Jeg står midt i en sag om skoleskifte, som forløber i SOF/ Børnefamiliecenteret for så vidt selve skoleskiftet og i HCK for så vidt dét, der relaterer sig til det forandrede familieliv, fx den udfordring af skoletiden ikke dækker vores arbejdstid. Altså én sag i to forvaltninger. Sagen har nu kørt i 7 mdr. og 1 uge! 

Eksp. 1:

For så vidt udfordring med tid i hverdagen (mv.) skrev jeg til HCK, at en chef i Børnefamiliecenteret ville kontakte dem med vores udfordringer. Henvendelsen havde alene det formål at starte del-sagen op i HCK formelt, og jeg skrev intet andet end om den kommende henvendelse.

HCK ringede i sidste uge, og fik fat i min tlf-svare, men sagde, at de ville ringe retur (de udleverer ikke numre til returkald). Men i stedet fik jeg i går et brev.  

HCK kan desværre ikke finde tlf-nummeret på den navngivne leder i Børnefamiliecenteret på den udspecificerede adresse, skriver de. Jeg har kun nummeret til København Kommunes omstilling, og det tænkte jeg, at det kendte HCK også, så det havde jeg ikke skrevet. Jeg henviser dog også til forvaltningernes fælles journalsystem med jr.-nummer, hvor de kan se, hvem der har skrevet på den nærværende sag, som HCK nu bliver en del af, de sidste 7 mdr.

I brevet fra HCK fremgår det, at de pga. manglende tlf-nr. vil afgøre sagen på baggrund af de allerede indsendte oplysninger.

Men jeg har jo intet skrevet, udover dét med, at de får en henvendelse. Og så har jeg i øvrigt IKKE sag X i skemaets rubrik, der medgiver, at jeg indforstået med, at sagen kan afgøres på indsendte oplysninger – jeg har sågar i siden af skemaet skrevet, at de skal kontakte mig, når de har hørt fra denne leder i Børnefamiliecenteret.

Ekstremt bøvlet.

eksp. 2:

I anden igangværende sag søger jeg og min mand om tabt arbejdsfortjeneste. Sagen er fra starten ganske akut, da vi staks og uden varsel måtte ophøre hhv. helt og delvis med at arbejde – et forhold som Glostrup og Bispebjerg hospital og SOF/ Børnefamiliecenteret gør HCK opmærksom på gennem tre selvstændige henvendelser i dec. 2012 og jan. 2013. De skriver, at der bør ske en hastebehandling og der bør gives bevillinger.

Efter 2 mdr. bliver min mands sag afgjort og han får fuld tabt arbejdsfortjeneste, hvilket vi er taknemlige for. Jeg tænker dog, at 2 mdr. er længe at mange fuld løn. 

Min sag afventer stadig en afgørelse (i dag: 24. april): Efter godt 2 mdr. skriver HCK til mig, at de desværre ikke kan behandle den akutte sag inden for normal sagsbehandlingstid. 

Jeg har i sagen indsendt lønsedler ved normal timesats og lønsedler, der dokumentere mit konkrete løntab, som jeg har haft under sagsbehandlingstiden. Jeg indsender også som dokumentation min reviderede kontakt med min arbejdsgiver.

Jeg får delvist bevilget tabt arbejdsfortjeneste (5 t.) ca tre mdr. efter ansøgningen. Da det kun er delvist, finder jeg, at vejledning i tide havde været hensigtsmæssig, da jeg ikke bagudrettet kan gå op i arbejdstid. 

MEN så i forrige uge modtager jeg er et brev fra HCK igen: De trækker bevillingen tilbage. HCK har tjekket min arbejdstid i KMD hos SKAT, og her fremgår det, at jeg har arbejdet på fuld tid hele tiden. Jeg finder, at det er ret åbenlyst, at min arbejdsgiver har glemt at rette oplysningerne i KMD, da oplysninger her ikke stemmer overnes med faktiske lønsedler og ny kontrakt. Men i stedet for at henvende sig og få sagen oplyst og fejlen rettet, så omstøder de afgørelsen og henviser mig til klagesystemet. Min arbejdsgiver skrev straks til HCK og beklagede fejlen og berigtigede straks oplysningerne i KMD – men jeg har ikke hørt fra HCK siden…

En akut og vel-dokumenteret sag tager således nemt 4-5 måneder. Ekstremt bøvlet.

DET VÆRSTE ER DOG, at lignende sker når det handlet om mistrivsel og manglende udvikling hos vores børn – disse sager er bare langt mere kompliceret og svære at beskrive i dette forum. Men det sker fx at socialrådgiver og jurister underkender psykiaternes rapporter. Og her bliver det rigtigt rigtigt svært at være forældre. En ting er lønsedler og anden konkret dokumentation frem og tilbage, noget helt helt andet er vores ”dokumentation”/argumentations-arbejde omkring, at psykiaterens anbefalinger findes rigtige!  

Og her gør sagsbehandlingsklimaet rigtigt ondt!