Det sker på grund af den aktuelle debat om HPV-vaccinen og de formodede bivirkninger. Selve fakta-arket beskriver i kort form baggrunden for at indføre vaccinen. Det vil sige fakta om udbredelsen af livmoderhalskræft, tilslutning til screeningsprogrammet med mere.
Derudover er der oplysninger om, hvordan Sundhedsstyrelsen arbejder med de indberettede formodede bivirkninger.
Du kan se Faktaark om HPV-vaccinen ved at trykke her
De seneste tal for indberetning af formodede bivirkninger ved HPV-vaccination er blevet offentliggjort for et par dage siden i Nyt om bivirkninger juni 2015. Der beskriver Sundhedsstyrelsen også HPV vaccinen
MISTANKE OM BIVIRKNINGER EFTER VACCINATION
Piger, der har mistanke om, at de har fået bivirkninger efter HPV-vaccination, skal kontakte deres egen læge. Lægen kan foretage en undersøgelse og igangsætte en behandling eller henvise til videre udredning. Udredningen kan for eksempel foregå ved en af de fem særlige tovholderfunktioner i regionerne, som er udpeget til at tage hånd om diagnostik og behandling af denne gruppe patienter.