KL har i dag udsendt en pressemeddelelse om at de kommunale udgifter på socialområdet stiger, viser de kommunale regnskabstal for 2021.

Det sker i en tid hvor der ifølge KL mangler såvel råderum som hænder, hvorfor KL efterlyser en politisk diskussion af hvordan velfærden skal udvikle sig, lyder det fra KLs formand Martin Damm.

Danmarks Statistik har fredag offentliggjort kommunernes endelige regnskabstal for 2021. Tallene viser, at kommunerne i 2021 brugte 269,2 mia. kr. på velfærd så som dagtilbud, skoler, ældre og sociale tilbud. Det er cirka 0,2 mia. kr. under den aftalte ramme, når der samtidig tages højde for kommunernes kompensation til coronaudgifter. Når det kommer til nybyggeri og renoveringer mv. brugte kommunerne i 2021 21,3 mia. kr., hvilket er 0,4 mia. kr. under den aftalte ramme.

Samlet set holder kommunerne sig dermed lige under det niveau, der er aftalt med regeringen i økonomiaftalen for 2021.

Dykker man ned i tallene, er det især udgifterne til det specialiserede socialområde, som springer i øjnene. Her er kommunernes udgifter vokset med ca. 1,6 mia. kr. fra 2020 til 2021, efter udgifterne stod stille i 2020 grundet corona. Det følger en tendens fra de seneste år, hvor udgifterne er steget med 800 mio. kr. om året uden, at kommunerne har fået et løft til området.

”Vi kan bare konstatere, at udgifterne til nogle af vores mest udsatte borgere stiger år efter år. Og der er intet, der tyder på, at det stopper foreløbigt. Flere borgere har brug for hjælp, og deres behov bliver mere og mere komplekse” siger KL's formand Martin Damm og fortsætter:

”Derfor vil det også være afgørende for os i økonomiforhandlingerne at få en diskussion med regeringen om udviklingen på området. Det er bydende nødvendigt, at regeringen klart tilkendegiver, hvilken retning området skal gå i.”

Mangel på hænder og råderum udfordrer velfærden

Når kommunernes udgifter til det specialiserede socialområde kan stige, selvom der ikke er tilført flere midler til området, er det fordi, pengene findes på andre velfærdsområder. Og det kan ikke blive ved, mener KL-formanden. Særligt det stigende antal ældre og borgere med kroniske sygdomme øger presset, lige som den altdominerende udfordring er manglen på arbejdskraft.

Samtidig har krigen i Ukraine og det nationale kompromis om forsvarsudgifterne markant ændret den økonomiske situation i Danmark. Stort set hele råderummet frem mod 2030 er brugt, og fleksibiliteten er væk.

Løsninger for at øge råderummet er allerede tilgængelige

”Selvom vi får dækket demografien, vil der fortsat være en kæmpe uløst udfordring på sundheds- og ældreområdet bl.a. i lyset af manglen på arbejdskraft. Det kræver nytænkning af området,” siger Martin Damm og fortsætter:

”Derfor er det helt afgørende, at vi får en politisk diskussion med regeringen om, hvordan vi ser på udviklingen af velfærden i en situation, hvor der mangler både råderum og hænder, og hvor kommunerne skal håndtere store udfordringer så som Ukraine-krisen. Samtidig vokser borgernes forventninger til den velfærd, vi kan levere. Og det skaber et forventningsgab, som man er nødt til at være ærlig om. Her har regeringen en stor opgave – og det kommer vi til at tale med dem om i økonomiforhandlingerne.”

Men KL’s formand Martin Damm kan sammen med resten af Kommunernes Landsforening begynde at tænke på om de metoder man anvender i dag på handicapområdet og genoptræning / revalideringsområdet er de rettet.

Der findes allerede nu løsninger som kan øge råderummet og antallet af varme hænder.

Indenfor handicapområdet er der udviklet en metode til familier med handicappede børn som hedder sagsbehandlingsmetode Model HandicapBarn. Denne metode kan bidrage med op mod ca 75% mindre anbringelser, så samfundet får ca 36 mia kr årligt tilført råderummet. Mange af de som i dag allerede er beskæftiget indenfor anbringelsesindustrien kan så blive overført til andre velfærdsopgaver, og dermed bidrage til antallet af de varme hænder som mangler

Et andet område, hvor der også kan findes milliarder af kroner der kan tilgå råderummet er indenfor revalidering og genoptræningsområdet.

Mange mennesker i dag når de bliver ramt af et traume bliver sendt ud på spor 29 hvor de kommer langt fra arbejdsmarkedet og dermed kan være med til at bidrage til samfundskagen med deres restfunktionsevne.

En metode, der af førende fundraisere, betegnes som noget af det bedste indenfor området, kan bidrage med op mod 100.000 personer der kan komme tilbage til arbejdsmarkedet ved at give dem den rette genoptrænings- og revalideringsindsats så de kan klare at være tilbage på arbejdsmarkedet igen.

Det vil bidrage med et konservativt sat beløb på social og sundhedssektoren på ca 25 mia kroner årligt som kan bruges til råderummet på velfærden og en indirekte meromsætning på ca 25 mia kroner årligt, der kommer fra de som kommer tilbage til arbejdsmarkedet.

Så kære Martin Damm og resten af KL er I parat til at gribe tilbuddet, så kontakt redaktøren på HandicapBarn.dk Søren Malchow, for han sidder med nøglerne til begge metoder. I kan kontakte Søren på tlf. 6089 6379