meget omdiskuteret maskeringsforbud, som er et indgreb i ytrings- og religionsfriheden. Og voldsom kritik af grundlaget for Tibetkommissionens rapport, har ført til, at kommissionen formelt er blevet gennedsat. Samtidig har den akademiske frihed stået for skud, hvor Københavns Universitets nye retningslinjer for krænkende adfærd har været i fokus. Retningslinjerne er udformet så bredt og upræcist, at der er risiko for, at de griber ind i ytringsfriheden og den akademiske frihed for studerende og ansatte. En konkret sag har understreget, hvilke negative konsekvenser de nye retningslinjer kan få. På baggrund af kritik fra bl.a. Justitia, har universitet besluttet at drøfte retningslinjerne på ny. Det samlede indtryk af det forgangne år er således, at ytrings- og informationsfriheden på flere områder påvirkes negativt, og vi ser en udvikling i den forkerte retning,” siger Jacob Mchangama, direktør i Justitia.

2018 har også været et år, hvor en række lovforslag underminer retsstatslige principper. 

Stærk kritik af de nye tvangsanbringelser

Justitia har tidligere udarbejdet en analyse omkring tvangsanbringelser og retssikkerheden i en kompliceret beslutningsproces. Denne analyse blev udgivet i september 2018 - linket finder du ved at trykke her.

I statusrapporten står det om denne "Analysen påpeger en lang række retssikkerhedsmæssige udfordringer ved den nuværende proces, når der skal træffes afgørelse om tvangsanbringelse af et barn. Nogle af problemerne er af helt fundamental karakter, mens andre drejer sig om nogle af de retssikkerhedsgarantier, som i bedste mening er blevet indsat i loven, men som ikke fungerer i praksis.

Ligesom der opremses flere problemstilling omkring misvejledning hos forældre, børn der har en svag stemme i tvangsanbringelsesprocessen og at forældrene ikke har nogen rettigheder når der bliver lavet en forældrekompetenceundersøgelse (FKU) det til trods for at disse FKUundersøgelser har afgørende betydning. 

Tænketanken Justitias analyse fremlagde også en lang række forbedringer af processen ved afgørelser om tvangsanbringelser.

Gladsaxemodellen og øget overvågning af det enkelte menneske

Blandt andet bemærker tænketanken Gladsaxemodellen, hvor Gladsaxe kommune havde søgt om tilladelelse til at designe en dataunderstøttet opsporingsmodel med henblik på at opdage og handle på risikofaktorer alerede inden at der var tegn på mistrivsel hos barnet. Gladsaxe kommune fik afslag på deres frikommuneansøgning, men arbejdede dog videre med at udvikle en algoritme til formålet. 

Senere kom det frem at Gladsaxe kommune var involveret i en sag om læk af borgernes personoplysninger og de erkendte også ifølge Politiken.dk at de havde overtrådt flere databeskyttelsesregler. 

I rapporten bliver også fortalt, at selvom Gladsaxemodellen ikke er blevet en realitet, så er der hos myndighederne ønsker om at udvide adgangen til at indsamle, samkøre og dele borgernes personlige oplysninger. 

Nedbringelse af sagsbehandlingstider og oofentlighed om omgørelsesprocenter på det sociale område

Tænketanken Justitia kommer dog også med ros, idet de anfører at der er tale om en forbedring af retssikkerheden på det sociale område, hvor anvendelsesområdet for sagsbehandlingsfristerne udvides, som det skete med en ændringslov af den sociale retssikkerhedslov pr 01 juli 2018. Dertil kommer også større offentlighed om både omgørelsesprocenter og sagsbehandlingsfrister. Loven medfører også at kommunalbestyrelsen som også HandicapBarn.dk tidligere har nævnt, er forpligtet til at behandle Danmarkskortet over hvordan kommunernes omgørelsesprocenter i klagesager er i Ankestyrelsen. 

”Det intensiverede politiske fokus på bandekrig og parallelsamfund har resulteret i en række vidtgående indgreb i helt fundamentale retsprincipper. Fx har Folketinget vedtaget et forbud mod at flytte til ghettoområder for personer, der er på en række offentlige ydelser eller har begået særlig kriminalitet. Og de nye skærpede strafzoner, som vil indebære, at kriminalitet, der er begået i udpegede områder, kan straffes dobbelt så hårdt som tilsvarende kriminalitet uden for områderne, fraviger det grundlæggende retsstatslige princip om lighed for loven. Samtidig er der indført obligatoriske dagtilbud for børn i udsatte boligområder, hvor forældrene forpligtes til at sætte deres børn i dagtilbud 25 timer om ugen, hvis de vil beholde deres børneydelse. Selvom det er helt legitimt, at man vil forsøge at komme kriminalitet og parallelsamfund til livs, tegner der sig et billede af, at man tyr til meget vidtgående indgreb på bekostning af grundlæggende retsprincipper og frihedsrettigheder.

Særligt tydeligt for det forgangne år står også regeringens beslutning om at oprette nye ungdomskriminalitetsnævn, der stiller en strafferetslignende proces op for børn og unge uden de sædvanlige retsgarantier,” afslutter Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør i Justitia.

Hele rapporten kan læses på Justitias webside, som du finder ved at klikke her